Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 206 Bilag 1
Offentligt
1751436_0001.png
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0002.png
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0003.png
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0004.png
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0005.png
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0006.png
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0007.png
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0008.png
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0009.png
Dato 25.01.2017
Journal nr. 2017-217/np,ehp
Side 1 af 2
Til
Børne- og socialministeriet
Sendt pr. e-mail til:
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om social
service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud
uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende
eller chikanerende adfærd)
Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive
høringssvar til lovforslaget, jf. høringsbrev af 22. december 2016.
Generelle kommentarer til forslaget og baggrunden for forslaget
Dansk Socialrådgiverforening (DS) vil gerne indledningsvis gentage
tidligere udtalelser om at DS sætter pris på at nye
tværgående/tværsektorielle initiativer er på vej. Initiativer der skal
forebygge vold mod ansatte og som skal forbedre indsatsen for en gruppe
borgere, som i dag ikke får en tilstrækkeligt støtte og behandling i forhold
til de pågældende borgeres meget komplekse problemer. Problemer der
ofte indebærer både psykisk sygdom, misbrug og andre særlige sociale
problemer.
Det er fortsat DS’ vurdering at utilstrækkelighederne i det nuværende
system øger risikoen for vold overfor ansatte og andre beboere/patienter.
Utilstrækkelighederne opleves bl.a. ved store udfordringer omkring
kapacitet, organisering og kompetencer i psykiatrien (antallet af
behandlingstilbud, ’sengepladser’, m.v.) og en utilstrækkelig
normering/bemanding på de nuværende institutioner og botilbud,
sidstnævnte er selvstændigt med til at øge risikoen for voldsepisoder. Det
er et alvorligt sikkerhedsproblem, som rammer både beboere og ansatte.
Det er centralt, at der tages fat på forebyggelse af vold på en måde, der
italesætter både fagligheden i indsatsen, rammerne for indsatsen og
inddragelsen af de berørte borgere, samt de ansattes arbejdsmiljø.
Da mange socialrådgivere arbejder på henholdsvis botilbud og
forsorgshjem, eller arbejder med de socialt udsatte og syge borgere i regi
af de kommunale forvaltninger, m.v. er DS meget optaget af
voldsproblematikken, og dermed de generelle muligheder for en styrket
voldsforebyggende indsats på botilbud.
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0010.png
Side 2 af 2
Samtidig finder DS, at nye initiativer bør centrere sig om leveringen af høj
behandlingsfaglig kvalitet, hvor fokus er på initiativer der virker
meningsfulde for både de berørte borgere og medarbejdere. Således løses
områdets problemer ikke ved at indføre begrænsninger i de sindslidendes
liv og dermed et højere konfliktniveau.
DS er af den opfattelse, at man så vidt det overhovedet er muligt skal
undgå at arbejde med tvang, men at det af forskellige grunde kan være
nødvendigt. DS finder at det er muligt at arbejde fagligt forsvarligt med
tvang i forskellige sammenhænge. Dog skal man være opmærksom på at
det kræver fagligt kompetent personale, høj etik og god tid. Desuden skal
retssikkerheden naturligvis være i orden, herunder klageadgang for
borgeren.
DS finder, at optagelse i botilbud uden samtykke ikke må ikke blive et
redskab til blot at fjerne farligstemplede personer fra et bosted for dernæst
at placere dem på et andet bosted uden et behandlingsmæssigt sigte. Det
optimale vil være, at en visitation til andet bosted, f.eks. en specialiseret
socialpsykiatrisk afdeling, tager udgangspunkt i faglige vurderinger af at
borgeren vil drage nytte af opholdet og behandlingsmulighederne på det
nye sted, fremfor alene at tage udgangspunkt i et farlighedskriterie.
Konkrete kommentarer til forslaget
DS’ herværende høringssvar baserer sig på tilbagemelding fra vore
medlemmer, der er tilknyttet området.
DS finder at når alt andet er forsøgt, og den eneste løsning vurderes at
være at flytte en borger til et bestemt botilbud uden borgerens samtykke,
da er det godt at reglerne for en sådan flytning uden samtykke er placeret i
det allerede eksisterende afsnit af serviceloven vedr. tvang. Vægten i de
eventuelle nye flytninger uden samtykke skal også her være på borgerens
retssikkerhed og et behandlingsfagligt velfunderet
dokumentationsgrundlag.
DS er bekymret for om forslaget vil resultere i at de berørte borgere
pålægges flere flytninger end nødvendigt. Således er der behov for at sikre
at borgere kan bevare sin egen bolig, hvis flytningen uden samtykke må
antages at være midlertidig.
Med venlig hilsen
Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0011.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Fælles funktioner ([email protected]), Christina Skytte Christensen ([email protected])
Rebecca Marie Little ([email protected]), Maja Bæk Andersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Svar fra Ankestyrelsen på høring om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke...)
Sendt:
25-01-2017 17:35:36
Bilag:
Høringssvar fra Ankestyrelsen [DOK6454586].docm; fesdPacket.xml;
Til Børne- og Socialministeriet
Vedlagt svar fra Ankestyrelsen på høring om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre
eller særligt truende eller chikanerende adfærd)
Økonomiske konsekvenser
Vi har den 4. november 2016 oplyst Koncernstyring, at vedtagelsen af lovforslaget vil betyde en samlet udgift på 309.695
kr. for Ankestyrelsen. Koncernstyring har efterfølgende den 10. november 2016 bekræftet over for Ankestyrelsen, at
udgiften er meldt ind til Finansministeriet.
Redaktionelle bemærkninger
Ankestyrelsen har følgende redaktionelle bemærkninger til udkastet til lovforslag:
Statsforvaltningen skal ikke længere skrives med småt. Der er alene én Statsforvaltning, hvorfor det skal skrives med stort.
Ændringen skal ske konsekvent gennem hele lovforslaget.
På side 6, 1. afsnit efter overskriften 2.2., 3. punktum skal ordet ”opfattelse” slettes, idet ordet står to gange.
På side 8, 4. afsnit: ” Med lovforslaget forstås, at kommunalbestyrelsen også i sager om flytning uden samtykke efter den
foreslåede § 129” skal ændres til ”den foreslåede 129 a”.
På side 19, 4. afsnit, sidste sætning mangler der et ”t” i ”til(t)ræde kommunalbestyrelsens indstilling.
Vi har vedhæftet vores officielle høringssvar.
Venlig hilsen
Maria Teresa Raaschou-Jensen
Specialkonsulent
Ledelse og Økonomi
Dir. tlf.: 61 89 71 45
Mail: [email protected]
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice
Mail:
[email protected]
Telefon: Tlf.: 33 41 12 00
Hjemmeside:
www.ast.dk
Åbningstid: 9.00-15.00 alle hverdage
_________________________________
Fortrolige og personfølsomme oplysninger
skal sendes til [email protected]
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0012.png
Børne og Socialministeriet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
25. j a nuar 2017
Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service og
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden
samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller
chikanerende adfærd)
Ankestyrelsen har den 22. december 2016 modtaget ovennævnte
lovforslag i høring og har følgende bemærkninger:
Punkt 2.1. Gældende ret:
På side 5, 4. afsnit står der blandt andet : ” … Undtagelserne omhandler
tilfælde, hvor borgeren ikke modsætter sig flytning, men mangler evnen til
at give informeret samtykke dertil.”
Vi bemærker hertil, at det i § 129, stk. 2, yderligere er en forudsætning, at
den psykiske funktionsnedsættelse skal være en konsekvens af en
erhvervet mental svækkelse. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, skal
betingelserne i servicelovens § 129, stk. 1, være opfyldte, før der kan ske
en flytning.
Herudover er det vores opfattelse, at § 129, stk. 4, ikke kan betragtes som
en undtagelse til hovedreglen. Servicelovens § 129, stk. 4, beskriver, hvad
der skal indgå vurdering efter stk. 1 og stk. 2.
Punkt 2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og punkt 2.3.
om den foreslåede ordning:
På side 6, 3. afsnit under overskriften, står der blandt andet : ”… Da en
flytning til et botilbud efter almenboligloven vil kræve, at borgeren eller
J.nr . 2016-0017-66847
A nk estyrelsen
7998 S tatsservice
T e l +45 3341 1200
a s t@a st.dk
s ik [email protected]
EA N-nr:
57 98 000 35 48 21
Å b ningstid:
m a n-fre k l. 9.00-15.00
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
dennes værge kan gennemføre flytningen, eksempelvis i form af
underskrift på lejekontrakt, mv., sammenholdt med, at en stor del af
målgruppen formentlig ikke vil blive beskikket en værge, er det
ministeriets opfattelse, at en borger alene skal kunne flyttes til et botilbud
efter servicelovens § 107 eller § 108 uden samtykke.” Overvejelserne om
alene at oprette disse botilbud efter servicelovens bestemmelser står også
på side 8, 6. afsnit.
Vi bemærker hertil, at der ved optagelse i ovennævnte botilbud vil kunne
opkræves egenbetaling for opholdet i botilbuddet. Problemstillingen om
nødvendigheden af beskikkelse af en værge vil kunne opstå, når borgeren
ikke forstår rækkevidden af opkrævningen af egenbetalingen, og borgeren
alene kan sikres sin ret til at klage over kommunens fastsættelse af
egenbetaling ved beskikkelse af en værge.
