UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Orientering om brev med aftale om kommunernes økonomi for 2019 og brugerportalsaftalen, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 169
Offentligt

Bilag 3

Rådgivningsgruppen for

Fælles Måls anbefalinger

til Undervisningsministeriets

vejledningsmateriale

Baggrund

Folkeskoleforligskredsen blev i juni 2017 enige om at løsne

bindingerne i Fælles Mål. Med aftalen fastholdes de 215

kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne, og de tilhøren-

de færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunk-

ter, mens de 3.170 underliggende færdigheds- og vidensmål

er gjort vejledende. De overordnede mål for, hvad eleverne

skal kunne i fagene, er således de samme, men med en øget

lokal frihed til at planlægge, hvordan man når dertil. De nye

regler er trådt i kraft i december 2017.

I efteråret 2017 nedsatte undervisningsminister Merete

Riisager en rådgivningsgruppe med lærere, ledere, viden-

spersoner og repræsentanter fra Danmarks Lærerforening,

Kommunernes Landsforening, Børne- og Kulturchefforenin-

gen samt Skolelederforeningen, der ud over at rådgive Un-

dervisningsministeriet om implementeringen af den politiske

aftale også skal komme med anbefalinger til skrivegrupper-

nes revidering af læseplaner og undervisningsvejledninger i

fagene.

For anbefalinger til læseplan og undervisningsvejledning er

vedlagt et forslag til disposition.

Anbefalinger til læseplan

• Læseplaner skal rumme en beskrivelse af fagets identitet.

• Læseplanen skal tydeliggøre folkeskolens formåls og

fagets formåls betydning for og i undervisningen i faget.

• Læseplanen skal gøre rede for sammenhængen mellem

fagformål, kompetencemål og færdigheds- og vidensom-

råderne i faget eller emnet.

• Læseplanerne skal definere de centrale begreber i

kompetencemålene.

• Læseplanerne skal indeholde en beskrivelse af hvert

kompetenceområde og færdigheds- og vidensområde.

• Læseplaner må udfolde de didaktiske kategorier, der

er centrale for forståelsen af folkeskolelovens rammer

for læseplanen: mål, indhold og progression.

• Dette skal ske ved, at læseplanen på hvert trinforløb

for hvert færdigheds- og vidensområde rummer en

beskrivelse af progressionen i områdets indhold frem

mod kompetencemålet.

Beskrivelsen skal tydeliggøre, hvordan arbejdet med

færdigheds- og vidensområdet fører frem mod kompe-

tencemålet.

Endvidere er der nedenfor angivet Rådgivningsgruppens

anbefalinger til:

1. Undervisningsministeriets øvrige vejledning

2. Processen for skrivegruppernes arbejde

3. Formen på Undervisningsministeriets vejledning

• Faghæftet skal indeholde en præambel, der er fælles for

alle fag (jf. forslag til disposition af Fælles Mål 2019).

Anbefalinger vedr. Fælles Mål 2019

• Faghæftet beskriver sammenhængen mellem folkesko-

lens formål, fagets formål, kompetencemål og færdig-

heds- og vidensområder, læseplan og undervisningsvej-

ledning.

• Faghæftet udgives i analog form og gøres tilgængeligt

digitalt på emu.dk.

Rådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale

• 1

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Orientering om brev med aftale om kommunernes økonomi for 2019 og brugerportalsaftalen, fra undervisningsministeren

• Læseplanen skal indeholde beskrivelser af fagets

rolle i forhold til de centralt bestemte fokusområ-

der: sproglig udvikling, it og medier og innovation og

entreprenørskab. De nuværende temaer skal skrives

tydeligere ind i læseplanerne ift. det enkelte fags

perspektiv. Der skal i denne sammenhæng tages

højde for fagenes egenart.

• Læseplanerne for børnehaveklassen, dansk og mate-

matik skal indeholde en beskrivelse af betydningen af

opmærksomhedspunkterne.

• Læseplanen bør støtte lærernes refleksioner over

fremrykning af taksonomi på alle klassetrin (dvs.

overvejelser om arbejdet på de tidligere trinforløb

frem mod de højere taksonomiske niveauer, der

indgår i mål og områder på senere trinforløb).

Se bilag med forslag til disposition af en læseplan i dansk.

• Undervisningsvejledningen skal give inspiration til

tilrettelæggelse af undervisning i tværgående emner

og problemstillinger, herunder fagets samspil med

andre fag.

