TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Banedanmarks statusrapport om Signalprogrammet for februar måned 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 207
Offentligt

Signalprogrammet

Rapportering pr. 28. februar 2018 (opgjort

midt februar)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Banedanmarks statusrapport om Signalprogrammet for februar måned 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

1 Signalprogrammet

Forligskredsen bag Signalprogrammet (forligskredsen bag aftalerne om en grøn transportpolitik: V,

LA, K, S, DF, RV, SF) bakkede med aftalen af 15. november 2017 op om Banedanmarks oplæg til en

ny udrulningsstrategi.

Baggrunden for den nye udrulningsstrategi er særligt udfordringerne som følge af afhængigheden

mellem udrulningen af Signalprogrammet, elektrificeringen af jernbanenettet (Elektrificeringsprog-

rammet) og hensynet til, at DSB’s nye el-tog, skal kunne køre, når de er klar til at blive idriftsat,

forventeligt fra 2024 og frem (Fremtidens Tog). De indbyrdes afhængigheder kan beskrives således:



Når der etableres nye signaler, er det kun tog, der er udrustet med ny signalteknologi, der

kan køre på strækningen.

De gamle signaler kan ikke tåle kørestrømmen fra et elektrificeret banenet, medmindre de er

immuniseret (beskyttet mod påvirkning fra el-ledningerne).

De nye el-tog kan køre på såvel gamle som nye signaler.

Den nye udrulningsstrategi betyder, at Banedanmark har lavet en væsentligt mindre aggressiv tids-

plan end den, som leverandørerne af såvel udstyret i togene som udstyret i infrastrukturen har budt

ind med (leverandørernes produktionsplan). Således har planen væsentlige tidsreserver ift. de dead-

lines, som Banedanmark holder leverandøren op på.

Strategien betyder samtidig, at der på baggrund af Signalprogrammets fremdrift løbende tages stil-

ling til, hvilken implementering, der bedst sikrer de nødvendige tog i drift til passagererne. I efteråret

2018 skal der politisk træffes beslutning om, hvilken af følgende to veje man videre skal gå i udrul-

ningen:

A. Skal man fortsætte med at ombordudruste IC3-togene, og som planlagt lade instal-

lationen af signaler komme før elektrificeringen? eller

B. Skal man i stedet immunisere yderligere strækninger, så man på disse strækninger

kan lade elektrificeringen komme før de nye signaler på hoved-strækningerne?

Banedanmark vil således i efteråret 2018 fremlægge en status for, om den forudsatte plan for om-

bordudrustning af IC3 kan realiseres, eller om der er behov for yderligere immunisering. Hvis om-

bordudrustningen forventes at kunne gennemføres, følges den nye strategi som hidtil planlagt (A).

Hvis dette ikke er tilfældet iværksættes yderligere immunisering (B), og man vil således være nød-

saget til at udskyde de nye signaler på hovedstrækningerne til det sidste IC3-tog er faset ud. Som en

del af den nye strategi for Signalprogrammet blev det derfor besluttet at immunisere strækningen

Roskilde-Holbæk, og derudover forberede immunisering af yderligere strækninger, Fredericia-Aalborg

og Næstved-Nykøbing Falster, som en ”forsikring” i tilfælde af yderligere forsinkelser med ombordud-

rustningen af tog.

Signalprogrammet dækker også en totaludskiftning af signalsystemet på S-banen. Denne afrapporte-

ring giver derfor også en status på S-baneprojektet.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Banedanmarks statusrapport om Signalprogrammet for februar måned 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

2 Resumé

I denne sektion gives et overblik over Signalprogrammets samlede status pr. medio februar. Der

gives en vurdering af, hvorvidt projektet holder sig inden for den politiske aftale af 15. november

2017.

2.1

Status for fremdrift og forventninger til Signalprogrammets udvikling frem mod de næste

milepæle.

Banedanmark vurderer, at fremdriften i Signalprogrammet på fjernbanen fortsat understøtter at må-

lene i den politiske plan for programmet fra november 2017 kan indfries, men der er en række be-

kymringspunkter. På S-banen vurderes det, at der er stor sandsynlighed for en mindre forsinkelse

ind i 2022. Dette uddybes i oversigten nedenfor.

Projekt

Ombordudrustning:

IC3

Status

Statusbeskrivelse

Udrustning af det første IC3 (FoC) er igangsat i midten af januar.

