L 52 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 52 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Lovkoordinering og

Internationale

Forhold

Sagsbehandler

Birgitte Buchwald

Jørgensen og

Maria Schultz

Koordineret med

Kommenteret høringsnotat

over

Forslag til lov om ændring af lov om psykologer m.v.

(Offentliggørelse af tilsynssager, adgang til at give påbud, ændring af Psyko-

lognævnets sammensætning m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september 2016 til den 4. oktober

2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri - Landsforeningen for pårørende, Bør-

nerådet, Børns Vilkår, Danske Handicaporganisationer, Dansk Psykolog Forening,

Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,

Domsstolsstyrelsen, Forbrugerrådet, Færøernes Sundheds- og Indenrigsministerium,

KL, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Institut for Menneskerettighe-

der, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og

selvskade (LMS), Psykolognævnet, Red Barnet, Retslægerådet, Rigsombudsmanden

på Færøerne, Rådet for Socialt Udsatte, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed,

Statsforvaltningen, Vestre Landsret, Ældresagen og Østre Landsret.

Social- og Indenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Dansk Psykologforening, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter,

Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Færøernes Sundheds-

og Indenrigsministerium, Institut for Menneskerettigheder, KL, Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen, Psykolognævnet, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvalt-

ningen, Vestre Landsret, Ældresagen og Østre Landsret.

Social- og Indenrigsministeriet har desuden modtaget høringssvar fra følgende, som

ikke er opført på høringslisten:

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige, Forbrugerrådet Tænk, Fæ-

røske Psykologer (Felagið Føroyskir Sálarfrøðingar), Rikke Schwartz (medlem af Psy-

kolognævnet efter indstilling fra Dansk Psykologforening) samt Kristoffer Munk, Knud

Hjulmand og Tina Bendixen (børnesagkyndige konsulenter i Ankestyrelsen).

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Sagsnr.

2016 - 1465

Doknr.

Dato

30-10-2016

L 52 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

2. Høringssvarene

Den Danske Dommerforening, Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen, Psykolognævnet, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningen, Ve-

stre Landsret, Ældresagen og Østre Landsret har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Det bemærkes, at Psykolognævnet har vedlagt høringssvar fra KL og fra Rikke

Schwartz (medlem af Psykolognævnet efter indstilling fra Dansk Psykologforening).

2.1. Generelle bemærkninger

Dansk Psykolog Forening

hilser det velkomment, at ændringsforslaget overordnet

set indeholder præcisering, opstramning og oprydning af den eksisterende lov, hvilket

medfører en modernisering af loven i forme af en lettere struktur, hvorved nævnets

kompetence og organisering bliver tydeliggjort.

Danske Regioner

finder det positivt, at ministeriet lægger op til en opdatering af lov-

givningen på dette område, da lovgivningen ikke er blevet revideret i en årrække, og

finder det samtidigt meget hensigtsmæssigt, at der nu sker en markant styrkelse af

nævnets tilsynsvirksomhed.

anfører, at lovforslaget lægger op til en tiltrængt modernisering af psykologloven.

2.2. Kriterier for faglig kvalitet i psykologers arbejde

Dansk Psykolog Forening

anfører, at forslagets kriterier for udtalelse af kritik af psy-

kologens arbejde er ganske uklare, og at det ikke i hverken psykologloven eller via

relateret lovgivning af muligt for psykologen at få klare retningslinjer for, hvordan loven

overholdes, og f.eks. kritik og mere alvorlige sanktioner undgås. Dette betyder, at

borgere såvel som psykologer efterlades uden overblik over retstilstanden på områ-

det.

Dansk Psykologforening foreslår, at der nedsættes et udvalg med repræsentanter for

nævnet og Dansk Psykolog Forening med opgaven at konkretisere de bestemmelser,

der kan tildeles kritik ud fra.

Dansk Psykologisk Forenings Selskab for Børnesagkyndige

er bekymrede for, at

en manglende operationalisering af kriterierne for alvorlig kritik og kritik gør det umuligt

for autoriserede psykologer at orientere sig om præmisserne for kritikafgørelser. Sel-

skabet foreslår derfor, at Psykolognævnet fastsætter og offentliggør regler for etik og

psykologfagligt arbejde, således at man som autoriseret psykolog er klar over, hvilke

forhold, Psykolognævnet vægter. Det foreslås i den forbindelse, at der i forlængelse af

revisionen af loven nedsættes en arbejdsgruppe, der får til opgave at formulere kriteri-

erne for de faglige og etiske forhold, nævnet bedømmer psykologens virke ud fra.

