Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 7
Offentligt
1802578_0001.png
Dato
9. oktober 2017
Samlenotat
Rådsmøde (telekommunikation) den 24. oktober 2017
Dagsorden
1.
Implementeringen af strategien for det digitale indre marked: Opfølg-
ning på det digitale topmøde i Tallinn den 29. september 2017
Side
2
-
Politisk drøftelse
2.
Cybersikkerhed: Opfølgning på Det Europæiske Råd og det digitale
topmøde i Tallinn den 29. september 2017
5
-
Politisk drøftelse
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/6
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (tele) den 24/10-17
1802578_0002.png
1. Implementeringen af strategien for det digitale indre mar-
ked: Opfølgning på det digitale topmøde i Tallinn den 29.
september 2017
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På det ekstraordinære telerådsmøde den 24. oktober 2017 forventes en drøftelse
af opfølgningen på Kommissionens digitale indre markeds strategi (DSM). Drøftel-
sen kommer som en opfølgning på det digitale topmøde i Tallinn den 29. septem-
ber 2017.
Siden fremlæggelsen af strategien for det digitale indre marked i 2015 har Kom-
missionen fremlagt 24 lovgivningsinitiativer som en del af strategien. Drøftelsen
forventes især at have fokus på, hvordan man kan gøre fremskridt på sager under
telerådsformationens ansvarsområde.
Det estiske EU-formandskab arbejder bl.a. på at nå til enighed om forslag til et
europæisk kodeks for elektronisk kommunikation og et forslag til styrkelse af sam-
menslutningen af europæiske tilsynsmyndigheder inden for europæisk kommunika-
tion (BEREC) inden årets udgang. Derudover forhandles forslag til en revision af e-
databeskyttelsesreglerne fortsat, mens et nyt forslag om frie datastrømme er frem-
sat af Kommissionen i september 2017.
2. Baggrund
Strategien for det digitale indre marked blev lanceret af Kommissionen i maj 2015.
Kommissionens vision er et digitalt indre marked, hvor varer, personer tjeneste-
ydelser og kapital frit kan bevæge sig på tværs af grænser, samt hvor borgere og
virksomheder kan udøve onlineaktivitet uanset nationalitet eller bopæl. Kommissio-
nen vurderer, at et stærkere digitalt indre marked kan styrke den europæiske øko-
nomi med op til 415 milliarder euro.
Forud for det digitale topmøde, som blev afholdt i Tallinn den 29. september 2017
på initiativ af det estiske EU-formandskab, gjorde Kommissionen status for fremdrif-
ten med strategien for det digitale indre marked. Heraf fremgik det, at Kommissio-
nen siden lanceringen af strategien har fremlagt 24 forslag til lovgivning. Forhand-
lingerne er afsluttet for 6 af forslagene, mens de stadig er i gang for de resterende
18 forslag.
3. Formål og indhold
Strategien for det digitale indre marked omfatter initiativer på en bred palette af
områder, eksempelvis vedrørende ophavsret og e-handel. Drøftelsen på det eks-
traordinære telerådsmøde den 24. oktober
der er indkaldt som opfølgning på det
digitale topmøde i Tallinn
forventes at fokusere på de initiativer, som behandles i
regi af telerådsformationen.
Side 2/6
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (tele) den 24/10-17
1802578_0003.png
På teleområdet er man indtil videre i 2016 og 2017 nået frem til enighed om brugen
af
frekvenser
(470-790 Mhz), regler for
roaming
i EU samt et initiativ om
Wifi4EU.
Blandt de lovforslag, som stadig er under forhandling kan fremhæves:
Forslag til et europæisk kodeks for elektronisk kommunikation,
som bl.a. har
fokus på at sikre øget konkurrence og forudsigelighed for investeringer i digital
infrastruktur, en mere harmoniseret forvaltning af frekvenser, en stærkere og
mere ensartet forbrugerbeskyttelse samt online sikkerhed og mere ensartede
regler for traditionelle telekommunikationstjenester og kommunikationstjene-
ster, der leveres over internettet og er sammenlignelige.
