UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 160: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Ændringer af tilskudsbestemmelser for efterskoler og elevstøtte m.v.), fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 160
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

(Ændringer af tilskudsbestemmelser for efterskoler og elevstøtte m.v.)

§1

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som ændret

ved § 7 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

Efter § 19 indsættes:

»§

20.

Staten yder for at styrke grundlaget for efterskoler af forskellig størrelse og i hele landet et

geografisk skoletilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Til efterskoler, der begynder deres

virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt geografisk skoletilskud.

Stk. 2.

Såfremt en efterskole har færre end 40 årselever, reduceres det geografiske skoletilskud

med et beløb pr. årselev under 40 årselever. Beløbet, som det geografiske skoletilskud reduceres

med pr. årselev, fastsættes på de årlige finanslove.

§ 23 a, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 1-6.

§ 23 a, stk. 3,

der bliver stk. 2, ændres

»stk.

2« til

»stk.

1«.

4. I

§ 23 a, stk. 4,

der bliver stk. 3, ændres

»stk.

3, nr. 1« til

»stk.

2, nr. 1«.

§ 23 a, stk. 5,

der bliver stk. 4, udgår »landbrugs-, social- og sundheds- samt«.

§ 23 a, stk. 7,

der bliver stk. 6, ændres

»stk.

1-6« til

»stk.

1-5«.

§ 37, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Den samlede pulje for tilskud til individuel elevstøtte fastsættes på de årlige finanslove

på grundlag af en takst og det samlede antal årselever på efterskoler på de ti laveste indkomstin-

tervaller på den i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., nævnte skala i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

Tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes til den enkelte skole ud fra skolens antal årsele-

ver på de ti laveste indkomstintervaller på den i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., nævnte skala i finans-

året. Ved beregning af årselevtallet medregnes kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 160: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Ændringer af tilskudsbestemmelser for efterskoler og elevstøtte m.v.), fra undervisningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

2. Lovforslagets indhold

2.1. Geografisk skoletilskud til efterskoler

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Individuel supplerende støtte til elever på efterskoler

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Afskaffelse af det særlige tilskud til elever fra visse lande

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Opdatering af regler om særligt tilskud for meritgivende brobygning

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås, at der indføres et nyt geografisk skoletilskud for efterskoler, der vil

styrke grundlaget for efterskoler af forskellig størrelse og i hele landet.

Endvidere foreslås ændringer af reglerne om beregning og udbetaling af tilskud til efterskoler til

individuel supplerende elevstøtte.

Forslaget om at indføre et nyt geografisk skoletilskud samt forslaget om ændrede regler for be-

regning og udbetaling af individuel supplerende elevstøtte tager udgangspunkt i ønsker fra Efter-

skoleforeningen.

Herudover foreslås det, at det særlige tilskud til efterskoler for indvandrere fra ikkevestlige lande

og det vestlige Balkan samt efterkommere af indvandrere fra disse lande afskaffes.

Forslaget om afskaffelse af det særlige tilskud til efterskoler for indvandrere fra ikkevestlige lande

og det vestlige Balkan samt efterkommere af indvandrere fra disse lande er en del af regeringens

samlede forslag til finanslov for 2019.

Endelig foreslås reglerne for det særlige tilskud til efterskoler for elever, der deltager i meritgiven-

de brobygningsforløb opdateret.

1.1.

Lovforslagets hovedpunkter

Lovforslaget indeholder for det første forslag om et nyt geografisk skoletilskud for efterskoler

indføjet i lov om efterskoler og frie fagskoler. Med forslaget sker en målretning af midlerne til

efterskolerne med henblik på at understøtte, at der fortsat er grundlag for etablering og drift af

efterskoler af forskellig størrelse i hele landet.

Lovforslaget indeholder for det andet forslag om justering af bestemmelsen for beregning og

udbetaling af tilskud til individuel supplerende støtte til elever på efterskoler. Med forslaget sker

en målretning af midlerne til den supplerende individuelle elevstøtte til efterskoler med flest ele-

ver fra lavindkomstfamilier med henblik på at understøtte, at efterskolerne er en mulighed for alle

unge.

Lovforslaget indeholder for det tredje forslag om, at det særlige tilskud til efterskoler for indvan-

drere fra ikkevestlige lande og det vestlige Balkan samt efterkommere af indvandrere fra disse

lande afskaffes. Herved ligestilles disse elever tilskudsmæssigt med etnisk danske elever på efter-

skoler.

Lovforslaget indeholder for det fjerde forslag om opdatering af reglerne for det særlige tilskud til

efterskoler for elever, der deltager i meritgivende brobygningsforløb. Med forslaget opdateres

bestemmelsen i overensstemmelse med gældende lovgivning om erhvervsuddannelser.