Selskabet er i den forbindelse opmærksomt på, at en operationalisering af kriterierne

for kritik og alvorlig kritik ikke anses for oplagte elementer i selve lovteksten.

oplever et behov for en større ensartethed i de psykologiske udredninger. DH

foreslår i den forbindelse, at der sættes mere ind på at styrke evidensen, udmelde god

praksis og lave retningslinjer for god faglig kvalitet. DH giver i den forbindelse udtryk

for, at det ikke er lovgivningens opgave at detailstyre, hvad det faglige angår.

Rikke Schwartz (medlem af Psykolognævnet efter indstilling fra Dansk Psyko-

logforening)

anfører, at der er behov for, at de kriterier, som nævnet anvender for at

udtale kritik og alvorlig kritik, ekspliciteres og får en form, som kan kommunikeres ud

til psykologerne, og som kan fungere som retningslinjer for omhu, samvittigheds-

fuldhed og hildethed.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

L 52 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder en ændring

af de pligter, der gælder for psykologer efter psykologloven, og som fremgår af denne

lovs kapitel 2.

Social- og Indenrigsministeriet finder i lighed med bl.a. DH ikke, at lovgivning vil være

egnet til detailregulering af den autoriserede psykologs forpligtelser efter psykologlo-

ven - og dermed ikke egnet til at imødegå de bekymringer, der udtrykkes om mang-

lende vejledning af psykologer om deres forpligtelser efter psykologlovens kapitel 2.

Lovgivningsformen i sig selv er således, som nævnt af Dansk Psykolog Forenings

Selskab for Børnesagkyndige, ikke egnet til at specificere og udfylde de almene for-

pligtelser, der skal gælde for psykologer i en lang række forskellige situationer og i en

lang række forskellige sektorer. Dette skyldes bl.a., at en detaljeringsgrad, der vil give

en reel vejledningsværdi for den enkelte psykolog i den konkret situation, vil kræve

løbende ændringer af lovgivningen, hvilket ikke vurderes hensigtsmæssigt eller ønsk-

værdigt. Derudover vil det heller ikke være muligt i udarbejdelsen af lovgivning at for-

udsige alle hypotetiske situationer, som eventuelt vil kunne opstå i en psykologs ar-

bejde, og dermed heller ikke muligt at fastsætte stringente kriterier for, hvad Psyko-

lognævnet kan give f.eks. kritik eller alvorlig kritik for. Vurderingen af, hvorvidt en kon-

kret psykolog i en konkret situation har overholdt sine forpligtelser efter psykologloven,

forudsætter endvidere et vist skøn. På sundhedsområdet er der heller ikke i lovgivnin-

gen indeholdt en nærmere specificering af, hvad der forstås ved "almindelig anerkendt

faglig standard".

Det nærmere indhold af forpligtelserne efter psykologloven fastlægges ved Psykolog-

nævnets praksis. På baggrund af de modtagne høringssvar foreslås det, at der ind-

sættes en udtrykkelig forpligtelse for Psykolognævnet til dels at afgive en årlig beret-

ning, dels at offentliggøre vejledende retningslinjer for autoriserede psykologers pligter

efter lovens kapitel 2. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i psykologlovens §

17 a, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24. Det er hensigten, at retningslin-

jerne skal tydeliggøre og udfylde psykologernes forpligtelser efter psykologlovens

kapitel 2. Dette skal forbedre de autoriserede psykologers muligheder for at opnå vi-

den om på grundlaget for nævnets praksis. Retningslinjerne skal udarbejdes løbende

med det formål at skabe gennemsigtighed omkring nævnets arbejde.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede offentliggørelsesordning, jf. høringsno-

tatets afsnit 2.5., også skal bidrage til en bedre vejledning og kommunikation af Psy-

kolognævnets praksis, herunder hvilke specifikke forhold nævnet har lagt vægt på i

konkrete situationer. Social- og Indenrigsministeriet finder endvidere, at organiserin-

gen af Psykolognævnets sekretariat i Ankestyrelsen vil medvirke til en forbedret kom-

munikation, vejledning og dialog mellem nævnet og psykologstanden, som følge af

Ankestyrelsens erfaring med nævnsbetjening og sagsbehandling.

Høringssvarene giver anledning til ændringer i lovforslaget, som beskrevet ovenfor.

2.3. Ændret sammensætning af nævnet

Dansk Psykolog Forening

finder, at det forhold, at nævnsformanden samtidig er

daglig og faglig leder af det sekretariat, som forbehandler sager, i sig selv må betrag-

tes som et opmærksomhedspunkt. Foreningen er derudover bekymret over, at man

overhovedet ikke forholder sig til sagkyndige (psykologfaglige) kvalifikationskrav til

andre nævnsmedlemmer end formanden eller til sekretariatet. Dansk Psykolog For-

ening forudser en betydelig risiko for, at dette vil vise sig i nævnets fremtidige praksis

ved, at den del af sagsbehandlingen, som baseres på sagkundskab, ikke får den for-

nødne kvalitet.

