Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 79:

Forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg. (Midlertidige lempelser af visse krav).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 10.11.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Simon Kollerup.

Det her lovforslag, som vi førstebehandler nu, har til formål at forlænge to overgangsordninger, som findes i den gældende lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg. Grundlæggende handler lovforslaget om at give de trængte mælkebønder en håndsrækning ved at udskyde kravet til modernisering i deres stalde.

Regeringens forslag har overordnet set to dele. Den første del handler om at forlænge overgangsperioden for udfasningen af bindestalde fra den 1. juli 2022 til den 1. juli 2027. I bindestaldene vil det fortsat være muligt at anvende elektriske aggregater i overgangsperioden, og ungdyr, der holdes på fuldspaltede gulve, kan også fortsat holdes der. Regeringen vil så samtidig stille et krav om, at køerne skal på græs i sommerhalvåret, og at der anvendes bindsler, som giver kreaturerne mere bevægelsesfrihed. På trods af de forhold er vi i Socialdemokratiet bekymret for de dyrevelfærdsmæssige forringelser, som følger af den her del af lovforslaget, særlig i lyset af at langt de fleste køer i bindestald i forvejen kommer på græs hver sommer.

Forslagets anden del er en del af en aftale, som Socialdemokratiet indgik med Dansk Folkeparti og regeringen tidligere på året. Den handler om en udskydelse af kravet om roterende kobørster til hudpleje. Kravet udskydes fra den 1. juli 2016 til den 1. juli 2022, og det vil gælde for bedrifter, som er etableret før den gældende lovs ikrafttræden, nemlig den 1. juli 2010. For at sikre, at dyrevelfærden ikke forringes, indføres der et skærpet fokus på hudpleje i sundhedsrådgivningen. Vi er trygge ved, at dyrlægerne kan råbe vagt i gevær, hvis dyrene ikke har tilstrækkelig mulighed for hudpleje ad andre veje.

I Socialdemokratiet vil vi gerne anerkende, at de danske mælkebønder i øjeblikket står i en svær økonomisk situation. Derfor er vi også enige med regeringen i, at det giver mening at udskyde kravet om kobørster, da vi mener, det kan gøres uden at få negative konsekvenser for dyrevelfærden. Så den del af forslaget kan vi støtte. Til gengæld er vi bekymret for den del af forslaget, som omhandler bindestaldene, da vi frygter for de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser.

På den baggrund kan vi ikke støtte forslaget i dets nuværende form, og det er vores håb, at vi i løbet af udvalgsarbejdet kan komme dertil, at regeringen vil dele lovforslag i to, sådan at vi i Socialdemokratiet kan leve op til aftalen om at hjælpe de danske mælkebønder, som vi i konstruktiv dialog indgik sammen med Dansk Folkeparti og regeringen tidligere på året.

Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Det undrer mig lidt, at Socialdemokratiet ikke kan være med til at støtte udskydelsen, som ordføreren lige selv har redegjort for, i forhold til malkekvægsdelen. Ordføreren udtrykker sin bekymring, men begrunder det ikke nærmere. Og det undrer mig lidt, at det bliver sådan lagt dødt på den måde, for det er jo klarlagt i lovforslaget, og der er taget højde for de dyrevelfærdsmæssige forhold, så det ikke forringer dyrevelfærden. Så det undrer mig, at Socialdemokratiet ikke kan støtte forslaget. Kunne ordføreren uddybe det lidt?

Ordføreren.

Det skal jeg gerne gøre. Jeg tror, jeg kom ind på det i min ordførertale, men jeg skal gerne uddybe det lidt igen. Altså, det handler for os om de dyrevelfærdsmæssige aspekter. Der tages nogle enkelte tiltag, som regeringen selv vurderer er nok til at opveje de negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af at fastholde bindestaldene og forlænge udfasningen af dem. Vi mener ikke, at det er tilstrækkeligt, og vi mener heller ikke, at det var en del af den aftale, vi indgik tidligere på året. Og de to ting i sammenhæng gør selvfølgelig, at vi nu i udvalgsarbejdet må se på, hvordan man kan få fordelt tingene, så vi kan få styr på at leve op til de aftaler, vi indgår, og muligvis også få styr på, hvordan vi sikrer dyrevelfærden i forbindelse med bindestaldene.