Leverandøren er forsinket på grund af problemer med sene leve-

rancer af installationsdele, men forsinkelsen kan holdes inden for

den ekstra luft i planen. Således forventes ibrugtagningstilladel-

sen (APIS) nu i august 2018 og ikke i Q2 som kommunikeret

planen fra november 2017. Den samlede tidsplan forventes over-

holdt, hvorfor status er grøn.

Ombordudrustning:

Desiro og Lint41

Ift. Nordjyske Jernbaners tog (Desiro-tog) er der udrustet to tog

ud af otte. Serieudrustningen er genoptaget i slutningen af febru-

ar, hvilket var lidt senere end planlagt. Forsinkelsen ændrer ikke

ved, at det fortsat er forventningen, at alle tog er klar til idrift-

sættelse af Frederikshavn-Lindholm i uge 42.

For såvel Arrivas Lint41 som DSBs MQ (Desiro) er der indsendt

ansøgning om ibrugtagningstilladelser for prototypetoget (First of

Class) og godkendelsen forventes hhv. i marts og april. For DSBs

MQ er der dermed tale om en forsinkelse på en lille måned, hvil-

ket kan holdes inden for den luft, der er afsat i planen og påbe-

gyndelse af serieinstallation forventes fortsat i 2. kvartal.

Der ses pt. forsinkelser i leverandørens aktiviteter relateret til

design af Lokaltogs Lint41 prototypetog (First of Class), som skal

bruges på Køge-Næstved. Dette vurderes for nuværende ikke at

have indflydelse på ibrugtagning af strækningen.

På trods af de konstaterede forsinkelser markeres status som

grøn, idet den samlede tidsplan forventes overholdt.

Ombordudrustning:

Øvrige togtyper

(DSBs ABs, Øresunds-

tog og BDKs arbejd-

skøretøjer)

Der ses forsinkelser i leverandørens aktiviteter relateret til proto-

typedesign af DSBs dobbeltdækkertog. Dette er den mest kritiske

litratype ift. den samlede tidsplan; styrevogne til dobbeldækker-

tog, der skal bruges på strækningen Køge-Næstved primo 2020.

Da den samlede tidsplan om idriftsættelse primo 2020 kun lige

forventes overholdt, er status gul.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Banedanmarks statusrapport om Signalprogrammet for februar måned 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Vestprojektet

Testkørsel på Lindholm-Frederikshavn er udskudt til 2. kvartal

mod forudsat 1. kvartal, hvilket dog ikke har betydning for ibrug-

tagningen senest primo 2019 Status er derfor grøn. Ibrugtag-

ningstidspunktet er flyttet fra august til oktober 2018 (uge 42) for

at opnå en mere robust plan og for at undgå at skulle genuddan-

ne togførere. Valget af uge 42 er desuden hensigtsmæssigt pas-

sagerhensyn taget i betragtning. Ibrugtagningsmodellen blev

drøftet i ministeriet den 19. januar og ligeledes godkendt af Ba-

nedanmark i januar 2018.

Østprojektet

Flere milepæle for teststrækningerne er overskredet. Således vil

de efterfølgende kvartalers milepæle, blive rykket tilsvarende. En

plan for at indhente forsinkelsen er under udarbejdelse, og Ba-

nedanmark vurderer, at det fortsat er muligt at sætte stræknin-

gerne i drift inden for planen fra november 2017 (primo 2020) om

end der knytter sig risici hertil. På den baggrund er status gul.

S-banen

Projektet har passeret seneste milepæl til forudsat tid. Banedan-

mark er dog kritisk overfor, om den samlede tidsplan for S-banen

med afslutning i 2021 kan holdes, hvorfor status er gul.

2.1.1 Signalprogrammet i kontekst

Signalprogrammets udrulningsplan er tæt forbundet med Elektrificeringsprogrammet og DSB’s an-

skaffelse af fremtidens tog. Ift. sammenhængen mellem Signalprogrammet og Elektrificeringsprog-

rammet er det primære opmærksomhedspunkt en evt. forsinkelse af signaludrulningen på Køge-

Næstved, idet dette er en forudsætning for elektrificeringen, der igen er en forudsætning for indsæt-

telsen af ellokomotiver på strækningen. Ift. indsættelsen af ellokomotiver er forsinkelsen af styre-

vogne til dobbeltdækkertogene også et opmærksomhedspunkt, da udrustede styrevogne er en forud-

sætning for, at ellokomotiverne kan køre på Køge-Næstved, når denne udrustes med ERTMS medio

2020.