Foreningen påpeger videre, at antallet af nævnsmedlemmer og dermed muligheden

for at sikre fornøden bredde i de sagkyndige kvalifikationer er afgørende for kvaliteten

af den sagkyndige behandling, og det med to offentlighedsmedlemmer slet ikke er

L 52 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

muligt at sikre repræsentation af en passende bredde i de interessentgrupper, som er

modtagere af psykologernes ydelser. Det er Dansk Psykolog Forenings vurdering, at

der med udkastet til lovrevisionen er en helt utilstrækkelig sikring af, at fornøden sag-

kundskab er til rådighed ved nævnets afgørelser, og foreningen betvivler stærkt mu-

ligheden for, at der i fremtiden vil ske en sagkyndig sagsbehandling af fornøden kvali-

tet.

Foreningen foreslår derfor, at Psykolognævnet bør bestå af flere medlemmer, og at

der bør knyttes et psykologfagligt råd til nævnet for at belyse og vurdere de psykolog-

faglige (materielle) aspekter ved sagerne.

Foreningen anbefaler for at sikre kontinuitet i nævnets viden og praksis, at man med

indførsel af begrænset genbeskikkelse sikrer, at ikke alle medlemmer udskiftes på en

gang.

Danske Regioner

finder ikke den foreslåede sammensætning af nævnet med et fæl-

les medlem for Danske Regioner og KL hensigtsmæssig, da autoriserede psykologer

indgår på meget forskellige måder i opgavevaretagelsen i henholdsvis kommuner og

regioner. Danske Regioner henviser til, at der i kommunerne typisk er tale om en so-

cial indsats, mens psykologerne i praksissektoren og på sygehusene løser en sund-

hedsfaglig opgave, hvilket nævnets sammensætning fortsat bør afspejle.

Dansk Psykologisk Forenings Selskab for Børnesagkyndige

er tilfredse med, at

man samtidig med en reduktion af det samlede antal nævnsmedlemmer bibeholder

Dansk Psykolog Forenings 2 medlemmer, og at de beskikkede medlemmer med for-

slaget kun kan udpeges for maksimalt to fireårs perioder. Dansk Psykologisk For-

enings Selskab for Børnesagkyndige finder det dog beklageligt, at der fortsat vil være

et flertal af ikke-fagkyndige medlemmer.

finder det helt afgørende, at brugernes og klienternes perspektiv fortsat er repræ-

senteret i Psykolognævnet, og er derfor tilfredse med den foreslåede sammensætning

af Psykolognævnet.

kan, da forslaget indebærer en væsentlig reduktion af arbejdsgiversidens repræ-

sentation, ikke støtte denne del af forslaget. KL bemærker, at Københavns og Frede-

riksberg Kommuner med ændringen ikke længere vil have ret til i fællesskab at indstil-

le et medlem til nævnet. KL anfører videre, at forslaget i sammenhæng med, at KL og

Danske Regioner ifølge forslaget fremadrettet vil skulle deles om én plads i nævnet,

indebærer en væsentlig reduktion af arbejdsgiversidens repræsentation fra tre til et

medlem. KL bemærker, at en sådan svækkelse af de offentlige arbejdsgiveres repræ-

sentation indebærer en så markant svækkelse af bestiller- og opdragssiden, at det

svækker nævnets legitimitet, hvilket forekommer yderst uhensigtsmæssigt på et tids-

punkt, hvor der med lovforslaget samtidig lægges op til at styrke nævnets tilsyn. KL

foreslår, at kommuner og regioner hver sikres én plads i nævnet.

Red Barnet

bemærker, at den ønskede styrkelse af Psykolognævnets tilsynsvirksom-

hed og større fokus på at vurdere sagernes materielle indhold i stedet for udelukkende

formalia er positiv, men at Psykolognævnets større formelle kompetence bør følges af

en større reel sagkyndig og dermed psykologfaglig kompetence end i det foreliggende

udkast.

Rikke Schwartz (medlem af Psykolognævnet efter indstilling fra Dansk Psyko-

logforening)

bemærker, at det vil øge nævnets beslutningsdygtighed med et reduce-

ret antal nævnsmedlemmer.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Med lovforslaget ønskes et mere effektivt og beslutningsdygtigt nævn. Dette opnås

ved en reduktion i antallet af nævnsmedlemmer. Nævnet får herved fremover et tilsva-

L 52 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

rende antal medlemmer, der deltager i hver enkelt sag, som i Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn.