Spørgeren.

Tak for det. Jamen skal jeg forstå svaret sådan, at det ikke er helt udelukket, at ved at vi via en god dialog i udvalget ligesom får præciseret og klarlagt, at det ikke har nogen dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, så kan Socialdemokratiet også støtte det, eller har man taget endeligt stilling?

Ordføreren.

Jeg tror, det vil være forkert at konkludere, at man kan overbevise os om, at det ikke har nogen dyrevelfærdsmæssige konsekvenser at fastholde bindestaldene. Så langt tror jeg alligevel godt jeg kan give mit tilsagn, altså at den overbevisning er jeg ikke sikker på at jeg når til. Men lad os have en konstruktiv drøftelse i udvalgsarbejdet. Jeg hører regeringspartiet sådan, at der er mulighed for at drøfte dyrevelfærdsmæssige tiltag, der kan bringe tingene i balance, og det er det, vi er optaget af i Socialdemokratiet. Så kan man komme dertil, drøfter vi det gerne med regeringen i udvalgsarbejdet. Jeg konstaterer bare, at den måde, lovforslaget er lagt op på nu, gør, at vi samlet set ikke kan stemme for det.

Så er det fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg vil gerne spørge om to ting. For det første: Hvordan kan ordføreren vide, at det ikke vil have nogen dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, at vi udskyder kravet om kobørster? Hvis det overhovedet ingen dyrevelfærdsmæssige konsekvenser har, er det jo et ligegyldigt krav. Altså, det må vel gøre en eller en form for forskel, om vi stiller det krav eller ej.

For det andet: Er det virkelig rimeligt, at når vi gør noget godt for dyrevelfærden og indfører ganske lempelige overgangsbestemmelser, og erhvervet så kommer og siger: Gud, vi nåede det ikke – på trods af at det ikke koster alverden at installere, så får de bare udskudt kravet? Altså, hvordan skal man så tage os seriøst, når vi forsøger at lovgive om nogle forskellige dyrevelfærdsmæssige tiltag?

Ordføreren.

Jeg synes, det er nemt at tage et Folketing seriøst, der agerer i forhold til den virkelighed, der er, f.eks. blandt vores kvægbønder lige for tiden. Jeg tror, at både spørgeren og jeg selv deler oplevelsen af, at det er en alvorlig situation for vores kvægbønder, og der er mange forhold, der gør sig gældende i den forbindelse, men krav til investeringer er en af de ting, som påvirker økonomien, selvfølgelig.

Har kobørster så ikke en dyrevelfærdsmæssig betydning? Jo, det har de selvfølgelig, og det er jo også en af grundene til, at man i sin tid har indført kravet om det, og det er derfor, at vi i den aftale, vi har lavet med regeringen, har været optaget af at have et skærpet fokus på det dyrevelfærdsmæssige aspekt, som kobørsterne leverer, og det gør vi så via de sundhedsrådgivningsaftaler, der ligger. Det er jeg sådan set tryg ved.

Men det her er en balanceakt i på den ene side at hjælpe et trængt erhverv og på den anden side sikre, at det ikke forringer dyrevelfærden.

Spørgeren.

Det er jo ikke første gang, at landbruget er kommet, når fristen for opfyldelsen af nogle krav har nærmet sig, og har sagt: Uha, det nåede vi ikke lige. Nogle gange bliver man jo nødt til at holde fast og sige: Det kan godt være, men hensynet til dyrevelfærden skal også veje tungt.

Er ordføreren ikke enig i, at investering i kobørster ikke er en specielt stor udskrivning for erhvervet, og at vi taler om, at de faktisk allerede nu har fået et rimeligt antal år til at implementere sådan et tiltag, der ikke er særlig stort, men som i virkeligheden kan få en reel betydning for dyrevelfærden?

Ordføreren.