• Undervisningsvejledningen skal give eksempler på,

hvordan både den faglige og den tværfaglige

undervisning bidrager til elevernes alsidige udvikling.

• Undervisningsvejledningen skal beskrive fagets rolle i

forhold til bl.a. bevægelse og åben skole.

• Undervisningsvejledningen skal forholde sig til eva-

luering i faget, og der skal være eksempler på

forskellige evalueringsmetoder, der viser en bredde

i egnede evalueringsmetoder i faget, særligt

med fokus på den formative evaluering og på evalu-

ering af aspekter vedrørende fagets formål og

elevernes alsidige udvikling.

• Undervisningsvejledningen skal tydeliggøre forholdet

mellem nationale test, folkeskolens afgangsprøve,

elevplaner og Fælles Mål og efterlade et rum for

udviklingen af de fagprofessionelles egen evaluerings -

praksis.

Se bilag med forslag til disposition for undervisningsvej-

ledning.

Anbefaling til undervisningsvejledning

• Der skal være en tydelig sammenhæng mellem

læseplaner og undervisningsvejledninger, herunder

samme brug af begreber m.v.

• Undervisningsvejledningen skal kunne give grundlag

for didaktisk refleksion og pædagogiske drøftelser

lokalt.

• Undervisningsvejledningen skal beskrive og eksempli-

ficere sammenhængen mellem folkeskolens formål,

fagets formål og undervisningen i faget. Dette kan fx

ske gennem inspiration til, hvordan indholdsvalg

og valg af arbejdsformer kan understøtte forskellige

elementer af formålsparagraffen.

• Undervisningsvejledningen skal indeholde en beskri-

velse af sammenhængen mellem indholdsprogression

og progression/fremskridt i elevernes læring.

• Undervisningsvejledningen skal indeholde undervis

ningseksempler, der er udformet, så de giver

anledning til, at de fagprofessionelle kan reflektere,

lade sig inspirere og selv udvikle deres egen undervis -

ning.

• Undervisningsvejledningen skal komme med over-

vejelser over og eksempler på valg af undervisnings-

metoder, arbejdsformer i forhold til mål og indhold,

fagets didaktik m.v.

1) Anbefalinger til Undervisningsministeriets

øvrige vejledning

• Ministeriet skal udarbejde vejledningsmateriale om,

hvordan indholdsvalg og valg af arbejdsformer kan

understøtte forskellige elementer af formålsparagraf-

fen og fagenes formål.

• Ministeriet skal udarbejde vejledning og inspiration

til arbejdet med formålsparagraffens forskellige

elementer.

• Ministeriet skal udarbejde vejledning og inspiration

med fokus på tilrettelæggelse af undervisning i det

enkelte fag og fagets samspil med andre fag.

• Ministeriet skal tage en aktiv rolle i at understøtte

fagmiljøerne (de faglige foreninger, professionshøj-

skolerne og universiteterne) i de enkelte fag og

i, at disse skal inddrages mere aktivt og syste-

matisk i udarbejdelsen og gennemførelsen af

ministeriets vejledning.

2 •

Rådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Orientering om brev med aftale om kommunernes økonomi for 2019 og brugerportalsaftalen, fra undervisningsministeren

• Ministeriet skal gennemskrive de eksisterende vejled-

ninger i de tværgående temaer, og med afsæt heri

skal der udarbejdes vejledning, der er tilpasset

det enkelte fag.

• Ministeriet understøtter dialogen om Rådgivnings-

gruppens pejlemærker lokalt.

• Ministeriets vejledning af kommuner, skoler og lære-

re skal forankres lokalt og ske i et samarbejde med

professionshøjskolerne, den kommunale forvaltning

og skolerne ud fra lokalt fastsatte relevanskriterier.

• Ministeriet skal i højere grad vejlede med respekt for

lokale tilgange og perspektiver med fokus på den

gode tilrettelæggelse af undervisningen inden for

rammerne af pejlemærkerne og med respekt for

de fagprofessionelles egne perspektiver. Ministeriet

skal generelt have større fokus på fagenes indhold

og udvikling.

• Arbejdet med redesigne EMU på grundskoleområdet

skal tage afsæt i pejlemærketekstens hovedlinjer.

• Ministeriet skal udarbejde materialer, der under-

støtter sparring og lokale drøftelser og lokal udvik-

ling, fx om lærernes didaktiske, pædagogiske valg i

planlægning, udførelse og evaluering af undervisning.

• Ministeriet informerer læremiddelproducenter om

Rådgivningsgruppens pejlemærker og ministeriets

vejledningsmateriale.

