EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Kopi af URU alm. del - bilag 7: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. og 14. oktober 2017

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 45
Offentligt

Notat

Redegørelse vedr. IMFC-mødet 13.-14. oktober 2017

I forbindelse med årsmøderne i den Internationale Valutafond (IMF) og Verdens-

banken 13.-15. oktober 2017 i Washington afholdes møde i den Internationale

Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgivende ministerkomité

for IMF. IMFC-mødet foregår 13. og 14. oktober og vil blive ledet af komitéens

formand, Mexicos centralbankchef Agustín Carstens.

Danmark repræsenteres på IMFC-mødet af Estland som i 2. halvår 2017 har for-

mandsskabet for den nordisk-baltiske valgkreds i IMF. Estland ventes på mødet at

afgive et indlæg på baggrund af en fælles skriftlig erklæring fra valgkredsen til

IMFC. EU-landene afgiver også en fælles skriftlig erklæring til IMFC.

Udviklingen i verdensøkonomien

6. oktober 2017

IMF skønner i

udkast til

oktoberudgaven af World Economic Outlook (WEO), at

den globale aktivitet i 2017 vil stige med 3,6 pct.,

jf. tabel 1.

Aktiviteten ventes styr-

ket yderligere i 2018, hvor IMF skønner en global vækst på 3,7 pct. Der er tale om

en pæn genopretning af den globale økonomi sammenlignet med 2016 hvor væk-

sten udgjorde 3,2 pct. Vækstskønnet for verdensøkonomien i 2017 og 2018 er

desuden opjusteret med 0,1 pct.-point ift. seneste prognose i apriludgaven af

WEO. Opjusteringen er drevet af en bedre end ventet vækst i første halvdel af

2017 i euroområdet, Japan, asiatiske og europæiske emerging markets, samt Rus-

land, der er større end nedjusteringerne af vækstskønnet for USA, UK og Indien.

For

euroområdet

ventes den økonomiske aktivitet at stige med 2,1 pct. i 2017, hvil-

ket er den højeste vækst siden 2007, og med 1,9 pct. i 2018. Vækstskønnet er hhv.

0,4 og 0,3 pct.-point højere for 2017 og 2018 i forhold til aprilskønnet. Stigningen

i vækstskønnet for 2017 skyldes primært en stigning i eksporten som følge af den

generelle forbedring af den globale handel og fortsatte forbedring af væksten i den

indenlandske efterspørgsel. Udviklingen understøttes af en lempelig pengepolitik,

mindskede politiske risici og mindre usikkerhed generelt. Væksten i

Tyskland

skønnes til 2,0 pct. i 2017 aftagende en smule til 1,8 pct. i 2018. I

Frankrig

ventes

en vækst på 1,6 pct. i 2017 og 1,8 pct. i 2018. I

Italien

ventes en vækst på 1,5 pct. i

2017 og 1,1, pct. i 2018. I

Spanien

ventes væksten at udgøre 3,1 pct. i 2017 og 2,5

pct. i 2018. På mellemlangt sigt er forventningerne afdæmpede pga. svag produk-

tivitetsvækst, aldring af befolkningerne samt høj privat og offentlig gæld i mange

lande.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Kopi af URU alm. del - bilag 7: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. og 14. oktober 2017

Side 2 af 7

Tabel 1

Skøn for BNP-vækst fra

udkast til

World Economic Outlook, oktober 2017Fejl!

Ugyldig kæde.

Anm.: 1) Ændring i forhold til World Economic Outlook, april 2017.

Kilde: Udkast til

World Economic Outlook,

IMF, oktober 2017.

Væksten i

ventes at udgøre 1,7 pct. i 2017 og 1,5 pct. i 2018. Væksten har væ-

ret svagere end ventet i de første to kvartaler af 2017, og vækstskønnet for 2017 er

derfor nedjusteret med 0,3 pct.-point i forhold til aprilskønnet. Udsigterne på mel-

lemlangsigt er meget usikre og vil i høj grad afhænge af den fremtidige økonomi-

ske relation med EU, herunder ift. handel, migration og de grænseoverskridende

finansielle aktiviteter.

