Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 1
Offentligt
1796223_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
4. oktober 2017
Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2017-18
Hermed en oversigt over lovforslag fra regeringens lovprogram inden for
Beskæftigelsesudvalgets område.
Beskæftigelsesministeren
Ændring af lov om indretning m.v. af visse produkter (Konsekvensændringer
som følge af EU-forordninger om tovbaneanlæg og personlige værnemidler
m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at konsekvensrette lov om indretning m.v. af visse produkter
på baggrund af vedtagelsen af to nye EU-forordninger om hhv. personlige værnemidler
og tovbaner til personbefordring, hvis indhold indtil nu har været reguleret i direktiver.
Ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om kontinentalsoklen (Sikkerheds-
zoner, nye anlægstyper samt præciseringer i forhold til offshoresikkerhedsdirek-
tivet) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at overføre ansvaret for regulering af sikkerhedszoner om-
kring offshoreanlæg fra Energistyrelsen til Arbejdstilsynet i forlængelse af ressortover-
flytningen pr. 1. januar 2015. Derudover revideres nogle af lovbestemmelserne for at
sikre, at de også vil kunne omfatte nye typer anlæg m.v. i forbindelse med olie- og gasak-
tiviteter. Endelig præciseres nogle af bestemmelserne som følge af bl.a. offshoresikker-
hedsdirektivet, der er implementeret i Danmark med virkning fra den 19. juli 2015.
Ændring af lov om arbejdsmiljø (Ændring af reglerne om arbejdsmiljøcertifikater
m.v.) (Okt I)
1/4
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2017-18
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til at styrke kontrol og kompetencer i for-
hold til ordningen med arbejdsmiljøcertifikater. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen
om en styrket arbejdsmiljøcertificering mellem den daværende regering (Venstre), Social-
demokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fra
november 2016.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nye regler om fradrag i for-
bindelse med frivilligt ulønnet arbejde) (Nov I)
Forslaget har til formål at udvide muligheden for at udføre frivilligt, ulønnet arbejde, det
vil sige arbejde, der ville kunne udbydes som lønnet arbejde, fra 4 timer om ugen til 10-
15 timer om ugen for henholdsvis modtagere af dagpenge, kompensation efter seniorjob
og efterløn. Samtidig fritages ledighedsydelse og fleksydelse for fradrag. Lovforslaget er
en opfølgning på aftalen om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde mellem
regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre fra august 2017.
Ændring af lov om sygedagpenge (Permanentgørelse af ordningen med ret til
sygedagpenge ved livstruende alvorlig sygdom) (Nov I)
Forslaget har til formål at permanentgøre den midlertidige ordning med ret til sygedag-
penge ved livstruende, alvorlig sygdom, som udløber den 31. december 2017.
Lov om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag (Nov
I)
Lovforslaget har til formål at ændre reglerne for tilbagebetaling af efterlønsbidrag og
fleksydelsesbidrag således, at der i perioden fra 1. januar 2018 til 30. juni 2018 kan ansø-
ges om at træde ud af efterlønsordningen og få de indbetalte bidrag tilbagebetalt skatte-
frit. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om flere år på arbejdsmarkedet mellem
regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folke-
parti fra juni 2017.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt evt. andre love (Nyt dag-
pengesystem for fremtidens arbejdsmarked) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at videreføre principperne i det nye dagpengesystem for
lønmodtagere således, at dagpengesystemet for lønmodtagere og selvstændige i langt
højere grad harmoniseres. Lovforslaget udmønter aftalen om et nyt dagpengesystem for
fremtidens arbejdsmarked mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra maj 2017.
Ændring af ferieloven (Opfølgning på betænkning fra Ferielovsudvalget) (Nov II)
2/4
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2017-18
Lovforslaget har til formål at sikre en enklere og mere moderne ferielov, der er i overens-
stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Lovforslaget er baseret på Ferie-
lovsudvalgets betænkning fra august 2017 om en ny ferielov og overgang til samtidig-
hedsferie.
Ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af arbejdsgivers adgang til aktind-
sigt i sygedagpengesager) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at ændre reglerne for arbejdsgiveres aktindsigt i sygedagpenge-
sager således, at arbejdsgiveres adgang til ikke-relevante oplysninger om ansattes sygefor-
løb begrænses/afskæres.
Ændring af lov om social pension og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
(Hurtigere udbetaling af opsat pension og skærpede krav til optjening af folke-
og førtidspension m.v. samt gennemførelse af levetidsindeksering af folkepen-
sionsalder) (Feb I)
Lovforslaget har for det første til formål at ændre reglerne for opsat pension således, at
pension, der opsættes, kan udbetales hurtigere og mere fleksibelt. Derudover strammes
kravet til optjening af ret til fuld folkepension, fuld supplerende pensionsydelse (ældre-
check) og fuld førtidspension, og reglerne tilpasses, så der bliver en bedre sammenhæng
med reglerne for folkepensionsalderen. Endvidere harmoniseres reglerne for flygtninges
opgørelse af bopælstid ved tilkendelse af førtidspension med reglerne for danskere og
andre udlændinge, der kommer til Danmark. Denne del af lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om flere år på arbejdsmarkedet mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra juni 2017. Lovforslaget har for
det andet til formål at ændre de gældende bestemmelser i ATP-loven om udskydelse af
udbetaling af ATP-pension. Bestemmelserne foreslås i lyset af levetidsindekseringen af
folkepensionsalderen, der blev indført med Velfærdsaftalen i 2006, ændret, så der anføres
aldersgrænser, der kommer til at gælde i forhold til den til enhver tid gældende folkepen-
sionsalder ifølge lov om social pension.
Ændring af lov om arbejdsmiljø (Arbejdstilsynets adgang til samtaler med an-
satte) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at implementere resultaterne af de drøftelser, der har været af
Metodeudvalgets anbefalinger om psykisk arbejdsmiljø vedrørende Arbejdstilsynets ad-
gang til samtaler med ansatte.
Ændring af lov om Udbetaling Danmark, lov om bygnings- og boligregistrering,
lov om elforsyning, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsdagpenge, lov
om sygedagpenge, retssikkerhedsloven m.v. (Styrket indsats overfor snyd med
offentlige ydelser) (Feb II)
3/4
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2017-18
Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen overfor socialt snyd og fejludbetalinger,
så indsatsen overfor borgere, der uberettiget har modtaget offentlige ydelser, styrkes.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, bar-
selsloven og lov om aktiv socialpolitik (Konsekvensændring i ydelseslovgivnin-
gen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven og forslag om kom-
pensation af private arbejdsgivere ved ændring af ferieloven) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at konsekvensændre reglerne om feriedagpenge, ferieydelse
og reglerne om ledighedsydelse under ferie i forbindelse med ændring af ferieloven.
Formålet med lovforslaget er desuden at kompensere private arbejdsgivere for udgifter i
forbindelse med ændring af ferieloven. Det sker ved at private arbejdsgiveres finansie-
ringsbidrag til ATP-bidrag af forskellige overførselsindkomster nedsættes.
Redegørelse til Folketinget:
Redegørelse om regeringens indsats for en mindre byrdefuld imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regulering (Maj I)
Med venlig hilsen
Dan Westfall,
udvalgsassistent
4/4