• Ministeriet informerer udbydere af grund-, efter- og

videreuddannelse til skolens fagprofessionelle om

Rådgivningsgruppens pejlemærker og ministeriets

vejledningsmateriale.

• Der skal i udarbejdelse af læseplaner og undervis

ningsvejledninger tilstræbes sammenhæng på tværs

af fag og emner i opbygning og indhold. Læseplanerne

skal følge en fast skabelon, bl.a. fordi de bliver

bindende. Der skal være en fælles genreforstå-

else og begrebsforståelse, men der behøver ikke at

være udstrakt ensartethed i vejledningerne.

• Der afholdes i løbet af skriveprocessen et møde

mellem grupperne og Rådgivningsgruppen for Fælles

Mål, hvor der bliver lejlighed til at drøfte sam

menhængen mellem hovedlinjerne i skrivegruppernes

arbejde og Rådgivningsgruppens pejlemærker.

3) Anbefalinger til formen

Undervisningsministeriets vejledningsmateriale skal:

• Give et grafisk overblik og formidle Fælles Mål på

en måde, der giver overblik og tydeliggør sammen-

hængen/hierarkiet mellem niveauerne – særligt

formålsniveauet, målniveauet og indholdsniveauet.

• Være overskueligt i sin formidling.

• Være brugervenligt og håndterbart.

• Være kortere end tidligere.

• Formidle et fælles sprog om faglighed og didaktik.

Vejledningen bør anvende mange forskellige materialer

og formidlingsformer:

• Både digitale materialer og papirudgaver.

• Flere medier i brug, fx film, webinarer m.v.

• Forskellige arrangementer, fx konferencer, seminarer

m.v.

Desuden skal ministeriet undersøge behov og ønsker hos

de fagprofessionelle, ledere m.v. forud for udarbejdelse af

materialer eller indsatser.

2) Anbefalinger vedr. skrivegruppernes

arbejde

• Skrivegrupperne bør inddrage andre landes

eksempler på læreplanstekster (fx Norge, Ontario

og Finland) som inspiration til at opbygge en fælles

forståelse af genren og som sammenligningsgrundlag

for det konkrete indhold i vejledningsmaterialet.

• Skrivegrupperne skal i udarbejdelse af tekster – ikke

mindst læseplaner – være transparente om, hvad de

tænker som progression i indhold frem mod et mål in

den for hvert færdigheds- og vidensområde.

Fagene skal forpligtes på at redegøre, hvad de forstår

ved indhold.

Rådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale

• 3

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Orientering om brev med aftale om kommunernes økonomi for 2019 og brugerportalsaftalen, fra undervisningsministeren

Bilag 3a

Læseplan (dansk)

[Dispositionen skal tilpasses det enkelte fag]

Indledning

1) Om læseplanen

Hvad er læseplanens funktion (se

§ 10),

og hvordan er den bygget op?

2) Fagets formål og folkeskolens formål

Hvad er de overordnede ideer med faget dansk i folkeskolen, og på hvilke måder retter faget sig mod de overordnede

ideer med folkeskolen?

3) Fagets mål og indhold

Hvad er forholdet mellem fagformål og kompetencemål? Hvad skal læreren vide om fagets overordnede indhold, mål og

kompetenceområder for at kunne vælge og tilrettelægge undervisningens indhold (jf.

§ 5)

med henblik på elevernes alsidi-

ge udvikling i relation til kompetencemålene (jf.

§ 1 og § 10)?

I dansk er det fx vigtigt at kende forskel på fortolkningssituati-

oner og kommunikationssituationer og vide, at kompetenceområderne for fortolkning og kommunikation er overordnede

og begge rummer læsning og fremstilling og derfor går på tværs af disse kompetenceområder.

Udviklingen i indholdet i undervisningen

For hvert kompetenceområde beskrives den grundlæggende idé og den udvikling i indholdet i undervisningen, der

tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet ud fra færdigheds- og vidensområderne (jf.

§ 10).

Læseplanen skal

fastlægge og kvalificere undervisningsindholdet i færdigheds- og vidensområderne – enten inden for eller på tværs af

områderne. I dansk er det fx oplagt at beskrive udviklingen i arbejdet med forskellige typer af tekster i relation til forskelli-

ge typer af situationer og kontekster, der rummer forskellige typer af udfordringer og problemstillinger med relevans for

elevernes alsidige, danskfaglige udvikling.