Prognosen for

USA

peger på vækst på 2,2 pct. i 2017 og 2,3 pct. i 2018

–

en ned-

justering på 0,1 pct.-point i 2017 og på 0,2 pct.-point i 2018 i forhold til april-

skønnet. Nedjusteringen skyldes en korrektion i forventningerne til den amerikan-

ske finanspolitik. Der var i aprilskønnet antaget en finanspolitisk lempelse, som

ikke er realiseret. Givet usikkerheden om politiske tiltag bygger prognosen denne

gang på en uændret politik. Det nuværende vækstskøn følger af de gunstige øko-

nomiske forhold og en stærk erhvervs- og forbrugertillid. På længere sigt ventes

en vækst på 1,8 pct. som følge af antagelser om fortsat lav produktivitetsvækst og

udfordringer med aldring af befolkningen, herunder en mindsket arbejdsstyrke.

Kina

ventes en vækst på 6,8 pct. i 2017 faldende til 6,5 pct. i 2018. Skønnet for

2017 er opjusteret med 0,2 pct.-point på grundlag af en større end ventet økono-

misk aktivitet i første halvår af 2017, understøttet af finanspolitiske lempelser og

reformer på udbudssiden. Opjusteringen af skønnet for 2018 med 0,3 pct.-point

reflekterer forventninger om, at de kinesiske myndigheder fortsat vil føre ekspan-

siv penge- og finanspolitik, særligt gennem offentlige investeringer, mhp. at nå

målsætningen om en fordobling af realt BNP fra 2010 til 2020. Den fortsatte ek-

spansive politik øger dog samtidig gælden og kan opbygge yderligere risici. I

Indien

ventes en vækst på 6,7 pct. i år stigende til 7,4 pct. i 2018. I

Brasilien

er den politi-

ske usikkerhed aftagende og landet er på vej ud af recession. Der ventes en vækst

på 0,7 pct. i år og 1,5 pct. næste år.

Rusland

ventes efter negativ vækst i 2016 at få

en vækst på 1,8 pct. i år og 1,6 pct. næste år.

IMF vurderer, at det

samlede risikobillede for verdensøkonomien

på

kort sigt

er forholds-

vis balanceret. På positivsiden fremhæves, at genopretningen kan blive styrket

yderligere, understøttet af stærk forbruger- og erhvervstillid, samt gunstige finan-

sielle forhold. På negativsiden fremhæves den fortsatte usikkerhed om den øko-

nomiske, finansielle og handelsrelaterede politik

i USA, forhandlingerne om UK’s

fremtidige EU-relation, samt geopolitiske spændinger.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Kopi af URU alm. del - bilag 7: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. og 14. oktober 2017

Side 3 af 7

På

mellemlang sigt

hælder risikobillede dog fortsat til den negative side. IMF peger

bl.a. på, de mulige negative konsekvenser for sårbare økonomier ved en hurtig og

omfattende stramning af de finansielle forhold, fx ved en hurtigere-end-ventet

normalisering af pengepolitikken (rentestigninger og tilbagerulning af obligations-

opkøbsprogrammer) i USA, euroområdet eller andre lande. Pengepolitiske stram-

ninger i euroområdet, inden væksten og inflationen er høj nok, kan også udgøre

en risiko for eurolande med høj gæld, hvis de ikke har foretaget de nødvendige

finanspolitiske tilpasninger og implementeret strukturreformer for at styrke ud-

budspotentialet. En anden risiko er finansiel uro i emerging markets-

økonomierne. Her peger IMF bl.a. på mulige afsmittende negative effekter, hvis

ikke Kina kan håndtere de mulige risici ved den ekspansive finans- og pengepoli-

tik. Af yderligere risici fremhæver IMF også den vedvarende lave inflation i de

avancerede lande, mulig tilbagerulning af finansielle reguleringstiltag, der er indført

efter krisen, samt tendenser til protektionistiske og indadskuende politikker, der

kan få konsekvenser for international handel og grænseoverskridende markedsin-

tegration. Herudover fremhæver IMF en række ikke-økonomiske faktorer, der

ligeledes kan påvirke risikobillede og væksten, herunder geopolitiske spændinger,

indenlandske politiske uoverensstemmelser, korruption, ekstreme vejrforhold,

terrorisme og sikkerhedsspørgsmål.

Den globale økonomisk-politiske

dagsorden, herunder IMF’s rolle

Drøftelserne på IMFC-årsmødet ventes at tage afsæt i den traditionelle syntese-

rapport (”Global Policy Agenda”) fra IMF’s administrerende direktør, Christine

Lagarde. Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne fra

IMF’s centrale bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter.

Overskriften for synteserapporten denne gang er

”A Window of Opportunity”

drøftelserne i IMFC ventes bl.a. at fokusere på, at tiden nu er til at anvende den

forbedrede økonomiske situation til at opbygge større økonomisk modstandsdyg-

tighed, reducere risici og øge den potentielle økonomiske aktivitet.

