Forsvarsudvalget 2017-18, Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
FOU Alm.del Bilag 99, UPN Alm.del Bilag 288
Offentligt
1912434_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
18. juni 2018
Den 7.-8. juni 2018 deltog jeg i et NATO-forsvarsministermøde i Bruxelles.
Mødet var det sidste inden NATO-topmødet den 11.-12. juli, hvor bl.a.
NATO’s kommandostruktur
og
NATO’s vurdering af de enkelte nationers forsvar formelt blev godkendt. Vurderingen er foretaget på
baggrund af nationernes skriftlige redegørelser samt bi- og multilaterale drøftelser. Vurderingen
oversendes til Folketinget separat fra denne afrapportering.
Derudover
drøftedes byrdedeling, hvor generalsekretæren og USA’s
forsvarsminister James Mattis
gentog opfordringen til, at flere lande tog skridt til at øge deres forsvarsbudgetter yderligere og
fremlægge en plan for at nå 2 % -målsætningen i 2024. Der var bred enighed blandt allierede om
vigtigheden af et topmøde, der sikrer enhed og sammenhæng i NATO.
På mødet drøftede vi også NATO’s fremtidige rolle i Irak, der skal sikre rådgivning og træning af de
irakiske styrker og komplementere D-ISIS koalitionen.
Ministermødet omfattede endvidere et møde om Afghanistan-missionen (Resolute Support Mission),
hvor der var enighed om behovet for at fortsætte indsatsen mht. rådgivning og træning samt finan-
sieringen af de afghanske sikkerhedsstyrker.
I marginen af mødet havde jeg en drøftelse med den estiske, lettiske og litauiske forsvarsminister
om etablering af et multinationalt divisionshovedkvarter i Letland.
Derudover havde jeg en bilateral drøftelse med den canadiske forsvarsminister Harjit Sajjan. Drøftel-
sen havde fokus på bydedeling og det kommende topmøde.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200