Forslag til styrkelse af sammenslutningen af europæiske tilsynsmyndigheder
inden for europæisk kommunikation (BEREC),
der bl.a. har til hensigt at tilføre
BEREC en række nye opgaver, herunder at gøre BEREC til et egentligt agen-
tur i overensstemmelse med den fælles tilgang til decentraliserede agenturer.
Forordning om e-databeskyttelse,
som er en revision af det nuværende e-
databeskyttelsesdirektiv, og som bl.a. vedrører regler om teleudbyderes be-
handling af elektronisk kommunikationsdata, cookies og spam.
Forslaget til en forordning om frie datastrømme for ikke personhenførbare da-
ta,
som blev præsenteret af Kommissionen i september 2017, og som har til
formål at fjerne uberettigede nationale krav til fysisk lokalisering af data.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelserne på rådsmødet ventes i sig selv ikke at indebære lovgivningsmæssige
konsekvenser, statsfinansielle
konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt bred opbakning blandt medlemsstaterne til Kommissionens overord-
nede ambitioner om at styrke det digitale indre marked. Det Europæiske Råd har flere
gange
senest i konklusionerne fra juni 2017
opfordret til, at strategien færdiggøres
og gennemføres inden udgangen af 2018.
Det estiske formandskab arbejder på teleområdet bl.a. på at nå til enighed om forsla-
get til et europæisk kodeks for elektronisk kommunikation og et forslag til styrkelse af
Side 3/6
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (tele) den 24/10-17
1802578_0004.png
sammenslutningen af europæiske tilsynsmyndigheder inden for europæisk kommuni-
kation (BEREC) inden årets udgang.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder for, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes ved
åbenhed over for digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på
at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå pro-
tektionistiske tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder
for erhvervslivet eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme
det digitale indre marked.
Regeringen
er enig i, at revisionen af EU’s centrale regelsæt på teleområdet bør
have fokus på at få gjort reglerne tidssvarende og sikre, at den rette infrastruktur er
på plads, herunder at understøtte udbredelsen af højhastighedsnet. Regeringen
lægger vægt på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurrencen på tele-
markedet. Realiseringen af det digitale indre marked skal bl.a. ske ved at sikre lige
konkurrencemuligheder for selskaberne samt sikre incitament til investering og
innovation, og udgangspunktet bør derfor fortsat være at opnå effektiv konkurrence
ved en markedsbaseret og teknologineutral tilgang.
En større ensartethed i medlemsstaternes anvendelse af EU-reglerne vil være med
til at styrke det digitale indre marked. Det hidtidige samarbejde mellem de nationale
tilsynsmyndigheder i BEREC har været frugtbart, og det er afgørende fremadrettet
at sikre og bevare de nationale tilsynsmyndigheders og BEREC’s uafhængighed.
Regeringen finder ikke grundlag for at gøre BEREC til et agentur.
Regeringen støtter overordnet Kommissionens formål med en revision af det gæl-
dende regelsæt i e-databeskyttelsesdirektivet, men lægger vægt på, at reglerne
ikke overlapper med f.eks. databeskyttelsesforordningen.
Frie datastrømme er et vigtigt element i en velfungerende digital økonomi, og rege-
ringen støtter på den baggrund formålet med Kommissionens forslag til en forord-
ning om frie datastrømme for ikke-personhenførbare data.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 4/6
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (tele) den 24/10-17
1802578_0005.png
2. Cybersikkerhed
: O
pfølgning på Det Europæiske Råd og
d
et
d
igitale
t
opmøde i Tallinn
den 29. september 2017
KOM-nummer foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Det estiske EU-formandskab har sat cybersikkerhed på dagsorden for det
ekstraordinære telerådsmøde den 24. oktober 2017 til politisk drøftelse. Drø f-
telsen forventes at ske på baggrund af formandskabets konklusioner fra det
uformelle møde i Det Europæiske Råd i Tallinn den 29. oktober 2017 samt
Kommissionens lovgivningspakke om cybersikkerhed, der bl.a. indeholder
forordningsforslag med
et nyt mandat for EU’s agentur
for net- og informati-
onssikkerhed(ENISA) og et fælles europæisk certificeringssystem.
