ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Notat om en målrettet revision af EU's direktiver om forbrugerret, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 11
Offentligt

NOTAT

6. oktober 2017

17/07839-2

Notat om dansk høringssvar vedrørende Kommissionens offentlige

høring om en målrettet revision af EU’s direktiver om forbrugerret.

Kommissionen præsenterede i maj 2017 resultaterne af det såkaldte fit-

ness check af EU’s forbrugerlovgivning. Gennemgangen omfatter seks

direktiver:



Direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF),



Direktivet om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af

priser på forbrugsvarer (98/6/EF),



Direktivet for vildledende og sammenlignende reklame

(2006/114/EF),



Direktivet om søgsmål med påstand om forbud på området for be-

skyttelse af forbrugernes interesser (2009/22/EF),



Direktivet om forbrugerkøb (1999/44/EF) og



Direktivet om urimelige kontraktregler (93/13/EØF)).

Derudover har Kommissionen foretaget en selvstændig evaluering af di-

rektivet om forbrugerrettigheder (2011/83/EU), som formelt set ikke er en

del af fitness checket.

Formålet med gennemgangen af direktiverne er at vurdere, om disse di-

rektiver virker efter hensigten og ikke har utilsigtede konsekvenser for

forbrugere og virksomheder. Regeringen afgav input til gennemgangen i

september 2016.

Kommissionens konklusion på gennemgangen af forbrugerlovgivningen

er, at EU’s forbrugerlovgivning i det store hele stadig er egnet til formålet

og ikke kræver nogen større revision. Der sker dog stadig forholdsvis

mange overtrædelser af forbrugernes rettigheder, hvorfor Kommissionen

som opfølgning på gennemgangen har iværksat en offentlig høring om-

kring behovet for en målrettet revision af visse områder af forbrugerlov-

givningen. Høringen er udformet som et online spørgeskema.

Høringen koncentrerer sig særligt om tydeligere forbrugerregler for den

digitale økonomi, herunder transparens i online markedspladser og udvi-

delse af forbrugerrettighedsdirektivet til

”gratis” online

tjenester (fx cloud

tjenester, e-kurser og sociale netværk). Høringen vedrører derudover bed-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Notat om en målrettet revision af EU's direktiver om forbrugerret, fra erhvervsministeren

2/3

re håndhævelse og klagemuligheder for forbrugere, forenkling af reglerne

i forbrugerrettighedsdirektivet og dørsalg.

Regeringen har svaret på høringen med vedlagte høringssvar sammen

med en besvarelse af høringens spørgeskema. Besvarelsen af spørgeske-

maet følger linjen i vedlagte høringssvar. Nedenfor følger en gennemgang

af regeringens høringssvar.

Regeringen bakker op om fitness checket og dets formål, men er generelt

ikke enig i Kommissionens konklusion om, at forbrugerreguleringen ikke

har brug for en større revision. Særligt ønsker regeringen, at forbruger-

lovgivningen i højere grad trækker på adfærdsøkonomiske indsigter, så

informationsforpligtelser indrettes på en måde, der rent faktisk fører til

aktive forbrugere.

Platforme og gratis online tjenester

I forhold til transparens i online markedspladser, fremgår det af regerin-

gens høringssvar, at EU har brug for et digitalt indre marked, der er åbent

for konkurrence, innovation og nye forretningsmodeller. På det digitale

indre marked bør der være gode og effektive regler for alle virksomheder

i den digitale økonomi.

Reguleringen af området bør være fremtidssikret og ikke pålægge nye

virksomheder unødige byrder eller skabe adgangsbarrierer, der hæmmer

konkurrence og innovation.

EU bør fokusere på at regulere handlinger, der er skadelige for samfundet,

forbrugerne eller konkurrencen, uanset om disse handlinger udføres af

online platforme eller andre typer virksomheder. Der bør udarbejdes kon-

sekvensanalyser af høj kvalitet, og der bør nøje overvejes, om der kan

findes alternativer til konventionel regulering. Eksempelvis kunne der i

øget grad samarbejdes med forbrugerorganisationer for at øge forbruger-

nes bevidsthed frem for at indføre nye lovkrav.

I forhold til udvidelse af forbrugerrettighedsdirektivet til digitale tjenester,

der ikke betales med penge, finder regeringen, at den ikke på det forelig-

gende grundlag kan udtale sig om, hvorvidt forbrugerrettighedsdirektivet

bør udstrækkes til at gælde aftaler om digitale tjenester, der ikke betales

med penge. Regeringen har dog i høringssvaret bemærket, at det fremgår

af Rådets generelle indstilling til forslag om direktiv om visse aspekter af

aftaler om levering af digitalt indhold, at dette direktiv også bør gælde,

når forbrugeren leverer persondata som modydelse. Danmark støttede

vedtagelsen af Rådets generelle indstilling.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Notat om en målrettet revision af EU's direktiver om forbrugerret, fra erhvervsministeren

3/3

Håndhævelse, klageadgang og sanktioner ved illoyal handelspraksis

I forhold til håndhævelse og klagemuligheder for forbrugere henviser

regeringen til, at de punkter i høringens spørgeskema, der vedrører straf

for overtrædelse af forbrugerrettet lovgivning, besvares af Forbrugerom-

budsmanden i et selvstændigt høringssvar.

Modernisering og forenkling af reglerne

I forhold til forenkling af reglerne i forbrugerrettighedsdirektivet har rege-

ringen blandt andet anført, at informationsforpligtelserne i den forbruger-

rettede EU-regulering bør strømlines og i højere grad baseres på analyser

af effekter og adfærdsmæssige indsigter. Regeringen opfordrer derfor

Kommissionen til at anvende sådanne konsekvensanalyser og adfærds-

mæssige indsigter, før der indføres yderligere oplysningsforpligtelser,

eller når eksisterende oplysningsforpligter gennemgås. Regeringen peger

bl.a. på, at der er stor forskel på formålet med informationsforpligtelserne

og den faktiske adfærd, som forbrugerne udviser. Regeringen vedlægger

derfor et non-paper om adfærdsøkonomiske indsigters relevans for for-

brugerlovgivningen, som erhvervsministeren præsenterede på konkurren-

ceevnerådsmødet den 29. maj 2017, og som Folketinget fik oversendt til

orientering den 7. juni 2017.

Derudover har regeringen særligt i forhold til returret for brugte varer

anført, at såvel retten til at returnere brugte varer som pligten til at tilba-

gebetale beløbet, når forbrugeren dokumenterer, at varen er sendt retur, er

byrdefulde for de erhvervsdrivende.

Dørsalg

I forhold til dørsalg har regeringen anført, at regeringen ikke kan udtale

sig om, hvorvidt andre medlemsstater bør være berettiget til at indføre

regler, der forbyder dørsalg, ligesom regeringen ikke har grundlag for at

vurdere, om forbud mod dørsalg gør det sværere at handle over grænser-

ne. Regeringen har oplyst, at der i Danmark gælder et forbud mod uan-

modet henvendelse med henblik på salg, jf. forbrugeraftaleloven § 4.