Vi er enige i, at almenboliglovens regler om botilbud ikke vil kunne
anvendes i disse situationer, idet botilbud efter disse bestemmelser er
permanente botilbud efter almenboliglovens § 105, stk. 2. Hvis borger ikke
ønsker at flytte, kan denne henholde sig til sin lejekontrakt, og hverken
kommunen eller botilbud kan opsige borgeren. Boligselskabet vil alene
kunne opsige borgeren, hvis betingelserne herfor i den almene lejelov er
opfyldt.
Det er muligt ved optagelse i botilbud egnet til længerevarende ophold, at
kommunen kan ophøre dette botilbud, når formålet med opholdet er nået.
Borger vil herefter ikke være berettiget til en sådan hjælpeforanstaltning.
Punkt 2.3. Den foreslåede ordning
På side 7, 4. afsnit under overskriften, 3. punktum, 3. komma st år der: ”
…, der får indsatser efter servicelovens bestemmelser.”
Vi bemærker hertil, at det ikke er en betingelse for at være omfattet af
personkredsen, at man er bevilget (får) indsatser efter servicelovens
bestemmelser. Det er tilstrækkeligt, at borger er i personkredsen til at
modtage disse indsatser.
På side 8, 2. afsnit, jf. § 129 a, stk. 1, sidste punktum står der: ” De
særlige botilbud, som borgeren kan optages i efter lovforslaget er botilbud
efter servicelovens §§ 107 og 108.
Vi gør her opmærksom på vores praksis i principafgørelserne 71-14 og 72-
14. Botilbuddene skal matche borgerens behov, og botilbuddet skal således
2
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
være egnet til at dække borgerens hjælpebehov. Vi skal særligt henlede
opmærksomheden på, at borgere for at modtage indsats efter
servicelovens § 107, alene skal have behov for et midlertidigt botilbud for
at dække hjælpebehovet. Ligeledes skal borgere være i personkredsen for
et permanent botilbud for at blive anvist til en sådan boform.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1:
Det står på side 12, 2. afsnit, at udgangspunktet for bekendtgørelsen
forventes at være, at borgere, der optages i et bestemt botilbud uden
samtykke efter § 129 a, ikke har ret til frit valg.
Vi vil i den forbindelse henvise til vores artikel om botilbud – frit valg og
refusion i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6, 2016. Det fremgår af denne artikel,
at en borger i et længerevarende botilbud som regel har ret til frit at vælge
et nyt sted at bo. Det gælder både for botilbud oprettet efter servicelovens
§ 108 og efter almenboliglovens § 105.
Når borgeren ønsker at vælge et botilbud i en anden kommune, har den
nye kommune som udgangspunkt ret til refusion fra borgerens tidligere
opholdskommune. Der er dog nogle betingelser både for borgerens ret til
frit valg og for den nye
kommunes ret til refusion.
Både borgerens hidtidige bopælskommune og den nye kommune skal
visitere borgeren til tilbuddet , hvis den nye kommune skal have ret til
refusion. Desuden skal nogle betingelser være opfyldt; nemlig de samme
som når en borger vælger et andet tilbud i egen kommune. Når borgeren
vil flytte kommune, er det også en betingelse, at fraflytningskommunen
selv råder over et tilbud, der svarer til borgerens ønske i den nye
kommune.
Ved optagelse i lovforslaget s særlige botilbud, er der efter vores
opfattelse ikke et krav om dobbeltvisitering, idet borgeren i situationer
omfattet af lovforslagets § 129 a ikke har ret til frit valg af botilbud.
Den tidligere bopælskommune (betalingskommunen) bliver således ikke
inddraget ved handlekommunens valg af bestemt boform og indstilling til
Statsforvaltningen om optagelse i et bestemt længerevarende boform.
Betalingskommunen har således ingen indflydelse på, hvilket særligt
3
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
botilbud, borgeren bliver optaget i og derfor heller ingen indflydelse på
refusionens størrelse.
Det er vores opfattelse, at dette bør fremgå af lovforslaget s
bemærkninger.
Til nr. 3:
I 3. afsnit på side 13 er der en definition af begrebet sindslidelse. Denne
definition er meget bredt formuleret. I sidste punktum står der, at
sindslidelse kan forstås som en psykiatrisk diagnose, men er ikke
begrænset hertil.
Vi er af den opfattelse, at dette bør nærmere uddybes, idet det skal
være mere tydeligt, hvilken målgruppe lovbestemmelsen kan rettes
imod. Især en præcisering af sidste punktum er ønskelig.
Til nr. 4:
Vi skal henlede opmærksomheden på vores praksis, jf. principafgørelse
99-16. Det fremgår heraf, at en kommune godt kan give afslag på at
indstille til optagelse i særlige botilbud. Der er i serviceloven gjort
udtømmende op med mulighederne for at klage over en kommunes
afslag på indstilling til flytning uden samtykke. Det er alene en ægtefælle
eller anden nærtstående person, der deler bolig med den person, som
sagen vedrører, der kan klage over kommunens afslag på at indstille til
optagelse i særlige botilbud. Klagen kan alene indbringes for
Statsforvaltningen. En kommunes afslag på at indstille til optagelse i
særlige botilbud kan derfor ikke påklages, når den nærtstående ikke
deler bolig med den person, som sagen vedrører. Dette gælder uanset,
om den nærtstående er værge.
Til § 3:
Det forventes, at de særlige botilbud ved lovens ikrafttræden er
godkendt af socialtilsynet og oprettet i tilbudsportalen
Venlig hilsen
Birgitte Anne Mohrsen
4
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0016.png
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
Til: Børne- og Socialministeriet
Holmens kanal 22
1060 København K
25.01. 2017
Att.: Christina S. Christensen
Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud
uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd)
I mail af 22. 12. 2016 har Børne- og Socialministeriet anmodet om LAP`s bemærkninger til
ovennævnte ændringsforslag til lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Vi takker for muligheden for at komme med vores bemærkninger på vegne af psykiatribrugere
(patienterne på de således udtænkte særlige botilbud).
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere har følgende bemærkninger:
-
Vi er i LAP bekymrede for at efterlade en gruppe medborgere der tidligere blev omfattet af
lovgivningen inden for psykiatrien, i henhold til psykiske lidelser, i institutioner hvor lands
lov og ret foreslås tilsidesat på alle måder.
Hvis lovgrundlaget for anbringelse på de særlige bosteder gøres ved tilsidesættelse af
gældende lov om tvangsanbringelser af sindslidende, må den almindelige lov gælde som
gælder for os alle.
Vi henviser til vores høringssvar på lovforslaget om oprettelse specialiserede
socialpsykiatriske afdelinger, fremsendt til Sundheds- og Ældreministeriet 25.01 2017.
I øvrigt skal LAP generelt LAP påpege at det undrer os, at man ikke i kriterierne som
beskrevet og foreslået fornemmer, hverken den forskning som SFI har stået for og som
netop nu er kommet, såvel som tidligere rapporter og hvidbøger ses indtænkt i forslaget.
Specifikt drejer det sig om f.eks. spejlingsforventnings respons. Den i international
evidensbaseret forskning påvisning af ’Resonans’ betydning for Low Arousell i samspillet
mellem personale og beboer.
Der gås for ensidigt i forslaget ud fra fait accompli. Hvor der kun ses borgeren som årsag til
krisers opståen, og slet ikke inddrager forudgående bagvedliggende svigtoplevelser, som
skaber grobund for udadreagerende adfærd. Forslaget savner således psykologiske vinkler.
-
-
-
-
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
-
At proceduren også er et indgreb i 1. Menneskerettighederne 2. Handikapkonventionen
alene via betegnelserne på persongruppen, som vi ser som stærkt stigmatiserende. Og
derfor er på linje med det af sundhedsministeren fremsatte lovforslag omkring samme
problematik. 3. borgernes retssikkerhed.
Vi har i LAP ofte oplevet af de i forslaget omtalte hændelser, fremkommer via svigt fra bl.a.
kommunerne, manglende opfølgning på aftaler, udeblivelse af lovede møder og nægtelse af skift
af kontaktpersoner hvis resonans og kontakt ikke lader sig skabe. Der ser vi ofte, at kommunale
turnusregler spiller større rolle end den fornødne harmoni i kontakten mellem borgeren og
kontaktperson. En sådan stivhed i systemerne skaber udadreagerende frustrerede borgere i stedet
for hjulpne borgere.
Hvis det er satspuljeforligspartiernes forsæt at skabe sikre arbejdspladser for personale og sikre
forhold for beboere på boformerne. Så er de to lovforslag ikke vejen. Derimod skal man se på de
konstante nednormeringer på boformernes personale grupper. Se på om uddannelserne svarer til
de seneste forskningsresultater på området.
Vi henviser i øvrigt til LAPs høringssvar til Sundheds- og Ældreministeriet vedr. ”Lovforslag om
oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger”.
På vegne af LAP’s LandsLedelse
Steen Moestrup, Bo Steen Jensen og Hanne Skou Kadziola
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0018.png
25. januar 2017
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om
optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt
truende eller chikanerende adfærd)
FOA vil gerne kvittere for høringen med nedenstående bemærkninger.
