Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 3
Offentligt
1799662_0001.png
Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
UFO Alm.del Bilag 62
Offentl gt
FOLKETINGET
I
Udvalget for Forretningsordenen
Iii:
Dato:
Udvalgets medlemmer
12. juni 2017
Til udvalgets medlemmer
Vedlagt omdeles et dokument med de forslag og yderligere overvejelser, der
er fremkommet fra arbejdsgruppen, som har været nedsat til opfølgning på
Præsidiets konference den 23.-24. januar 2017.
Arbejdsgruppen har bestået af følgende medlemmer:
Christine Antorini (5) (formand)
Peter Skaarup (DE) (næstformand)
Eva Kjer Hansen (V)
Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Henrik Dahl (LA)
Josephine Fock (ALT)
Lotte Rod (RV)
Jacob Mark (SE)
Mette Abildgaard (KF).
Med venlig hilsen
Sekretariatet
ill
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)
1799662_0002.png
Udvalget for Forretnfngsordenen 2016-17
UFO Alm.del Bilag 6Z
Offentligt
FOLKETINGET
12. juni 2017
Arbejdsgruppen under UFO til opfølgning på præsidie
konferencen 1januar 2017 (forslag og overvejelser)
Dokumentet indeholder resultatet af arbejdsgruppens drøftelser, dvs.:
Forslai, som har en vis (bred) opbakning i arbejdsgruppen.
Overvejelser, der ikke udgør konkrete forslag, men som evt, kan give
anledning til videre drøftelser.
-
-
1. Samråd og alternativer til samråd
Forsla 1.1. Der indføres ikke formelle regler, som begrænser den
nuværende adgang til at stille samrådsspørgsmål heller ikke for “smalle” eller
“små’ samrådsspørgsmål, som stilles af et enkelt medlem af udvalget.
Der kan imidlertid være grund til atfå italesat, hvad der er “godt’ samråd
i
form at en slags adfærdskodeks eller retningslinjer for god praksis.
evt.
I et adfærdskodeks kan der bla. opstilles en forventning om, at et samråd er
velbegrundet og fakta er klarlagt, inden samrådet bliver indkaldt, f.eks. i form
af forudgående afklarende spørgsmål til skriftlig besvarelse. Udvalgsformanden
kan således foreslå/anbefale spørgeren, at der i første omgang stilles
spørgsmål til skriftlig besvarelse, men spørgeren afgør selv, om spørgeren vil
følge et sådant forslag.
Forsla 1 .2. Der foretages evt. på forsøgsbasis forskellige tilpasninger med
hensyn til tilrettelæggelse og afvikling at samråd, t.eks.:
En fast tidsramme for samråd på 1 time, medmindre spørgeren har
bedt om andet. (Hvis flere ministre deltager i et samråd, kan der dog
fastlægges en videre tidsramme.) Ministerens indledende besvarelse
begrænses til feks. 10 minutter. Trækker samrådet ud, kan det evt.
genoptages på et senere møde, eller
nyt
samråd kan indkaldes.
Der stilles krav eller forventning om, at en minister normalt er til
rådighed på “sit” udvalgs faste og alternative mødetidspunkt.
Der indføres en frist for, hvornår ministeren senest skal være til
rådighed for et samråd: Ministeren skal normalt kunne deltage i
samråd, senest 1 måned efter samrådsspørgsmålet er stillet.
Udvalgsmedlemmer kan efter konkret aftale få udvidet adgangen
til at reterere fra lukkede samråd, herunder hvad ministeren har
-
-
-
-
Ref. 17-000222-3
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)
1799662_0003.png
-
oplyst. Dette kan gøre det mere attraktivt at anvende et lukket samråd
som et alternativ til et åbent samråd.
Der indføres
en form
for hastesamråd
(svarende til
hasteforespørgsier), hvor der kræves opbakning fra flere partier, og
hvor samrådet i så fald skal afholdes inde for en kort frist (f.eks. 14
dage).
Forslag i .3. Der gives bedre muligheder for, at medlemmerne kan få en
minister i tale om et aktuelt emne på anden måde end ved at indkalde til et
samråd, f.eks. ved at der indføres en regelmæssig lukket spørgetime i
udvalgene (svarende omtrent til et lukket samråd med forskellige uforberedte
spørgsmål).
