Forsvarsudvalget 2016-17
L 83 Bilag 1
Offentligt
1689260_0001.png
Oktober 2016
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
vedrørende
forslag til lov om ændring af beredskabsloven
(Lovforslag L 83)
Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven har i perioden 11. – 26. oktober 2016
været sendt i høring hos:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Institut for Internationale studier, Dansk Dekommissione-
ring, Danske Maritime, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Speditører, Dan-
ske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Erhvervsflyv-
ningens Sammenslutning, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, KL, Rigsadvokaten, Rigs-
politichefen, Rigsrevisionen, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Heraf har Forsvarsministeriet modtaget høringsudtalelse fra følgende:
Rederiforeningerne, Dansk Erhverv, Dansk Dekommissionering, Danske Universite-
ter v/Aalborg Universitet, Datatilsynet, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Færø-
ernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Rigsrevisionen, Vestre Landsret og Østre
Landsret.
Alene
Rederiforeningerne
og
Grønlands Selvstyre
har fremsat bemærkninger til lovforsla-
get. Bemærkningerne fra ovennævnte to høringsparter gennemgås nærmere nedenfor. For-
svarsministeriets kommentarer til høringsudtalelserne er anført med kursiv.
De modtagne høringsudtalelser vedlægges.
Høringsudtalelser vedrørende bemærkninger til lovforslaget (almindelige bemærk-
ninger)
Rederiforeningerne
peger på, at ved søtransport af nukleart materiale og farligt gods skal der
i henhold til internationale regler foreligge en godkendt ”shipboard emergency plan” (SEP).
Dansk Rederiforening anbefaler i den forbindelse, at en sikringsplan kan indgå som en integreret
del af SEP.
Efter lovforslaget skal Beredskabsstyrelsen fastsætte nærmere regler om bl.a. sikringsplaner.
Det kan heri indgå at tilgodese, at sikringsplaner vedrørende sikringsmæssige foranstaltninger
1
L 83 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
1689260_0002.png
for nukleart materiale eventuelt kan være en del af en samlet plan om sikringsmæssige foran-
staltninger mv. Det bemærkes dog, at det herved forudsættes, at den her omhandlede del af en
samlet plan udgør en klar og selvstændig del – eksempelvis som tillæg, appendix eller som selv-
stændigt afsnit/kapitel.
Ad afsnit 4.1 og 4.3
Rederiforeningerne
peger på, at efter lovforslaget vil der ved væsentlige ændringer af de
forhold, der ligger til grund for en sikringsplan, blive krævet en revideret sikringsplan, og at det
herved er vigtigt, at det enten i supplerende regler beskrives, hvad der skal forstås ved ”væ-
sentlige ændringer” eller at transportøren (rederiet) kontaktes af myndighederne i tilfælde af
væsentlige ændringer.
Forsvarsministeriet skal herved bemærke, at der i bemærkningerne til lovforslaget fremgår en
række eksempler, som også bemærket af Rederiforeningerne. Forsvarsministeriet finder ikke, at
det vil være muligt at etablere en udtømmende opregning af, hvad der konkret og i alle tilfælde
skal forstås ved væsentlige ændringer.
Endvidere bemærkes, at såfremt de væsentlige ændringer i forholdene enten konstateres af
myndighederne eller er myndighederne bekendt, vil operatøren blive kontaktet angående udar-
bejdelse af revideret sikringsplan.
Ad afsnit 4.2
Rederiforeningerne
finder, at det er uklart, om de nærmere regler om sikringsmæssige foran-
staltninger for internationale transporter, som Beredskabsstyrelsen efter lovforslaget får hjem-
mel til at fastsætte, vil fremgå af regler i bekendtgørelser udstedt af Forsvarsministeriet eller
vejledninger fra Beredskabsstyrelsen. Rederiforeningerne anmoder i den forbindelse om, at Re-
deriforeningerne inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af disse regler.
Det fremgår af lovforslagets § 1, at Beredskabsstyrelsen med § 37 c, stk. 1, får hjemmel til at
fastsætte regler om sikringsmæssige foranstaltninger. Disse regler vil blive fastsat af Bered-
skabsstyrelsen i bekendtgørelsesform.
Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen har noteret Rederiforeningernes ønske om at blive
inddraget i forbindelse med udarbejdelse af reglerne.
2
L 83 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
1689260_0003.png
Ad afsnit 4.3
Rederiforeningerne
finder, at det er uklart, hvordan Beredskabsstyrelsens tilsyn med overhol-
delse af en godkendt sikringsplan vil foregå på en international søtransport. Rederiforeningerne
peger konkret på, om tilsyn kan forventes at omfatte tilsynsbesøg i en havn under den interna-
tionale transport, og hvem udgifterne herved i givet fald påhviler. Rederiforeningerne peger
endvidere på, at Søfartsstyrelsen vil være en relevant samarbejdspartner (for Beredskabsstyrel-
sen).
Forsvarsministeriet skal herved bemærke, at Beredskabsstyrelsens udøvelse af tilsyn generelt vil
omfatte at kunne påse, om de krav om sikringsmæssige foranstaltninger, der gælder for en kon-
kret transport, er opfyldt. Dette kan eventuelt ske ved tilsynsbesøg i en havn. Idet der efter lov-
forslaget ikke kan blive tale om anvendelse af tvangsindgreb i forbindelse med Beredskabsstyrel-
sens tilsynsaktiviteter, jf. bemærkningerne til § 37 c, stk. 2, vil tilsynsbesøg forventeligt blive
tilrettelagt i samarbejde med transportøren. Forsvarsministeriet finder i den forbindelse ikke, at
der skulle kunne være væsentlige udgifter forbundet hermed (for operatøren).