FOA er som udgangspunkt positive overfor ændringsforslaget, da det imødekommer behovet
for at sikre arbejdsmiljø og sikkerhed for personalet ved at gøre det muligt at omplacere og
flytte personer, til et tilbud, hvor deres udfordringer i højere grad kan imødekommes og
dermed understøtte en posit iv udvikling.
Udover dette forslag havde FOA gerne set en øget dimensionering af behandlingspsykiatrien.
Hvis psykiatrien blev prioriteret på linje med behandlingen for hjertekarsygdomme og
kræftsygdomme, ville det give langt bedre mulighed for at sikre stabiliserende og kontinuerlige
behandlingsforløb, som også vil kunne bidrage til at hjælpe målgruppen for dette lovforslag.
Det er FOAs holdning, at der er en udvidet forpligtelse til at sikre de mennesker, der hver dag
går på arbejde og tager sig af mennesker med særlige udfordringer af psykisk og social
karakter. Samfundet er forpligtet, hvilket bla. fremgår af arbejdsmiljøloven, til at sørge for et
arbejdsmiljø, hvor arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at risikoen for at medarbejderne
udsættes for truende adfærd og vold imødegås.
FOA kan desværre konstatere, at en alt for stor andel af FOAs medlemmer udsættes for vold
og trusler i forbindelse med deres arbejde. Mere end hver fjerde af FOA´s medlemmer ansat i
psykiatrien har været udsat for fysisk vold inden for det seneste år. Alt for mange medlemmer
får arbejdsskader og psykiske traumer i form af fx PTSD efter voldelige overfald på arbejdet.
Det er uacceptabelt.
Det er også FOAs holdning, at mennesker der har brug for hjælp fx i form af et botilbud, har
ret til at blive beskyttet mod medbeboere, der udviser truende adfærd og som bidrager til et
råt miljø, hvor borgere med behov for hjælp frygter overgreb fra medbeboere.
Det skal understreges at FOA også mener, at det er et alvorligt indgreb at skulle flytte
mennesker mod deres vilje. Derfor bør det i samme åndedrag overvejes, hvordan antallet af
personer der kan blive behov for at flytte, kan nedbringes.
En af årsagerne til fejlplacerede personer er desværre en tendens til, at kommuner er
varsomme med at købe plads på tilbud, der ligger uden for egen kommunegrænse. I stedet
rummes de i egne tilbud, hvor personer med mange differentierede problemer er. Det gør det
bl.a. vanskeligt for personalet at levere en specialiseret hjælpeindsats. Afspecialise ringen af
1
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0019.png
landets botilbud er et alvorligt problem, og bør søges afhjulpet ved at revidere takststrukturen
og i højere grad stille krav om at kommuner og regioner fx i deres rammeaftaler bliver enige
om at fremme samarbejdet om at få etableret flere specialiserede botilbud. Ligeledes bør der
kastes et kritisk blik på Tilbudsportalen, så tilbuddene i højere grad præciserer og indsnævrer
deres tilbuds målgruppe.
Derudover mener FOA, at der er en stor udfordring med misbrugsbehandlingen. Undersøgelser
viser, at misbrugsproblemer og manglende behandlingsmuligheder er en del af problemerne
for den beskrevne målgruppe. En bedre og mere koordineret misbrugsbehandling og
psykiatrisk behandling med regionerne ville kunne imødegå en del af denne målgruppes
udfordringer. Hvis misbrug er en del af problematikken hos en borger der ønskes flyttet, bør
dette ændringsforslag stille krav om, at det i indstillingen til flytningen beskrives, hvilke tiltag
til misbrugsbehandling, der har været og hvordan misbrugsproblemet skal adresseres på et
nyt botilbud.
Udredning af den enkelte beboer der ønskes flyttet:
FOA mener, at det i lovforslaget bør fremgå eksplicit, at den enkelte person, der ønskes flyttet,
er søgt optimalt udredt psykiatrisk, sundheds- og socialfagligt. Det skal sikre, at der bliver
bedre mulighed for at få en forståelse for den enkeltes vanskeligheder og dermed optimere
behandlingen og muligheden for bedring og rehabilitering.
Det ses desværre alt for ofte at udredninger stoppes, når årsagen til problemerne har fået en
enkel forklaring i form af fx en diagnose. Ofte ses det dog, at der kan ligge flere diagnoser og
årsager bag problemerne, som er vigtig viden i forhold til en mere fuld forståelse for
vanskelighederne. Der kan fx være tale om flere psykiatriske diagnoser, kognitive
vanskeligheder, ko-morbiditeter, mental retardering, umodenhed og sundhedsproblemer som
fx infektionssygdomme mv. Alt for mange personer med en psykiatrisk diagnose er sundheds -
og socialfagligt underudredte. Det giver dem en dårligere trivsel og en markant lavere
gennemsnitlig levealder end den gennemsnitlige befolkning. For nylig døde en person på et
botilbud i København fx af en infektion i maven som burde være opdaget og behandlet.
Bemærkninger til konkrete afsnit
Formålsbeskrivelsen:
I ændringsforslagets indledning side 4 nævnes formålet at være at forebygge vold og trusler
og højne sikkerheden for medarbejdere og beboere på botilbud. FOA foreslår, at dette
tekststykke udvides med at formålet også er at flytte personer til tilbud, der i højere grad kan
afhjælpe personens udfordringer.
Bemærkninger til nr. 6 på side 18:
2
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0020.png
Dokumentationen der kan foreligge og danne grundlag for tvungen flytning, kan fx udbygges
med risikovurderinger, APV´er og arbejdsskadesanmeldelser.
Med venlig hilsen
Dennis Kristensen
Forbundsformand
3
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0021.png
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
København, den 25. januar 2017
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
LOS
De Private Sociale Tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag
til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
LOS finder det positivt, at lovgiver har valgt at revidere lovgivningen med sigte på
forebyggelse af vold på botilbud. Lovforsalget indebærer, at der skabes hjemmel til, at
kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan indstille til Statsforvaltningen at træffe afgørelse
om, at flytte borgere uden samtykke til et bestemt botilbud. Disse nævnte borgere skal, som
følge af borgerenes betydelige og varigt nedsat psykisk funktionsevne, udgøre en væsentlig
fare eller udvise en særligt truende eller chikanerende adfærd over for de øvrige beboere
eller personale. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at lovforslaget udgør et væsentligt
indgreb i borgerens selvbestemmelsesret, hvilket LOS har bemærkninger til. Høringssvaret er
opdelt i kommentarer til de enkelte bestemmelser.
§ 129 a
Ifølge bemærkningerne til den foreslåede servicelov § 129 a, skal bestemmelsen
udelukkende anvendes i særlige og undtagelsesvise tilfælde, hvor det ikke længere er muligt
at motivere den pågældende borger. Som det er angivet i kravet til redegørelsen jf.
lovforslag § 131, stk. 3, nr. 4, skal kommunalbestyrelsen redegøre for den
socialpædagogiske indsats og øvrige indsatser, som borgeren har modtaget forinden
indstillingen blev besluttet. Eftersom forslaget udgør en lovhjemmel til så indgribende en
foranstaltning over for borgeren, mener LOS, at bestemmelsens ordlyd bør ændres, således
at det tydeligere fremgår, at bestemmelsen udelukkende anvendes i yderste nødvendige
tilfælde, hvor borgeren ikke har kunne motiveres til at samtykke jf. servicelovens § 124, stk.
2-4. Det skal fremhæves, at indgreb i selvbestemmelsesretten bør begrænses til det absolut
nødvendige.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen samtidig med indstillingen flytningen
skal
anmode
statsforvaltningen om at beskikke borgeren en værge efter bekendtgørelse nr. 1015 af 20.
august 2007 af værgemålsloven (herefter værgemålsloven) jf. foreslåede servicelovens §
129 jf. serviceloven § 131, stk. 4. Samtidig bemærkes det, at anmodningen om
værgebeskikkelse skal behandles uafhængigt af indstillingen om flytningen.
LOS er bekendt med, at man anvender denne praksis efter gældende servicelov § 129 jf. §
131, stk. 4-5. Trods dette ønsker LOS at bemærke, at der kun bør iværksættes værgemål for
borgere som grundet deres sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling eller anden form for
alvorlig svækket helbred ikke kan varetage sine anliggender jf. værgemålslovens § 5, stk. 1
jf. § 13. I bemærkningerne til forslaget bemærkes det, at en
”.. ikke uvæsentlig del af
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0022.png
målgruppen for den foreslåede § 129 a modsætter sig flytningen, men samtidig vil være i
stand til at give et informeret samtykke”.
På den baggrund mener LOS ikke, at
kommunalbestyrelsen konsekvent bør indstille til beskikket værge, medmindre
kommunalbestyrelsen finder behov herfor.
LOS bifalder, at forslagets definition af ’særlige botilbud’ ikke omfatter boliger efter
bekendtgørelse nr. 1103 af 15. august 2016 af lov om almene boliger m.v. (herefter
almenboligloven). Lovforslagets personkreds er borgere med behov for anbringelse i botilbud
efter servicelovens § 108, idet borgerne er særlige støttekrævende og derfor ikke kan bo i
selvstændige boliger efter almenboliglovens regler.