Nej, jeg anerkender, at investering i kobørster er en betydelig omkostning. Derfor er det jo også der, vi kigger hen, når vi forsøger at hjælpe et erhverv, der er presset meget hårdt lige for tiden. Der er en kvægundtagelse, der svæver i luften, der er mælkepriser, som muligvis er ved at stabilisere sig, men som har været meget langt nede – det er et erhverv, der generelt er meget presset. Det ansvar tager vi på os, og vi vil gerne hjælpe i den her sammenhæng. Så har det været vigtigt for os at finde balancen, og det har vi bl.a. gjort ved at sige, at det gælder for bedrifter fra før 2010, og ved at have en balance i de sundhedsårdgivningsaftaler, der ligger.

Tak til hr. Simon Kollerup. Vi går videre i ordførerrækken til fru Lise Bech, Dansk Folkeparti.

Tak. Det her lovforslag drejer sig om en ændring af en gældende lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg. Faktisk omhandler det jo en midlertidig lempelse af nogle krav. For det første er det at forlænge lovens overgangsordning for bindestalde til 1. juli 2027 og for det andet at udskyde kravet til bedrifter, der er fra før 2010, om, at køer skal have adgang til mindst én roterende kobørste. Det bliver så udskudt til 2022.

Det ville være rigtig godt, hvis udfasning af bindestalde fulgte den oprindelige plan. Ca. 8 pct. af det samlede antal malkekøer står stadig væk i bindestalde. Men nogle gange er virkelighedens verden bare ikke så ligetil. Erhvervet har økonomiske vanskeligheder, og det kan være vanskeligt at låne penge til at opfylde de her krav, ligesom det også på grund af det, kan man sige, er svært at afhænde og generationsskifte bedriften.

Det her drejer sig typisk om mindre besætninger. Køerne skal have tilstrækkelig bevægelsesfrihed med det her forslag, og deres halsrem være af blødt materiale.

Det positive ved den her lovændring er jo, at der nu kommer et krav om, at køerne skal på græs mindst 6 timer dagligt fra april til den 31. oktober. Der vil være krav om, at man registrerer, hvilke dyr der har haft adgang til græsarealer hvornår og på hvilke datoer.

Med hensyn til kravet om roterende kobørster gør det samme sig jo gældende. Vi skal give en håndsrækning til et erhverv, der har økonomiske vanskeligheder. Så selv om jeg erkender, at det her ikke er optimalt for kvæget, så hæfter jeg mig dog ved, at det vurderes at være dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at udskyde kravet. Som en del af sundhedsrådgivningen vil der indgå en vurdering af, om dyrevelfærden er tilstrækkelig vedrørende køernes adgang til tilstrækkelig hudpleje. Hvis der er problemer, bliver der iværksat en handlingsplan, så på den måde vil der blive taget hånd om det. Jeg vil gerne understrege, at udsættelsen jo ikke fritager branchen for at tænke på dyrevelfærd og dyrenes trivsel. Men det er jeg også overbevist om at de berørte landmænd er helt med på.

Derfor kan Dansk Folkeparti godt støtte lovforslaget om at forlænge lovens overgangsordning med 5 år.

Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg vil bare gerne vide, hvad ordføreren forstår ved det her »dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt«. For der er jo ingen tvivl om, at det er en dyrevelfærdsmæssig forbedring, som man udskyder, og alt andet lige er det jo en forringelse i forhold til det, der oprindelig lå. Jeg forstår Dansk Folkeparti som et parti, der går meget op i dyrevelfærd. Derfor synes jeg, det er ærgerligt, at man på trods af rimelig lange overgangsbetingelser i forbindelse med at indføre den her dyrevelfærdsmæssige forbedring alligevel går med på at udskyde det.

Ordføreren.

Vi går meget op i dyrevelfærden. Det gode er jo, at nu skal de alle ud i sommerhalvåret. Det ved jeg jo at Enhedslisten også har været fortaler for – det her med, at vi skal have dem ud på græs. Så når de står i bindestalde, skal de ud i sommerhalvåret.