2.1.2 Øvrige eksterne faktorers indvirkning på Signalprogrammet

I tillæg til Elektrificeringsprogrammet og Fremtidens tog, kan Signalprogrammet blive påvirket af en

række andre eksterne faktorer. Banedanmark er opmærksom på dette, og et konsolideret billede af

disse programrisici er under udarbejdelse.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Banedanmarks statusrapport om Signalprogrammet for februar måned 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

3 Ombordudrustning

I denne sektion gives status for Signalprogrammets ombordudrustningsprojekt på fjernbanen.

3.1

Status på udrustning af tog pr. litra-type

Oversigten på næste side giver en status på de enkelte litra baseret på den produktionsplan, som

Signalprogrammet arbejder ud fra.

For god ordens skyld bemærkes det, at der ikke rapporteres status på DSBs IC4, ME og IR4, idet det

i november 2017 blev besluttet at tage disse ud af Banedanmarks plan for udrustning af tog.

For at strategien om først at udrulle det nye signalsystem og så elektrificere hovedstrækningerne kan

overholdes, er det centralt, at IC3-togene udrustes. Første gang der skal bruges udrustede IC3-tog

er på strækningen Vejle-Struer primo 2022, hvor der forventes at skulle bruges 15 tog. Det er dog

besluttet, at hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal udrustede IC3-tog, så stopper IC-betjeningen af

denne strækning. Dernæst skal der bruges yderligere 15 IC3-tog til strækningen Ringsted-Nykøbing

Falster i slutningen af 2022, og alle IC3-tog skal være udrustet til strækningen Fredericia-Aarhus i

slutningen af 2023.

Installation af det første IC3-tog blev igangsat i midten af januar 2018. Opstarten har været præget

af leverandørens problemer med at skaffe de rette installationsdele, hvilket har forlænget installati-

onsprocessen og derfor forventes APIS nu i august 2018 mod 2. kvartal. Dette er ikke kritisk for den

samlede plan.

Desiro og Lint41 er de første tog, der skal benyttes på infrastrukturen i Nordjylland, Midt- og Vestjyl-

land samt EDL Øst.

Ift. Nordjyske Jernbaners tog (Desiro-tog) er der udrustet to tog ud af de otte (FoC og 1 serietog).

Serieudrustningen er genoptaget i slutningen af februar, hvilket er lidt senere end planlagt. Forsin-

kelsen ændrer ikke ved, at det fortsat er forventningen, at alle tog er klar til idriftsættelse af Frede-

rikshavn-Lindholm i uge 42.

For såvel Arrivas Lint41 som DSBs MQ (Desiro) er der indsendt ansøgning om ibrugtagningstilladel-

ser for prototypetoget (First of Class) og godkendelsen forventes hhv. i marts og april. For DSBs MQ

er der dermed tale om en forsinkelse på en lille måned, hvilket kan holdes inden for den luft, der er

afsat i planen og påbegyndelse af serieinstallation forventes fortsat i 2. kvartal.

Der ses pt. forsinkelser i leverandørens aktiviteter relateret til design af Lokaltogs Lint41 prototype-

tog (First of Class), som skal bruges på Køge-Næstved. Der følges derfor tæt op.

På trods af de konstaterede forsinkelser forventes den samlede tidsplan overholdt.

DSBs dobbeltdækkertog er nødvendige at få udrustet i tide til, at DSB kan bruge dobbeltdækkerne

sammen med de nye ellokomotiver til at befærde strækningen Køge-Næstved fra primo 2020. Dob-

beltdækkerne er derfor kritiske for idriftsættelse af ERTMS på strækningen. Banedanmarks arbejd-

skøretøjer skal også ombordudrustes med udstyr, så de kan befærde ERTMS-strækninger, og selvom

der findes andre måder at løse en eventuel mangel på udrustede arbejdskøretøjer, er det vigtigt at få

udrustet flåden af arbejdskøretøjer – og gerne i et passende tempo.

