Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 75 Bilag 1
Offentligt
1686116_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
NOTAT
Høringsnotat om L 75 – Forslag til lov om ændring af sundhedslo-
ven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage)
1. Modtagne høringssvar
Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven har været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.: Danske Regioner, KL, Region Hovedstaden, Regi-
on Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, 3F, Dansk Rehab
Group, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Ortopædisk Selskab, Dansk Psykolog For-
ening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
FOA, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af socialchefer i Danmark, Lægeforeningen,
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Praktiserende Lægers Organisation,
Yngre Læger, Landsforeningen SIND, Bedre Psykiatri, Den uvildige konsulentordning på
handicapområdet, Dansk Handicapforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Pati-
enter, Danske Ældreråd, Det Centrale Handicapråd, Demenskoordinatorer i Danmark,
Forbrugerrådet, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hospice Forum Danmark,
Kræftens Bekæmpelse, Landsf. af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Lands-
foreningen for Evnesvage (LEV), LMS- Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvska-
de, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke,
Retspolitisk Forening, Sjældne Diagnoser, Udviklingshæmmedes Landsforbund, ÆldreFo-
rum, Ældremobiliseringen, Ældresagen, Alzheimerforeningen, Bedre Psykiatri – landsfor-
eningen for pårørende, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Anker Fjord
Hospice, Arresødal Hospice, Center for Hjerneskade, Center for Sundhed og Træning i
Middelfart, Center for Sundhed og Træning i Skælskør, Center for Sundhed og Træning i
Aarhus, Dansk Erhverv, Dansk Kvindesamfund, Brancheforeningen for Private Hospitaler
og Klinikker, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Industri, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,
Dansk Selskab for Distriktspsykiatri, Diakonissestiftelsens Hospice, Epilepsihospitalet Fila-
delfia, Hospice Djursland, Hospice Fyn, Hospice Limfjord Skive, Hospice Sjælland, Hospice
Sydvestjylland, Hospice Sønderjylland, Hospice Vendsyssel, KamillianerGaardens Hospice,
Kvinderådet, PTU's RehabiliteringsCenter, RCT Jylland, RehabiliteringsCenter for Muskel-
svind, Sankt Lukas Hospice, Sclerosehospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet i Ry, Sct. Maria
Hospice Center, Sygeforsikringen ”danmark”, Vejlefjord, Rådet for Digital Sikkerhed, Anke-
styrelsen, Dansk Selskab for Folkesundhed, Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske
Komité, Det Etiske Råd, Det Nordiske Cochrane Center, Forbrugerombudsmanden, Færø-
ernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Hjælpemiddelinstituttet (Socialstyrelsen), Institut
for Menneskerettigheder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Nationalt Videnscenter for
Demens, Patientforsikringen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Rigsombudsmanden på Fæ-
røerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens
Serum Institut, Sundhedsdatastyrelsen, Statsforvaltningerne, Videnscenter for Handicap
og Socialpsykiatri, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aal-
borg Universitet, RUC, Finansministeriet, Justitsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet,
 L 75 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Statsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestilling.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på høringsportalen.
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget indholdsmæssige høringssvar fra følgende:
Danske Regioner, KL, Patientforeningen, Dansk Psykiatrisk Selskab, Ældresagen, Dansk
Erhverv, Lægeforeningen samt Region Hovedstaden.
I det følgende resumeres hovedindholdet af de indkomne høringssvar. Ministeriets kom-
mentarer hertil er
kursiverede:
2. Generelt
Helt generelt er høringsparterne positive i forhold til lovforslagets formål om at reducere
antallet færdigbehandlingsdage. Det bemærkes, at KL, som eneste part, mener, at et ind-
greb med højere takster for somatiske færdigbehandlingsdage er uhensigtsmæssig.
3. Gennemgang af konkrete høringssvar
3.1. Økonomiske incitamenter skal ikke danne barrierer for sundhedsfaglig dialog
Danske Regioner påpeger, at det er vigtigt, at de skærpede økonomiske sanktioner ikke
danner barrierer for den sundhedsfaglige dialog mellem det regionale sundhedsvæsen og
de kommunale plejetilbud.