Forslag 1.4. Der fastsættes regler for god adfærd ved åbne samråd, hø ringer
m.v. i forhold til fotografering, optagelser at billede/lyd m.v., der som
udgangspunkt ikke bør ske under mødeafvikling, idet møderne live-streames
via Folketingets
ty,
som alle har fri adgang til, og på hjemmesiden.
Forslag 1.5. Udvalgslokaler, der anvende til åbne samråd m.v. med flere
deltagere skal indrettes sådan, at udvalgsmedlemmerne og gæster ikke
sidder tæt op ad hinanden, da det kan genere udvalgsmedlemmernes
arbejde under mødet. (Ikke alle af de nu anvendte udvalgsiokaler er lige
velegnet).
Overveielse 1 .1. Kan der med fordel etableres en forsøgsordning, hvor 1-2
udvalg forbereder kommende samråd i udvalget i form af forudgående
afklarende spørgsmål til skriftlig besvarelse?
2. Salen (spørgsmål, forespørgsler. debatformer m.m.)
Forslag 2.1. Til spørgsmål i den forberedte spørgetid gives
med
hovedsporgerens accept
adgang til 1-2 medspørgere, også uden
forudgående anmeldelse (spontane medspørgere). Medspørgerne kan melde
sig til formanden i salen, inden spørgsmålet påbegyndes.
Forslag 2.2. Under spørgetimen med statsministeren skal grupperne kunne
deltage med visse andre medlemmer end partilederen, feks. med den
politiske ordfører.
Forslag 2.3: Ministeren skal ind i debatten tidligere under
forespørgselsdebatter, f.eks. ved at der åbnes for debat, umiddelbart efter at
2/12
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)
1799662_0004.png
ministeren har været på talerstolen i starten. Ministeren har fortsat mulighed for
at tage ordet igen som afslutning på en forespørgselsdebat.
Forslag 2.4. Under forhandlinger, f.eks. 1. behandlinger, skal ordførerne sidde
på de forreste af gruppernes pladser i salen for at skabe mere dynamik i
debatten og bedre tv-optagelser.
Forslag 2.5. Reglerne for ministres adgang til ikke at deltage i spørgetiden
skal strammes op, da der har været eksempler på (sene) afbud, der ikke lever
op til reglerne i dag. Eventuelt bør antallet af afbud, herunder begrundelse,
meddelt efter offentliggørelse af, hvilke ministre der ikke kan være tilstede den
pågældende onsdag, registreres i en periode.
Overveielse 2.1. Bør der etableres en form for adfærdskodeks eller
retningslinjer for god praksis for, hvornår man rejser en forespørgselsdebat?
Stilles der for mange forespørgsler? Er der for mange af dem, der handler om
ting, som regeringen ikke er ansvarlig for eller reelt kan gøre noget ved, såsom
andre landes indenrigspolitiske forhold? Bør der
evt. på forsøgsbasis
foretages visse tilpasninger af afviklingen af forespørgselsdebatter, f.eks.
således, at forespørgerne og andre ordførere (normalt) forventes at sende
udkast til forslag til vedtagelse til de øvrige partier i god tid før debatten
(f.eks. 1-2 dage) bla. med henblik på at få klargjort, hvad formålet med
forespørgslen er?
Overvejelse 2.2. Kan der fastlægges en form for debat, hvor partilederne
nogle gange i løbet af folketingsåret kan diskutere med hinanden og stille
spørgsmål til hinanden? Og kunne en sådan debatform evt, henlægges til et
andet hensigtsmæssigt lokale?
Overvejelse 2.3. Bør der løsnes op for partiledernes taletider i afslutningen
på Folketingets afslutningsdebat?
3. Udvalcenes værktøjskasse
Forslag 3.1. Der udarbejdes et katalog over formater og standarder for
udvalgenes værktøjer og arbejdsredskaber (høringer, ekspertmøder,
arbejdsgrupper og indenlandske studieture m.m.), herunder med eksempler.
Forslag 3.2. Udvalgene opfordres eller forpligtes til at afholde borgervendte
aktiviteter uden for Folketinget og i hele landet, feks. under indenlandske
studieture eller i form af årlige horinger/konferencer. Det kan f.eks. dreje sig om
3/12
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)
1799662_0005.png
sager at særlig interesse i et geografisk område eller et væsentligt
lovforslag, som har bred interesse.