Der ses forsinkelser i Alstoms designaktiviteter grundet manglende ressourcer på deres side og fokus

på de First of Class, som nu er udrustet. Det drejer sig om aktiviteter for DSBs ABs og Lokaltogs

Lint41 (også Køge-Næstved) samt de af Banedanmarks arbejdskøretøjer, som skal bruges på de

første strækninger i både Øst- og Vestdanmark (Frederikshavn-Lindholm og Roskilde-Køge). Den

samlede tidsplan om idriftsættelse primo 2020 forventes kun lige overholdt, idet udrustning af serien

først forventes afsluttet primo 2020.

Udrustningen af Øresundstogene er lige nu under afklaring og forskellige muligheder undersøges.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Banedanmarks statusrapport om Signalprogrammet for februar måned 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

3.2

Væsentlige aktiviteter ift. næste milepæl

Ved udgangen af 2. kvartal skal de resterende seks Nordjyskes DM-tog være udrustet med nyt om-

bordudstyr. Serieinstallationen blev genoptaget i slutningen af februar.

Derudover skal både DSBs MQ og Arrivas Lint41 i 2. kvartal have gennemført den påkrævede pålide-

lighedstest – kaldet ”Reliability Demonstration Test (RDT)”, hvilket vil sige, at toget skal have kørt

10.000 km uden fejl (ikke nødvendigvis på en ERTMS-strækning). For at pålidelighedstesten kan

påbegyndes, skal ibrugtagningstilladelsen (APIS) være givet.

3.3

Risici for leverancer af ombordudrustning af de enkelte litra

Samlet set er den største risiko leverandøren Alstoms evne til at levere, givet de massive forsinkelser

der allerede er konstateret. Dette har dog endnu ikke materialiseret sig i kritiske forsinkelser ift. den

nye plan fra november 2017. Ift. de enkelte litra er disse indplaceret i risikomatricen nedenfor.

Risikobillede for projektet for onboard udstyr

YF = Yellow Fleet (arbejdskøretøjer)

LT L41 = Lokaltog Lint41

NJ DM = Nordjyske Jernbaners DM

IC3

ABs

LT L41

NJ DM

Note: ovenstående vurdering er baseret på Banedanmarks

egen produktionsplan målt op imod den politiske plan.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Banedanmarks statusrapport om Signalprogrammet for februar måned 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Litra

NJBA DM

# Tog i alt

# FoC udrustet

# Serie udrustet

8 (1 FoC)

96 (2 FoC)

DSB IC3

Igangsat JAN18

0/94

1/7

FoC APIS

Start serie

Slut serie

Første strækning

Buffer i mdr.*

Opnået

Igangsat DEC17

MAJ18

Lindholm-Frederikshavn

(Vest EDL N)

(det er vurderin-

gen, at der vil

være brug for 15

IC3 til denne

strækning, idet

dette antal mulig-

gør DSBs trafik-

planlægning)

(12 skal bruges til

denne strækning)

AUG18

SEP18

FEB20

Vejle-Struer

20 (1 FoC)

DSB MQ

25 (1 FoC)

DSB ABS

APR19

MAJ19

JAN20

Køge-Næstved (Øst EDL S)

APR18

OKT18

Roskilde-Køge (Øst EDL N)

111 (1 FoC for DSBs)

Øresundstog

Arriva Lint41

Lokaltog

Lint41

41 (4 FoC)

43 (2 FoC)

MAR18

JUN19

(FoC af typen:

RTBS3)

Under afklaring

Struer-Thisted

MAR18

MAR19

(i alt skal 7 bruges

– dvs. også 2 af

typen RTBS31)

AUG19

OKT19

Køge-Næstved (Øst EDL S)

Note: Antal First of Class er baseret på Deloittes best case scenarie, da det er denne plan BDK arbejder ud fra.

*Perioden ml. afslutning af serieinstallation og ibrugtagning af den første strækning jf. planen fra november 2017.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Banedanmarks statusrapport om Signalprogrammet for februar måned 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

4. Fjernbane Vest

Projektet arbejder pt. på følgende strækninger:



Lindholm-Frederikshavn (teststrækning) i begyndelsen af 2019

Thisted-Struer (inkl. Thisted station - ekskl. Struer station) i midten af 2020

Struer-Langå (inkl. Struer station – ekskl. Langå) i midten af 2020

Vestprojektets kritiske vej

følger af den strategi, det blev defineret i planen fra november 2017.