Det er ministeriets forventning, at kommunernes tilskyndelse til at sikre en konstruktiv
dialog og proces med det regionale sundhedsvæsen vil forbedres med lovforslaget og der-
med ikke bidrage til at skabe barrierer.
3.2. Sikring af nem og smidig administration af indkrævning af færdigbehandlingstakster
Danske Regioner har fra deres arbejde med indkrævning af færdigbehandlingstakster
erfaring med, at administrationen i enkelte situationer kan skabe problemer. Kommuner-
ne har ret til at gøre indsigelse såfremt færdigbehandling ikke er adviseret efter gældende
aftaler, og i tilfælde af medhold i indsigelse vil der ske en korrektion af kravet. I forbindel-
se med dette er det et problem, at en korrektion ikke kan medtages i afregningen via
Sundhedsdatastyrelsen, hvis indsigelsen sker efter årsafslutning i Sundhedsdatastyrelsen.
For at sikre nem og administrativ smidig løsning, har Danske Regioner 2 konkrete forslag:
-
Der skal sikres mulighed for, at der kan korrigeres i afregningen af færdigbehand-
lingsdage senere end Sundhedsdatastyrelsens årsafslutning 10. marts.
-
Der skal fastsættes frister for kommunale indsigelser over for adviseret færdig-
behandling fra regionerne.
Dette er noteret og vil indgå i de nærmere bestemmelser omkring de konkrete bestemmel-
ser vedrørende endelige opgørelser af den kommunale betaling, jf. §1 i lovforslaget.
3.3. Behov for nationalt indgreb
KL finder, at det er lokale problemstillinger, der giver høje tal for færdighedsbehandlings-
dage, og at de ikke bør forsøges løst med et nationalt indgreb.
I de kommuner, hvor problemet er løst, vil denne nationale lovgivning have yderst begræn-
set betydning. Lovgivningen vil hovedsageligt have betydning lokalt i de kommuner, hvor
der fortsat er problemer med et højt antal færdigbehandlingsdage.
Side 2
 L 75 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
3.4. Takststigning er ikke rette indgreb
KL mener ikke en takststigning er den rette løsning ift. at nedbringe antallet af færdigbe-
handlingsdage, men at det derimod handler om bl.a. rettidig og tilstrækkelig information,
og at dette håndteres bedst decentralt i regi af sundhedsaftalerne.
Lovforslaget er indrettet sådan, at det skal sikre et forøget incitament for den enkelte
kommune, men samtidig ikke rykke ved det enkeltes sygehus’ incitamenter. Dermed er
omstændigheder for at sikre et godt samarbejde med rettidig og tilstrækkelig information
under eksisterende sundhedsaftaler ikke påvirket negativt af forslaget.
3.5. Paradoksalt at lovgivning kommer nu efter et fald i antal af færdigbehandlingsdage
KL finder det paradoksalt, at regeringen nu, efter et fald i antallet af færdigbehandlingsda-
ge fra 2014 til 2015, forøger straftaksten for kommunerne
Niveauet af antal færdigbehandlingsdage er stadig meget højt på ca. 35.000 dage (2015).
Det er hensigten, at antallet af færdigbehandlingsdage skal nedbringes yderligere. Rege-
ringens forslag skal således hjælpe med dette.
3.6. Udgift og tilbagebetaling i samme år
KL foreslår, at det i lovbemærkning fremgår at udgift og tilbagebetaling sker samme år, så
kommunernes serviceramme ikke påvirkes.
Dette er noteret, og dette vil indgå i de nærmere bestemmelser omkring fastsættelsen for
hvorledes provenu tilbageføres, jf. §1 i lovforslaget. Det er hensigten, at udbetalingen skal
ske løbende (med forbehold for efterregistreringer mv, inden for samme år) og dermed, at
servicerammen fastholdes konstant for kommunerne under ét.