2. 1. Geografisk skoletilskud til efterskoler

2.1.1. Gældende ret

Staten yder til den enkelte efterskole et årligt grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove,

jf. § 19 i lov om efterskoler og frie fagskoler (lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018).

Grundtilskud til den enkelte efterskole er i 2018 på 607.069 kr. Til efterskoler, der begynder deres

virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtilskud. Grundtilskud nedsættes med en

procentdel eller bortfalder for efterskoler med særligt store indtægter fra virksomhed, der ikke er

omfattet af lov om efterskoler og frie fagskoler. Procentdel og grænsebeløb fastsættes på de årlige

finanslove.

Bestemmelsen blev indføjet i lov om efterskoler og frie fagskoler med lov nr. 275 af 8. maj 2002

(Forenkling af bestemmelser om tilskud, elevstøtte og vedtægter). Med denne lov omlagdes det

daværende skoletilskud til fast grundtilskud, og bevillingen til driftstilskud blev herefter opdelt i

en grundtilskudsbevilling og en taxametertilskudsbevilling, og størrelsen af det årlige grundtil-

skud, som efterskoler modtager, fastsættes med en takst på de årlige finanslove..

2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er i dag efterskoler af forskellig størrelse, hvor det er muligt for eleverne at finde såvel min-

dre efterskoler med få elever som større efterskoler med mange elever. Det er vigtigt for skole-

formens fortsatte mangfoldighed og lokale forankring, at der også fremover er efterskoler i for-

skellige størrelser og i alle egne af landet.

Med henblik på at øge det økonomiske råderum for mindre efterskoler foreslås etableret hjemmel

til et nyt geografisk skoletilskud, der vil skulle udbetales pr. efterskole. Det foreslåede skoletilskud

vil ligeledes kunne medvirke til at sikre et fortsat bredt udbud af efterskoler, da skoletilskuddet

forventes at øge mulighederne for at etablere og drive mindre efterskoler i alle dele af landet.

Med lovforslaget foreslås indføjet en hjemmel i lov om efterskoler og frie fagskoler til, at staten til

hver enkelt efterskole vil skulle yde et årligt geografisk skoletilskud, der fastsættes på de årlige

finanslove. Til efterskoler, der begynder deres virksomhed i finansåret, vil skulle ydes et for-

holdsmæssigt geografisk skoletilskud.

Med henblik på at sikre, at forslaget ikke holder hånden under efterskoleinitiativer, der pædago-

gisk og økonomisk ikke er bæredygtige, foreslås en minimumsgrænse på 40 årselever, som efter-

skolerne skal opfylde for at få det fulde beløb. For efterskoler, der ikke opfylder denne mini-

mumsgrænse, reduceres det geografiske skoletilskud med et beløb pr. årselev under 40 årselever,

som efterskolen har mindre end 40 årselever. Beløbet pr. årselev under 40 årselever, der fratræk-

kes det geografiske skoletilskud, fastsættes på de årlige finanslove.

Forslaget indebærer således, at en efterskole for at opnå det fulde geografiske skoletilskud skal

have 40 årselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret. For efterskoler med færre årselever i

skoleåret før finansåret, reduceres det geografiske skoletilskud med et beløb pr. årselev under 40

årselever.

Forslaget indebærer ikke, at en efterskoles grundtilskud, jf. lovens § 19, aftrappes eller bortfalder

som følge af, at efterskolen ikke opfylder minimumskravet på 40 årselever for det geografiske

skoletilskud. Det er alene det geografiske skoletilskud, der aftrappes eller helt bortfalder.

Med forslag til finanslov for 2019 vil en efterskole i 2019 modtage 182.000 kr. i geografisk skole-

tilskud. Det foreslås heri endvidere, at det geografiske skoletilskud til efterskoler med færre end

40 årselever reduceres med 19.423 kr. pr. årselev under 40. Dette vil fx indebære, at en efterskole

med 37 årselever modtager 123.731 kr. i geografisk skoletilskud, og at en efterskole med 30 års-

elever eller derunder ikke modtager geografisk skoletilskud.

Afgrænsningen af det geografiske skoletilskud fremgår af forslag til finanslov for 2019, hvor det i

anmærkningerne til § 20.22.11.15 fremgår, at geografisk skoletilskud i kombination med grundtil-

skuddet ikke kan overstige 20.000 kr. pr. årselev. Endvidere fremgår det heraf, at geografisk sko-

letilskud reduceres til skoler, hvor geografisk skoletilskud og grundtilskud overstiger 20.000 kr.

pr. årselev. Dette vil blive korrigeret på ændringsforslag til finanslov for 2019 i overensstemmelse

med ovenstående.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Individuel supplerende støtte til elever på efterskoler

2.2.1. Gældende ret

Efter den gældende § 37, stk. 1, der blev indføjet i loven ved lov nr. 1226 af 27. december 2003,

yder staten støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved efterskoler. Støtten ydes som en individuel

støtte til elever efter efterskolens vurdering, således at efterskolen vil være i stand til at opfylde

bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle. Tilskuddet til individu-

el supplerende støtte til elever på efterskoler ydes som et taxametertilskud til skolerne i lighed

med skolernes øvrige tilskud. Dette giver større gennemsigtighed og forudsigelighed over midler-

ne dertil, og det sikrer, at den enkelte efterskoles tilskud alene er afhængigt af efterskolens egne

aktiviteter.