Vestprojektets kritiske vej er som følger:



DSB skal kunne indsætte fremtidens tog til Aarhus i 4. kvartal 2024 og til Aalborg inkl. Aalborg

lufthavn i 4. kvartal 2025

Derfor skal det nye signalsystem være installeret et år før på de respektive strækninger; altså nye

signaler på strækningen Fredericia – Aarhus inkl. Aarhus H senest i 4. kvartal 2023 og Aarhus –

Aalborg inkl. Aalborg lufthavn i 4. kvartal 2024.

Det forudsætter, at installation på strækningen Fredericia-Aarhus skal starte senest i 1. kvartal

2021, så der er 2 år til installation og 1 år til test (der skal bruges et helt år til test, da det er den

første hovedstrækning i Vestdanmark).

For at Banedanmark kan anbefale at rulle det nye signalsystem ud på den første hovedstrækning i

Vestdanmark, bør der være dokumenteret stabil drift på teststrækningen Lindholm-Frederikshavn,

og der bør være gennemført testperiode (Reliability Demonstration Test, RDT) på strækningerne

Thisted-Struer og Struer-Langå (herunder 6 måneders drift på Struer station). Det skal således

være sket senest i 4. kvartal 2020.

For at Banedanmark kan forvente at have et driftsstabilt produkt på teststrækningen Lindholm-

Frederikshavn i 4. kvartal 2020, bør teststrækningen ibrugtages senest i 4. kvartal 2018, således

at 2019 og 2020 kan bruges til at rette fejl og implementere evt. manglende funktionalitet. Dette

er baseret på erfaringerne fra S-banen, hvor dette forventes at tage 2�½ år.

For at der kan være gennemført testperiode på Thisted-Struer og Struer-Langå inkl. 6 måneders

drift på Struer station skal strækningerne senest ibrugtages 2. kvartal 2020.

De nødvendige tog til de pågældende strækninger skal være udrustet forinden (se kapitel 5 om

Onboard-projektet).



4.1 Kritisk vej og fremdrift

Samlet vurdering:

Overordnet status:

Projektet har ikke passeret den seneste indikative milepæl vedr. afslutningen af

testkørsel på teststrækningen Lindholm-Frederikshavn som forudsat. Testkørsel afsluttes nu i 2.

kvartal 2018 mod forudsat 1. kvartal 2018, hvilket dog ikke har betydning for ibrugtagningen senest

4. kvartal 2018. Derfor er den overordnede status grøn. Ibrugtagning er ændret til oktober 2018 for

at sikre en så robust plan som muligt. Valget af uge 42 er desuden hensigtsmæssigt med tanke på

passagerhensyn.

Ibrugtagningstidspunktet for Struer-Thisted er udskudt 4 måneder til 3. kvartal 2019 pga. software-

udvikling og forsinkelser med design og installation. Ibrugtagning af Struer-Langå er af samme grund

udskudt 2 måneder til 4. kvartal 2019.

4.2 Væsentlige aktiviteter ift. næste milepæl

Projektets næste kritiske milepæl er ibrugtagningen af Frederikshavn-Lindholm 4. kvartal 2018. Frem

mod denne milepæl skal projektet bl.a. afslutte testkørsel, opnå ibrugtagningstilladelse for infra-

strukturen, og opnå den godkendelse, der viser, at banen er klar til ibrugtagning (kaldes CRB).

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Banedanmarks statusrapport om Signalprogrammet for februar måned 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

4.3 Risikobillede for færdiggørelse af Fjernbane Vest projektet

1) For Frederikshavn-Lindholm er der samlet set en mellem

risiko for en forsinkelse på 2-3 måneder. Der er en buffer på 2-

3 måneder ml. Banedanmarks produktionsplan og den politiske

aftale

2) For Struer-Thisted er der samlet set en mellem risiko for en

forsinkelse på 2-3 måneder ift. Banedanmarks produktions-

plan. Der er fortsat en buffer på 8-9 måneder, så den politiske

aftale overholdes.

3) For Langå-Struer er der samlet set en mellem risiko for en

forsinkelse på 3-4 måneder. Der er fortsat en buffer ml. Ba-

nedanmarks produktionsplan og den politiske aftale på 6 må-

neder.

Note: ovenstående vurdering er baseret på Banedanmarks

egen produktionsplan målt op imod den politiske plan.