Med hensyn til dyrevelfærden og manglende kobørster er det jo ikke sådan, de ikke har kobørster. Men vi har det her med, at der skal være én kobørste pr. 50 køer, men nu bliver det måske 55 køer pr. kobørste. Og hvis der skulle være noget, der halter, er der jo et dyrlægetjek, der ligesom gør, at vi sætter en handlingsplan i kraft.

Spørgeren.

Men er ordføreren ikke enig med mig i, at det er en dyrevelfærdsmæssig forringelse, at man i stedet for at holde fast i kravet om, at de her kobørster skulle være på plads pr. 1. juli 2016, nu udskyder det med 5 år?

Ordføreren.

Jo, men vi skal også tænke på, at de mindre bindestalde, vi har tilbage, hovedsageligt ejes af konventionelle landmænd med en gennemsnitsalder på 57 år, og for økologerne er den 59 år.

Så de er i mange tilfælde under afvikling, og det vil sige, at i løbet af de 5 år, vi så skyder det, løser vi nogle af problemerne, og andre får måske bedre økonomi og råd til at lave det om.

Vi udskyder det jo ikke en gang til, det vil jeg gerne lige sige, for selvfølgelig er det meget vigtigt.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. L 79 er et længe ventet lovforslag, som skal sikre, at kravet om bindestalde og roterende kobørster bliver udskudt, og Venstre stemmer naturligvis for forslaget.

Overgangsordningen for bindestalde forlænges med 5 år og vil med L 79 her løbe frem til den 1. juli 2027. Kravet om, at køer skal have mindst en roterende kobørste, udskydes, og det vil med L 79 her komme til at gælde fra den 1. juli 2022.

Årsagen til, at vi i dag skal førstebehandle dette lovforslag, er, at det danske kvægerhverv har store økonomiske udfordringer. Erhvervet har svært ved at finde finansiering til at lave de ændringer, som skal laves på baggrund af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg.

Så når vi foreslår, at man udskyder de omtalte krav, er det naturligvis, fordi vi anser det for at være dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt.

Derfor er det også vigtigt for mig at understrege, at man for at kunne fortsætte driften af en bindestald fra og med den 1. juli 2022 skal opfylde visse dyrevelfærdsmæssige krav. Køerne skal på græs i sommerhalvåret, og de bindsler, der anvendes, skal give køerne tilstrækkelig bevægelsesfrihed.

Venstre stemmer for L 79, som vil sikre de økonomisk trængte landmænd på en dyrevelfærdsmæssig ansvarlig måde. Tak.

Tak for det. Vi går videre i ordførerrækken, og efter Venstre er det Enhedslisten. Fru Maria Reumert Gjerding.

Dette lovforslag skal udskyde ikrafttrædelsen af kravet om kobørster i kvægstalde og kravet om udfasning af bindestalde. Lad mig tage kobørsterne først. Med mellemrum aftaler vi her i Folketinget nogle forskellige initiativer, der skal forbedre dyrevelfærden for dyrene i det danske landbrug, og af hensyn til erhvervet indfører vi altid temmelig lempelige overgangsordninger, så der er god tid for de trængte landmænd til at indføre de her dyrevelfærdsmæssigt forbedrende tiltag. Det virker derfor en lille smule besynderligt, at erhvervet, når de har haft adskillige år til at indføre en dyrevelfærdsmæssig forbedring, så kommer rendende, når deadline er overskredet eller er meget tæt på, og siger, at det nåede de desværre ikke, så det bliver vi nødt til at udskyde, og at vi så gør det stort set uden at blinke.

Hvad er så formålet? Ud over at det er urimeligt over for dyrene, er det da også helt urimeligt over for alle de bedrifter, som faktisk har taget den her deadline alvorligt, og som har fundet pengene til at investere i det lovkrav, som man vidste kom, når man kan se, at alle dem, der har været ligeglade, eller som ikke har fundet de her penge, så bare får yderligere 5 år til at leve op til kravet.

Jeg synes, det er ret vigtigt, når vi beslutter os for at ville forbedre dyrevelfærden, at vi så også mener det, og at vi mener det så meget, at vi holder fast og ikke bare ignorerer, at erhvervet tilsyneladende ingenting har gjort for at leve op til lovgivningen. Det er et syn på den lovgivning, der bliver indført, som vi ikke bare kan sidde overhørig.