Forslag 3.3. Der udarbejdes en vejledning til udvalgene om brug af
Folketingets profil på Facebook og Twitter i forbindelse med
udvalgsaktiviteter (som hø ringer m.m.) med henblik på, at udvalgene kan bruge
de sociale medier mere og bedre.
Forslag 3.4. Udvalgene, herunder Europaudvalget, skal kunne afholde høringer
m.v. med deltagelse at relevante embedsmænd, uden at den pågældende
minister også skal være til stede. Udvalget for Forretningsordenen udarbejder
sammen med Statsministeriet nærmere retningslinjer.
4. Fortrolighed
Forslag 4.1. Med henblik på at få en indikation at omfanget af
tortrolighedsstemplede udvalgsdokumenter og de begrænsninger, som
fortroligheden medfører for udvalgsmedlemmerne, herunder bl.a. muligheden
for at kommentere relevante sager, kan administrationen
hvis der træffes
beslutning herom for en (kortere) perioden iværksætte en registrering af
fortroligstemplede dokumenter i udvalgte udvalg (f.eks. UUI, SOU og
REU).
Registreringen kan give et overblik over, hvor mange dokumenter det drejer sig
om, dokumenternes (hoved)indhold og begrundelser for, at dokumenterne er
stemplet fortroligt. På baggrund heraf kan det overvejes, om der er grundlag
for at ændre eller præcisere regler, procedurer og praksis.
Overveielse 4.1. Bør der tages en ny principiel diskussion af, hvad
udvalgstormænd kan og ikke kan i forhold til udvalget, f.eks. med hensyn
til at pålægge medlemmer tavshedspligt om bestemte oplysninger?
5. Faglig bistand
Forslag 5.1. Nyvalgte folketingsmedlemmer og midlertidige medlemmer skal
have en bedre introduktion til folketingsarbejdet, herunder hurtig indføring i
fagområder samt løbende mulighed for faglig sparring. Det kan f.eks. være ved
udvalgssekretærerne, en fast (proaktiv) mentor, faglige kurser om det
parlamentariske arbejde m.v. Der skal tilbydes en faglig introduktion, hvis et
medlem bliver ordfører på et nyt område, og introduktionen kan både ske
gennem udvalgssekretariatet og i det relevante ministerium.
4/12
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)
1799662_0006.png
Forslag 5.2. Folketingsmedlemmer skal have bedre adgang til
efteruddannelse/opkvalificering. I dag dækkes udgifter til efteruddannelse
alene, når et medlem har forladt Folketinget, men ikke mens medlemmerne
sidder i Folketinget. Efteruddannelse bør dække bredere end sprogkurser og
kunne f.eks. være moduler inden for økonomi, politik, jura, kommunikation og
ledelse.
Overveielse 5.1. Kan man styrke Folketingets rådgivning til udvalg og
medlemmer om økonomisk politik ved via Folketingets administration (de
økonomiske konsulenter)
at give dem adgang til centrale økonomiske
regnemodeller, konkret ADAM- og lovmodellen?
Overveielse 5.2. Hvordan kan folketingsmedlemmer følge et område, hvis
statistikker og opgørelsesmetoder bliver ændret? Har udvalgenes
tilstrækkelig indsigt i ministeriernes statistiske materiale? Begrænser
ministeriers opgørelsesmetoder og forbehold i forbindelse med svar
medlemmernes adgang til relevante informationer? Kan man f.eks. bede
Folketingets faglige konsulenter monitorere, på hvilke specifikke områder
medlemmernes ønske om statistiske oplysninger ikke imødekommes i
besvarelserne af udvalgsspørgsmål?
6. Lovgivningsinitiativ og lovforberedelse
Forslaci 6.1. Udvalgene afholder inden folketingsårets begyndelse feks. i
tilknytning til, at ministeren kommer i udvalget for en teknisk gennemgang al
finanslovforslaget på ministeriets område et møde, hvor de drøfter, hvilke
kommende lovforslag udvalget ønsker at drøfte/behandle forud for
lovforslagets fremsættelse, og i hvilken form det skal ske (f.eks.
udvalgshøringer, ekspertmøder, tekniske gennemgange m.m.) Ministrene
medvirker til dette ved at identificere, hvad der forventes at større politiske
initiativer på hver udvalgs område. Udvalgssekretæren har til opgave at
vejlede udvalget om en hensigtsmæssig proces m.v.
