Kirkeudvalget 2016-17
L 30 Bilag 4
Offentligt
1685703_0001.png
Concordiavej 16
2850 Nærum
Kirkeudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tlf. 4558 7777
Fax. 4558 7778
www.adventist.dk
Onsdag den 9. november 2016
Vedr. ”Hadprædikantloven ”
Kære medlemmer af folketingets kirkeudvalg
Det er med interesse og bekymring, at vi i Syvende Dags Adventistkirken har fulgt den offentlige debat efter
TV2’s dokumentar ”Moskéerne bag sløret”. Som mange andre frikirker nyder vi godt af den religionsfrihed, der
er i Danmark og ønsker, at det måtte vedblive at være sådan.
Da høringsfristen faldt uheldigt for os midt i sommerferie, sygdom og udskiftninger i vores landsledelse, var det
ikke muligt for os at komme med et rettidigt høringssvar. Derfor ønsker vi med dette brev, at kunne fremføre
nogle af vores synspunkter.
Vi er som nævnt dybt afhængige af og taknemmelige for den religionsfrihed, der er i Danmark. Men
religionsfrihed er også en mærkesag for os, når det rammer andre religioner end vores egen. Vi nyder selv godt af
at virke i mere end 200 lande i verden, og er om nogen opmærksomme på, hvad det betyder, når der ikke er
religionsfrihed. Derfor har vi organiseret et omfattende arbejde internationalt med at arbejde for netop
religionsfrihed.
Vi er klar over at intentionen ikke er at ramme kristne trossamfund men hadprædikanter med muslimsk baggrund.
Vi er dog bekymrede for, at der skulle blive diskrimineret – også når det er til fordel for os. Hvis vi ønsker
rettigheder fra andre, må vi også give samme rettigheder til dem. Det undrer os, at ytringsfriheden kun skal
indskrænkes overfor religiøse forkyndere og ikke andre som f.eks. politiske ekstremister.
Vores bekymringer kan sammenfattes således:
På lige fod med f.eks. baptisterne har forslaget om skærpede krav til at opnå vielsesbemyndigelse givet os
anledning til bekymring. At der skal stilles krav om et gennemført kursus i familieret er der i sig selv ikke
noget unaturligt i, men at det indføres som led i en lovpakke mod hadprædikanter kan let opfattes stødende. I
vores eget tankesæt opfatter vi helst vielsesbemyndigelsen som en anerkendelse af vores kirkelige vielse som
juridisk bindende – særligt fordi der er en både forudgående og efterfølgende behandling af den enkelte sag
hos kommunen. Vi ønsker helst ikke at se os selv som en form for tjenestemænd, der udfører et embede på
myndighedernes vegne. Vores synspunkt begrundes i vores holdning til en total adskillelse mellem kirke og
stat. Samtidig ser vi en fordel i vielsesbemyndigelsen idet, der for mange ægtepar er noget meget meningsfuldt
i, at ægteskabet træder i kraft, når de giver hinanden deres ja i kirken – og ikke i flere ombæringer, som hvis de
både skulle på rådhuset og i kirken.
Vi er endnu mere betænkelige ved det påtænkte krav om løfteerklæring. Hvad er det, vi skal skive under på?
At vi skal overholde dansk lovgivning er selvindlysende – det skal alle. Hvorfor skal vi bedes om en slags
troskabsed i den forbindelse? Det virker som en mistænkeliggørelse af religiøse mindretal. Hvorfor ikke bare
fratage den enkelte præst retten til vielsesbemyndigelse, hvis denne ikke har en ren staffeattest? Det burde
være rigeligt. Hvis man skal skrive under på andre formuleringer om danske værdier eller noget i den retning,
så er vi også bekymrede for, hvad disse måtte indebære. Kan formuleringen f.eks. komme i strid med vores
traditionelle syn på ægteskabet, så vi eksempelvis kunne blive forpligtede på at tilbyde vielse af andre end
heteroseksuelle forhold. Af hensyn til religionsfriheden ønsker vi ikke at staten skal kunne bestemme over
vores etiske holdninger.