I forhold til bindestalde vil jeg sige, at i Enhedslisten er vi ikke principielt imod bindestalde, så længe dyrene har mulighed for at få motion hver dag, og så længe vi forbyder brugen af kotrænere, som det hedder – det har jeg lært med det her lovforslag. Vi ser derfor meget gerne, at man slet ikke indfører noget krav om udfasning af bindestalde, men at man til gengæld indfører et krav om, at køer selvfølgelig skal have motion hver eneste dag. Og det er omfattende, hvis man skal have sine køer ud hver eneste dag, men man må også bare sige, at det er omfattende at holde dyr på en måde, der er ansvarlig og anstændig.

Enhedslisten kan ikke støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Danny K. Malkowski, Liberal Alliance.

Mange tak. I Liberal Alliance vil vi helt generelt gerne være med til at sikre gode og konkurrencedygtige vilkår for dansk erhvervsliv, så vi kan få vendt nulvæksten i samfundsøkonomien til positiv vækst og jobskabelse.

Vi vil også gerne helt specifikt være med til, at de tidligere svære tider i landbruget nu bliver til bedre tider, så vi kan få skabt vækst i hele Danmark og flere arbejdspladser i landområderne.

Med lovforslaget her står vi med en mindre justering af eksisterende lov om hold af malkekvæg, hvor en række bedrifter i en forlænget overgangsperiode kan fortsætte driften i bindestalde og uden kobørster som hidtil. Kravene opretholdes altså, men overgangsperioden forlænges med 5 år.

Samtidig medfører lovforslaget en række nye krav, der har til formål at sikre, at dyrevelfærden er forsvarlig i bindestaldene i overgangsperioden.

Det mener vi er positivt, altså at der til gengæld for den forlængede overgangsperiode til bindestalde indføres et krav om, at besætningerne skal på græs i sommerhalvåret og have tilstrækkelig bevægelsesfrihed.

Der er med andre ord samlet set ikke tale om forringelse af dyrevelfærden, men blot en forlængelse af den eksisterende overgangsordning med det resultat, at landmændene har mulighed for at udskyde tvungne omkostningstunge investeringer i nyt staldinventar.

Liberal Alliance kan på baggrund af det støtte lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding. Værsgo.

Er ordføreren ikke enig i, at når man havde en deadline for at indføre dyrevelfærdsmæssige forbedringer og man udskyder det med 5 år, så sker der en forringelse? Så vil jeg gerne bede ordføreren om at uddybe, hvad man mener med investeringstunge omkostninger, eller det ord, der blev brugt i forhold til kobørster.

Ordføreren.

Med hensyn til investeringstunge investeringer taler jeg egentlig bare om, at vi gerne vil sørge for, at der er en god balance mellem dyrevelfærd og erhvervslivets ve og vel.

Hvad angår det andet spørgsmål, altså om dyrevelfærden bliver forringet, så tager lovforslaget netop hensyn til det, og ja, den forringes, fordi overgangsperioden forlænges, men til gengæld er der nye krav. Landmændene bliver bl.a. pålagt at sikre sig, at køerne får motion ved at komme ud i sommerhalvåret, og samtidig også, at bindestalden jo faktisk skal indrettes således, at køer kan bevæge sig forholdsvis frit.

Spørgeren.

Jamen det var vel egentlig et meget godt svar på mit spørgsmål, nemlig at ja, der er en dyrevelfærdsmæssig forringelse ved at udskyde ikrafttrædelsen af indførelse af det her krav om kobørster. Tak.

Ordføreren.

Det er jeg sådan set ikke enig i, når man ser forslaget i sin helhed. Der er jo to ting i det her, ikke kun en udskydelse af overgangsperioden, men netop også ekstra krav.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Christian Poll, Alternativet.