Ministeriet finder samtidigt, at det er vigtigt, at både den erhvervsgruppe (psykologer-

ne), som nævnet fører tilsyn med, såvel som arbejdsgiver-/bestillerside og klienter er

repræsenterede. I lovforslaget foreslås således en sammensætning af nævnet, hvor

arbejdsgiver-/bestillersiden og klientsiden hver er repræsenterede med ét medlem,

mens psykologstanden er repræsenterede med to medlemmer. Herved sikres paritet

mellem den psykologfaglige og den ikke-psykologfaglige side af nævnet. Sammen-

sætningen af Psykolognævnet vil dermed også tilnærme sig sammensætningen i

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvor der, når nævnet træffer afgørelser, delta-

ger to lægmænd, som repræsenterer sundhedsvæsenets brugere, og to sundhedsfag-

ligt uddannede personer.

Med denne sammensætning opnås et mere effektivt nævn, der har såvel den er-

hvervsspecifikke psykologfaglige indsigt med to medlemmer fra Dansk Psykolog For-

ening, men også den nødvendige viden og indsigt fra de øvrige interessenter på om-

rådet. Social- og Indenrigsministeriet finder ikke grundlag for at ændre på vægtningen

mellem offentlighedsmedlemmer og sagkyndige, som med forslaget er lige.

Social- og Indenrigsministeriet foreslår imidlertid på baggrund af høringssvarene en

ændring af nævnets sammensætning, således at der fremadrettet i lighed med, hvad

der gælder for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, stilles krav om, at formanden

skal være dommer. En sådan ændring vil med den styrkelse af retssikkerheden, der

vil ligge i et dommerledet nævn, give nævnet mere tyngde, ligesom nævnets uaf-

hængighed også fra dets sekretariat tydeliggøres ved en adskillelse af funktionen som

henholdsvis leder af Psykolognævnets sekretariat og formand for Psykolognævnet

I forhold til KL's og Danske Regioners høringssvar bemærkes, at reduktionen i antallet

af medlemmer, der udpeges efter indstilling fra KL og Danske Regioner, skal ses i

sammenhæng med den generelle reduktion fra 9 medlemmer til 5 medlemmer af Psy-

kolognævnet. En fælles indstillingsret for de to organisationer kendes allerede fra an-

dre nævn. KL og Danske Regioner har således i fællesskab med Finansministeriet ret

til at indstille ét medlem til Arbejdsmiljøklagenævnet. Den fælles indstillingsret findes

begrundet i, at Danske Regioner og KL har ensartede interesser som arbejdsgiver og

opdragsgiver, uanset at regionerne og kommunerne anvender psykologer til løsning af

forskellige faglige opgaver.

På baggrund af Dansk Psykolog Forenings bemærkninger om uddannelseskrav til

nævnsmedlemmer foreslås som noget nyt, at det indskrives i loven, at de to medlem-

mer, som Dansk Psykolog Forening indstiller, skal have bestået kandidateksamen i

psykologi eller en dermed ligestillet eksamen. Der henvises til den foreslåede be-

stemmelse i psykologlovens § 17, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24. På

baggrund af bemærkninger om behovet for sikring af den sagkyndige del af sagsbe-

handlingen foreslås også som noget nyt, at hvis blot et nævnsmedlem udtrykker øn-

ske herom, skal der indhentes sagkyndig bistand i forbindelse med sagsbehandlingen,

samt at formanden kan bestemme, at særligt sagkyndige eller andre kan deltage uden

stemmeret ved nævnets behandling af en sag. Der henvises til de foreslåede be-

stemmelser i psykologlovens § 17 a, stk. 2 og 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.

24. Bestemmelsen om deltagelse af særligt sagkyndige eller andre uden stemmeret

ved nævnets behandling svarer indholdsmæssigt til § 15, stk. 3, i lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Sundhedsvæsenets Disciplinær-

nævn).

Ministeriet finder, at Psykolognævnets kompetencer og faglighed til at behandle sager

derudover er sikret ved, at nævnet siden august 2015 er blevet sekretariatsbetjent af

Ankestyrelsen, som har stor erfaring med konkret sagsbehandling, herunder overhol-

L 52 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

delse af de forvaltningsretlige regler, og at Ankestyrelsen har iværksat initiativer til

forbedring af kvaliteten af sekretariatets og nævnets sagsbehandling.

Høringssvarene giver anledning til ændringer i lovforslaget, som beskrevet ovenfor.

2.4. Adgang til at meddele påbud og iværksætte skærpet tilsyn

Dansk Psykolog Forening

er positive over for bestemmelser om fagligt påbud og

skærpet tilsyn, for så vidt det sikres, at vurderingen understøttes af en nævnssam-

mensætning eller et tilknyttet psykologfagligt råd, som sikrer kvaliteten af de sagkyn-

dige vurderinger, der ligger til grund for en afgørelse.