Indskrænkningen af ’særlige botilbud’ til
udelukkende at omfatte servicelovens § 107-108, må derfor anses som hensigtsmæssigt i
forhold til personkredsen.
Det følger af de generelle bemærkninger til lovforslaget, at den foreslåede § 129 a
anvender samme sagsbehandlingsregler, der er gældende efter servicelovens § 129.
Borgeren kan påklage statsforvaltningens afgørelse til Ankestyrelsen, hvilket har opsættende
virkning og ikke kan gennemføres forinden Ankestyrelsen har truffet afgørelse herom jf.
bekendtgørelse nr. 1245 af 23. november 2016 af lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område (herefter retssikkerhedsloven) § 72, stk. 5. LOS vil fremhæve, at
sidstnævnte bestemmelse hjemler ret til at statsforvaltningen kan iværksætte optagelsen i
særlige tilbud straks, med mindre særlige forhold gør det påkrævet, hvorefter Ankestyrelsen
kan ophæve den opsættende virkning straks.
LOS mener, at det bør præciseres, hvorvidt omstændigheder om voldelig adfærd udgør
’særlige forhold’ efter retssikkerhedslovens
§ 72, stk. 5. I sådanne tilfælde vil rettigheden til
opsættende virkning tilsidesættes grundet situationens forhold som udgangspunkt, hvilket
udfordrer borgerens retssikkerhed.
Det foreslås i bemærkningerne til lovforslaget, at Ankestyrelsens tidsfrist på 8 uger efter
servicelovens § 219 jf. retssikkerhedslovens § 73, stk. 1, ligeledes skal findes anvendelse på
§ 219 a. LOS mener, at den foreslåede bestemmelsen er henvendt til en situation af mere
presserende karakter, hvorfor en kortere tidsfrist vil være hensigtsmæssigt. Hertil kan
nævnes, at både den pågældende borger, de øvrige beboere og personalet potentielt vil
opleve usikkerhed i sagsbehandlingsperioden, hvilket kan udløse potentielt farlige konflikter.
§ 135, nr. 2
Servicelovens § 135, nr. 2 udvides, således at afgørelser efter § 219 a har adgang til
domstolsprøvelse. LOS finder denne udvidelse positiv og nødvendig, eftersom lovhjemlen i
den foreslåede § 219 a er indgribende for borgeren.
§ 131, stk. 3
Lovforslaget vil indsætte et nyt stykke 3 i den gældende servicelov § 131. Bestemmelsen
indeholder krav til den redegørelse, som danner grundlag for at § 129 a er opfyldt. Den
foreslåede § 131, stk. 3, nr. 3 kræver, at redegørelsen skal indeholde den nødvendige
dokumentation af borgerens hidtidige væsentligt farlige, særligt truende eller chikanerende
adfærd samt en risikovurdering af, hvorvidt den pågældende borger udgør en aktuel og
nærliggende trussel for personale eller de øvrige beboere.
Som dokumentation nævnes personalet eller de øvrige beboers beskrivelser af konkrete
situationer, anmeldelse af vold og overgreb begået af borgeren m.v.
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0023.png
LOS finder det hensigtsmæssigt, at personalet afgiver deres vurdering af en pågældende
voldelig episode med den pågældende borger. Endvidere vil LOS opfordre til, at man
inddrager personalet ydermere ved eksempelvis en overordnet faglig vurdering af borgerens
udvikling, eventuelle udslagsgivende episoder samt generelle adfærdsmønstre. Yderligere
inddragelse kan sikre kommunalbestyrelsen et fagligt veldokumenteret grundlag for
indstillingen.
Med venlig hilsen
Michael Graatang
Direktør
Anne Rugholt
Juridisk konsulent
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0024.png
Børne- og Socialministeriet
25. januar 2017
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved
væsentlig fare for andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd)
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark takker for muligheden for
at kommentere på forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væ-
sentlig fare for andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd) og har i den anledning følgende be-
mærkninger:
Foreningen er positivt indstillet over for lovforslaget med nedenstående forbehold.
Det fremgår af lovforslaget, at ministeren kan fastsætte regler i en bekendtgørelse om hvorvidt bestem-
melsen i servicelovens § 108 stk. 2 om frit valg af botilbud skal finde anvendelse for personer, der optages i
særlige botilbud uden samtykke efter servicelovens § 129 a. Foreningen foreslår, at det skrives direkte ind i
loven, at bestemmelsen i § 108 stk. 2 om frit valg af botilbud, ikke skal gælde for dem som optages i botil-
bud efter den foreslåede § 129 a (o
m
optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for
andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd).
Foreningen finder det uhensigtsmæssigt, at § 129 a kun kommer til at gælde for optagelse i §§ 107 og 108
botilbud. En stor andel af de mest specialiserede botilbud, som er i stand til at rumme målgruppen, består
af almene ældre- og handicapboliger. Alle disse botilbud vil derfor på forhånd være udelukket, selv om de
socialfagligt set vil være relevante.
Argumentet for ikke at lade botilbud i almene boliger være omfattet af lovforslaget er, at borgeren i disse
boliger vil skulle underskrive en lejekontrakt, og at ikke alle vil være berettiget til en værge. Foreningen
undrer sig over dette, idet betingelserne for at anvende § 129 a er, at der er tale om personer med betyde-
lig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som må flyttes mod deres vilje, idet de udgør væsentlig fare for
andre elle særligt truende eller chikanerende adfærd. Kan det virkelig passe, at denne målgruppe ikke er
berettiget til et værgemål?
Uanset om målgruppen er berettiget til et værgemål, eller om et eventuelt værgemål kan benyttes til at
underskrive en lejekontrakt mod borgerens vilje, mener foreningen, at det bør genovervejes, om det skal
være argumentet for at udelukke samtlige botilbud bestående af almene boliger, eller om udfordringen
med underskrivelse af lejekontrakter kan løses på anden vis. Dette kunne for eksempel gøres ved at indføre
Vordingborg Kommune
Ledelsessekretariatet
Postboks 200
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Att.: FSD
Tlf. 55 36 27 30
[email protected]
www.socialchefforeningen.dk
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0025.png
hjemmel til, at kommunen står på lejekontrakten som lejer (som ved midlertidig brug af almene boliger jf.
almenboliglovens § 56) eller med en hjemmel til, at målgruppen kan få en økonomisk værge, og at denne
kan underskrive lejekontrakten mod borgerens vilje, når betingelserne i § 129 a er opfyldt.
Samtidig mener foreningen, at det bør overvejes, om man vil holde fast i varighedskriteriet. Det fremgår af
§ 129 a, at den kun omfatter personer med betydelig og
varigt
nedsat psykisk funktionsevne. Der vil kunne
være borgere, som det vil være hensigtsmæssigt at flytte efter bestemmelsen, men hvor det kan være van-
skeligt at dokumentere, at deres nedsatte psykiske funktionsevne er varigt nedsat. Samtidig passer betin-
gelsen ikke med brugen af bestemmelsen i forbindelse med optagelse i midlertidige botilbud efter service-
lovens § 107.
Med venlig hilsen
Helle Linnet
Landsformand
Vordingborg Kommune
Ledelsessekretariatet
Postboks 200
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Att.: FSD
Tlf. 55 36 27 30 /
[email protected]
www.socialchefforeningen.dk
2
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0026.png
Børne- og socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Mail:
[email protected]
[email protected]
25. januar 2017
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om
optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller sær-
ligt truende eller chikanerende adfærd)
Ved skrivelse af 22. december 2016 er vi blevet inviteret til komme med bemærkninger
til ovennævnte.
Vi takker for invitationen, og har følgende bemærkninger.
SIND er enig med regeringen i, at der er behov for at sikre, at en mindre målgruppe af
borgere med udadreagerende, voldelig eller truende adfærd, får en særlig indsats.
Vi er også enige i, at det – i situationer, hvor beboere og/eller medarbejdere gentagne
gange er blevet udsat for overgreb fra en (anden) beboer – skal være muligt at beskytte
krænkede beboere og medarbejdere mod fortsat at skulle bo eller arbejde med deres
krænker.
Vi er endelig enig med regeringen i, at en ændring af reglerne vil skulle afvejes i forhold
til hensynet til borgerens retssikkerhed.
I betragtning af, at der er tale om et væsentligt indgreb i i selvbestemmelsesretten og den
enkelte borgers retssikkerhed, vurderer SIND, at det er afgørende, at der opstilles
klare
og utvetydige krav,
som skal være opfyldt, hvis en borger skal kunne flyttes uden sam-
tykke.
SIND finder ikke, at de foreslåede kriterier i den foreslåede § 129 a, stk. 1, litra 1
er tilstrækkeligt klare og utvetydige.
Det fremgår af bestemmelsen, at den pågældende skal være til væsentlig fare
eller
være
særligt truende
eller
chikanerende.
Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvad dette præcist betyder. Især er
kriteriet ’chikanerende’ meget vagt, og vi kunne frygte, at man med denne bestemmelse
vil kunne tvangsflytte enhver beboer.
SIND opfordrer til, at der i bemærkningerne til lovforslaget indsættes en mere uddyben-
de beskrivelse af de nævnte kriterier.