Ved beregning af tilskuddet til den enkelte efterskole indgår kun elever på kurser af mindst 2

ugers varighed, som har gennemført mindst 2 af kursets uger, jf. gældende § 37, stk. 3, 2. pkt.

Tilskuddet bliver fordelt til den enkelte efterskole på grundlag af antallet af årselever i skoleåret,

det slutter i året før finansåret, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 37, stk. 3, 3. pkt. For ny-

oprettede efterskoler og efterskoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes

det forventede årselevtal i finansåret, jf. gældende § 37, stk. 3, 4. pkt. Skolerne får anvist beløbet

samtidig med forskudsraten for januar måned, jf. den gældende bestemmelse i § 37, stk. 3, 6. pkt.

Det følger af § 37, stk. 4, at i det omfang en efterskoles beløb til individuel elevstøtte ikke er kor-

rekt anvendt, modregnes den for meget udbetalte støtte i skolens taxametertilskud og tilfalder

staten.

2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Staten yder i dag tilskud til individuel supplerende elevstøtte til elever på efterskoler med en takst

pr. årselev i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Det betyder, at efterskoler med mange ele-

ver får en større andel af midlerne til fordeling sammenlignet med efterskoler med færre elever.

Da elevgrundlaget er afgørende for, om efterskolerne kan bruge midlerne, kan det være svært for

nogle efterskoler at anvende de tildelte midler til nedsættelse af egenbetalingen. Det skyldes, at

der ofte ses en sammenhæng mellem skolestørrelse og elevsammensætning, hvor de mindre efter-

skoler har relativt flere elever fra familier med lavindkomster end de store efterskoler.

Det foreslås derfor, at tilskuddet til individuel elevstøtte fremover beregnes som en samlet pulje

for tilskud til individuel elevstøtte. Puljen fastsættes på de årlige finanslove. Det foreslås endvide-

re, at der fastsættes en takst på baggrund af den samlede pulje og antal årselever på de ti laveste

indkomstintervaller i skoleåret, der slutter i året før finansåret, og at taksten tildeles efterskolerne

på baggrund af den enkelte efterskoles antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den

elevstøtteskala, der er fastsat på de årlige finanslove, jf. gældende lovs § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i

finansåret.

Det foreslåede har dermed til hensigt at omfordele midlerne til individuel supplerende elevstøtte

til de efterskoler, hvor der er flest elever, der opfylder kriterierne til nedsættelse af egenbetalingen

og dermed bidrage til, at efterskolernes kurser bliver for alle. Midlerne kan kun bruges til nedsæt-

telse af egenbetalingen.

Forslaget vil også betyde, at tilskuddet til individuel supplerende elevstøtte fremadrettet udbetales

til efterskolerne efter tidstro aktivitet frem for med et års forsinkelse som hidtil.

Omlægningen af den individuelle elevstøtte vurderes ikke at ville medføre, at de enkelte eftersko-

ler ikke i samme omfang som i dag har gennemsigtighed og forudsigelighed over deres midler til

supplerende elevstøtte.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.3. Afskaffelse af det særlige tilskud til elever fra visse lande

2.3.1. Gældende ret

Staten yder efter nugældende § 23 a, stk. 1, til efterskoler et særligt tilskud ud fra antallet af års-

elever, hvor der i årselevberegningen kun medgår elever, som har gennemført mindst 12 uger af

et kursus, og som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbi-

en, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande,

herunder flygtninge omfattet af integrationsloven og disse flygtninges børn. Der kan højst ydes

tilskud efter denne bestemmelse til 8 pct. af skolens årselevtal. Formålet med denne begrænsning

for den enkelte efterskole er at undgå en ujævn fordeling mellem efterskolerne af indvandrere og

efterkommere af disse.

Bestemmelsen i lovens § 23 a, stk. 1, blev indføjet i loven med lov nr. 1083 af 17. december

2002. Det fremgår af bemærkningerne til denne lov, jf. lovforslag nr. L 72 (2002-03), jf. Folke-

tingstidende 2002-03, tillæg A, side 1543, at formålet med det særlige tilskud (tillægstaksten) er at

fremme integrationen for personer med baggrund i mindre udviklede tredjelande, således som

dette begreb afgrænses af Danmarks Statistik.