Danske Regioner

finder det positivt, at der lægges op til en opdatering af lovgivnin-

gen, da denne ikke er blevet revideret i en årrække, og finder det samtidigt meget

hensigtsmæssigt, at der nu sker en markant styrkelse af Psykolognævnets tilsynsvirk-

somhed. Danske Regioner finder det endvidere positivt, at nævnet får mulighed for at

meddele faglige påbud og opnår hjemmel til at fratage autorisationen, hvis påbuddet

ikke efterleves. Danske Regioner mener, at det bidrager til en markant styrkelse af

nævnets virksomhed og patientsikkerheden på området.

støtter de af lovforslagets forslag, der skal gøre tilsynet med psykologer mere

effektivt. Det gælder bl.a. styrkelsen af Psykolognævnets muligheder for at reagere

over for psykologer, der ikke lever op til god faglig standard, idet der indføres mulig-

hed for at gøre brug af påbud og skærpet tilsyn.

udtrykker generelt støtte til forslagene om nye sanktionsmuligheder. KL bemærker

således, at de foreslåede skærpelser i forhold til tilsyn er velbegrundede under indtryk

af lignende tilsyns- og sanktionsmuligheder inden for andre områder.

Danske Patienter

finder det positivt med Psykolognævnets styrkede reaktionsmulig-

heder over for psykologer.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Formålet med de supplerende tilsynsforanstaltninger i form af påbud og skærpet tilsyn

er at styrke nævnets mulighed for at gribe ind over for psykologer, der udviser alvorlig

eller gentagen kritisabel faglig virksomhed. Der henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger, pkt. 2.1.2.

For så vidt angår Dansk Psykolog Forenings bemærkning om, at der forudsættes en

nævnssammensætning eller et tilknyttet psykologfagligt råd, som sikrer kvaliteten af

de sagkyndige vurderinger, henvises til ministeriets bemærkninger til høringssvarene

vedrørende en ændret sammensætning af nævnet, jf. ovenfor i høringsnotatets afsnit

2.3.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.5. Offentliggørelsesordning

Dansk Psykolog Forening

betragter umiddelbart en offentliggørelsesordning som en

naturlig udvikling i retning af mere åbenhed og gennemsigtighed for borgerne. For-

eningen mener dog samtidig, at retssikkerhedsmæssige hensyn forudsætter, at man

med indførelse af offentliggørelse bør indføre en samtidig skærpelse af kravene til

kvalitet i sagsbehandlingen.

Foreningen henviser til, at der ikke på dette område er tilstødende lovgivning, der kan

fungere som vejledning og grundlag for afgørelsen, og anfører i den forbindelse, at det

med lovforslaget først og fremmest ikke er sikret, at kriterierne for kritik operationalise-

res, dernæst at det ikke er sikret, at afgørelserne indeholder en bare nogenlunde præ-

L 52 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

cis begrundelse for kritikken, samt at det ikke sikres, at grundlaget for afgørelsen

fremstår langt mere klart end hidtil, hvor det i nævnets konkrete praksis har vist sig

ganske vanskeligt at gennemskue.

Dansk Psykolog Forening finder det samlet set meget problematisk, at der hjemles til

at straffe på grundlag af regler eller mangel på samme, som ikke er offentliggjorte,

tilgængelige eller har rimelig klarhed.

Danske Patienter

finder forslaget om offentliggørelse af tilsynssager på psykologom-

rådet positivt.

Datatilsynet

finder behov for en afklaring af, hvorvidt der med den påtænkte ordning

vil blive offentliggjort personoplysninger om navngivning psykologer, der er omfattet af

henholdsvis persondatolovens § 7 og § 8, og om sådanne offentliggørelser vil kunne

ske inden for rammerne af persondataloven.

er tilfreds med, at der skabes større gennemsigtighed gennem offentliggørelse af

navnene på de psykologer, der har modtaget alvorlig kritik, er sat under skærpet tilsyn

m.v.

Færøske Psykologer

anfører, at offentliggørelsesordningen er en tryg og gennemsig-

tig måde for klienten at vælge en fagligt kompetent autoriseret psykolog. På den an-

den side kan offentliggørelsesordningen have store konsekvenser for den enkelte

psykolog, som gennem en offentliggørelse af tilsyn eller andet kan risikere at miste

hele indtægtsgrundlaget, især i et lille samfund som Færøerne.

Rikke Schwartz (medlem af Psykolognævnet efter indstilling fra Dansk Psyko-

logforening)

bemærker, at den pædagogiske effekt af skærpet tilsyn og påbud for-

stærkes ved en offentliggørelse af disse foranstaltninger, men kan måske også have

så omfattende skadevirkninger for psykologen, at virkningen af skærpet tilsyn og på-

bud ville øges, hvis der ikke samtidig var en offentliggørelse.

