Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 5
Offentligt
1800078_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. oktober 2017
J nr. 2017-3051
Ny bekendtgørelse om tilskud til energieffektive og intelligente bygninger
Til udvalgets orientering fremsendes der en ny bekendtgørelse om tilskud til
energieffektive og intelligente bygninger til ikrafttrædelse d. 11. oktober 2017.
Den nuværende bekendtgørelse nr. 806 af 23. juni 2016 om tilskud til
energieffektive og intelligente bygninger trådte i kraft den 1. juli 2016. I henhold
til bekendtgørelsen kan der ydes støtte til virksomheder mv. til udvikling af
intelligente datadrevne løsninger til fremme af energieffektivisering i bygninger
efter gruppefritagelsesforordningen samt støtte til kommunale partnerskaber
efter reglerne i
De minimis-forordningen.
I henhold til gruppefritagelsesforordningen skal medlemsstaterne anmelde
støtteordningen elektronisk til Kommissionen senest 20 arbejdsdage efter
forskriftens ikrafttræden. Ved en fejl blev bekendtgørelsen ikke anmeldt til
Kommissionen inden 20 arbejdsdage efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse i juli
2016.
Der er i 2016 alene ydet tilskud til kommunale partnerskaber efter reglerne i
De
minimis-forordningen.
Der er siden bekendtgørelsens ikrafttræden hverken ydet
tilskud eller afgivet tilsagn om tilskud omfattet af gruppefritagelsesforordningen.
Der er således ikke sket retsstridig udbetaling af statsstøtte i forbindelse med
bekendtgørelsen.
Der foretages ingen materielle ændringer af bekendtgørelsen, bekendtgørelsen
udstedes alene på ny, så anmeldelsen til Kommissionen kan ske korrekt, og så
det sikres, at fremadrettede tilsagn om tilskud under
gruppefritagelsesforordningen vil være i fuld overensstemmelse med
statsstøttereglerne. Bekendtgørelsen træder i kraft d. 11. oktober 2017, og
samtidig ophæves den eksisterende bekendtgørelse.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk