Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 54 , L 54 A , L 54 B
Offentligt
1693216_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 8650
Doknr.
424020
Dato
26-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 21. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 54), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes konkret redegøre for, hvilke sikrede og ikke-sikrede boformer og
tilknyttede målgrupper lovforslaget omhandler, og hvilke indgrebsmuligheder der fore-
slås indført på hhv. de ikke-sikrede og de sikrede boformer?”
Svar:
Boformer
Lovforslaget vedrører de boformer efter servicelovens § 108, der huser borgere, der er
anbragt på baggrund af en strafferetlig afgørelse. Dette kan være såvel kommunale
som private boformer. Omfattet er også den regionale institution, Kofoedsminde, som,
udover sine 3 åbne afdelinger, har 12 særligt sikrede afdelinger. Kofoedsminde er på
nuværende tidspunkt den eneste sikrede institution for voksne i Danmark.
Målgrupper
Målgruppen er borgere med mental retardering, der er anbragt i en boform på bag-
grund af en strafferetlig afgørelse. Således fremgår det af Rigsadvokatmeddelelsen,
afsnittet om psykisk afvigende kriminelle, der omfatter personkredsen i straffelovens §
16, stk. 1, 2. pkt., eller § 16, stk. 2, at anklagemyndigheden kan nedlægge påstand om
bl.a.:
1. Dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske
handicap (type 1). Påstanden anvendes over for mentalt retarderede perso-
ner, der må anses som udtalt farlige og derfor frembyder nærliggende risiko
for personfarlige handlinger.
2. Dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handi-
cap, således at domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til
sikret afdeling (type 2). Påstanden anvendes typisk over for mentalt retarde-
rede, der har begået personfarlig kriminalitet i form af f.eks. brandstiftelse, rø-
veri, voldtægt eller vold, og hvor det skønnes, at den mentalt retarderede har
behov for konstant overvågning, og at der er risiko for ny personfarlig krimina-
litet, således at den mentalt retarderede i givet fald hurtigt skal kunne overfø-
res til sikret afdeling.
3. Dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handi-
cap (type 3). Påstanden anvendes typisk over for mentalt retarderede, der har
begået personfarlig kriminalitet i form af f.eks. brandstiftelse, røveri, voldtægt
eller vold, og hvor det skønnes, at den mentalt retarderede har behov for kon-
stant overvågning.
L 54 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke sikrede og ikke-sikrede boformer og tilknyttede målgrupper lovforslaget omhandler, til social- og indenrigsministeren
1693216_0002.png
4. Dom om tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsynsmyn-
dighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndig-
heden kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med
vidtgående psykiske handicap (type 4). Påstanden anvendes i sager, hvor det
må påregnes, at en social indsats i form af tilsyn kan være tilstrækkelig, men
hvor der kan opstå behov for, at den mentalt retarderede skal anbringes i in-
stitution.
5. Dom om tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsynsmyn-
dighedernes bestemmelse om ophold og arbejde (type 5). Påstanden anven-
des over for mentalt retarderede, der skønnes at have behov for social støtte i
dagligdagen.
Indgrebsmuligheder
Det foreslås, at de nuværende regler suppleres med fem yderligere indgrebsmulighe-
der.
Over for personer med domstype 1 og personer med domstype 2, der efter bestem-
melse fra kommunen er overført til en sikret afdeling – dvs. Kofoedsminde - kan alle
fem foreslåede indgrebsmuligheder anvendes.
Overfor personer med domstype 2, der ikke er overført til en sikret afdeling, personer
med domstype 3 og personer med domstype 4, overfor hvem tilsynsmyndigheden har
truffet bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske
handicap, er det alene indgrebsmulighederne om undersøgelse af den anbragtes per-
son samt åbning og kontrol af post til den anbragte, der kan anvendes.
Med andre ord foreslås det, at følgende indgrebsmuligheder kan anvendes både på
sikrede boformer (dvs. Kofoedsminde) og på ikke-sikrede boformer:
Indførelse af mulighed for undersøgelse af, om den anbragte har effekter på
sin person
Indførelse af mulighed for åbning og kontrol af post til den anbragte
Mens det foreslås, at følgende indgrebsmuligheder alene kan anvendes på sikrede
boformer (dvs. Kofoedsminde):
Indførelse af mulighed for undersøgelse af effekter, herunder tasker og pak-
ker, der indbringes ind i boformen af besøgende
Indførelse af mulighed for at aflåse den anbragtes bolig for natten samt mulig-
hed for at kunne aflåse en del af en særligt sikret afdeling for natten, når det
skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige årsager
Indførelse af mulighed for brug af isolationsrum.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2