Kristoffer Munk, Knud Hjulmand og Tina Bendixen (børnesagkyndige konsulen-

ter i Ankestyrelsen)

udtrykker bekymring for forslaget om en offentliggørelsesord-

ning, idet de finder, at en offentliggørelsesordning forudsætter, at der er en kyndig

psykologfaglig rådgivning af Psykolognævnet og dets sekretariat.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Formålet med indførelse af en offentliggørelsesordning for visse af Psykolognævnets

afgørelser er at skabe større gennemsigtighed i nævnets arbejde og at sikre at både

borgere og offentlige myndigheder, der anvender psykologer, får mulighed for at få

indsigt i afgørelser vedrørende autoriserede psykologers faglige virksomhed. En of-

fentliggørelsesordning vil give både borgere og offentlige myndigheder et mere kvalifi-

ceret grundlag for valg af psykolog.

Formålet med offentliggørelsesordningen er således i første række i lighed med de

offentliggørelsesordninger, der gælder inden for sundhedsvæsenet, at styrke gen-

nemsigtigheden og forudsætningerne for borgerens frie valg af psykolog.

Der gøres opmærksom på, at offentliggørelsesordningen alene vil omfatte de sager,

hvor der er udtalt alvorlig kritik, er truffet afgørelse om fratagelse af autorisation eller

er givet et fagligt påbud på baggrund af alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virk-

somhed. Der er altså ikke tale om offentliggørelse af afgørelser om kritik, der ikke er

alvorlig.

I forhold til bemærkningerne om, at en offentliggørelsesordning forudsætter en samti-

dig skærpelse af kravene til kvalitet i sagsbehandlingen og behov for kyndig psykolog-

faglig rådgivning af nævn og sekretariat er det ministeriets opfattelse, at der med den

L 52 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

foreslåede sammensætning af nævnet og de foreslåede nævnsbeføjelser sikres den

fornødne kvalitet i nævnets sagsbehandling. Der henvises til ministeriets bemærknin-

ger til høringsvar vedrørende kriterierne for faglig kvalitet i psykologers arbejde og

vedrørende en ændret sammensætning af nævnet, jf. ovenfor i høringsnotatets afsnit

2.2. og 2.3.

Ministeriet har på baggrund af Datatilsynets bemærkninger præciseret de almindelige

bemærkninger til lovforslagets pkt. 2.2.3., således at det tydeligt fremgår, at afgørelser

om autorisationsfratagelse, alvorlig kritik, faglige påbud og skærpet tilsyn vil kunne

indeholde personoplysninger om den implicerede psykolog, der vil være omfattede af

persondatalovens § 7, stk. 1, og § 8, men at ministeriet finder, at der foreligger vægti-

ge samfundsmæssige hensyn, der tilsiger oprettelsen af en offentliggørelsesordning.

Høringssvarene giver anledning til ændringer i lovforslaget, som beskrevet ovenfor.

2.6. Orientering af arbejdsgiver

Danske Regioner

finder det hensigtsmæssigt for patientsikkerheden, at forslaget om

nævnets mulighed for at orientere arbejdsgiver eller opdragsgiver, bør være obligato-

risk og ikke blot en mulighed.

Datatilsynet

har bemærket, at forslaget om orientering af afgørelser om alvorlig kritik,

faglige påbud, skærpet tilsyn og autorisationsfratagelser efter Datatilsynets opfattelse

indebærer videregivelse af følsomme personoplysninger omfattet af persondatalovens

§ 7 og § 8, og at ministeriet ikke ses at have forholdt sig til, om de påtænkte oriente-

ring kan ske inden for rammerne af persondataloven.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Bestemmelsen i det lovforslag, der blev sendt i høring, om orientering af arbejdsgiver

er på baggrund af bemærkningerne fra Datatilsynet og Social- og Indenrigsministeriets

vurdering af forhold til persondataloven udgået.

Høringssvarene giver anledning til ændringer i lovforslaget, som beskrevet ovenfor.

2.7. Sagsbehandling i nævn og sekretariat

Dansk Psykolog Forening

har opstillet en række ønsker til supplerende bestemmel-

ser, herunder mulighed for, at der i forbindelse med sager om fratagelse af autorisati-

on kan indhentes en skriftlig erklæring fra en psykolog på lige fod med en skriftlig er-

klæring fra Retslægerådet, at der indsættes en samlet bestemmelse om, hvor forskel-

lige klager hører til, at nævnet kan tage stilling til spørgsmål om brud på tavshedspligt,

og at Psykolognævnet skal vejlede borgere og psykologer indenfor Psykolognævnets

kompetenceområde.

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige

anfører, at det med

forslaget om, at nævnet i forbindelse med alvorlig kritik supplerende skal udtale sig om

kritikkens betydning for det i sagen omhandle arbejde, er et ufravigeligt krav, at der

medvirker psykologfaglig bistand i sekretariatet, som laver indstillingerne i sagen.

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige henviser til, at Psykolog-

nævnet ikke besidder tilstrækkelig psykologfaglig indsigt til at foretage egentlig faglig

vurdering og efterprøvelse af psykologfaglig standard og validitet i de tilsynssager,

man behandler.