1. trinforløb for 1.-2. klassetrin

Kompetenceområde: Læsning

Færdigheds- og vidensområderne:

Finde tekst

Forberedelse

Afkodning

Sprogforståelse

Tekstforståelse

Sammenhæng

4 •

Rådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Orientering om brev med aftale om kommunernes økonomi for 2019 og brugerportalsaftalen, fra undervisningsministeren

Kompetenceområde: Fremstilling

Færdigheds- og vidensområderne:

Håndskrift og layout

Forberedelse

Fremstilling

Respons

Korrektur

Præsentation og evaluering

Kompetenceområde: Fortolkning

Færdigheds- og vidensområderne:

Oplevelse og indlevelse

Undersøgelse

Fortolkning

Vurdering

Perspektivering

Kompetenceområde: Kommunikation

Færdigheds- og vidensområderne:

Dialog

Krop og drama

It og kommunikation

Sprog og kultur

Sproglig bevidsthed

2. trinforløb for 3.-4. klassetrin

Disponeres som 1. trinforløb

3. trinforløb for 5.-6. klassetrin

Disponeres som 1. trinforløb

4. trinforløb for 7.-9. klassetrin

Disponeres som 1. trinforløb

Tværgående emner og problemstillinger i dansk

Tværgående temaer i dansk

Opmærksomhedspunkter i dansk

Rådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale

• 5

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Orientering om brev med aftale om kommunernes økonomi for 2019 og brugerportalsaftalen, fra undervisningsministeren

Bilag 3b

Undervisningsvejledning i [faget]

[Dispositionen skal tilpasses det enkelte fag]

1) Om undervisningsvejledningen i [faget]

Hvad er undervisningsvejledningens funktion, og hvordan er den bygget op?

Undervisningsvejledningen giver information, støtte og inspiration til at kvalificere de mange valg, som læreren, i samar-

bejde med sin leder og sine kolleger, påtager sig i sin praksis. Den informerer om de bestemmelser i folkeskoleloven og i

Fælles Mål, som vedrører undervisningen i faget, og den støtter ved at forklare og eksemplificere centrale dele af fagets

færdigheds- og vidensområder. Endelig giver den inspiration ved at beskrive forskellige mulige valg i tilrettelæggelsen,

gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. I forbindelse med disse beskrivelser lægger undervisningsvejlednin-

gen op til diskussion af potentialer og begrænsninger i forskellige former for undervisningspraksis.

2) Elevernes alsidige udvikling via faget

Hvordan kan fagets indhold, erkendelsesmåder og arbejdsformer (jf.

§ 5)

fremme elevernes alsidige udvikling (jf.

§ 10, stk.

og de overordnede ideer med folkeskolen (jf.

§ 1)

igennem undervisningen?

Et udgangspunkt for besvarelsen af dette spørgsmål kan være en karakteristik af faget i skolen. Hvad er de overord-

nede ideer med faget i folkeskolen, jf. læseplanens formuleringer? Hvad er det centrale indhold, og hvad er de centrale

erkendelsesmåder og arbejdsformer i faget? Hvordan kan dette indhold og disse processer bidrage til elevernes alsidige

udvikling?

Hvordan kan undervisning, der medtænker elevernes alsidige udvikling og reflekterer de overordnede ideer med folke-

skolen, se ud´? Inddrag evt. beskrivelser af korte episoder fra undervisningen (fx uddrag af klassesamtaler, beskrivelser af

elevers arbejdsprocesser eller af læreres oplæg til faglige aktiviteter), og formuler spørgsmål i tilknytning til beskrivelser-

ne, som giver fagprofessionelle mulighed for at forholde sig til den tilgang til undervisning, som beskrivelserne illustrerer.

3) Tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen

Hvilke didaktiske valg og refleksioner er (generelt) forbundet med den fagprofessionelles tilrettelæggelse af undervis-

ningen i faget, og hvordan foretager forskellige lærere disse valg (bl.a. vedrørende mål, indhold, metoder og arbejdsfor-

mer)? Inddrag evt. beskrivelser af korte episoder fra læreres lang- og kortsigtede tilrettelæggelse af undervisningen, og

formuler spørgsmål i tilknytning til beskrivelserne. Spørgsmålene skal give de fagprofessionelle mulighed for at forholde

sig til forskellige tilgange til undervisningens tilrettelæggelse og kan bl.a. vedrøre undervisningsdifferentiering og elever

med særlige behov.