SIND
– Landsforeningen for psykisk sundhed
Blekinge Boulevard 2 www.sind.dk
2630 Taastrup
[email protected]
Tlf.: 35 24 07 50
Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary
Landsformanden
Knud Kristensen
Stenvadet 6
8240 Risskov
Tlf.: 86 17 63 98
Mobil: 40 30 63 98
[email protected]
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0027.png
SIND har med tilfredshed noteret sig, at de særlige botilbud, som borgere kan optages i
efter lovforslaget, er botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 (og altså ikke tilbud
etableret efter almenboligloven).
SIND har konstateret, at flere og flere kommunale botilbud etableres efter almenbolig-
loven. Vi kan derfor være bekymrede for, om det fremadrettet vil være muligt at finde
relevante botilbud at henvise de udadreagerende, voldelige og truende borgere til.
Lovforslaget finder anvendelse uafhængigt af borgerens aktuelle boligforhold. Man kan
med andre ord visiteres fra en privat bolig til et botilbud. Private boliger kan være såvel
ejerboliger som lejeboliger – herunder botilbud etableret efter almenboligloven.
SIND efterlyser i den forbindelse en stillingtagen til hvad der skal ske med den private
bolig, hvis en borger optages i et botilbud uden samtykke.
Som udgangspunkt opretholder borgeren retten til sin hidtidige bolig, men gælder det
også, hvis der fx er tale om et botilbud etableret efter almenboligloven?
SIND anbefaler, at det præciseret, hvad der sker med den private bolig, hvis en borger
optages i et botilbud uden samtykke.
Med venlig hilsen
Knud Kristensen
Landsformand
Side 2 af 2
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0028.png
[email protected]
[email protected].
25. januar 2017
Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
Rådet takker for høringen af 22. december 2016.
Som Rådet gav udtryk for ved høringssvar af 7. september (afrapportering fra arbejdsgruppen
om forebyggelse af vold på botilbud), mener Rådet ikke, at der er brug for en ny mulighed for
at flytte personer med sindslidelser fra deres bolig uden deres samtykke. Straffelovens
bestemmelser om foranstaltningsdomme herunder bl.a. muligheden for at idømme en
foranstaltning med ophold i et bestemt botilbud eller på en retspsykiatrisk afdeling mv. er
tilstrækkelige.
Derudover har Rådet følgende bemærkninger til forslaget:
Det fremgår, at formålet med forslaget først og fremmest er ”at
forebygge vold og trusler og
højne sikkerheden for medarbejdere og beboere på botilbud”.
Under de almindelige
bemærkninger fremgår det imidlertid, at forslaget vurderes at have betydning for øvrige
beboeres og personales retsfølelse (side 6). Rådet er uforstående overfor,, at lovgivningen på
det sociale område skal tjene til at tilgodese retsfølelsen. Rådet finder derfor, at
bemærkningen om øvrige beboeres og personales retsfølelse bør slettes, idet der ikke skal
være tvivl om, at formålet med serviceloven er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at
forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have
et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer. Servicelovens ydelser til mennesker med
sindslidelser bør ikke have karakter af strafforanstaltninger.
Det er beskrevet, at lovforslaget finder anvendelse uafhængigt af borgerens aktuelle
boligforhold, og at der kan være tale om en situation, hvor borgeren visiteres fra en privat
bolig til et botilbud. Det er vanskeligt at se, hvordan betingelserne i § 129 a nr. 1 og 2 (krav om
at den pågældende skal være til fare for øvrige beboere eller personale samt krav om, at det
skal være uforsvarligt at undlade flytning af hensyn til øvrige beboere og personale) skal kunne
opfyldes, hvis borgeren bor i egen bolig. Hvis borgeren bor i egen bolig, er der strengt taget
ingen medbeboere eller personale at beskytte, hvilket jo er formålet med lovændringen. Det
foreslås derfor præciseret, om forslaget alene gælder flytning mellem to botilbud eller
forslaget også gælder flytning fra borgerens egen bolig til et botilbud.
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0029.png
I de tilfælde, hvor en borger mod sin vilje flyttes fra et botilbud, som måske kan have udgjort
vedkommendes hjem igennem mange år, mener Rådet, at det skal fremgå meget klart,
hvornår betingelserne herfor er opfyldt. Den nuværende formulering om at ”vedkommende
med sin adfærd (…) medvirker til en generel forråelse af rehabiliterings- og bomiljøet”
synes fx
noget uklar. Derimod ser Rådet positivt på, at det er slået fast, at risikoen for, at
vedkommende udsætter andre for fare skal være reel og aktuel og ikke kun hypotetisk. Hvis
betingelserne bliver for uklare, opstår der risiko for, at flytning uden samtykke kan begrundes
med, at borgeren er uvenner med andre beboere, er uenig med personalet eller lignende.
Det fremgår, at kommunalbestyrelsens indstilling om optagelse i botilbud uden samtykke skal
indeholde den nødvendige faglige dokumentation for sindslidelsen og den deraf følgende
betydeligt og varigt nedsatte funktionsevne. Rådet er imidlertid bekymret for formuleringen
om, at ”den nødvendige faglige dokumentation kan bestå i f.eks. lægefaglig, pædagogisk eller
psykologisk dokumentation”. Rådet finder, at det bør være et ufravigeligt krav, at der er aktuel
lægefaglig dokumentation for sindslidelsen, sådan som det gælder i psykiatrien.
Betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, altså tilstedeværelsen af et handicap, indgår
som et af hovedkriterierne for optagelse i botilbud uden samtykke. Handicapkonventionens
artikel 19 (Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet) fremhæver bl.a.,
at personer med handicap skal have ”mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med
hvem de vil bo, på lige for med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform”.
Rådet anbefaler, at regeringen, inden der arbejdes videre med forslaget, vurderer lovforslaget i
forhold til Handicapkonventions bestemmelser, således som det også er gjort med det
samtidige forslag om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger.
Under de almindelige bemærkninger fremgår det (s. 8): ”Med
lovforslaget foreslås, at
kommunalbestyrelsen også i sager om flytning uden samtykke efter den foreslåede § 129, (…), i
de tilfælde, hvor borgeren ikke allerede har en værge, skal anmode statsforvaltningen om at
beskikke en værge efter værgemålsloven, når der indstilles til flytningen”.
Der menes
formodentlig ”den
foreslåede § 129 a.”
Under de almindelige bemærkninger fremgår det (s. 9): ”Det
indebærer, at afgørelser efter §
129 a har opsættende virkning”.
Der menes formodentlig, at
klager
over afgørelser efter § 129
a har opsættende virkning.
Under bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår det til § 2 nr. 2 (s. 21):
”Hovedreglen
i § 72, stk. 1, i retssikkerhedsloven er, at en afgørelse ikke har opsættende
virkning”.
Der menes formodentlig også her, at en
klage
ikke har opsættende virkning.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen
2
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0030.png
Til Børne- og Socialministeriet
Att.: Christina S. Christensen
E-mail:
[email protected]
Cc:
[email protected]
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
[email protected]
www.handicap.dk
Taastrup, den 24. januar 2017
Sag 16-2017-00004 – Dok. 285632/mmh_dh
Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lov om
ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (flytning uden samtykke)
DH takker for muligheden for at komme med bemærkninger til forslag til lov om social
service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Lovforslaget er en del af handlingsplanen om forebyggelse af vold på botilbud og giver
mulighed for at flytte beboere med en psykisk lidelse der har udadreagerende og
uforudsigelig adfærd uden samtykke af hensyn til såvel borgerens egen- og øvrige beboeres
sikkerhed.
Generelt mener DH, at man altid skal være varsom, når mulighederne for magtanvendelse
udvides. Magtanvendelse må altid være sidste udvej. DH er bekymrede for den udvikling vi
ser, hvor øgede magtbeføjelser i forskellige sektorer er løsningen på en række udfordringer
bl.a. løsningen på forebyggelse af vold på botilbud. Samtidig anerkender DH at der kan
være behov for at beskytte medborgere og personale i botilbud mod den slags overgreb, som
vi desværre har set på nogle socialpsykiatriske botilbud. I den forbindelse vil DH
understrege vigtigheden af forebyggelse og tidlig indsats, som må prioriteres højt i indsatsen
om forebyggelse af vold på botilbud.
Målgruppen for forslaget
DH er tilfreds med afgrænsningen af målgruppen og at afgrænsningen sker i en særskilt
paragraf.
DH ønsker ikke en udvidelse af reglerne om flytning uden samtykke til andre målgrupper og
vil understrege, at der bør være særlig opmærksomhed på dette ved implementeringen af
loven.