Endvidere udtrykker Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige bekym-

ring for, at nævnet fortsat vil kunne træffe afgørelse i sager og give kritik af forhold,

som nævnet i kraft af tilsynsfunktionen selv tager op, uden at psykologen er blevet

hørt. Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige finder, at de mere ud-

førlig og vejledende bemærkninger til psykologen alene tilgår pågældende indklagede

L 52 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

psykolog og ikke tilsendes en klager, som ikke er part i andre dele af sagen, end i det

konkret påklagede.

Endelig foreslår Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige, at man for

at sikre en høj faglig standard i sager på børneområdet, får en kommission bestående

af psykologer og psykiatere, som gennemgår samtlige erklæringer, som ligger til

grund for en juridisk afgørelse på børneområdet med henblik på at godkende eller

afvise dem.

Færøernes Sundheds- og Indenrigsministerium

foreslår, at nævnet i forbindelse

med behandlingen af færøske sager i relevant omfang indhenter bistand fra Heilsu- og

innledis málaráðið.

Kristoffer Munk, Knud Hjulmand og Tina Bendixen (børnesagkyndige konsulen-

ter i Ankestyrelsen)

finder, at der er behov for at sikre fagligt grundlag for Psykolog-

nævnets afgørelser, og anbefaler, at Psykolognævnet lader sig inspirere af Ankesty-

relsens børnekontor, hvor der som i sagsbehandlernes konsultation vedrørende be-

kymringsunderretninger er psykologbistand, ligesom der i mødebehandling af tvangs-

sager med deltagelse af beskikkede medlemmer medvirker rådgivende børnesagkyn-

dige konsulenter.

Rikke Schwartz (medlem af Psykolognævnet efter indstilling fra Dansk Psyko-

logforening)

bemærker, at det er en god udvidelse af nævnets handlemuligheder at

give nævnet kompetence til at tage sager op af egen drift, og at det er en vigtig ny-

dannelse, at nævnet gives mulighed for at indkalde sagkyndig bistand. Rikke

Schwartz peger på, om sagsforberedelsen ville fremmes ved, at en psykolog var med i

sekretariatet og bidrog med at "skære sagen til" og fange de faglige forhold i sagen,

som er relevante for tilsynsfunktionen. Rikke Schwartz peger endvidere på, at kompe-

tencefordelingen mellem Psykolognævn og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

fortsat er uklar.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Det bemærkes, at Psykolognævnet også efter den gældende psykologlov har kompe-

tence til at tage sager op af egen drift. Forslaget om, at det nu skrives ind i loven, at

Psykolognævnet kan tage sager op af egen drift, er således ikke en nyskabelse. Som

det også fremgår af lovforslaget, kan Psykolognævnet dog også iværksætteen tilsyns-

sag på baggrund af en konkret henvendelse fra en borger, hvilket i praksis vil være

det typiske. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i psykologlovens § 2 a, stk. 2

og 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8. Nævnet er ikke og har aldrig været et

egentligt klagenævn. Det bliver der ikke ændret ved med dette lovforslag.

For så vidt angår kompetencefordelingen mellem Psykolognævnet og Sundhedsvæ-

senets Disciplinærnævn bemærkes, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har

kompetence til at behandle klager over en autoriseret psykologs virksomhed inden for

sundhedsområdet, på samme måde som Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn be-

handler klager over visse andre erhvervsgruppers sundhedsfaglige virksomhed. Mini-

steriet kan ikke i psykologloven regulere klageadgang inden for andre ressortområder,

hvorfor grænsefladerne alene beskrives i bemærkningerne til lovforslaget.

Det er Psykolognævnet, som fører tilsyn med autoriserede psykologers faglige virk-

somhed og egnethed til udøvelse af erhvervet. Denne kompetence dækker også auto-

riserede psykologer, som helt eller delvist arbejder i sundhedsvæsenet. Psykolog-

nævnet har kompetence til at træffe afgørelser vedrørende autorisation, herunder

autorisationsfratagelse. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn fører ikke tilsyn med

autoriserede psykologers faglige virksomhed i sundhedsvæsenet og fører heller ikke

tilsyn med andre faggruppers faglige virke på sundhedsområdet. Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn har således ikke kompetence til at træffe afgørelse vedrørende auto-

L 52 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

risation, herunder autorisationsfratagelse, for hverken autoriserede psykologer eller

andre faggrupper.

For så vidt angår forslaget om at anvende en psykolog i sekretariatets forberedelse af

sagerne for Psykolognævnet bemærkes, at psykologloven ikke opstiller hindringer for,

hvilke kompetencer sekretariatet kan anvende i sagsforberedelsen.