Forslag 6.2. Udvalgene bør være mere aktive i den lovtorberedende fase, før
et lovforslag indgår i regeringens lovprogram, f.eks. forud for væsentlig ny
lovgivning eller reformer.
Rapporter og betænkninger m.m. fra ekspertudvalg kan danne et godt
faktuelt grundlag for drøftelser i udvalg om ny væsentlig lovgivning, og denne
fremgangsmåde kan med fordel benyttes mere, end tilfældet er i dag. En sådan
drøftelse i udvalget (for lukkede døre) evt, med inddragelse at eksperter kan
5/12
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)
1799662_0007.png
være med til at opbygge et fælles vidensgrundlag forud for politiske
forhandlinger.
Overveielse 6.1. Kan Folketinget lade sig inspirere af kommunernes praksis
med at nedsætte særlige udvalg (såkaldte
§
17, stk. 4-udvalg), hvor politikere
og borgere i fællesskab kan diskutere grundlaget for ny (væsentlig)
lovgivning? Det kan overvejes at opfordre 1-2 folketingsudvalg til at afprøve
denne model i praksis i forbindelse med et konkret (kommende)
lovgivningsinitiativ.
7. Er processen omkring politiske forhandlinger om fly lovgivning, pakker
m.v. for lukket?
Forslag 7.1. Det indskærpes over for ministerierne, at de som fast praksis bør
sende væsentlige ministerielle rapporter, analyser, betænkninger mm. til
udvalget så betids, at de er omdeltludsendt til udvalgets medlemmer, som
udgangspunkt for og allersenest samtidig med at det pågældende materiale
bliver offentliggjort eller tilgår pressen.
Forslag 7.2. Folketingsgrupperne bør indgå en “musketer-ed” el. lign, for at
sikre, at der er tilstrækkelig tid til at læse og vurdere papirer m.m. fra
regeringen forbindelse med politiske forhandlinger. Det indskærpes over for
ministerierne, at større mængder materiale til brug i forbindelse med politiske
forhandlinger rundsendes i rimelig tid inden planlagte møder.
Medlemmerne skal både kunne nå at tygge sig igennem materialet og diskutere
indholdet med konsulenter og øvrige medlemmer af folketingsgruppen og det
er meget svært at nå, grænsende til det umulige, når det rundsendes
eksempelvis aftenen før eller sågar om morgenen, hvor mødet finder sted
senere samme dag eller endnu værre på selve mødet. Politikerne fra alle partier
må finde sådanne arbejdsforhold yderst utilfredsstillende.
8. Høring over lovudkast
Forslag 8.1. Der foretages registrering af 1) Regeringsforslag som ikke inden
fremsættelsen i Folketinget har været sendt i høring, og 2) Lovforslag
hvorfra der er blevet dispenseret fra FF0
§
13 om, at der skal gå 30 dage fra
fremsættelsen til 3. behandling. Ved afslutning af folketingsåret (september
måned) omdeles et bilag herom i UF0 med henblik på drøftelse i udvalget,
hvorunder også kan indgå høringsparters vurdering af lovbehandlings
processen.
6/12
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)
1799662_0008.png
Forslag 8.2. Der skal udarbejdes best practice for høringsnotater (“det gode
høringsnotat”). Der kan være stor forskel på horingsnotater, som er et vigtigt
arbejdsredskab for ordførere og udvalg. Der bør derfor ske en standardisering
af høringsnotaterne, bla. med udgangspunkt at høringsnotater afspejler og
giver et retvisende billede at høringssvarene.
Forslag 8.3. Proces og praksis for, at udvalg kan sende private
beslutningstorslag i horing, bør beskrives, så udvalgene har et grundlag for
at træffe beslutninger herom.