L 30 - 2016-17 - Bilag 4: Henvendelse af 9/11-16 fra Syvende Dags Adventistkirken
1685703_0002.png
Lovforslaget om kriminalisering af visse ytringer er langt det mest problematiske i hele initiativet, da det
diskriminerer religiøse forkynderes ytringsfrihed i forhold til alle andre. Ikke nok med at religiøse forkyndere
naturligvis er præster og imamer, men det er også aktive lægfolk og
dermed en betydelig del af medlemmerne
i en frikirke som vores.
Vores kirkeliv er præget af at alle kan komme til orde og tale frit. Vi har altid en
studietime inden gudstjenesten, hvor alle kan komme til orde og de fleste kan optræde som lærere. Ved vores
gudstjenester er der mindst lige så mange frivillige menige medlemmer, der holder prædikener som der er
ansatte præster. I vores børne-, ungdoms- og spejderarbejde indgår også en form for religiøs oplæring, som
varetages af mange frivillige. Som lovudkastet definerer religiøse forkyndere vil det ramme stort set alle
medlemmer i vores kirkesamfund.
Lovforslaget er meget problematisk, da det dels er meget upræcist, hvem, der er religiøs forkynder, og dels
hvilke ytringer man ikke må komme med. Desuden er det svært at forstå at andre med en lignende rolle gerne
må ytre disse ting – det er blot de religiøse, der ikke må. F.eks. må en folkeskolelærer gerne over for sin klasse
ytre ting, som en spejderpatruljefører nu ikke må ytre i en andagt til sin patrulje (med mindre det er et af de
ikke religiøst funderede spejderkorps). Ydermere er en leder af en bibellæsegruppe underlagt disse nye
indskrænkelser - selv hvis gruppen samles i et privat hjem. En gruppe med en ekstremistisk politisk ideologi
kan frit sige ting, som nu mennesker fordi de er religiøse ikke må sige. Dette er en helt uforståelig
diskrimination mod religiøse mennesker, som vi gerne vil advare og protestere imod – ikke bare for vores eget
vedkommende, men for alle religiøse grupper eller individer. Problemet med loven er naturligvis i høj grad af
principiel karakter, da det drejer sig om ytringer, vi sikkert næppe vil komme med. Man kan mene, at det ikke
er sandsynligt, at loven kommer i anvendelse på nogen adventister. Men som loven er formuleret, kan man nu
alligevel forudse også nogle konkrete situationer, der i hvert fald kan gøre en usikker på, om man begår noget
ulovligt. Man må gerne læse en religiøs tekst op, men man må ikke billige den, hvis den handler om fysisk
afstraffelse af børn, flerkoneri, stening og tvangsægteskab. Der er forhåbentlig ingen, der går ind for disse ting
blandt adventister, men
at man ikke må billige visse bibeltekster er i vore øjne en uacceptabel indskrænkning
af religionsfriheden.
Slutteligt vil vi gerne nævne, at vi også vil følge tæt, hvilke initiativer der vil komme i forhold til
folkeoplysningsloven, friskoleloven og retten til skattefradrag. Vi driver i Danmark 5 friskoler, så også dette
ligger os meget på sinde.
Man kan læse mere om adventisternes internationale arbejde for religionsfrihed her:
www.adventistliberty.org
(Public Affairs and Religious Liberty)
www.libertymagazine.org
(Tidskriftet Liberty Magazine, der har været udgivet gennem 110 år)
Endelig vil vi med et citat af Grundtvig ønske dig og folketinget alt det bedste i det forhåbentlig grundige
lovgivningsarbejde, som I har ansvaret for.
”Var jeg statsmand, da maatte i det Mindste Religions-Frihed blive mit Løsen, om aldrig for Andet, saa fordi den,
med psychologisk Nødvendighed, nærer den Ærlighed og Ordholdenhed, der er Staten saa uundværlig, og som dog
ReligionsTvangen svækker og dræber hos alle dem, der i Hjertet forkaste Stats-Religionen, men har dog ei Mod eller
Sandheds-Kjærlighed nok til at være Martyrer for deres Overbeviisning.”
Grundtvig
Om Religions-Frihed,
1827
Med venlig hilsen
Lasse Bech
Ansvarlig for religionsfrihed
Kontakt:
Tlf. (+45) 45806789
Mobil (+45) 21526789
E-mail: [email protected]