Finansudvalget 2017-18
Aktstk. 24
Offentligt
1837953_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. december 2017
J nr. 2017-3872
Finansudvalget har i brev af 7. december 2017 stillet mig følgende spørgsmål 5 til
aktstykke 24, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål 5
Vil ministeren, i forlængelse af svaret på spørgsmål 2 oplyse følgende?
Såfremt de 100 mio. kr., som i år anvendes i bredbåndspuljen, i stedet anvendes
som kapitalindskud til en bredbåndsfond, der antages at kunne udløse en samlet
låneramme på 2,5 mia. kr., og at bredbåndsfonden vil kunne stille billige lån til rå-
dighed for landets kommuner med op til 100 pct. finansiering, og det antages, at
kommunerne vil benytte sig af dette lånetilbud, til at dække
Merudgiften ved kommunale bredbåndudbud ”med dækningskrav” forstået
således, at en kommune i forbindelse med sine jævnlige udbud af bredbånd-
forsyning indarbejder krav om, at ikke markedsdækkede områder skal indgå i
tilbuddet fra en leverandør og/eller
Etablering af kommunal rørlægning, som bredbåndsaktører kan leje sig ind på
hvor mange adresser vil da overslagsmæssigt kunne dækkes via fondsmodellen i
forhold til bredbåndspuljen ved brug af de samme 100 mio. kr. i år i den ene eller
anden model.
Svar
Ved udrulning af bredbånd i dårligt dækkede områder har det ikke hidtil væ-
ret tilbagemeldingen fra telebranchen eller øvrige interessenter på området,
at problemet er finansiering i sig selv. Det kan bl.a. skyldes, at der allerede er
indført mulighed for realkreditfinansiering af teleinfrastruktur, hvilket giver
mulighed for langsigtet finansiering.
Det primære problem er normalt, at omkostningerne ved dækning af de til-
bageværende adresser er høje, hvilket gør, at opgaven ikke kan forventes
løst gennem private investeringer. Der er dermed brug for en medfinansie-
ring enten fra kunderne eller det offentlige.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
Aktstk. 24 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kapitalindskud til en bredbåndsfond, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1837953_0002.png
Det bemærkes, at en bredbåndsfond med en låneramme på fx 2,5 mia. kr.
derfor næppe kan sammenlignes med en tilskudsordning i form af en bred-
båndspulje. Bredbåndspuljen anvendes til at dække forskellen mellem en
kommercielt rentabel etablering af bredbånd og den reelle omkostning, hvor-
imod en låneramme alene vil reducere låneomkostningerne og dermed kun
løfte en del af det samlede finansieringsbehov.
Som nævnt i svaret på spørgsmål 2 var det samlede finansielle bidrag til
bredbåndsudbyderne fra staten, kommuner og kunderne på omkring 25.000
kr. pr. adresse i 2016-runden af bredbåndspuljen.
Hvis der blev etableret en lånegaranti på 2,5 mia. kr., og det antages, at
kommunerne er villige til at påtage sig at finde midler på deres budgetter til at
betale for udrulning af bredbånd til kommercielt vanskelige områder med et
finansielt tilskud på 25.000 kr. pr. adresse, vil det medføre en kommunal
gældsætning på 2,5 mia. kr. for at give dækning til 100.000 adresser. Det
bemærkes i den forbindelse, at lånenes tilbagebetaling i givet fald vil påhvile
kommunen
ikke den husstand eller virksomhed, der får gavn af adgang til
bredbånd.
Som nævnt i svaret på spørgsmål 1 er der erfaringer med brug af låne-
dispensation til kommunerne til netop de to typer af initiativer, som nævnes
af spørgeren. Erfaringerne fra lånedispensationsmuligheden tyder ikke på, at
kommunerne ønsker eller kan påtage sig finansiering af udrulning af bred-
bånd eller passiv infrastruktur til bredbånd i væsentligt omfang på nuværen-
de tidspunkt. Af lånemuligheden på i alt 150 mio. kr. var kun 10 mio. kr. reali-
seret ved seneste status.
Det kan ikke umiddelbart vurderes, hvilken effekt en kommunal udrulning af
passiv infrastruktur ville kunne give i form af øget dækning på adresseni-
veau. Det skyldes, at det ikke er muligt med nogen præcision at forudsige, i
hvilket omfang den passive infrastruktur kan forventes anvendt til teleselska-
bernes udrulning det sidste stykke ud til kunden, hvilket er det, som skaber
dækningen på den enkelte adresse.
Det kan i den forbindelse oplyses, at interesseorganisationen Teleindustrien
ved flere lejligheder har udtalt, at teleudbyderne typisk foretrækker at ned-
grave egen infrastruktur fx ved samgravning fremfor at udnytte passiv infra-
struktur etableret af fx kommunerne.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2