For Alternativet er det vigtigt, at vi fortløbende forsøger at forbedre vilkårene for dyrene i dyrehold i Danmark. Derfor er det jo fint, at der er vedtaget den her lovgivning. Problemet er, at vi ser det som meget problematisk, at man udskyder og forlænger overgangsordninger generelt. Som det også er fremhævet af Enhedslistens ordfører, giver det jo en skævvridning og en ulige konkurrence i forhold til dem, som har taget ny lovgivning alvorligt og rettet ind efter den, i modsætning til dem, der ikke har nået det endnu, og som nu yderligere får en lang årrække til at omstille sig til de nye regler.

Jeg er ikke selv super meget inde i de præcise virkemidler, der ligger i det her forslag, men jeg lytter til det, som kommer fra de forskellige kompetente høringsorganer her, og der er flere parter, der udtrykker bekymring for dyrevelfærden. Derfor kan vi ikke støtte forslaget. Årsagen er det med dyrevelfærd, men også, fordi vi synes, det er et usundt princip at blive ved med at forlænge overgangsordninger. Her er der jo ikke bare tale om, at man giver 1 år eller højst 2 år længere. Der er i forslaget tale om adskillige år. Så vi kan ikke støtte det, som det foreligger her.

Tak for det. Så må vi bede hr. Andreas Steenberg om at afbryde forhandlingerne og komme på talerstolen.

Undskyld, formand, og tak for ordet. Det her lovforslag vil jo unægtelig betyde, at nogle vigtige initiativer for dyrevelfærd for malkekvæg bliver udskudt nogle år. Det er ikke nogen nem beslutning at træffe. Fru Maria Reumert Gjerding sagde, at det var noget, man gjorde, uden at blinke med øjnene. Det er det ikke for Radikale Venstres vedkommende. Vi har overvejet meget frem og tilbage, om den økonomiske krise, som mælkebønderne er i, virkelig skal have lov til at betyde, at dyrevelfærden bliver forringet. Det har vi diskuteret frem og tilbage, og vi har hørt på forskellige organisationer. Selv om det har været svært for os, vælger vi at støtte det her lovforslag, fordi vi synes, at det er en fornuftig måde både, i hvert fald på sigt, at få styrket dyrevelfærden på, men også for at få mælkebønderne igennem den økonomiske krise, der er opstået, særlig fordi mælkekvoterne er blevet givet fri for nylig.

Jeg synes, det er rigtig godt, at man, når man udskyder at udfase bindestalde, så til gengæld kræver, at køerne kommer ud på græs om sommeren, så de får noget mere bevægelse. Hvad angår kobørster, har vi forstået, at de fleste stalde har kobørster. Så kan der være nogle sygebåse, hvor der ikke er kobørster, men her kan koen så – det skal man også med det lovforslag, der ligger – få ekstra dyrlægebesøg og kontrol, sådan at man kan opretholde dyrevelfærden alligevel.

Derfor synes vi, at man samlet set med dette lovforslag og de udfordringer, der er for økonomien for det her erhverv, har fundet en fornuftig balance på sigt, hvorved ikke kun dyrevelfærden styrkes, men det gøres også muligt for landbruget at foretage de investeringer, der skal til. Så Radikale Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Vi går videre til fru Trine Torp, SF.

Det overordnede formål med det her lovforslag er at give de landmænd, som har malkekvæg, mulighed for at udskyde investeringer på grund af de økonomiske udfordringer, de står i. På grund af landbrugspakken mistede regeringen jo kvægundtagelsen, og man er på den måde godt i gang med at gøre det endnu sværere for kvægbønderne. Vi vil i SF gerne være med til at hjælpe et trængt erhverv, men så skal det ske på en måde, som ikke forsinker de tiltag, vi har vedtaget, for at sikre dyrevelfærden.