6 •

Rådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Orientering om brev med aftale om kommunernes økonomi for 2019 og brugerportalsaftalen, fra undervisningsministeren

Hvilke didaktiske valg og handlinger er forbundet med den fagprofessionelles gennemførelse af og samarbejdet om un-

dervisningen? Hvad karakteriserer god undervisning i faget, og på hvilke måder kommer den professionelle dømmekraft

og det gode kollegiale samarbejde til udtryk?

Hvilke forskellige tilgange er der til at foretage disse valg (bl.a. vedrørende mål, indhold, metoder og arbejdsformer)?

Hvilke didaktiske valg er der forbundet med at evaluere undervisningen og elevernes udbytte af den?

4) Kvalificeringen af forholdet mellem kompetencer og indhold

I dette afsnit uddybes forholdet mellem kompetencemål og den indholdsmæssige progression i relation til færdigheds- og

vidensområder, jf. læseplanens formuleringer. Fag har forskellige forståelser af, hvad ”kompetencer” og ”indhold” er, som

må kvalificeres. Samtidig må undervisningsvejledningen tydeliggøre forholdet mellem progressionen i undervisningens

indhold og elevens faglige progression.

5) Almene temaer

I dette afsnit kan der omtales en række almene temaer, fx undervisningsmiljø og trivsel, forældresam¬arbej¬de, elevind-

dragelse, åben skole, lektiehjælp og faglig fordybelse og/eller bevægelse, i den udstrækning, det skønnes relevant. Skrive-

grupperne må vurdere behovet for vejledning eller inspiration i tilknytning til andre punkter end 1-5.

6) Tværgående emner og problemstillinger

I dette afsnit beskrives de dele af faget, der er relevant i tværfaglige samarbejder.

7) Tilpasning af undervisning i faget til elevernes forudsætninger

I dette afsnit uddybes, hvordan der kan arbejdes med undervisningsdifferentiering (indholdsvalg, pædagogik, didaktik og

arbejdsformer, valg af læremidler, materialer og aktiviteter, organisering m.v.), elever med faglige vanskeligheder, sproglig

udvikling i faget, elever med særlige behov og elever med andre vanskeligheder.

Rådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale

• 7

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Orientering om brev med aftale om kommunernes økonomi for 2019 og brugerportalsaftalen, fra undervisningsministeren

Bilag 3c

Fælles Mål 2019

Indledning

Forord (UVM og/eller ministeren)

Rådgivningsgruppens fem pejlemærker for folkeskolen (parafraseres)

Folkeskolens formål (gengives i fuld tekst)

Undervisningens tilrettelæggelse i lov om folkeskolen (gengives i fuld tekst)

Læreplanens opbygning. Forholdet mellem lov og bekendtgørelse og mellem bindende og vejledende niveauer i Fælles

Mål

Folkeskolens formål

§ 1, stk. 1

Kundskaber og færdigheder

Videre uddannelse og lyst til at lære

Fortrolighed med det egne og forståelse for det fremmede

Samspillet med naturen og elevens alsidige udvikling

§ 1, stk. 2

Udvikling af arbejdsmetoder og rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst

Erkendelse og fantasi

Selvtillid, stillingtagen og handlekompetence

§ 1, stk. 3

Deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter

Frihed og folkestyre

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati

Undervisningens tilrettelæggelse i lov om folkeskolen

§ 5, stk. 1:

Kriterier for indholdsudvælgelse og krav om tværfaglighed i undervisningen

§ 10, stk. 3:

Tilrettelæggelse ud fra færdigheds- og vidensområderne

§ 11:

Tilrettelæggelse af undervisningen i børnehaveklassen i form af leg og udviklende aktiviteter samt med udgangs-

punkt i formål, kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder

§ 13, stk. 2:

Tilrettelæggelse ud fra den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i elevplanen

§ 18, stk. 1:

Valg af indhold, materiale og metode ud fra skolens formål, fagmål og elevernes behov og forudsætninger

§ 18, stk. 3:

Fastlæggelse af undervisningens indhold med henblik på, at kravene ved prøver kan opfyldes i de fag, hvor der

er prøver,

jf. § 14

§ 18, stk. 4:

De fagprofessionelles samarbejde med eleverne om undervisningens tilrettelæggelse

8 •

Rådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Orientering om brev med aftale om kommunernes økonomi for 2019 og brugerportalsaftalen, fra undervisningsministeren

Fagformål

Kompetencemål

Færdigheds- og vidensområder

Læseplan

Undervisningsvejledning med vejledende mål

Rådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale

• 9