Bestemmelsen blev ændret med lov nr. 1226 af 27. december 2003, hvor personkredsen for det

særlige tilskud blev udvidet til også at omfatte personer fra Albanien, Bosnien-Herzegovina, Ser-

bien, Montenegro, Kroatien og Makedonien, samt efterkommere fra disse lande, herunder flygt-

ninge omfattet af integrationsloven og disse flygtninges børn. Baggrunden for udvidelsen af per-

sonkredsen var, at der havde vist sig et tilsvarende behov for at fremme integrationen af denne

personkreds. Endvidere blev bestemmelsen præciseret med lov nr. 559 af 6. juni 2007, så kun

elever, der har gennemført 12 uger af efterskolens kursus kan indgå i beregningsgrundlaget for

denne tillægstakst.

Bestemmelsen blev også opdateret med lov nr. 1568 af 19. december 2017, hvor terminologien

i afgrænsningen af personkredsen til dette tilskud blev justeret og moderniseret til en terminologi,

som nu anvendes af Danmarks Statistik. Det betød, at det tidligere anvendte begreb "mindre ud-

viklede tredjelande" blev ændret til det nugældende begreb "ikkevestlige lande".

2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at afskaffe det særlige tilskud til efterskoler for elever, som har gennemført mindst

12 uger af et kursus, og som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-

Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere

fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af integrationsloven og disse flygtninges børn.

Det foreslåede bortfald af det særlige tilskud til denne elevgruppe vil indebære, at indvandrere og

efterkommere af disse tilskudsmæssigt sidestilles med etnisk danske elever.

Regeringen har indarbejdet dette bortfald af det særlige tilskud på finanslovforslaget 2019 som en

del af den samlede udgiftspolitiske prioritering. Forslaget indebærer statslig mindreudgift på 9,7

mio. kr. i 2019 faldende til 9,3 mio. kr. i 2022 og frem.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.4. Opdatering af regler om særligt tilskud for meritgivende brobygning

2.4.1. Gældende ret

Det følger af gældende § 23 a, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at staten til efterskoler

yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever gange en tillægstakst, hvori alene indgår elever,

der deltager i meritgivende brobygningsforløb i mindst 5 uger på landbrugs-, social- og sundheds-

samt erhvervsuddannelser.

Bestemmelsen blev indføjet i loven med lov nr. 1083 af 17. december 2002. Det fremgår af be-

mærkningerne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 72 (2002-2003), at tillægstaksten skal fremme

undervisningsforløb, der giver elevene et mere sikkert grundlag for at vælge ungdomsuddannelse

og dermed medvirker til at nedbringe elevernes samlede uddannelsestid både mellem grundskole

og ungdomsuddannelse og på elevernes efterfølgende ungdomsuddannelse.

2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den forslåede ordning

Ved lov nr. 561 af 6. juni 2007 om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre

love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om land-

brugsuddannelser (Ungdomsuddannelse til alle) blev dagældende lov om landbrugsuddannelser

og lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ophævet, og landbrugs-, social- og

sundhedsuddannelserne, hvorved landbrugsuddannelserne efter lov om landbrugsuddannelser og

uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent efter lov om grund-

læggende social- og sundhedsuddannelser bliver en del af uddannelserne efter lov om erhvervs-

uddannelser.

Det foreslås »landbrugs-, social- og sundheds- samt« udgår af oplistningen i § 23 a, stk. 5, som

konsekvens af, at disse uddannelser i dag er erhvervsuddannelser.

Der sker ingen realitetsændringer ved forslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslag om et geografisk skoletilskud til efterskoler

Det vurderes, at forslaget er udgiftsneutralt for staten. Det skyldes, at det nye geografiske skoletil-

skud foreslås finansieret ved at nedjustere driftstakst 1 og driftstakst 2, jf. § 20.22.11 i finansloven

for 2018, tilsvarende med udgangspunkt i forventet aktivitet.

Forslag om afskaffelse af det særlige tilskud til elever fra visse lande

Regeringen har indarbejdet forslaget om bortfald af det særlige tilskud på finanslovforslaget for

2019 som en del af den samlede udgiftspolitiske prioritering. Forslaget indebærer statslige min-

dreudgifter på 9,7 mio. kr. i 2019, 9,5 mio. kr. i 2020, 9,3 mio. kr. i 2021 og 9,3 mio. kr. i 2022 og

frem.

Forslag om opdatering af regler om særligt tilskud for meritgivende brobygning

Forslaget er en opdatering af bestemmelsen om særligt tilskud for meritgivende brobygning i

overensstemmelse med gældende lovgivning for erhvervsuddannelserne og indebærer ingen øko-

nomiske konsekvenser.