Note: Ovenstående er baseret på Signalprogrammets risikoregister.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Banedanmarks statusrapport om Signalprogrammet for februar måned 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

5. Fjernbane Øst

Projektet arbejder pt. på følgende udrulningsstrækninger:



Roskilde-Køge (teststrækning) primo 2020

Køge-Næstved (teststrækning) primo2020

København-Ringsted i maj 2019

Odense-Svendborg primo 2021

Ringsted-Nykøbing F.

Øst-projektets kritiske vej

følger af den strategi, der blev defineret i planen fra november 2017. Øst-

projektets kritiske vej er som følger:



DSB skal kunne indsætte ERTMS-udstyrede el-tog på strækningen Ringsted-Nykøbing F. i 1. kvar-

tal 2024.

Derfor skal det nye signalsystem være installeret 1 år før på strækningen – dvs. senest i 4. kvartal

2022 (dog først i 2023 på den nye Storstrømsbro), så strækningen kan elektrificeres i 2023.

København-Peberholm skal senest være ibrugtaget i 4. kvartal 2024.

For at Banedanmark kan anbefale at rulle det nye signalsystem ud på strækningen København-

Peberholm, så bør der være dokumenteret stabil drift på teststrækningen Roskilde-Køge-Næstved.

Dette skal således være sket senest 4. kvartal 2021.

For at Banedanmark kan forvente at have et driftsstabilt produkt på teststrækningen Roskilde-

Køge-Næstved i 4. kvartal 2021, så bør teststrækningen ibrugtages senest i 4. kvartal 2020, såle-

des at 2021 kan bruges til at rette fejl og implementere evt. manglende funktionalitet.

De nødvendige tog til de pågældende strækninger skal være udrustet forinden (se kapitel 3 om

Onboard-projektet).



5.1 Kritisk vej og fremdrift

Samlet vurdering:

Overordnet status:

Flere milepæle for teststrækningerne er overskredet. Således vil de efterfølgende

kvartalers milepæle, blive rykket tilsvarende. En plan for at indhente forsinkelsen er under udarbej-

delse, og Banedanmark vurderer, at det fortsat er muligt at sætte strækningerne i drift inden for

planen fra november 2017 (primo 2020) om end der knytter sig risici hertil. På den baggrund er sta-

tus gul.

Den ny bane København-Ringsted

Den ny bane København-Ringsted skulle som bekendt åbne i december 2018 udstyret med det nye signal-

system. Det var planlagt, at det nye signalsystem skulle styre sporskifterne på Køge Nord station.

For at det nye signalsystem virker, skal de nuværende tog have indbygget signaludstyr, hvilket ikke kan

nås inden december 2018. Ibrugtagningen af den nye bane fordrer i udgangspunktet, at alle IC3-tog er

udrustet med det nye signalsystem, hvilket ud fra en risikobaseret tilgang forventes at ske i 2023.

For at Den nye bane København-Ringsted kan åbne i maj 2019 i stedet for i 2023/2024 har Banedanmark

foreslået, at:



der etableres en traditionel signalteknisk løsning på den nye bane, hvilket muliggør åbning af ba-

nen maj 2019.

der etableres et stationssikringsanlæg på Køge Nord station med færdiggørelse i løbet af 2020,

hvilket bl.a. muliggør kørsel fra Køge Nord mod Køge og videre til Næstved. Det vil som tidligere

nævnt muliggøre, at strækningen København-Køge-Næstved kan trafikeres med gennemkørende

tog fra køreplanskiftet i 2021.

Det er fortsat Banedanmarks forventning, at Den ny bane sættes i drift maj 2019.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Banedanmarks statusrapport om Signalprogrammet for februar måned 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

5.3 Væsentlige aktiviteter ift. næste milepæl

Projektets næste kritiske milepæl er ibrugtagning af teststrækningerne senest 1. kvartal 2020. Frem

mod denne milepæl er der flere aktiviteter herunder skal installation afsluttes,og Banedanmarks in-

tegrationstest afsluttes, infrastruktur ibrugtagningstilladelse opnås, testkørsel og prøvedrift afsluttes,

og sikkerhedsgodkendelse opnås.

5.4 Risikobillede for færdiggørelse af Fjernbane Øst projektet

1) For teststrækningen Roskilde-Køge er der samlet set en høj

risiko for en forsinkelse på 5-6 måneder i forhold til ibrugtagnings-

tidspunktet i produktionsplanen. Idet der herefter fortsat vil være

en buffer på 18 måneder, kan dette holdes inden for den politiske

aftale.