9. Lovbehandling
Forslag 9.1. Regeringen bør som udgangspunkt være tilbageholdende med at
fremsætte lovforslag, som både gennemfører politiske forlig/aftaler og andre
initiativer, særlig hvis de andre initiativer vedrører helt andre forhold. En samling
af meget forskellige emner i samme lovforslag (samlelovtorslag) kan
vanskeliggøre en hensigtsmæssig behandling al lovforslaget i Folketinget. Det
kan bI.a. medføre, at delemner ikke bliver drøftet ordentligt af Folketinget, og at
folketingsgrupper ikke har mulighed for at stemme for dele af lovforslag, som
de (isoleret set) kan støtte. Det foreslås, at det indskærpes over for regeringen
at være varsom med at fremsætte samlelovforslag og navnlig overveje på
forhånd, om det er sandsynligt, at det vil kunne føre til ønsker om deling. Færre
samlelovforslag kan reducere antallet at delinger af lovforslag under
Iovbehandlingen. Regeringen bør på den anden side være imødekommende
over for ønsker om bistand til deling af lovforslag, også hvis ønsket kommer fra
et mindretal.
Forslag 9.2. Udvalgene opfordres til at gøre mere brug af teknisk
gennemgang for at kvalificere 1. behandling/udvalgsbehandling, især når det
drejer sig om store/væsentlige lovforslag. Den tekniske gennemgang bør som
udgangspunkt afholdes, efter udvalget har modtaget høringssvar, men inden
1. behandling. Fastlæggelsen at tidspunktet for 1. behandling bør tage højde
for dette. Udvalgssekretæren har til opgave at vejlede udvalget om en
hensigtsmæssig proces m.v.
10. Overvågning og evaluering at væsentlige love
Forslag 10.1. Redskaber, muligheder og praksis for overvågning og
evaluering at væsentlige love beskrives, så udvalgene har et grundlag for at
træffe beslutning herom.
7/12
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)
1799662_0009.png
Forslag 10.2. Udvalgene bør under behandlingen af væsentlige lovforslag have
større fokus på en systematisk evaluering af lovens effekter i praksis, når
loven har virket i en periode. Udvalgene opfordres til at beskrive eventuelle
ønsker til evaluering m.v. i udvalgets betænkning over lovforslag, hvor det er
relevant, og især at have fokus på, om loven i praksis virker efter hensigten
og
får
den tilsigtede effekt. Beskrivelsen bør være så konkret som muligt.
Udvalgene opfordres til at vurdere, om det kan være hensigtsmæssigt at
inddrage relevante interessenter i evalueringer m.m.
Forslag 10.3. UFO bør opfordre regeringen til hyppigt at udstede
lovbekendtgørelser, så gældende lovgivning altid fremgår i et opdateret
dokument (en lovbekendtgørelse).
Overveielse 10.1. Hvordan kan udvalgene have mere fokus på bøvl og
bureaukrati, när udvalget behandler lovforslag, fremfor efter loven er trådt i
kraft?
10.2.
Kan
Overveielse
udvalgene
mere
konsekvent
overveje
revisionsklausuler m.v. i hastebehandlede lovforslag og i den forbindelse
drøfte og tages stilling til, om sådanne love efterfølgende skal have en mere
“fuld” politisk behandling?
11. Bemyndigelsesbestemmelser
Forslag i 1.1. Det foreslås
bl.a. med baggrund i professor Peter Bjerre
Mortensens oplæg på Præsidiets konference og et møde, som arbejdsgruppen
har afholdt med ham at UFO nærmere overvejer, om Folketinget skal tage
initiativ til et forskningsprojekt om omfanget at, udviklingen i og indholdet
at den regelfastsættelse, som finder sted på baggrund af
bemyndigelsesbestemmelser i lovgivningen. Projektet kan bla. belyse, i
hvilket omfang det grundlæggende udgangspunkt om, at overordnende og
principielle regler bør fastlægges af lovgivningsmagten, har realitet i praksis,
samt om der kan opstilles et sæt generelle principper for arbejdsfordelingen
mellem
lovgivningsmagten
og
forvaltningen
i
forbindelse
med
regelfastsættelse.
Forslag 11 .2. Udvalgene bør under behandlingen af væsentlige lovforslag have
større opmærksomhed pà lovforslagets bemyndigelser, herunder om de er
formuleret præcist nok. Udvalgene kan overveje, om udvalget ønsker en
orientering, når (nogle af) bekendtgørelserne efterfølgende udstedes. Hvis
et udkast til en central bekendtgørelse sendes i høring, før den udstedes, kan
udvalget evt, anmode om at få tilsendt et horingsnotat.