Politiske prioriteter

Ifølge IMF er der behov for at

tilpasse den økonomiske politik for at understøtte det øko-

nomiske opsving.

I de

avancerede lande

bør pengepolitikken følge en lempelig linje,

givet den lave inflation. I lande med finanspolitisk råderum, bør finanspolitikken

anvendes til at bringe aktiviteten nærmere det potentielle niveau. I lande, hvor det

finanspolitiske råderum er begrænset, bør sammensætningen af indtægts- og ud-

giftspolitikker så meget som muligt understøtte vækst og social lighed. Strukturpo-

litikker, der vil have særlig stor effekt under økonomiske opsving, er centrale for

at frigøre produktivitetsvækst og øge vækstpotentialet. IMF peger bl.a. på at

sænkning af barriererne for at komme ind på arbejds- og produktmarkeder i man-

ge lande vil kunne hjælpe til at allokere ressourcerne mere effektivt, samt at tiltag

til at forøge arbejdsudbuddet generelt bør prioriteres sammen med infrastruktur-

investeringer af høj kvalitet.

World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Kopi af URU alm. del - bilag 7: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. og 14. oktober 2017

Side 4 af 7

IMF fremhæver også, at

gevinsterne fra teknologi og integration bør udnyttes fuldt ud.

IMF

vurderer, at det globale opsving gør det lettere at foretage vanskelige, men nød-

vendige reformer. Reformer, som ikke alene skal øge produktivitet, men også for-

bedre inklusion og minimere negative implikationer af teknologiske omvæltninger

for at sikre, at alle får del i gevinsterne af teknologiske fremskridt og markedsinte-

gration. IMF peger bl.a. på, at vækst med høj grad af jobskabelse forudsætter flek-

sible og omstillingsparate arbejdsmarkeder, særligt i lyset af teknologisk udvikling.

Prioriteter bør inkludere bredere adgang for befolkningerne i særligt mindre ud-

viklede lande til finansielle serviceydelser, sundhedssystemer af høj kvalitet, kvali-

tetsuddannelse og efteruddannelse på livslang basis, fremme af international ar-

bejdskraftmobilitet, samt at understøtte social mobilitet.

Herudover fremhæver IMF, at der er behov for at

styrke modstandsdygtighed og opbygge

tillid til institutioner.

IMF peger på, at for at fastholde økonomisk og social samhø-

righed, når teknologiske fremskridt og global markedsintegration udsætter øko-

nomier og individer for choks og usikkerhed, er der behov for troværdige rammer

for politisk styring (”governance”) og økonomisk og social udvikling.

Der er også

behov for at styrke indsatsen i forhold til at bekæmpe fælles udfordringer som

skatteunddragelse og skatteomgåelse, hvidvask og terrorfinansiering.

Endelig fremhæver IMF behovet for at

samarbejde om at håndtere fælles udfordringer.

Det multilaterale samarbejde har understøttet væksten i den internationale handel,

som har medført betydelige gevinster til forbrugere og producenter. Gevinster ved

yderligere integration kan maksimeres ved at samarbejde inden for et regelbaseret

og åbent handelssystem, der sammen med institutioner, tilpasser sig til ændringer-

ne i den globale økonomi. IMF opfordrer medlemslandene til fortsat at forpligte

sig til at reducere de globale ubalancer, da store betalingsbalanceoverskud hhv.

-underskud øger risikoen for store korrektioner i fremtiden.

IMF’s rolle

i forhold til at understøtte landene

IMF står klar til at hjælpe landene til at udnytte de muligheder, det økonomiske

opsving føre med sig.

IMF vil understøtte landene med at

fastholde opsvinget og håndtere usikkerheder.

IMF vil

yde landespecifikke anbefalinger til sammensætningen af den økonomiske politik,

for at understøtte det globale opsving. IMF vil styrke rammerne for sine anbefa-

linger, herunder ved at inkludere analyser af makrofinansielle problemstillinger i

overvågningsarbejdet og gentænke rammerne for vurderinger af landenes eksterne

sektorer.

IMF vil understøtte landene med at

øge potentialet for vedvarende vækst.

IMF vil på

baggrund af en bedre forståelse af årsagerne til den lave globale produktivitets-

vækst, identificere strukturreformer, der kan øge produktivitet, investeringer og

vækst.