Forslag om ændring af fordeling af tilskud til individuel supplerende elevstøtte

Det bemærkes, at omlægningen af den individuelle supplerende elevstøtte fra finansåret 2019

alene indebærer en ændret fordeling af midlerne mellem efterskolerne, men ikke en ændring af

den samlede pulje, idet denne forventes fastsat på det hidtidigt forudsatte niveau. Forslaget har

således ikke isoleret set nogen samlet økonomisk konsekvens, men det indebærer omfordeling

mellem de enkelte efterskoler. Det er endvidere tanken, at tilskuddet fremadrettet udbetales til

efterskolerne efter tidstro aktivitet frem for med et års forsinkelse som hidtil. Der kan således

være udsving, såfremt aktiviteten i de ti nederste indkomstintervaller varierer fra år til år

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden den 5. september 2018 til den 3. oktober 2018 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen,

Børnerådet, Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Evalueringsinsti-

tut, Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier, Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fælles-

råd, Danske Forlag, Danske Skoleelever, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher

Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Folkehøjskolernes Forening,

Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne

Friskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, FSR

–

danske revisorer,

KL, Landdistrikternes Fællesråd, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Rigsrevisionen,

Rådet for Børns Læring, Rådet for Etniske Minoriteter, Skole og Forældre, Studievalg Danmark

og UU Danmark.

9. Sammenfattende skema.

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konse-

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Administrative konse-

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Økonomiske konse-

kvenser for erhvervs-

livet

Administrative konse-

kvenser for erhvervs-

livet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse-

kvenser

Forhold til EU-retten

Overimplementering

af EU-retlige mini-

mumsforpligtelser

Forslaget indebærer statslige

mindreudgifter på 9,7 mio.

kr. i 2019, 9,5 mio. kr. i 2020,

9,3 mio. kr. i 2021 og 9,3

mio. kr. i 2022 og frem

(2019-pl.)

Negative

konsekven-

ser/merudgifter

Ingen

[Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter]

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Staten yder til hver enkelt efterskole et årligt grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove,

jf. § 19 i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018. Til

efterskoler, der begynder deres virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtilskud.

Grundtilskud nedsættes med en procentdel eller bortfalder for skoler med særligt store indtægter

fra virksomhed, der ikke er omfattet af denne lov. Procentdel og grænsebeløb fastsættes på de

årlige finanslove.

Der er i dag efterskoler af forskellig størrelse og i mange dele af landet, hvor det er muligt for

eleverne at finde såvel mindre efterskoler med få elever som større efterskoler med mange elever.

Det er vigtigt for efterskoleformens fortsatte mangfoldighed og lokale forankring, at der også

fremover er efterskoler i forskellige størrelser og et bredt udbud af efterskoler i alle del af landet.

Det følger af det foreslåede § 20, at der etableres hjemmel til et nyt geografisk skoletilskud, der

fastsættes på de årlige finanslove. Formålet med forslaget er at øge det økonomiske råderum for

mindre efterskoler og hermed styrke grundlaget for efterskoler af forskellig størrelse i hele landet.

Det foreslåede

§ 20, stk. 1, 1. pkt.

vil indebære, at staten yder et nyt geografisk skoletilskud, der

udbetales til hver enkelt efterskole.

Med det foreslåede

§ 20, stk. 1, 2. pkt.,

vil staten til efterskoler, der begynder deres virksomhed i

finansåret, yde et forholdsmæssigt geografisk skoletilskud.

Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 2, vil indebære, at en efterskole skal have mindst 40 års-

elever, for at få det fulde beløb for geografisk skoletilskud. Forslaget har til formål at sikre, at

forslaget om et geografisk skoletilskud ikke holder hånden under efterskoleinitiativer, der pæda-

gogisk og økonomisk ikke er bæredygtige.

Det foreslåede

§ 20, stk. 2,

vil indebære, at hvis en efterskole ikke opfylder minimumskravet på 40

årslever, reduceres skolens geografiske skoletilskud med et beløb pr. årselev, som efterskolen har

mindre end 40 årselever. Beløbet, der fratrækkes pr. årselev under minimumsgrænsen, fastsættes

på finansloven.

Med forslag til finanslov for 2019 modtager en efterskole 182.000 kr. i geografisk skoletilskud.

Det foreslås heri endvidere, at det geografiske skoletilskud til efterskoler med færre end 40 årsele-

ver reduceres med 19.423 kr. pr. årselev under 40. Dette indebærer, at en efterskole med 37 års-

elever modtager 123.731 kr. i geografisk skoletilskud, og at en efterskole med 30 årselever eller

derunder ikke modtager geografisk skoletilskud.