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamf und • Foreningen Danske
Døv Blinde • Epilepsif oreningen • Dansk Fibromy algi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsf orening f or Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døv es Landsf orbund •
Diabetesf oreningen • Stammef oreningen i Danmark • Gigtf oreningen • Hjernesagen • Hjerneskadef oreningen • Høref oreningen • Lan dsf oreningen Autisme
• Landsf oreningen LEV • SIND - Landsf oreningen f or psy kisk sundhed • Cy stisk Fibrose Foreningen • Muskelsv indf onden • Ny ref oreningen • Ordblinde/
Dy sleksif oreningen i Danmark • Osteoporosef oreningen • Parkinsonf oreningen • Uly kkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sa mmenslutningen af Unge Med
Handicap • Sclerosef oreningen • Spastikerf oreningen • Stomif oreningen COPA • Stof skif tef oreningen
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0031.png
DH oplever i dag, at mennesker med udviklingshæmning er udsat for flytning uden
samtykke fra deres botilbud, uden at der foreligger en faglig begrundelse. Det kan i stedet
handle om at borgerens handlekommuner ønsker at borgeren skal benytte et tilbud i egen
kommune – nogle gange af økonomiske grunde. Selvom kommunerne er forpligtet til at
benytte servicelovens § 129 i disse tilfælde, sker det langt fra altid.
Manglende beskrivelse af truende og chikanerende adfærd
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at muligheden for flytning uden samtykke
alene skal anvendes i særlige situationer, hvor forebyggelse ikke har været mulig og hvor en
borger begår grove og/eller gentagne overgreb på konkrete beboere eller perso nale og/eller
udviser farlig, truende eller chikanerene adfærd.
DH savner
en mere uddybende beskrivelse af, hvad der opfattes som farlig, truende eller
chikanerene adfærd. Der gives alene eksempler på, at flytning uden samtykke kan ske ved
gentagne overgreb på enten andre beboere eller personale eller hvis en beboer medvirker til
en generel forråelse af rehabiliteringsmiljøet på opholdsstedet. Er truende og chikanerende
adfærd eksempelvis hvis en borger gentagne nætter i træk hamre på naboens dør og råber og
skriger? DH er med på at der ikke kan laves en udtømmende opregning af situationer, men
yderligere eksempler ville være en fordel.
DH anbefaler,
at der i bemærkningerne gives konkrete eksempler på hvad truende og
chikanerende adfærd er ud over overgreb. Der er med flytning uden samtykke tale om et
væsentligt indgreb i den enkelte borgers selvbestemmelsesret og retssikkerhed. Det er derfor
afgørende, at der opstilles klare og utvetydige krav, som skal være opfyldt, hvis en borger
skal kunne flyttes uden samtykke.
Hvad omfatter flytning fra privat bolig?
Af lovens bemærkninger 2.3 fremgår, at borgere ’visiteres
fra en privat bolig’.
Af de
specifikke bemærkninger til nr. 3 fremgår, at ’det
ikke er afgørende i hvilken aktuel bolig
den pågældende bor’.
Der kan bl.a. være tale om en ’oprindelig
bolig’.
DH er i tvivl om
hvad der menes her. Efter DH’s opfattelse dækker en privat bolig også over ejerlejlighed,
andelslejlighed og eget hus. Formålet med lovforslaget er at forebygge vold på botilbud.
Derfor mener DH ikke det giver mening, hvis det handler om at kunne flytte folk fra deres
parcelhus, ejerlejlighed eller andelsbolig.
DH mener,
at det skal tydeliggøres i loven, hvad der menes med privat/’oprindelig’ bolig.
2
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0032.png
Begrænsning af retten til frit valg af botilbud
Det fremgår af de specifikke bemærkninger til nr. 2, at borgere der flyttes uden samtykke
efter de foreslåede nye regler i 129 a, mister retten til frit valg af botilbud efter § 108. Det
fremgår, at Børne- og Socialministeren i en bekendtgørelse fastsætter den tidsmæssige
udstrækning og kriterier for begrænsningen af retten til frit valg af botilbud efter § 108.
DH finder
det vigtigt, at der i kriterierne og den tidsmæssige begrænsning tages højde for
borgeren udvikling og ændring i adfærd. Begrænsningen til retten til frit valg af bolig skal
afgrænses til ikke at være mere omfattende end nødvendigt. Det skal være muligt for
borgere der er inde i et positivt udviklingsforløb at genvinde retten til frit valg af botilbud.
Den fremadrettede finansiering
Det fremgår af lovforslaget, at ordningen finansieres via satspuljen fra 2017-2020. Hvordan
tænkes finansieringen efterfølgende, hvis muligheden for flytning uden samtykke af
målgruppen ønskes videreført?
For uddybning af ovenstående kontakt
[email protected]
eller tlf.nr.: 24 45 15 57.
Chefkonsulent
Maria
Holsaae
e-mail:
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
formand
3
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0033.png
Til Børne- og Socialministeriet
[email protected], [email protected]
KL’s høringssvar vedr. forslag til ændring af flytteregler
KL har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om social ser-
vice og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke
ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller chikanerende ad-
færd) i høring.
KL vil gerne kvittere for, at der med lovforslaget gøres tiltag for at ændre
flyttereglerne på det specialiserede socialområde, ændringer som er nød-
vendige for at der kan skabes handlemuligheder i særlige tilfælde, hvor
en borger med svært udadreagerende adfærd ikke vil give samtykke til at
flytte til andre tilbud.
KL vurderer dog, at der er behov for justeringer og præciseringer af det
fremsendte lovforslag, hvis det skal sikres, at flyttereglerne får de for-
nødne anvendelsesmuligheder. Det gælder særligt afgrænsning af mål-
gruppen, hvilke tilbud borger kan flyttes til samt spørgsmålet vedr. sam-
tykke.
Præcisering af målgruppe
I lovforslaget defineres målgruppen som ’borgere med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne som følge af en sindslidelse, der har en ad-
færd, der er til fare for eller er særligt truende eller chikanerende overfor
øvrige beboere eller personale’. Derudover skal kriterierne i de øvrige be-
stemmelser om magtanvendelse efter kapitel 24 i serviceloven være op-
fyldt. Det vil sige, at forslaget i tillæg til ovenstående omhandler borgere,
der får indsatser efter servicelovens bestemmelser. Hertil kommer, at
borgeren modsætter sig eller ikke evner at give informeret samtykke til
flytningen.
Det følger heraf, at den foreslåede bestemmelse således ikke er
gældende for borgere, der udelukkende har en fysisk eller kognitiv funk-
tionsnedsættelse eller personer, hvor den psykiske funktionsnedsættelse
er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremad-
skridende, eksempelvis demens. Det betyder, at borgere på handicap-
området ikke umiddelbart er omfattet af lovforslaget. Det er dog uklart i
hvilket omfang, at borgere med handicap kan være omfattet af lovfor-
slaget, hvis de også har en sindslidelse, fx i tilfælde hvor de udover fx ud-
viklingshæmning har eller over tid udvikler en psykisk lidelse (komorbidi-
tet). Det bør derfor afklares nærmere, hvornår borgere med fx fysiske
handicap eller udviklingshæmning mv. også vurderes at være omfattet af
målgruppen for denne type flytninger, og hvornår en sindslidelse ikke
Dato: 25. januar 2017
Sags ID: SAG-2017-00068
Dok. ID: 2302838
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3562
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0034.png
alene vurderes varig, men også betydelig nok i denne sammenhæng. En
tydeliggørelse bør fremgå af lovbemærkningerne og en kommende vej-
ledning.
Borger skal også kunne flyttes til tilbud efter ABL §105
Med forslagets nuværende formulering kan kommunerne alene indstille,
at borgeren optages i et tilbud efter servicelovens §§ 107 og 108. Det vil
imidlertid fratage flere kommuner mulighed for at benytte reglerne, da en
lang række botilbud i dag er oprettet efter almenboliglovens § 105 med
støtte efter servicelovens § 85. Det foreslås, at kommunerne får mulighed
for også at visitere borgere til tilbud opført efter almenboliglovens § 105
med bl.a. støtte efter servicelovens § 85. Disse tilbud kan med den sam-
lede tildelte støtte efter serviceloven i praksis være at sammenligne med
de nævnte højt specialiserede tilbud efter serviceloven og vil i sådanne
tilfælde også være omfattet af tilsyn fra Socialtilsynet. Det forudsættes
dog, at beboeren efter kommunens vurdering med passende hjælp og
støtte vil kunne bo i en bolig med selvstændig lejekontrakt.
Optagelse i nyt tilbud kan ske uanset nuværende boform
Det kan med fordel gøres mere eksplicit i selve lovteksten, at optagelse i
et botilbud kan ske uanset nuværende boform. Det fremgår således
alene af bemærkningerne, fx punkt 2.3, afsnit 7, at ”Lovforslaget finder
anvendelse for den ovenfor definerede målgruppe uafhængigt af borge-
rens aktuelle boform. Bestemmelsen omfatter således flere situationer.
Der kan for det første være tale om, at der visiteres fra privatbolig til et
botilbud. Det foreslås på den baggrund, at der i den nye § 129 a (lov-
forslagets § 1, nr. 3), i sidste sætning, efter kommaet, efter ”tilfælde” ind-
føjes, ”uanset nuværende boform”.
Opsigelse af borgers nuværende bolig
Der er desuden behov for en præcisering af, hvad der sker med borge-
rens nuværende bolig, fx lejekontrakt i en almen bolig eller et andet ser-
vicelovstilbud. Det bør sikres, at der er hjemmel til at opsige den nu-
værende bolig, uanset om der er tale om en almen bolig, en servicelovs-
bolig eller anden form for bolig. Det vil efter alt at dømme udfordre
almenlejeloven, da boligselskabet reelt set er den eneste part, der kan
ophæve en lejekontrakt, hvis borgeren ikke selv opsiger sin lejekontrakt.