På baggrund af analyser af de makroøkonomiske og finanspolitiske implikationer

af bl.a. teknologiske fremskridt og økonomisk integration, vil IMF understøtte

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Kopi af URU alm. del - bilag 7: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. og 14. oktober 2017

Side 5 af 7

landene ift.

inklusiv vækst og udbredelse af gevinsterne fra teknologiske fremskridt og økono-

misk integration.

For at fremme holdbare politikker vil IMF bl.a. undersøge implika-

tionerne af strukturreformer og hvordan de skal udformes i forhold til: klimafor-

andringer, ulighed, kønsulighed, migration, demografi, og adgang til finansielle

ydelser, når disse forhold vurderes at have stor betydning for den økonomiske

udvikling (dvs. når de er

”makrokritiske”).

IMF vil understøtte politikker, der kan

øge tillid og modstandsdygtighed.

IMF vil bl.a.

styrke sit engagement i forhold til governance og korruption. Herudover vil IMF

undersøge finanspolitiske regler, holdbarheden af pensionssystemer, samt mulig-

hederne og udfordringerne af digitaløkonomi for finanspolitikken.

IMF vil

fremme multilaterale løsninger mellem landene i lyset af de globale udfordringer.

IMF

vil i samarbejde med de øvrige internationale institutioner overvåge handelspoli-

tikker og arbejde for et multilateralt handelssystem for at understøtte den globale

vækst. IMF vil på baggrund af analyser af bl.a. effekterne af fremskridt inden for

finansiel teknologi understøtte medlemslandene i at høste gevinsterne ved finan-

siel integration.

IMF vil herudover fortsat undersøge mulighederne for at adressere eventuelle

mangler i det internationale monetære system og styrke samarbejdet med de regi-

onale finansieringsmekanismer (som fx eurolandenes lånefacilitet ESM) med hen-

blik på at styrke det globale finansielle sikkerhedsnet centreret omkring et stærkt

og velfinansieret IMF. IMF vil bl.a. se på mulighederne for yderligere at styrke

effektiviteten af sine udlånsinstrumenter. Endelig vil der blive arbejdet på at gen-

nemføre en ny

tilpasning af IMF’s kvoteressourcer og landenes stemmefordeling

(den seneste blev vedtaget i 2010), herunder revidere den nuværende formel for

fordelingen af kvoter og stemmer i IMF, senest i forbindelse med IMF-årsmødet i

oktober 2019.

Nordisk-baltiske synspunkter

Det estiske indlæg på IMFC-mødet på vegne af den nordisk-baltiske IMF-

valgkreds ventes at tage udgangspunkt i følgende forventede hovedelementer i

den nordisk-baltiske skriftlige erklæring til IMFC:

Opsvinget i den globale økonomi er en mulighed for at håndtere centrale politik udfordringer…



Global integration, handel og teknologisk innovation har medført store øko-

nomiske gevinster og forbedret leveforholdene over hele verden. De nordisk-

baltiske lande støtter IMF’s administrerende direktørs Global Policy Agenda

som fremhæver behovet for at styrke det multilaterale samarbejde og sikre

åbenhed

–

det er centralt i forhold til at bekæmpe protektionisme og sikre ge-

vinsterne ved international handel.



I takt med at den globale vækst har fået momentum, bør det være en topprio-

ritet at fremme politikker, der styrker økonomiernes potentiale og sikrer mu-

ligheder for alle. Inklusive samfund og holdbar økonomisk vækst er centrale

målsætninger for de nordisk-baltiske lande. Let adgang til børnepasning, uni-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Kopi af URU alm. del - bilag 7: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. og 14. oktober 2017

Side 6 af 7



Teknologiske fremskridt og automatisering er vigtige for langsigtede vækst og

denne strukturelle ændring bør omfavnes samtidig med at være opmærksom

på potentielle udfordringer ved tilpasningen. Sunde og målrettede strukturpoli-

tikker, der understøtter fleksibiliteten, kan sammen med velfungerende sociale

sikkerhedsnet mindske potentielle kortsigtede negative effekter og muliggøre,

at alle kan få gavn af de langsigtede gevinster ved produktivitetsstigninger.

… og til at opbygge buffers og fremme reformer for at øge modstandsdygtigheden



Styrket vækst giver mange lande mulighed for at opbygge finansielle buffers og

forbedre holdbarheden

–

under hensyntagen til landespecifikke forhold og

konjunktursituationen. Lande med holdbarhedsudfordringer og gældsniveauer,

der ligger over niveauet inden finanskrisen bør fremskynde sine konsolide-

ringstiltag.