3.7. Puljemodellen
KL finder puljemodellen meget kritisabel, da:
-
Det vil bevirke en reduceret service-ramme for kommunerne.
-
Statslig prioritering over pulje skaber bindinger på kommunale prioriteringsrum.
-
Det vil give anledning til bureaukrati at skulle søge puljen.
Det er ikke regeringens hensigt, at puljen bliver relevant. I det tilfælde, at det vil blive nød-
vendigt med en pulje, er det ministeriets hensigt, at det indrettes, så det giver anledning til
mindst mulig bureaukrati. Det er korrekt, at i tilfælde af en puljeudmøntning, vil det ikke
være muligt at opretholde samme aktivitetsniveau indenfor servicerammen for kommu-
nerne under ét. Det vil dog være således, at de kommuner, som har relativt færre færdig-
behandlingsdage, får mulighed for at afholde relativ større aktivitet inden for deres ser-
viceramme, hvorimod at de kommuner som har relativt flere færdigbehandlingsdage alt
andet lige ikke kan gennemføre samme aktivitetsniveau indenfor deres serviceramme. I
året for udmøntning af puljen vil kommunernes serviceramme ikke blive påvirket, da mid-
lerne fra puljen til konkrete projekter vil nettoficere udgifterne til projekterne indenfor
servicerammen. Det gælder både for kommunerne under ét og for kommunerne enkeltvis.
De kommuner, som bliver tildelt puljemidler, får derimod mulighed for at gennemføre
aktiviteter ud over deres serviceramme. Idet det forudsættes, at puljemidlerne tilgår kom-
muner med et højt færdigbehandlingsdagsniveau, vil de dermed få mulighed for at gen-
nemføre aktiviteter, der har til formål at reducere færdigbehandlingstaksten. Det vil for en
række kommuner, som tildeles puljemidler, ikke udelukkes, at puljen kan være af et sådant
omfang, at den overstiger det niveau, som der er blevet afregnet af den konkrete kommu-
ne i det foregående år. Dette indebærer således en vis omfordeling mellem kommunerne.
Side 3
 L 75 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
3.8. Præcisering for hvordan merprovenu tilbagebetales til kommuner
KL savner for puljemodellen en præcisering af, hvordan indbetalt merprovenu, der ikke
udmøntes til kommunerne som en del af puljeudbetalinger, bliver tilbagebetalt til kom-
munerne.
Såfremt puljen bliver relevant er det hensigten, at den skal udmøntes, således at der ikke
opstår ikke-udbetalte midler. I tilfælde af en opstået situation med udmøntede men ikke-
udbetalte midler vil dette kunne indgå i de generelle løbende økonomiske drøftelser med
kommunerne.
3.9. Overvejelser om, hvorfor psykiatriske patienter ikke er dækket af loven
Psykiatrisk selskab har tosidet bekymring vedr. effekten for psykiatriske patienter, både
hvis de er inkluderet, og hvis de ikke er inkluderet i loven:
-
Hvis psykiatriske patienter er dækket, er de bekymret for, om det vil forårsage
dårligere botilbud pga. økonomisk tidspres på kommunerne.
-
Hvis psykiatriske patienter ikke dækket af loven, er de bekymret for at psykiatri-
ske patienters flytning tilbage til kommunerne vil blive nedprioriteret i forhold til
andre patientgrupper.
Psykiatrisk selskab henstiller til, at udviklingen for psykiatriske færdigbehandlede patienter
samt effekten af lovforslaget følges nøje.
Region Hovedstaden undrer sig over, hvorfor lovforslaget ikke vedrører færdigbehandlede
i psykiatrien. I regionen udgør antallet af færdigbehandlede i psykiatrien dage et vist om-
fang.