Brug af værge
Det fremgår af lovbemærkningerne, punkt 2.3, afsnit 11, at de fleste
borgere i målgruppen ikke har eller ikke opfylder kravene for at få en
værge, og at det derfor er vanskeligt at få den tvangsflyttede borger til at
underskrive en lejekontrakt i en almen bolig. Det foreslås i den for-
bindelse, at en flytteværge, der beskikkes efter den nuværende § 131,
stk. 4, i denne situation også skal kunne underskrive en lejekontrakt.
Spørgsmålet om habilitet
Målgruppen for lovforslaget er borgere, der er sindslidende og med en
voldsom adfærd, men som alligevel kan tilskrives fuld habilitet i forhold til
deres udsagn om at ville flytte eller ej. Hvis den foreslåede ordning efter
SEL § 129a skal have effekt, er det nødvendigt, at samtykket kan tilside-
sættes qua den mentale tilstand, således at borgeren repræsenteres af
en advokat som værge. Alternativt at der kan ske en vurdering af borge-
Dato: 25. januar 2017
Sags ID: SAG-2017-00068
Dok. ID: 2302838
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3562
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0035.png
rens mentale tilstand i situationen, og herunder om borgeren forstår ræk-
kevidden af sine handlinger, således at der kan stilles spørgsmålstegn
ved, om der reelt er tale om et habilt samtykke.
Mulighed for akut flytning af borger
Det er sandsynligt, at der vil kunne opstå behov for akut flytning af en
borger. Det fordrer, at Statsforvaltningen indenfor deres sagsbehand-
lingstid på 2 uger kan træffe en afgørelse om at iværksætte en optagelse
straks. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets enkelte bestem-
melser, § 2, nr. 2, hvoraf det fremgår, at ”Der vil alene kunne ske op-
tagelse straks, hvis borgeren ikke er i stand til at afgive et informeret
samtykke, og alle klageberettigede er enige i kommunens afgørelse om
optagelse”. Det bemærkes hertil, at det sjældent forekommer, at en
borger i målgruppen
ikke
er i stand til at give samtykke.
Jf. retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, gælder følgende: ”Klage til Anke-
styrelsen over optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129 i
lov om social service har opsættende virkning. Hvis særlige forhold gør
det påkrævet, eller hvis hensynet til den pågældende taler herfor og alle
klageberettigede tiltræder kommunalbestyrelsens indstilling, træffer stats-
forvaltningen samtidig med afgørelsen om optagelsen i et særligt botilbud
afgørelse om at iværksætte optagelsen straks. Afgørelsen om at ophæve
en opsættende virkning kan ikke indbringes for Ankestyrelsen”.
KL anbefaler, at lovbemærkningerne bringes i overensstemmelse med
den gældende § 72, stk. 5 i retssikkerhedsloven, hvoraf det fremgår, at
der kan ske flytning hvis særlige forhold gør det påkrævet,
eller
hvis hen-
synet til den pågældende taler herfor og alle klageberettigede tiltræder
kommunalbestyrelsens indstilling. Der er således ikke tale om, at alle tre
betingelser skal være gældende, men at der kan ske flytning, ”hvis sær-
lige forhold gør det påkrævet”, også selvom en eller flere af de klage-
berettigede ikke tiltræder kommunalbestyrelsens indstilling.
Det er afgørende, at statsforvaltningen får mulighed for at træffe af-
gørelse om optagelse akut, også selvom en eller flere af de klageberet-
tigede ikke tiltræder kommunalbestyrelsens indstilling. Derfor bør det
præciseres i bemærkningerne, at ”særlige forhold” kan omfatte situatio-
ner, hvor en borger er vurderet omfattet af den kommende § 129 a, jf.
kommunalbestyrelsens redegørelse (lovforslagets § 1, nr. 6), og hvor
kommunalbestyrelsen og statsforvaltningen vurderer, at det er afgørende
at flytningen finder sted akut, for eksempel på grund af de øvrige beboe-
res eller personalets sikkerhed.
Der vil også kunne opstå så akutte situationer, at 2 uger vil være for lang
tid. Et eksempel kunne være, at en borger, som tvangsindlægges grundet
særligt udadreagerende adfærd, udskrives indenfor få dage og borgers
botilbud kan ikke rumme borger og beskytte omgivelserne uden ufor-
holdsmæssige foranstaltninger. I sådanne tilfælde kunne en hensigts-
mæssig løsning være, at en medarbejder i Statsforvaltningen med særlig
bemyndigelse på baggrund af de foreliggende oplysninger fra kommunen
kan træffe afgørelse om optagelse i et nyt botilbud. Der kan i disse til-
fælde ske efterfølgende godkendelse i Statsforvaltningen.
Dato: 25. januar 2017
Sags ID: SAG-2017-00068
Dok. ID: 2302838
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3562
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0036.png
Sagsbehandlingstid ved sager med opsættende virkning
Det skal til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 2,
nr. 3, bemærkes, at hvor en klage over en tvangsflytning giver flytningen
opsættende virkning, vil Ankestyrelsens sagsbehandlingstid på 8 uger
som udgangspunkt være for lang en periode. Der vil som hovedregel
være tale om en helt overhængende sikkerhedsrisiko.
Konsekvensrettelse ift. hensyn til beboere og/eller personale som bag-
grund for flytning
Lovforslaget har jf. den nye § 129 a til hensigt at afhjælpe situationer,
hvor en borger er til væsentlig fare mv. overfor ’beboere eller personale’.
Der anvendes imidlertid ikke den samme benævnelse i hele lovforslaget.
Andre steder står der fx ’beboere og personale’. Det foreslås, at der kon-
sekvensrettes og der kan med fordel konsekvent stå ’beboere og/eller
personale’.
I tillæg hertil skal bemærkes, at der ikke i nærværende lovforslag gives
hjemmel til at opsige boliger ifm. flytning til de kommende socialpsykiatri-
ske afdelinger efter psykiatriloven. Det bør sikres, at den fornødne hjem-
mel til at opsige den nuværende bolig sikres, enten i forbindelse med
dette, andre eller efterfølgende lovforslag.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af forslaget. KL
tager endvidere forbehold for den politiske behandling.
Med venlig hilsen
Dato: 25. januar 2017
Sags ID: SAG-2017-00068
Dok. ID: 2302838
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3562
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4
Tina Wahl
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0037.png
22. januar 2017
Høringssvar vedr. Lovforslag om udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering (DSPR) takker for invitationen til høring over forslag til
lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
DSPR er stærkt optaget af udviklingen af nye tilgange og metoder, der kan øge trygheden for både
personale og borgere i botilbud og på det psykosociale område i det hele taget.
DSPR forstår forekomsten af vold og trusler i botilbud for mennesker med svære psykosociale
vanskeligheder som udtryk for et dysfunktionelt samspil mellem person og omgivelser (jf. fx
Vold på
botilbud og forsorgshjem – Tværgående analyse af 10 cases om voldsepisoder,
DEFACTUM, Region
Midtjylland, 2016).
Der foreligger ikke videnskabeligt belæg for, at mennesker med svære psykosociale vanskeligheder
besidder en medfødt eller erhvervet kapacitet til vold og trusler. Det er derimod velkendt og
dokumenteret, at personer med psykiatriske diagnoser
og
misbrug har øget risiko for at udøve vold
(Voldsforebyggelse
på botilbud og forsorgshjem,
SFI, 2017, ss. 13, 38).
Lovforslaget definerer målgruppen som følger:
”Målgruppen for forslaget er borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne som følge
af en sindslidelse, der har en adfærd, der er til fare for eller er særligt truende eller chikanerende
overfor øvrige beboere eller personale” (side 8, jf § 129a, side 1).
Lovforslaget er altså målrettet ”borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne som
følge af en sindslidelse”. DSPR er af den opfattelse, at Lovforslaget hviler på en stigmatiserende
opfattelse af mennesker med psykosociale handicaps. Det er endvidere tvivlsomt, om det respekterer
FN’s Handicapkonvention, der forbyder diskrimination af personer med handicap.
Børne- og Socialministeriet anerkender, at ”[f]lytning af en borger uden samtykke er et væsentligt
indgreb i selvbestemmelsesretten og den enkelte borgers retssikkerhed” (s. 7).
Derfor, fortsætter Lovforslaget, ”er
[det]
afgørende, at der opstilles klare kriterier, sådan at
bestemmelsen udelukkende anvendes i særlige tilfælde, herunder når hjælp, socialpædagogisk
bistand og øvrige indsatser ikke har været tilstrækkelige til at forebygge den farlige, truende eller
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0038.png
chikanerende adfærd, og hvor det ikke har været muligt at motivere den pågældende til frivilligt at
flytte. (s. 7)”
Givet den alvorlige konsekvens, ”et væsentligt indgreb i borgerens selvbestemmelsesret”, er det
afgjort relevant at spørge:
Hvornår
er det tilstrækkeligt klart, at den hidtidige indsats ikke har leveret
tilstrækkelige resultater?
