Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 67 Bilag 1
Offentligt
1685065_0001.png
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af biobrændstofloven
Kontor/afdeling
Klima- og energiøkonomi
Dato
19. september 2016
J nr.2016-7115
/pwi
Indledning
Udkast til lovforslaget til ændring af biobrændstofloven blev den 12. august 2016
sendt i høring til 19 ministerier og styrelser m.v. med høringsfrist den 9. september
2016.
Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra tre af de ministerielle parter. To af
organisationerne havde ingen bemærkninger.
Nederst i notatet er det beskrevet, hvilke ministerielle parter lovforslaget har været i
høring hos og hvilke af disse, der har svaret. Alle modtagne kommentarer er
endvidere vedlagt.
Den eneste ministerielle høringspart, der har afgivet kommentarer er
Søfartsstyrelsen, og deres to kommentarer relaterer sig begge til MRV-
forordningen (nr. 2015/757 af 29. april 2015 om fremme af CO
2
-reduktioner fra
transport).
Lovforslagets indhold
Lovforslaget skal blandt andet implementere EU's krav om iblanding af avancerede
biobrændstoffer i alt brændstof til landtransportsektoren, som fastsat i artikel 2, nr.
2, litra b, iv, i ILUC-direktivet (nr. 2015/1513 af 9. september 2015).
Iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer i direktivet er på minimum 0,5 pct.
i alt brændstof til transport. Regeringen ønsker at øge EU's iblandingskrav fra 0,5
pct. til 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer i alt brændstof til landtransportsektoren,
hvilket lovforslaget udmønter. Lovforslaget giver ministeren mulighed for at
nedsætte kravet om iblanding af 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer, såfremt
disse bliver uforholdsmæssigt dyre.
Formålet er endvidere at gennemføre dele af den aftale om modernisering af
planloven som regeringen indgik med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti: ”Et Danmark i bedre balance – Bedre rammer for
kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”. Af aftalens punkt 6.2 fremgår
det, at regeringen vil fremsætte lovforslag om anvendelse af 0,9 pct. avancerede
biobrændstoffer i brændstof til landtransport.
Energistyrelsen
Endvidere skal lovforslaget sikre justeringen af reglerne om, hvilke virksomheder
der er omfattet af biobrændstofloven.
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/2
L 67 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685065_0002.png
Lovforslaget skal endelig sikre opfyldelse af MRV-forordningen ved at fastsætte
supplerende national lovgivning med henblik på fastsættelse af sanktioner for
manglende opfyldelse af MRV-forordningen.
I det følgende gennemgås høringssvarene. Energistyrelsens kommentarer til de
modtagne høringssvar ses i
kursiv,
herunder om kommentaren vil føre til ændringer
i lovforslaget.
Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes
detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises der til de
fremsendte høringssvar.
Bemærkninger til lovforslaget:
MRV-forordningen
Søfartsstyrelsen har bemærket, at de ikke er eneste myndighed som har ressort på
havnestatskontrol. Endvidere har de anført, at der er en sætning i
bemærkningerne, der kan virke lidt uklar.
Energistyrelsen har justeret teksten i bemærkningerne, så det ikke fremgår, at
Søfartsstyrelsen er eneste myndighed med ressort på havnestatskontrol, og har
tydeliggjort uklar sætning.
Hørte virksomheder og organisationer m.v.
Liste over de ministerier og styrelsen m.v. som lovforslaget den 12. august 2016
blev sendt i høring til:
De med
fed
markerede høringsparter har afgivet høringssvar med indhold.
Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,
Domstolsstyrelsen, Energinet.dk, Finansministeriet, Social- og Indenrigsministeriet,
Justitsministeriet, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet,
Uddannelses- og Forskningsministeriet, Nordsøenheden, Skatteministeriet,
Naturstyrelsen,
Søfartsstyrelsen,
Trafikstyrelsen, Transportministeriet, Erhvervs-
og vækstministeriet.
Side 2/2