8/12
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)
1799662_0010.png
Overvejelse 11.1. Er der behov for en “adfærdskodeks” om, hvornàr og
hvordan regeringen bør orientere eller inddrage aftalekredse, når
lovgivning, der er aftalestof, udmøntes i nye bekendtgørelser m.v.
Overvejelse 11.2. Bør det undersøges nærmere, hvordan ministerierne
arbejder med bekendtgørelser, herunder om hvilke retningslinjer og
procedurer, som sikrer kvaliteten af bekendtgørelser og inddragelse af
interessenter bla. i form af høringsproces? I den forbindelse bør der være
særskilt opmærksomhed på bekendtgørelser, som implementerer EU
retsakter.
12. Udvalgsstrukturen og medlemskab at udvalg
Forslag 12.1. Den nuværende udvalgsstruktur med hensyn til (overordnet)
antal af udvalg og antal af medlemmer i udvalgene fastholdes. Udvalgenes
ressortfordeling bør følge ressortfordelingen mellem regeringens ministre
mest muligt. Det bør dog søges undgået, at udvalgs sagsområder indeholder
flere og meget forskellige sagsområder, som feks. det nuværende Social—,
Indenrigs- og Børneudvalg.
Forslag 12.2. Udvalgsarbejdet bør gøres mere fleksibelt med hensyn til
deltagelse i udvalgsmøder m.v., især af hensyn til de mindre partiers
medlemmer, herunder ved følgende tiltag:
Muligheden for at skifte medlemmer ind og ud skal lettes mest
muligt, feks. så det kan ske “på stedet”, blot der møder et andet
medlem fra samme parti op til et udvalgsmøde.
Udvalgsformand bør konkret kunne tillade, at der deltager 2
folketingsmedlemmer fra små grupper, som kun har i
udvalgsmedlem, under nærmere bestemte dagsordenspunkter (dog
kun med stemmeret for den ene). Det bør dog ikke gælde under f.eks.
åbne samråd og offentlige høringer.
-
-
13. Udvalgenes formandskab og sekretariat
Forslag 13.1. Folketingets form and/Præsidiet indkalder jævnligt til møder
mellem udvalgsformændene og -næstformændene til drøftelse af generelle
problemstillinger og best practice for udvalgsarbejdet.
Forslag 13.2. Udvalgssekretærernes rolle som aktive sparringspartnere
for udvalgsformand og udvaigsmedlemmer præciseres, f.eks. i forbindelse
9/12
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)
1799662_0011.png
med at gøre udvalget og medlemmerne opmærksomme på aktuelle sager,
foreslå spørgsmål, mødeformer osv. Det er vigtigt med erfarne
udvalgssekretærer, herunder god tid til overdragelse og ekstra ressourcer af
erfarne kræfter, når nye udvalgssekretærer skal starte.
14. Deputationer
Forslag 14.1. Udvalgene bør tilstræbe at samle deputationer om samme sag
på samme udvalgsmøde, og udvalgene bør overveje, hvornår foretræder om
f.eks. et lovforslag eller et kommende lovforslag mest hensigtsmæssigt kan
finde sted i forhold til udvalgets behandling af forslaget.
Forslag 14.2. Der bør som en praktisk lettelse for deputationer være
navneskilte til medlemmerne, når der er foretræde.
15. Folketincjets behandlinQ at EU-saper
Forslag 15.1. UFO følger op på udvalgets beretning fra maj 2015 over B 52,
hvori Folketinget pålægger regeringen at ændre Justitsministeriet
lovkvalitetsvejledning, så det i et lovforslags bemærkninger klart anføres,
hvilke regler der i implementeringen er baseret på EU-lovgivningen, og
hvilke der rækker ud over EU-Iovgivningen.
Forslag 15.2. UFO nedsætter en særlig arbejdsgruppe, som skal drøfte, om
og i givet fald hvordan Folketingets nuværende behandling af EU-sager
skal ændres. Det skal ske med inddragelse af bla. 4 nedenstående
overvejelser.