For så vidt angår Psykolognævnets mulighed for at anvende psykologer som sagkyn-

dig bistand under nævnets behandling af en sag, bemærkes, at det af § 3, stk. 2, i

forretningsordenen for Psykolognævnet, der er udstedt med hjemmel i § 17, stk. 5, i

psykologloven, fremgår, at Psykolognævnet kan indhente sagkyndig bistand i forbin-

delse med nævnets sagsbehandling. Denne adgang foreslås med lovforslaget indsat i

selve loven. Der er således tale om en videreførelse af en allerede eksisterende mu-

lighed. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i psykologlovens § 17 a, stk. 2,

som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24.

I forhold til bemærkninger omkring nævnets sagsbehandling bemærkes, at Psykolog-

nævnet som andre offentlige myndigheder er forpligtet til at overholde sagsbehand-

lingsreglerne i forvaltningsloven, herunder regler om partshøring og vejledning, hvorfor

ministeriet ikke kan imødekomme de forskellige ønsker om at indskrive almindeligt

gældende sagsbehandlingsregler i loven. Ministeriet finder det endvidere i lyset af

Psykolognævnets mulighed for at indhente sagkyndig bistand og forpligtelsen til at

oplyse sagen ikke relevant at indskrive en mulighed for at indhente en psykologerklæ-

ring i lighed med muligheden for at indhente en erklæring fra Retslægerådet i sager

om autorisationsfratagelse. Bestemmelsen i den gældende lovs § 4 afspejler endvide-

re Retslægerådets særlige funktion.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.8. Titelbeskyttelse

Dansk Psykolog Forening

er tilfredse med, at bestemmelsen om titelbeskyttelse er

præciseret. Foreningen ønsker imidlertid tilføjet i bemærkningerne, at der i sager om

reklame om ”psykologisk rådgivning” ved en konkret vurdering af sagen skal anlæg-

ges en vurdering svarende til den, der anlægges i markedsføringsloven.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Reglerne, som bl.a. vedrører brugen af betegnelser som "psykologisk rådgivning", er

omfattet af lov om markedsføring af sundhedsydelser, og reguleringen heraf ændres

således ikke med lovforslaget.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.9. Ordnede optegnelser

Dansk Psykolog Forening

efterspørger en opdateret vejledning om ordnede opteg-

nelser og journalpligt.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Ministeriet påtænker i forlængelse af en eventuel vedtagelse af lovforslaget at revidere

bekendtgørelse om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser,

herunder se nærmere på samspillet med reglerne for journaliseringspligt i sundheds-

væsenet.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.10. Øvrige bemærkninger

L 52 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Danske Regioner

opfordrer til at sammentænke borgernes adgang til fortegnelsen

over autoriserede psykologer med den adgang, som borgerne har på sundhedsområ-

det.

Forbrugerrådet Tænk

finder det utilfredsstillende, at der ikke er et klagesystem for

klager over psykologer, og opfordrer til, at der oprettes et reelt klagenævn. Forbruger-

rådet Tænk begrunder ønsket med, at det er uklart for forbrugere, hvem der eventuelt

kan behandle en klage i dag, og på hvilket grundlag en klage bliver behandlet. For-

brugerrådet Tænk henviser videre til, at forbrugerne dagligt gør brug af psykologer, og

i mange tilfælde betaler store beløb for det. Forbrugerrådet Tænk stiller sig også til

rådighed for Psykolognævnets nuværende arbejde, da forbrugerne efter rådets opfat-

telse har brug for en talsmand i dette nævn.

Færøernes Sundheds- og Indenrigsministerium

foreslår, at Psykolognævnets

kompetence vedrørende behandling af færøske sager tydeliggøres i loven.

Færøske Psykologer

finder det påtrængende nødvendigt med en revidering af hele

autorisationsstrukturen i det samlede psykologfaglige felt på Færøerne, idet der aktu-

elt er for mange andre faggrupper end psykologer, der påtager sig psykologfaglige

opgaver, f.eks. psykoterapi.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Ministeriet vil se nærmere på Danske Regioners forslag til at sammentænke borger-

nes adgang til fortegnelsen over autoriserede psykologer med fortegnelser på sund-

hedsområde, men finder, at dette ikke nødvendiggør en ændring af loven.

Vedrørende bemærkningerne fra Forbrugerrådet Tænk bemærkes, at ministeriet ikke

for nuværende har planer om at udvide Psykolognævnets kompetencer til at være et

egentligt klagenævn.

Ministeriet kan ikke i dette lovforslag imødekomme ønskerne fra Færøernes Sund-

heds- og Indenrigsministerium og Færøske Psykologer vedrørende færøske sager, da

psykologloven ikke finder anvendelse for Færøerne, men er sat i kraft for Færøerne

ved særskilt anordning. Den foreslåede ændring af psykologloven kan ligeledes med

de ændringer, som de færøske forhold tilsiger, sættes i kraft for Færøerne, jf. lov-

forslagets § 3.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.