2) For teststrækningen Køge-Næstved er der samlet set en høj

risiko for en forsinkelse på 8 måneder i forhold til ibrugtagnings-

tidspunktet i produktionsplanen. Dette kan holdes inden for den

politiske aftale, idet der vurderes at være en yderligere buffer på

11 måneder.

Note: ovenstående vurdering er baseret på Banedanmarks

egen produktionsplan målt op imod den politiske plan.

Note: Ovenstående er baseret på Signalprogrammets risikoregister

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Banedanmarks statusrapport om Signalprogrammet for februar måned 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

6. S-baneprojektet

Projektet arbejder pt. på følgende strækninger:



Idriftsættelse af udestående funktionaliteter (kaldet DORF) på teststrækningen Hillerød-

Jægersborg i maj 2018

Jægersborg/Klampenborg-Svanemøllen/Ryparken (RO2) i november 2018.

Farum-Svanemøllen (RO3.1) i 2. kvartal 2019.

Ringbanen (RO6) i 2. halvdel 2019

Svanemøllen-Carlsberg/Bavnehøj (RO3.2) i 2020

Arbejdet på RO5 og RO4 forventes at starte i hhv. april og september 2018.

Projektets kritiske vej

består af ibrugtagningstidspunkterne for de enkelte strækninger, som oplyst i

planen fra oktober 2016, hvor den sidste strækning ibrugtages senest i 2021. I anlægsstatus for 2.

halvår 2017 blev der derudover orienteret om, at ibrugtagning af udestående funktionaliteter (DORF)

er udskudt til maj 2018, mens den næste strækning, som sættes i drift, Jægersborg/Klampenborg-

Svanemøllen/Ryparken (RO2) er udskudt til november 2018 og den sidste strækning, Carlsberg-

Frederikssund/Høje Taastrup (RO4) blev allerede i oktoberplanen fra 2016 udskudt fra 2020 til 2021.

Da der ikke er nogen tidsmæssig reserve, er alle ibrugtagningstidspunkterne kritiske. Det skyldes, at

forsinkelser af én strækning i udgangspunktet vil påvirke efterfølgende strækninger, herunder den

sidste strækning som, jf. den politiske aftale, skal ibrugtages senest i 2021.

6.1 Kritisk vej og fremdrift

Samlet vurdering:

Overordnet status:

Banedanmark er kritisk overfor, om den samlede tidsplan for S-banen med af-

slutning i 2021 kan holdes og er i tæt dialog med leverandøren. På den baggrund er status gul.

Status på WET4 problematikken:

Løsning af WET 4 problematikken realiseres i to trin:

1. Hæve WET-niveauet fra WET 4 til WET 2 udenfor løvfaldssæsonen

2. Implementering af en permanent løsning, der muliggør kørsel under DRY, når forholdene til-

lader

Ad 1:

Der er nu evidens for, at der er sikkert at køre med WET 2 udenfor løvfaldssæsonen (groft

sagt månederne oktober og november). I løbet af marts forventes godkendelse fra Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen af en Særlig Sikkerheds Bestemmelse, og umiddelbart efter kan niveauet hæves til

WET 2. Det vil give betydelige performanceforbedringer.

Når løvfaldssæsonen 2018 indfinder sig, skal der igen køres med WET 4.

Ad 2:

Der arbejdes med den endelige udformning af den permanente løsning. I dette arbejde indgår

en teknisk løsning, hvor sikkerheden varetages af signalsystemet. Dette vil give den bedste perfor-

mance - især i løvfaldssæsonen

Banedanmark er i dialog med Siemens omkring implementering af en teknisk løsning under hensyn-

tagen til udrulningsplanen for S-banen samt planlagte fejlrettelser.

Status på is på radar problematikken

For at håndtere problemstillingen med is på radar har såvel tog som infrastruktur fået en opdatering

i 2017. Hermed er nødbremsninger blevet løst, idet lokomotivføreren er i stand til at få afgang fra

perron på normal vis. De driftsmæssige konsekvenser ved is på radaren er således mindsket betyde-

ligt, da den skriftlige tilladelse via radio kan undgås. Ifm. ibrugtagning af de udestående funktionali-

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Banedanmarks statusrapport om Signalprogrammet for februar måned 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

teter i maj 2018 vil der blive installeret ekstra baliser, som vil gøre toget i stand til at standse mere

nøjagtigt på perronen.

