Skatteudvalget 2016-17
L 28
Offentligt
1698470_0001.png
7. december 2016
J.nr. 15-2232670
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven
(Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfri-
sten ved klage til Folketingets Ombudsmand, overførelse af sager om fradrag for forbed-
ring af grundværdi fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene, ingen omkostnings-
godtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse og ved overspringelse af klagein-
stans i sager om ejendomsvurderinger, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørel-
sesordningen m.v.).
Da Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at svaret af 30. november 2016 på spørgs-
mål 6 af 24. november 2016 beklageligvis indeholder enkelte fejl, følger vedlagt et revide-
ret svar på spørgsmål nr. 6.
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
L 28 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/11-16 fra Advokatsamfundet
1698470_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. november fra Advokatsamfundet jf. L
28 – bilag 9.
Svar
Advokatsamfundet har i sin henvendelse til Skatteudvalget udtrykt den opfattelse, at ker-
nen i advokaternes uafhængighed af statsmagten sættes under et voldsomt pres, hvis
SKAT i sin egenskab af modpart til advokatens klient – uden retskendelse kan foretage
kontrolbesøg hos advokaten og få oplysninger, som vedrører den konkrete sag mellem
klienten og SKAT.
Advokatsamfundet foreslår i stedet, at hvis SKAT har en formodning om, at der sker
misbrug af reglerne om omkostningsgodtgørelse hos en eller flere advokater, skal SKAT
rette henvendelse til Advokatrådet, som på baggrund af henvendelsen kan foretage tilsyn
hos de pågældende advokater.
Skatteministeriet er ikke enig i denne løsning. Når SKAT skal træffe afgørelse om om-
kostningsgodtgørelse, er det alene afregningen mellem den sagkyndige og dennes klient,
der skal vurderes. Kontrolbestemmelsen er udformet med respekt af det særlige krav på
beskyttelse af fortroligheden mellem klient og advokat. SKAT får efter lovforslaget kun
adgang til det regnskabsmateriale og andre dokumenter, som vedrører salæraftalen og det
økonomiske mellemværende mellem den sagkyndige og dennes klient. Klienten og den
sagkyndige vil således fortsat være sikret en fuldt fortrolig kommunikation mellem hinan-
den om skattesagen i øvrigt, jf. afsnit 3.9.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Advokatrådet har tidligere gjort gældende, at Advokatnævnet alene har beføjelsen til at
træffe afgørelse om advokatsalær i sager om omkostningsgodtgørelse, hvilket Skattemini-
steriet ikke er enig i. Efter skatteforvaltningsloven er det SKAT, der træffer endelig afgø-
relse om udbetaling af omkostningsgodtgørelse og om eventuel tilbagebetaling af godtgø-
relse. Det er således SKAT, der er rette myndighed til at afgøre, om den sagkyndiges ho-
norar i relation til reglerne i skatteforvaltningsloven om omkostningsgodtgørelse er for
højt. I tvivlstilfælde skal SKAT som udgangspunkt forelægge honorarspørgsmålet for
Advokatnævnet eller revisororganisationernes responsumudvalg. Ved SKATs vurdering
af honorarspørgsmålet lægges der betydelig vægt på afgørelsen fra Advokatnævnet eller
brancheorganisationens klagenævn, men SKAT er dog ikke forpligtet til at følge afgørel-
sen.
Formålet med omkostningsgodtgørelsesordningen er at sikre, at en skattepligtig ikke af
økonomiske grunde afholder sig fra at gå videre med sin skattesag, hvis den pågældende
mener, at SKATs afgørelse er forkert. Jeg vurderer imidlertid, at det er vigtigt at sikre, at
der er en balance og rimelighed i ordningen, herunder at ordningen anvendes som forud-
sat. Det vil lovforslaget bidrage til at sikre.
Side 2 af 2