Vi kan derfor ikke støtte forslaget om at forlænge overgangsordningen for bindestalde, som ellers havde til formål at sikre en udvikling fra bindestalde til løsdriftsstalde. Og selv om der som kompensation indføres krav om afgræsning i sommerhalvåret, hvilket jo for så vidt er positivt, er det kun en lappeløsning på et forslag, som bremser udviklingen af bedre dyrevelfærd. Køerne har behov for motion og socialt samvær i det fri hver dag. Vi kan heller ikke bakke op om forslaget om at udskyde kravet til kobørster for bedrifter, der er etableret før 2010, og mener ikke, at dyrlægernes vurdering af dyrevelfærden i forbindelse med deres sundhedsrådgivning kan kompensere for det. For hvad er det nye i det? Den vurdering laver de jo allerede i dag, og der er ikke formuleret nogen nye kriterier for den vurdering. Som Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet også skriver i sit høringssvar, er kobørsterne en relativt lille investering, så spørgsmålet er, om det reelt har nogen betydning for erhvervets trængte økonomi. SF kan ikke støtte forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Der er ingen fra De Konservative, så dernæst vil jeg give ordet til miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til ordførerne for de gode indlæg i dagens debat. Det er jo en konstruktiv tilgang, også selv om vi ser forskelligt på løsningerne. Formålet med lovforslaget er jo at forlænge overgangsordningen for bindestalde og at udskyde kravet til køers adgang til kobørster for bedrifter, der er etableret før den 1. juli 2010. Formålet med de foreslåede ændringer er at udskyde omkostningstunge investeringer for mælkeproducenterne. Baggrunden er de lave mælkepriser og den høje gæld, der gør, at landmændene ikke har haft tilstrækkelig indtjening til at kunne foretage de nødvendige investeringer eller finde finansiering til at foretage investeringerne.

Miljø- og Fødevareministeriet har derfor foretaget en vurdering af samtlige overgangsordninger i loven med udgangspunkt i kvægerhvervets udvikling siden lovens vedtagelse i 2010, og samtidig er der foretaget en vurdering af de dyrevelfærdsmæssige aspekter i mulighederne for at forlænge lovens overgangsordninger. Det har resulteret i det foreliggende lovforslag, hvormed det forelås at forlænge overgangsordningen for bindestalde med 5 år. For at sikre velfærden for malkekøerne i bindestalde stilles der samtidig yderligere dyrevelfærdsmæssige betingelser for fortsat drift af denne type stald. For at kunne fortsætte driften af en bindestald vil det være et krav, at køerne kommer på græs i sommerhalvåret, ligesom det er et krav, at bindslerne, der anvendes, giver køerne tilstrækkelig bevægelsesfrihed. Der vil være landmænd, der vil skulle foretage investeringer for at kunne opfylde de nye vilkår for fortsat drift i en forlænget overgangsperiode, f.eks. i form af etablering af adgang til græsningsarealer, men samlet set vil der være tale om mindre omkostningstunge investeringer for disse bedrifter, end hvis der skulle omlægges til løsdrift. Det vil især få betydning for mange typisk ældre landmænd, der har gamle bindestalde med mindre besætninger, der således kan fortsætte driften lidt længere uden store investeringer, da disse landmænd, når overgangsordningen udløber, vil være tvunget til at indstille produktionen.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at kravet om kobørster udskydes for de bedrifter, der er etableret før lovens ikrafttræden i 2010. Mange af disse bedrifter har haft svært ved at finde den nødvendige finansiering til at foretage de investeringer, der skal til, for at kunne leve op til lovens krav om kobørster. Selv om kobørster gør det lettere for køer at udføre hudpleje, er det vurderet, at kravet godt kan udskydes til den 1. juli 2022, da det ikke vedrører køernes basale behov, som f.eks. er adgang til foder, vand eller hvile. Med den foreslåede ændring hjælpes de hårdt økonomisk ramte landmænd, da de således kan udskyde investeringerne i kobørster til 2022, men der vil fortsat være fokus på hensynet til malkekøernes velfærd.

Jeg skal her til sidst understrege, at der ikke er tale om at ophæve de mange bestemmelser, der med loven i 2010 blev fastsat for at forbedre velfærdsforholdene for malkekøer, men alene at udskyde enkelte bestemmelser af økonomiske hensyn de steder, hvor det er vurderet at kunne ske med samtidig opretholdelse af et acceptabelt velfærdsniveau.

Med de ord vil jeg se frem til udvalgsbehandlingen af lovforslaget og takke for debatten.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget sendes til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.