6.2 Væsentlige aktiviteter ift. næste milepæl

Projektets næste kritiske milepæl er idriftsættelse af DORF i 2. kvartal 2018. Frem mod denne mile-

pæl skal der gennemføres driftstest i 1. kvartal og opnås ibrugtagningstilladelse i 2. kvartal 2018.

Aktiviteter frem imod ibrugtagning af udestående funktionaliteter følger planen. Dog er tidsplanen

stram, da Banedanmarks sikkerhedsassessor (G-ISA) kun har 5 uger til deres gennemgang mod

normalt 9 uger. G-ISA kan således ikke garantere, at det kan lade sig gøre.

For den næste strækning som sættes i drift, Jægersborg/Klampenborg-Svanemøllen/Ryparken har

projektet ikke fået de ønskede sporspærringer i løbet af sommeren 2018, hvilket gør, at projektet

kun har 10 uger til at opnå ibrugtagningstilladelse (mod 16 normalt). Derudover ser Siemens’ plan

for implementering af de såkaldte reliability checks eller sandsynlighedschecks, som skal være med

til at sikre systemets stabilitet, ud til at have betydning for ibrugtagningen af strækningen samt for

test relateret til strækningen Farum-Svanemøllen. Dette undersøges pt. nærmere, herunder priorite-

ringen mellem de to strækninger.

6.3 Risikobillede for S-baneprojektet

Som det vurderes ovenfor, er det en stor sandsynlighed for, at projektet ikke kan nå den næste mi-

lepæl, men da er tale om en lille forsinkelse, placeres strækningerne i det grønne felt i matrixen.

1) For DORF er der samlet set en lille risiko for en forsinkelse

på under en måned.

2) For Jægersborg/Klampenborg-Svanemøllen/Ryparken (RO2) er

der samlet set en lille risiko for en forsinkelse på 1-2 måneder.

3) For Farum-Svanemøllen (RO3.1) er samlet set en lille risiko for

en forsinkelse på 1-2 måneder.

RO2

RO3.1

DORF

Note: ovenstående vurdering er baseret på Banedanmarks

egen produktionsplan målt op imod den politiske plan.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Banedanmarks statusrapport om Signalprogrammet for februar måned 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

7. immunisering

I denne sektion gives status for delprojekt vedrørende udvikling og implementering af immunisering.

1.1

Vurdering af fremdrift

Programfasen er igangsat og fremdrift er som forudsat. Der er etableret projektorganisation for alle

immuniseringsprojekterne.

1.2

Centrale aktiviteter og væsentlige udfordringer vedrørende immunisering

Der er forberedt udbud efter ekspertstøtte. Næste milepæl er at have gennemført markedsdialog

inden sommeren 2018. Der er ikke identificeret væsentlige udfordringer.

8. Programforbedringer

I denne sektion gives status for forbedringer af Signalprogrammet.

7.1 Statusrapportering i forhold til forbedringer af Signalprogrammet

Banedanmark har i forhold til anbefalingerne i Deloitte-reviewet igangsat følgende initiativer vedr.

Økonomistyring, risikostyring, kontraktstyring og rebudgettering i Signalprogrammet:

Økonomistyring



Generelt kompeten-

celøft af økonomisty-

ringsmedarbejdere

Implementering af et

sammenhængende

økonomistyrings-

værktøj

Risikostyring



Ensartet metode

til identifikation

og registrering af

risici

Fælles metode til

vurdering af

konsekvenser og

sandsynlighed

Kontraktstyring



Reduktion af early

warnings og

Change Requests

Igangsætte initia-

tiver for Onboard-

og fjernbanepro-

jekterne

Re-budgettering



Fundament for re-

budgetteringen

kortlægges

Analyse af budget

med udgangs-

punkt i en kom-

plet re-

budgettering

Genetablering af

central reserve



Strategi for dialog og

datadeling med leve-

randører



Indfør planlæg-

ning af mitige-

rende handlinger

Mere fælles rap-

portering og

kommunikation

Samling af kon-

traktholderansva-

ret for Onboard-

og fjernbanepro-

jekterne centralt

Etablering af for-

retningsgang, der

beskriver beslut-

ningsproces og

håndtering af

bodsspørgsmål



Arbejdet med ovenstående initiativer fortsætter i den kommende periode og der vil fremadrettet

blive fulgt op på fremdriften og de enkelte aktiviteter.