Det økonomiske opsving giver også mulighed for at implementere centrale

strukturreformer målrettet mod at øge økonomiernes potentiale og sikre at

økonomiske gevinster fordeles mere ligeligt, samt opbygge modstandsdygtig-

hed mod negative risici.

versel adgang til uddannelse samt aktive arbejdsmarkedspolitikker kan under-

støtte arbejdsstyrken ift. øget produktivitet og tilpasning til forandringer.



Pengepolitik spiller en central rolle ift. at understøtte opsvinget. De lave renter

har dog bidraget til opbygningen af risici ift. finansiel stabilitet. Øget gearing i

dele af den private sektor og høje aktivpriser kræver tæt overvågning, med

proaktiv mikro- og makroprudentiel overvågning og regulering. Pengepolitisk

normalisering bør ske gradvist og velkommunikeret for at minimere potentiel-

le negative følger ift. finansiel stabilitet.



Risici for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet inkluderer hushold-

ningernes høje og stigende gældsniveau, samt stigende gearing i ikke-finansielle

virksomhedssektorer i nogle lande. Udviklingen bør følges, og om nødvendigt

bør der introduceres mål for at mindske risici.

IMF’s bredere overvågningsperspektiv er nødvendigt for at fange makro-kritisk

udvikling



De nordisk-baltiske lande har været stærke fortalere for, at IMF bør have en

central rolle ift. at overvåge den finansielle udvikling, samt identificere risici og

udfordringer fra lande til globalt niveau. IMF har gjort fremskridt efter vedta-

gelsen af strategien for finansiel overvågning og beslutningen om integreret

overvågning, og de nordisk-baltiske lande støtter det fortsatte arbejde med at

forbedre analyserne af spill-overs, makrofinansielle links, makro-prudentiel po-

litik og kapitalstrømme.



Omfattende reformer af den finansielle regulering siden den globale finansielle

krise har styrket det globale finansielle system og forbedret de globale bankers

sundhedstilstand. De fremskridt, der er opnået, bør fastholdes ved at sikre

fuld, rettidig og konsistent implementering af reformer. Udestående reformer

bør færdiggøres og enhver bevægelse i retning af svækkelser af lovgivnings-

mæssige standarder og tilsyn skal modstås.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Kopi af URU alm. del - bilag 7: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. og 14. oktober 2017

Side 7 af 7



IMF’s traditionelle rolle med at vurdere

landenes betalingsbalancepositioner

og valutakurspolitikker er fortsat et vigtigt mål. De nordisk-baltiske lande støt-

ter IMF’s ambition om yderligere at forbedre og udvikle

dette arbejde. Lande-

ne opfordrer IMF til at bibeholde en høj grad af fleksibilitet og tage høje for

landespecifikke forhold i vurderingen af eksterne ubalancer.



De nordisk-baltiske lande

forstætter med at støtte IMF’s engagement i at vur-

dere makroøkonomiske implikationer af ulighed, klimaforandringer, migration

og korruption, når disse vurderes at være kritiske for landenes økonomiske

stabilitet og udvikling.



Såkaldt FinTech har potentialet til at kunne bidrage til et mere effektivt finan-

sielt system og til at facilitere bredere tilgang til finansielle ydelser. Det kan dog

også gøre det udfordrende at undgå hvidvask, bekæmpelse af terrorfinansie-

ring og det kan skabe risici ift. cyber-sikkerhed. Nordisk-baltisk valgkreds støt-

ter derfor IMF’s arbejde med at uddybe analysen af de økonomiske og lovgiv-

ningsmæssige implikationer af udviklingen inden for FinTech.

IMF er fortsat en central institution i det globale finansielle sikkerhedsnet



De nordisk-baltiske lande understreger fortsat støtten til, at IMF skal være den

centrale institution i det globale finansielle sikkerhedsnet, og hilser de nye initi-

ativer om at styrke samarbejdet med andre aktører i det globale finansielle sik-

kerhedsnet velkommen. De regionale finansieringsmekanismers (som fx euro-

landenes lånefacilitet ESM) betydning og størrelse er styrket gennem de sene-

ste år.

De nordisk-baltiske forpligter sig til fortsat at indgå konstruktivt i drøftelserne

om 15. kvotegennemgang. Det vurderes, at den nuværende formel er et velka-

libreret kompromis, der reflekterer interesser fra lande af forskellig størrelse,

økonomisk udviklingsniveau og åbenhed.