Overveielse 15.1. Den nuværende procedure, hvor tagudvalgene behandler
EU-sager henvist fra Europaudvalget som led i nærhedstjekket, revideres
og får et bredere fokus. Fagudvalgene inddrages i udvælgelsen af sager og
vedtager en handlingspian for, hvordan de vil behandle de enkelte sager. Det
vil sige:
Udgangspunktet er ikke kun nærhedstjekket. Formålet er, at flere
forslag, der i dag falder uden for nærhedstjekket, kunne omfattes (f.eks.
ikkelovgivningssager eller forbeholdsramte sager, hvor Danmark
deltager via parallel- og særaftaler).
Fagudvalgene inddrages mere systematisk i udvælgelse at sager
gennem et brev fra Europaudvalget med anmodning om input til brug
for udvælgelsen af sager. Fagudvalgene kan hver især holde møder
med centrale interessenter på deres område om Kommissionens
-
-
i 0/12
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)
1799662_0012.png
arbejdsprogram til brug for udvælgelsen. Formålet er at skabe større
ejerskab til behandling af de udvalgte EU-sager i fagudvalget.
Fagudvalgene vedtaget en plan for behandlingen af de enkelte
forslag. Elementer, der kunne indgå i en handlingsplan: møder med
relevante aktører i Bruxelles, en høring med vigtigste danske
interessenter, skriftlige spørgsmål til Kommissionen, en politisk
udtalelse, en teknisk gennemgang. Fagudvalget kan vælge at udpege
en tovholder for aktiviteterne og kan vælge at skrive en indstilling til
Europaudvalget. Formålet er at skabe mulighed for proaktivt at påvirke
aktørerne i den tidlige fase for at få indflydelse på sagens behandling.
Dette forslag blev behandlet på Europaudvalgets møde den 11. maj 2017 og
nød bred opbakning fra alle tilstedeværende ordførere (V, S, DE, EF, EL, ALT).
-
Overveielse 15.2. Kan man fremme interessen for behandlingen at EU-sager
ved at arbejde for i højere grad at få dem til behandling i salen og dermed
også højne sagernes status og prioritet på gruppemøderne?
Overveielse 15.3. Kan man “genoplive” tidligere tiders praksis fra Miljøudvalget,
hvor udvalget gav skriftlige indstillinger til Europaudvalget om aktuelle EU
sager for at sikre større faglighed?
Overveielse 15.4.
Hvor er det mest hensigtsmæssigt at placere
mandatgivningen til ministre i EU-sager (EUU, fagudvalget eller salen)?
76. Andet
Forslag 16.1. Folketingets endelige ugeplaner for salen bør, hvis det er muligt,
lægges 2 uger frem i stedet for (som nu) én uge.
Forslag 16.2. De enkelte medlemmers kontaktoplysninger bør fremgå under
de generelle kontaktoplysninger om MF’er og ikke som i dag på hvert
udvalgs underside under Folketingets hjemmeside for at påvirke folk, der
henvender sig, til i højere grad at skrive til udvalgspostkassen eller ordførerne
og i mindre grad at skrive til samtlige udvalgsmedlemmer enkeltvis.
Forslag 16.3. Fristen for at fremsætte private forslag, som ønskes
færdigbehandlet i mødeperioden, rykkes frem fra 1. april til 1. marts.
Forslag 16.4. Grupperne gøres opmærksom på muligheden for at få private
beslutningsforslag henvist direkte til udvalgsbehandling, og hvilke
11)12
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)
1799662_0013.png
“fordele” der kan være ved en sådan proces. Hertil kommer, at en udbredelsen
af denne fremgangsmåde kan lette presset på salens arbejde.
Forslag 16.5. UFO opfordres til at overveje et særskilt arrangement, hvor
pressens tilstedeværelse, rolle og adfærd i Folketinget kan blive nærmere
belyst og drøftet. I den forbindelse opfordres UFO til at indhente informationer
om, hvordan andre parlamenter har indrettet sig på delle område (de nordiske
lande og evt, andre lande, som vi normalt sammenligner os med).
Overveielse 16.1. Kan møderne i salen om onsdagen med fordel begynde
kl. 70.00 i stedet for kl. 13.00 evt, kun i december og maj? Og kan fredage
med fordel benyttes til udvaigsmøder også af andre udvalg end
Europaudvalget?
12/12