2. Baggrund
Beskyttelsen af europæerne i den digitale tidsalder blev fremhævet som én af
Kommissionens topprioriteter i Jean-Claude Junckers State of the Union-tale den
13. september 2017, og Kommissionen præsenterede med udgangspunkt heri en
ambitiøs ”cyberpakke” med det overordnede formål at skabe modstandsdygtighed,
afskrækkelse samt at forsvare EU. Pakken bygger videre på de fremskridt, der blev
gjort med Kommissionens EU-cyberstrategi fra 2013, hvor særligt net- og informa-
tionssikkerhedsdirektivet (NIS-direktivet) var et af de store flagskibsinitiativer.
Kommissionens "cyberpakke” indeholder flere elementer, hvoraf særligt Kommissi-
onens forslag til forordning om
en ”Cybersecurity Act”
kan fremhæves. I forslaget
lægges der op til 1) at sikre et udvidet og styrket mandat for EU’s net-
og informati-
onssikkerhedsagentur
(ENISA), som omdannes til EU’s cybersikkerhedsagentur,
og som fremadrettet vil få en fremtrædende rolle i forhold til policyudvikling og ope-
rationel håndtering af cyberhændelser, og 2) at introducere et fælles europæisk
certificeringssystem inden for cybersikkerhed udviklet af ENISA, og som på sigt vil
medføre en udfasning af nationale certificeringssystemer.
”Cyberpakken” indeholder derudover en række initiativer om koordineret håndtering
af cyberhændelser (blueprint), afholdelse af cyberøvelser, oprettelse af en Cy-
bersecurity Emergency Response Fund, implementering af NIS-direktivet, hånd-
hævelse i forhold til cyberkriminalitet, uddannelse og forskning, en styrkelse af NA-
TO-EU-samarbejdet på cyberområdet samt styrket EU-cyberdiplomati blandt andet
i form af en ”værktøjskasse” for diplomatiske svar på ondsindede cyberaktiviteter
(”Cyber Diplomacy Toolbox”).
Cybersikkerhed blev drøftet på det digitale topmøde i Tallinn den 29. september.
Afrapportering fra dette uformelle møde forventes at finde sted den 12. oktober
2017 i Folketingets Europaudvalg.
Side 5/6
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (tele) den 24/10-17
1802578_0006.png
3. Formål og indhold
På telerådsmødet forventes en politisk drøftelse af cybersikkerhed. Drøftelsen for-
ventes at ske på baggrund af formandskabets konklusioner fra det uformelle møde
i Det Europæiske Råd i Tallinn den 29. oktober 2017 samt Kommissionens initiativ-
pakke om cybersikkerhed, der bl.a. indeholder et nyt mandat for EU’s agentur for
cybersikkerhed og forslag om et fælles europæisk certificeringssystem.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Den politiske drøftelse forventes ikke at have direkte konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Drøftelserne på rådsmødet ventes i sig selv ikke at indebære lovgivningsmæssige,
konsekvenser, statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionen og formandskabets fokus på cybersikkerhed vel-
kommen.
Regeringen støtter op om et stadigt tættere internationalt samarbejde om at imø-
degå cybersikkerhedstrusler. Truslerne er i sagens natur grænseoverskridende, og
landene bør i videst muligt omfang udveksle erfaringer samt ikke mindst konkrete
oplysninger om angreb og trusler. Arbejdet på cybersikkerhedsområdet omhandler
dog typisk følsomme oplysninger, som bl.a. kan afsløre egne efterretningsmæssige
kapaciteter og adgange. Derfor bør udveksling alene ske frivilligt, og det vil ofte
være relevant kun at udveksle oplysninger til en snæver kreds af aktører, afhængig
af den konkrete situation. Det samme gælder eventuelt bidrag til at imødegå kon-
krete angreb.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 6/6