Psykiatriske patienter er ikke dækket af loven. De er udeladt, da området jo – som bl.a. set
med en række sager med vold og drab på botilbud – er vanskeligt ift. snittet mellem fær-
digbehandling eller ej. Det vil i visse tilfælde kræve ekstra af kommunerne at overtage
psykiatriske patienter efter indlæggelse ift. somatiske patienter, og det kan derfor være
risikabelt at øge incitamentet til at tage patienterne hjem, hvis kommunerne reelt ikke er
klar. Det bemærkes derudover, at der for psykiatrien er set et fald i færdigbehandlingsdage
seneste år, fra ca. 30.000 i 2013 til ca. 20.000 dage i 2015.
Området, herunder udviklingen i antal færdigbehandlingsdage for psykiatriske patienter,
vil blive fulgt med henblik på at sikre, at psykiatriske patienter ikke har unødigt mange
færdigbehandlingsdage.
3.10. Tilbageførsel til kommuner vil mindske motivation for hjemtagelse af patienter
Patientforeningen foreslår, at pengene ikke skal tilbageføres til kommunerne, da dette vil
svække deres motivation for hjemtagelse. Derimod foreslår de, at pengene kan bruges på
patienthoteller.
Forslaget er indrettet således, at tilbageføringen sker til samtlige kommuner i regionen, og
betalingskommunen får dermed kun en del af dens indbetalte takst refunderet. Dermed vil
den enkelte kommune have et stort incitament til at hjemtage patienter på baggrund af
lovforslaget. Hensigten med lovforslaget er, at der ikke skal flyttes ressourcer mellem den
kommunale og regionale sektor. Udvikling af patienthoteller ville indebære en overførsel af
ressourcer fra kommune til region og er dermed ikke inden for lovforslagets område.
Side 4
 L 75 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
3.11. Fastholdelse af fokus på sammenhængende patientforløb frem for et for ensidigt
fokus på økonomiske incitamenter
Ældresagen ønsker ikke en model, der alene har fokus på økonomiske incitamenter, men
en model, der fremmer det sammenhængende, integrerede sundhedsvæsen mellem regi-
on og kommune, hvor alle har incitament til samarbejde.
Lovforslaget har netop til hensigt at forbedre incitamenterne og dermed tilskyndelsen til
øget samarbejde mellem region og kommuner ved at øge kommunernes incitament til
effektivt samarbejde. Dette forslag skal dermed bidrage til at skabe et mere sammenhæn-
gende patientforløb, jf. regeringens handlingsplan for den ældre medicinske patient.
3.12. Beregning i forslag af faktiske pris for at have en færdigbehandlet patient liggende
Dansk Erhverv mener, at forslaget mangler en beregning af, hvordan merprisen afspejler
sig i forhold til den faktiske pris for at have en patient liggende færdigbehandlet. De øn-
sker dette for at skabe gennemsigtighed om den kommunale meromkostning ved at hjem-
tage opgaven.
Størrelsen af den mertakst, der tillægges, er ikke defineret ift. den faktiske omkostning, der
er ved at have en færdigbehandlet liggende eller hjemtagelses-omkostningen, men skal
forstås som en ’bøde’ til kommunen for ikke at leve op til sin forpligtelse. Det er dermed
ikke indenfor rammerne af dette lovforslag at foretage beregninger af de faktiske omkost-
ninger for at have en færdigbehandlet patient liggende.
3.13. Styrket koordinering som en forudsætning for lovforslagets gennemførsel
Lægeforeningen støtter forslaget, men mener, at en forudsætning for lovforslaget er, at
der skabes en styrket koordinering mellem sygehuse og kommuner i forbindelse med
udskrivning, så udskrivningen planlægges bedre, og der er tryghed for både patienter,
personale og familie.
Lovforslagets hensigt er netop, at det skal bevirke til at forbedre kommunernes incitament
til bedre koordinering, og det er på den baggrund forventningen, at koordineringen mellem
sygehuse og kommuner vil blive bedre som følge af de ændrede incitamenter. Lovforslaget
kommer også i forlængelse af regeringens fokus på at styrke koordineringen, herunder via
handlingsplanen for den ældre medicinske patient og sundhedsaftalerne mellem regioner
og kommuner.
Side 5