Afgrænsningen af det geografiske skoletilskud fremgår af forslag til finanslov for 2019, hvor det i

anmærkningerne til § 20.22.11.15 fremgår, at geografisk skoletilskud i kombination med grundtil-

skuddet ikke kan overstige 20.000 kr. pr. årselev. Endvidere fremgår det heraf, at geografisk sko-

letilskud reduceres til skoler, hvor geografisk skoletilskud og grundtilskud overstiger 20.000 kr.

pr. årselev. Dette vil blive korrigeret på ændringsforslag til finanslov for 2019 i overensstemmelse

med ovenstående.

Forslaget vil ikke indebære, at en efterskoles grundtilskud, jf. lovens § 19, aftrappes eller bortfal-

der som følge af, at efterskolen ikke opfylder minimumskravet på 40 årselever for det geografiske

skoletilskud. Det er alene det geografiske skoletilskud, der aftrappes eller helt bortfalder.

Opgørelsen af årselever ved beregningen af det geografiske skoletilskud sker på samme måde

som ved beregningen af, hvorvidt en efterskole opfylder mindstelevtalskravet i den gældende §

12, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, dvs. efter de gældende bestemmelser i §§ 13 og

14.

Med hensyn til kombinerende institutioner, dvs. en institution som varetager flere former for

skole- og undervisningsvirksomhed efter lov om efterskoler og frie fagskoler eller som fri grund-

skole, folkehøjskole eller privat institution for gymnasial uddannelse, så sker en reduktion af det

geografiske skoletilskud på baggrund af årselevtallet på efterskoledelen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.

Til nr. 2

Det følger af den nugældende bestemmelse i § 23 a, stk. 1, at staten til efterskoler yder et særligt

tilskud ud fra antallet af årselever, hvor der i årselevberegningen kun medgår elever, som har

gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Albani-

en, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af

indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af integrationsloven og disse flygtninges

børn. Der kan højst ydes tilskud efter denne bestemmelse til 8 pct. af skolens årselevtal. Formålet

med denne begrænsning for den enkelte efterskole er at undgå en ujævn fordeling mellem efter-

skolerne af unge indvandrere og efterkommere af disse.

Bestemmelsen i lovens § 23 a, stk. 1, blev indføjet i loven med lov nr. 1083 af 17. december

2002. Det fremgår af bemærkningerne til denne lov, jf. lovforslag nr. L 72 (2002-03), jf. Folke-

tingstidende 2002-03, tillæg A, side 1543, at formålet med det særlige tilskud (tillægstaksten) er at

fremme integrationen for personer med baggrund i mindre udviklede tredjelande, således som

dette begreb afgrænses af Danmarks Statistik.

Bestemmelsen blev ændret med lov nr. 1226 af 27. december 2003, hvor personkredsen for det

særlige tilskud blev udvidet til også at omfatte personer fra Albanien, Bosnien-Herzegovina, Ser-

bien, Montenegro, Kroatien og Makedonien, samt efterkommere fra disse lande, herunder flygt-

ninge omfattet af integrationsloven og disse flygtninges børn. Baggrunden for udvidelsen af per-

sonkredsen var, at der havde vist sig et tilsvarende behov for at fremme integrationen af denne

personkreds. Endvidere blev bestemmelsen præciseret med lov nr. 559 af 6. juni 2007, så kun

elever, der har gennemført 12 uger af skolens kursus kan indgå i beregningsgrundlaget for denne

tillægstakst.

Bestemmelsen blev også opdateret med lov nr. 1568 af 19. december 2017, hvor terminologien i

afgrænsningen af personkredsen til dette tilskud blev justeret og moderniseret ti terminologi, som

nu anvendes af Danmarks Statistik. Det betød, at det tidligere anvendte begreb "mindre udvikle-

de tredjeland" blev ændret til det nugældende begreb "ikkevestlige lande".

Det foreslås, at

§ 23 a, stk. 1,

ophæves. Det vil betyde, at det særlige tilskud til efterskoler for ele-

ver, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som er indvandrere fra ikkevestlige lan-

de og Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt ef-

terkommere af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af integrationsloven og

disse flygtninges børn, afskaffes.

Det foreslåede bortfald af det særlige tilskud til efterskoler for elever, som har gennemført mindst

12 uger af et kursus, og som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-

Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere

fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af integrationsloven og disse flygtninges børn, vil

indebære, at indvandrere og efterkommere af disse tilskudsmæssigt sidestilles med etnisk danske

elever.

På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt at afskaffe tillægstaksten for indvandrere og efter-

kommere og på den måde gennemføre en budgetforbedring på 9,7 mio. kr. i 2019

Forslaget indebærer endvidere, at § 23 a, stk. 2-7, i samme bestemmelse herefter bliver stk. 1-6.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.