Desuden bemærkes, at en henvisning til Søfartsstyrelsen er indarbejdet i bemærkningerne til
lovforslaget.
Ad afsnit 6
Rederiforeningerne
peger på, at det ved implementeringen af et formaliseret godkendelsesre-
gime er meget vigtigt fortsat at have en smidig og enkel sagsgang. Rederiforeningerne peger
endvidere på, at det kan have administrative konsekvenser for rederierne, hvis sikringsplaner
skal administreres selvstændigt og ikke som en del af SEP. Rederiforeningerne peger endvidere
på, at det er usikkert, om der er økonomiske konsekvenser forbundet med tilsyn (for rederier-
ne).
Forsvarsministeriet skal herved bemærke, at der med lovforslaget ikke er tilsigtet en væsentlig
ændring af de sagsgange mv., der hidtil har været gældende efter den administrative praksis,
som Beredskabsstyrelsen har administreret efter.
Endvidere bemærkes, at der ikke ses at skulle kunne være væsentlige udgifter for operatører
forbundet med Beredskabsstyrelsens udøvelse af tilsyn.
3
L 83 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
1689260_0004.png
Høringsudtalelser vedrørende bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Ad lovforslagets § 1, nr. 1
Rederiforeningerne
foreslår, at der til § 37 b, stk. 1 tilføjes følgende; ”Sikringsplanen kan væ-
re en selvstændig plan eller indgå som del af anden allerede krævet sikrings- eller beredskabs-
plan, eventuelt med et transportspecifikt supplement.”
De sikringsmæssige foranstaltninger efter lovforslaget skal fremgå af en sikringsplan, som skal
fremsendes til og godkendes af Beredskabsstyrelsen. Lovforslaget angiver ikke herved, at en
sikringsplan ikke kan udgøre en del af et samlet plankompleks. Forsvarsministeriet finder det
derfor ikke hensigtsmæssigt at indsætte den foreslåede tilføjelse.
Det bemærkes hertil, at det med den foreslåede tilføjelse ville være uklart, om myndighederne
(Beredskabsstyrelsen) kan kræve, at sikringsplanen skal være en selvstændig plan, hvis dette i
konkrete tilfælde anses som nødvendigt. Det skal med en sikringsplan fastslås, at de nødvendige
og rette sikringsmæssige foranstaltninger træffes for en konkret transport, og i den forbindelse
kan det efter omstændighederne være nødvendigt, at sikringsplanen udgør en selvstændig plan,
hvis en samlet plan eksempelvis er af generel karakter.
Det kan indgå i Beredskabsstyrelsens fastsættelse af regler om sikringsplaner (i medfør af § 37
c, stk. 1), at sikringsplaner eventuelt kan udgøre dele af samlede planer, således at der ved ope-
ratøren er ét samlet plankompleks.
Rederiforeningerne
peger på, at det i bemærkningerne til § 1, nr. 1, er anført, at sikrings-
mæssige foranstaltninger omfatter ”… at personer med adgang til opbevaringsfaciliteter skal
være sikkerhedsgodkendte …” Rederiforeningerne peger i den forbindelse på, at foreningerne er
usikre på, om et skib betragtes som en opbevaringsfacilitet og hvad der forstås ved sikkerheds-
godkendt person.
Forsvarsministeriet skal herved bemærke, at efter konventionen gælder der krav om bestemte
sikringsmæssige foranstaltninger til opbevaring i forbindelse med international transport – ”sto-
rage incidental to international nuclear transport”. Såfremt et skib gør længerevarende ophold i
en havn, vil skibet og det omkringliggende havneareal efter omstændigheder skulle anses som
opbevaringsfaciliteter, og der vil herved skulle gælde krav om de sikringsmæssige foranstaltnin-
ger, som konventionen angiver.
Efter konventionen gælder, at der i visse tilfælde – afhængig af det materiale, som transporte-
res – skal gælde krav om, at adgang til opbevaringsfaciliteterne skal begrænses til personer,
4
L 83 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
1689260_0005.png
”whose thrustworthiness has been determined”. Det anførte i bemærkningerne refererer til dette
krav.
Der kan herved være tale om sikkerhedsgodkendelse ved Politiets Efterretningstjeneste, men
idet kravet efter konventionen retter sig mod adgangen til det pågældende havneområde udefra
og i tilknytning til krav om vagtpersonale, som skal være i kontakt med indsatsmyndigheder, vil
det almindeligvis ikke være relevant at forlange sådan sikkerhedsgodkendelse af samtlige be-
sætningsmedlemmer. Et krav om sikkerhedsgodkendelse vil således almindeligvis kun angå visse
transporter og et begrænset antal personer.
Ad lovforslagets § 3 (gyldighed for Færøerne og Grønland)
Grønlands Selvstyre
peger på, at det i bemærkningerne til § 3 – om gyldighed for Færøerne
og Grønland – bør fremgå tydeligere, at den oprindelige konvention om fysisk beskyttelse af
nukleart materiale er gældende for Grønland, og at det er forbeholdet for gyldighed af ændrin-
gen til konventionen, som er adresseret i brev af 16. december 2015 fra Naalakkersuisut til re-
geringen.
Forsvarsministeriet skal herved bemærke, at bemærkningerne til lovforslagets § 3 er ændret i
overensstemmelse hermed.
5