Til nr. 3

Det fremgår af lovens nugældende § 23 a, stk. 3, at et særligt tilskud (tillægstakst) ydes for følgen-

de elever uden kompetencegivende uddannelse:

1) Elever, der ikke går i 10. klasse og ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddan-

nelse for unge med særlige behov, i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en fri fag-

skole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning. Det er en betin-

gelse, at eleven er fyldt 16 år ved kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år.

2) Elever, i hvis uddannelsesplan der ikke indgår et ophold på en fri fagskole. Det er en betin-

gelse, at eleven er fyldt 17�½ år ved kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, ophæves lovens § 23 a, stk. 1, om et særligt tilskud til efterskoler for

elever, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som har gennemført mindst 12 uger

af et kursus, og som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzegovina,

Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lan-

de, herunder flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og disse flygt-

ninges børn. Herefter bliver stk. 2- 7 til stk. 1- 6.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 23 a, stk. 3, til gældende lovs § 23 a, stk. 2, ændres til en

henvisning til § 23 a, stk. 1.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om ophævelse af lovens § 23 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,

nr. 2. Henvisningen i nugældende § 23 a, stk. 3, til nugældende § 23 a, stk. 1, foreslås ændret i

overensstemmelse med forslaget og bestemmelsens nye nummerering af stykker.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.

Til nr. 4

Det fremgår af nugældende § 23 a, stk. 4, at kravet til egenbetalingens omfang i lovens § 11, stk.

4, om, at egenbetalingen for elever, der ikke modtager statslig elevstøtte, mindst skal udgørehalv-

delen af den af ministeriet fastsatte mindste egenbetaling, ikke finder anvendelse for elever omfat-

tet af lovens § 23 a, stk. 3, nr. 1. Elevgruppen omfattet af § 23 a, stk. 3, nr. 1, omfatter elever, der

ikke går i 10. klasse og ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov, i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en fri fagskole, og som har tilknyt-

tet en mentor fra skolens etablerede mentorordning. Det er en betingelse, at eleven er fyldt 16 år

ved kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, ophæves lovens § 23 a, stk. 1, om et særligt tilskud til efterskoler for

elever, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som har gennemført mindst 12 uger

af et kursus, og som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzegovina,

Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lan-

de, herunder flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og disse flygt-

ninges børn. Herefter bliver stk. 2- 7 til stk. 1- 6.

Det foreslås, at henvisningen i § 23 a, stk. 4, til gældende lovs § 23 a, stk. 3, nr. 1, ændres til en

henvisning til § 23 a, stk. 2, nr. 1.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om ophævelse af lovens § 23 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,

nr. 2. Henvisningen i nugældende § 23 a, stk. 4, til nugældende § 23 a, stk. 3, nr. 1, foreslås ændret

i overensstemmelse med forslaget og bestemmelsens nye nummerering af stykker.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.

Til nr. 5

Det følger af gældende § 23 a, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at staten til efterskoler

yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever gange en tillægstakst, hvori alene indgår elever,

der deltager i meritgivende brobygningsforløb i mindst 5 uger på landbrugs-, social- og sundheds-

samt erhvervsuddannelser.

Ved lov nr. 561 af 6. juni 2007 om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre

love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om land-

brugsuddannelser (Ungdomsuddannelse til alle) blev dagældende lov om landbrugsuddannelser

og lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ophævet, og landbrugs-, social- og

sundhedsuddannelserne, hvorved landbrugsuddannelserne efter lov om landbrugsuddannelser og

uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent efter lov om grund-

læggende social- og sundhedsuddannelser bliver en del af uddannelserne efter lov om erhvervs-

uddannelser.

Det foreslås »landbrugs-, social- og sundheds- samt« udgår af oplistningen i § 23 a, stk. 5, som

konsekvens af, at disse uddannelser i dag er erhvervsuddannelser.

Forslaget vil indebære, at afgrænsningen af brobygningsforløb i mindst 5 uger, som kan medreg-

nes til det særlige tilskud til efterskoler for elevers deltagelse i meritgivende brobygningsforløb,

opdateres i overensstemmelse med gældende lovgivning om erhvervsuddannelser.

Der sker ingen realitetsændringer ved forslaget.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2. 4.

Til nr. 6

Det fremgår af nugældende § 23 a, stk. 7, at tillægstaksterne efter nugældende lovs § 23 a, stk. 1

–

6 fastsættes på de årlige finanslove. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at undervisningsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud m.v. efter stk. 1-6 og

om skolernes indhentning af oplysninger fra eleverne om deres nationale baggrund og forudgå-

ende skolegang.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, ophæves lovens § 23 a, stk. 1, om et særligt tilskud til efterskoler for

elever, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som har gennemført mindst 12 uger

af et kursus, og som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzegovina,

Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lan-

de, herunder flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og disse flygt-

ninges børn. Herefter bliver stk. 2- 7 til stk. 1- 6.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 23 a, stk. 7, til gældende lovs § 23 a, stk. 1-6, ændres til en

henvisning til § 23 a, stk. 1-5.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om ophævelse af lovens § 23 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,

nr. 2. Henvisningen i nugældende § 23 a, stk. 7, til nugældende § 23 a, stk. 1-6, foreslås ændret i

overensstemmelse med forslaget og bestemmelsens nye nummerering af stykker.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.

Til nr. 7

Staten yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved efterskoler. Støtten ydes som en individuel

støtte til elever efter skolens vurdering, således at skolen vil være i stand til at opfylde bestemmel-

sen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle, jf. lovens § 31, stk. 1.

Ifølge den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., ydes tilskuddet til individuel supplerende støtte til elever

på efterskoler som et taxametertilskud til skolerne i lighed med skolernes øvrige tilskud med en

takst, der fastsættes på de årlige finanslove.. Ved beregningen af tilskuddet indgår kun elever på

kurser af mindst 2 ugers varighed og som har gennemført mindst 2 uger af kurset, jf. § 37, stk. 3,

2. pkt. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret,

beregnes statens tilskud på grundlag af skolens årselevtal i finansåret, jf. § 37, stk. 3, 3. pkt.. For

nyoprettede skoler og skoler, d er ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes det

forventede årselevtal i finansåret, jf. gældende § 37, stk. 3, 4. pkt.

Den nuværende ordning giver gennemsigtighed og forudsigelighed for den enkelte efterskole, og

den sikrer, at den enkelte skoles tilskud alene er afhængigt af skolens egne aktiviteter. Tilskuddet

til den enkelte efterskole bliver fordelt på grundlag af antallet af årselever i skoleåret, det slutter i

året før finansåret, jf. den gældende bestemmelse i § 37, stk. 3, 3. pkt.

Den nugældende bestemmelse i lovens § 37, stk. 3, blev indføjet ved lov nr. 1226 af 27. december

2003, jf. lovforslag nr. L82 (2003-04) og Folketingstidende (2003-04), Tillæg A, side 2590.

Den nuværende beregningsmåde i den gældende bestemmelse i lovens § 37, stk. 3, 1. pkt., inde-

bærer, at efterskoler med mange elever får en større andel af tilskuddet til fordeling sammenlignet

med efterskoler med færre elever. Det medfører, at det kan være vanskeligt for efterskolerne at

anvende det tildelte tilskud til nedsættelse af elevbetalingen, da indkomstforholdene hos elevernes

forældre er afgørende for, om skolerne kan anvende tilskuddet.

Der foreslås på denne baggrund en nyaffattelse af

§ 37, stk. 3.

Formålet med forslaget er en om-

fordeling af midlerne til den individuelle supplerende støtte til de efterskoler, som har flest årsele-

ver fra familier med lavindkomster. Forslaget bidrager dermed til, at efterskolernes kurser bliver

for alle, jf. lovens § 15, stk. 2.

Det forslåede

§ 37, stk. 3, 1. pkt.,

vil indebære, at den samlede pulje for tilskud til individuel elev-

støtte fastsættes på de årlige finanslove på baggrund af den samlede pulje og antallet årselever på

de ti laveste indkomstintervaller på den i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., nævnte skala i skoleåret, der

slutter i året før finansåret.

Forslaget vil betyde, at der sker en omfordeling af den individuelle supplerende støtte til de efter-

skoler, som har flest årselever fra familier med lavindkomster, og forslaget bidrager dermed til, at

efterskolernes kurser bliver for alle, jf. gældende lovs § 15, stk. 2.

Det forslåede§

37, stk. 3, 2. pkt.,

vil indebære at tilskud til individuel elevstøtte ydes til den enkelte

efterskole ud fra efterskolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den i § 30, stk.

5, nr. 2, 1. pkt., nævnte skala i finansåret.

Det forslåede§

37, stk. 3, 3. pkt.,

vil indebære, at kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed

medregnes ved beregning af årselevtallet til geografisk skoletilskud.

Omlægningen af den individuelle elevstøtte vurderes ikke at medføre, at de enkelte efterskoler

ikke i samme omfang som i dag har gennemsigtighed og forudsigelighed over deres midler til

supplerende elevstøtte.

Forslaget vil også betyde, at tilskuddet til individuel supplerende elevstøtte fremadrettet udbetales

til efterskolerne efter tidstro aktivitet frem for med et års forsinkelse som hidtil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2019.

Det bemærkes, at lov om efterskoler og frie fagskoler ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. §

56 i lov om efterskoler og frie fagskoler. Loven kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og

Grønland ved kgl. Anordning. De ændringer, som foreslås med dette lovforslag, vil derfor heller

ikke skulle gælde for Færøerne og Grønland eller i øvrigt kunne sættes i kraft for disse landsdele

ved kgl. Anordning.