Hvordan vil de fagpersoner, der har kompetencen, tilstrækkeligt overbevisende
begrunde,
at de
utilstrækkelige resultater af indsatsen skyldes borgeren (psykisk funktionsnedsættelse som følge af
sindslidelse og tilknyttet adfærd) – og ikke
selve
indsatsens utilstrækkelighed og manglende kvalitet?
Denne usikkerhed risikerer at efterlade borgeren i et retssikkerhedsmæssigt tomrum.
Forekomsten af vold og trusler i botilbud kan
ikke
forstås udtømmende via en mere eller mindre
præcist defineret målgruppe og dennes komplekse problematikker. SFI publicerede for nylig
rapporten
Voldsforebyggelse på botilbud og forsorgshjem
(SFI, 2017). Rapporten er et bidrag til
udarbejdelsen af Nationale retningslinjer for forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem og
peger på betydningen af en række ”centrale opmærksomhedspunkter”, herunder:
-
-
-
”At relationsarbejdet med borgerne står centralt. Dette relationsarbejde bør baseres på
tilpassede krav.
At der er opmærksomhed på mulighederne for at deeskalere, når der er optræk til konflikter.
At der, hvor det skønnes nødvendigt, arbejdes systematisk med risikovurderinger. Dette arbejde
kan kombineres med redskaber, der inddrager borgerne og øger disses muligheder for at
mestre egen adfærd.” (s. 19)

Der foreligger såvel international som dansk forskning på området og endvidere en række gode
danske praksiseksempler fra botilbud, der markant har reduceret antallet af både magtanvendelser og
vold- og trusselsepisoder, sandsynligvis bl.a. via anvendelse af metoden Åben Dialog. Begge typer af
viden underbygger helt andre tilgange til den alvorlige opgave, som forebyggelse af vold og trusler
selvsagt er.
DSPR finder på denne baggrund, at legitimiteten af Lovforslaget og dets voldsomme indgreb i
borgernes selvbestemmelsesret i sin helhed er yderst tvivlsom.
Det aktuelle Lovforslag om optagelse i særlige botilbud uden samtykke er baseret på anbefalingerne i
en afrapportering af 1. september 2016 fra arbejdsgruppe bestående af KL, Danske Regioner, Social-
og Indenrigsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet
og Finansministeriet.
2
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0039.png
Det store flertal af såvel faglige selskaber som bruger- og pårørendeorganisationer har gjort
indsigelser imod denne afrapporterings anbefalinger, og det er stærkt betænkeligt, at de
tilsyneladende helt er ignoreret ved fremsættelsen af dette Lovforslag.
Mogens Seider
Formand
Tonie Rasmussen
Næstformand
3
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0040.png
Socialpædagogerne
Brolæggerstræde 9
1211 København K
Telefon 72 48 60 00
Fax 72 48 60 01
Email: [email protected]
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Mail:
[email protected]
i kopi til
[email protected].
Girokonto 402-3951
Ref.: MFG
Dok.nr.: 3349699
Sag.nr.: 2017-SLCSFA-02202
24. januar 2017
Høringsvar vedr. forslag til lov om udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden
samtykke.
Børne- og Socialministeriet har i brev af den 22. december 2016 bedt Socialpædagogerne om eventuelle
kommentarer til lovforslag om udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke.
Lovændringen kommer som et led i handlingsplanen til forebyggelse af vold på botilbud og omhandler en
lempelse af reglerne for flytning af borgere med psykiske lidelser uden samtykke. Hermed bliver det
muligt at flytte en borger med sindslidelse uden samtykke til et bestemt botilbud, hvis vedkommende er
til fare for andre eller udviser særligt truende eller chikanerende adfærd over for øvrige beboere eller
personale. Formålet er, at forebygge vold og trusler, og højne sikkerheden for medarbejdere og beboere
på botilbud. Forslaget omhandler borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne som følge
af en sindslidelse, der får indsatser efter serviceloven, og som har en adfærd, hvor vedkommende er til
fare for eller er særligt truende eller chikanerende overfor øvrige beboere eller personale, og som
modsætter sig, eller som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning.
Socialpædagogerne mener generelt, at udsatte borgeres behov ikke skal imødegås med tvang, eller at
tvang skal være løsningen, når der opstår problemer med borgere med truende eller chikanerende en
adfærd. Løsningen skal være rigtig visitation og at borgeren får den rette, faglige indsats og tilbud, der kan
imødekomme behovene. Det betyder også at indsatsen bør udvikles, hvis borgerens behov ændrer sig.
Derfor vi mener, at det ikke skal løses med udvidelse af de gældende regler.
Vi anerkender, at der kan være omstændigheder, der gør, at det i nogle enkelte, særlige tilfælde kan være
nødvendigt at flytte en borger uden samtykke, som en absolut sidste løsning for medarbejdernes og
andre beboeres sikkerhed og tryghed.
Såfremt ændringen bliver vedtaget, støtter Socialpædagogerne op om, at det meget tydeligt fremgår af
bemærkningerne, at det skal være forsøgt at forebygge borgerens adfærd med socialpædagogiske
metoder forud for indstillingen om flytning uden samtykke. For at sikre at dette opfyldes, vil vi anbefale at
VISO skal inddrages i disse sager forud for en indstilling, og som kan give rådgivning om hvordan indsatsen
kan tilrettelægges for at imødekomme borgerens behov.
Det står som en betingelse for flytning uden samtykke, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgeren
hjælp og støtte i et bestemt botilbud, der er egnet til at imødekomme borgerens behov.
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0041.png
Socialpædagogerne vil i den forbindelse pege på, at det er afgørende vigtigt at personalet i både det
tidligere og det kommende tilbud inddrages, så vigtig viden overleveres og at det sikres, at det kommende
tilbud reelt er gearet til at imødekomme borgerens behov. Og ikke mindst så det sikres, at der ikke
foretages endnu en flytning uden samtykke af samme borger.
Herudover vil vi anbefale at ’chikanerende adfærd’ bestemmes nærmere, da det er uklart hvad der ligger
heri.
Sidst, i bemærkningerne er det gentagne gange nævnt, at bestemmelserne skal benyttes undtagelsesvist
og i særlige tilfælde. Det er Socialpædagogerne enige i. I den forbindelse vil vi dog opfordre til, at
anvendelsen af bestemmelsen evalueres efter fx tre år, både i forhold til hvor ofte bestemmelserne
bruges, overfor hvem og konsekvenserne af anvendelsen.
Med venlig hilsen
Verne Pedersen
Forbundsnæstformand
2
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0042.png
25. januar 2017
Til
Børne- og Socialministeriet
[email protected] med kopi til
[email protected].
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høringssvar over Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væsentlig
fare for andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd)
På landets bosteder bor de allermest psykisk syge og udsatte borgere
mange lider af de tungeste
psykiatriske diagnoser, og en del af dem har tillige et misbrug. Den seneste tids tragiske begivenheder på
bosteder har tydeligt vist, at der er behov for at tænke helt nyt i indsatsen over for de psykisk syge på
bosteder. Vi skal tage fat og sikre, at der er behandlingsmuligheder også til de mest udsatte, som både skal
behandles for deres sygdom og deres misbrug. Og vi skal sikre, at de syge har et hjem, der kan være
rammen om et værdigt liv og samtidig er et trygt arbejdsmiljø for medarbejderne. I perioden 2007-2015 er
antallet af psykisk syge, som behandles i psykiatrien steget med 47 procent, og det skaber et stort pres
både på behandlingen og på kommunernes indsats. En af de store udfordringer er, at der er skabt et
uhensigtsmæssigt flow i psykiatrien, hvor især de allermest syge falder ”i gabet” mellem kommune og
region. Denne udvikling er blevet forstærket af, at man de senere år har forkortet indlæggelsestiden i
psykiatrien ud fra tanken om, at den syge skal behandles tættere på sin hverdag. Det har betydet flere
genindlæggelser, flere tvangsindlæggelser og pres på psykiatrisk skadestue og ikke mindst skabt
udfordringer på landets bosteder. Man har kort sagt sat gang i en proces i den ene ende af systemet - uden
at tænke over hvad konsekvenserne er i den anden ende.
For Bedre Psykiatri er det afgørende, at vi kan finde et hjem til de allermest syge, hvor flerfaglig indsats og
behandling, recovery, værdighed og tryghed er helt centrale elementer. Det er også afgørende for Bedre
Psykiatri, at vi ikke løber efter de nemme løsninger for mere end 400 mio. kr. som aftalen indeholder, og
hvor vi falder tilbage til at behandle psykisk syge med tvang eller hvor psykisk syge tvangsanbringes til
ubestemt opbevaring alene på grund af manglende ressourcer og kompetencer til at håndtere psykisk
sygdom eller alene med formodning om risiko for medarbejdere og medbeboere - tiden er til
fremtidssikrede løsninger, der bygger på kvalitet og faglighed.
Den naturlige konsekvens af forligsparterne i aftalen giver udtryk for, at de ønsker at arbejde mod mindre
og mere specialiserede socialpsykiatriske botilbud, ville være at give kommunerne økonomisk råderum til
at udvikle landets socialpsykiatriske bosteder i den ønskede retning. Bedre Psykiatri vil i den anledning slå
til lyd for oprettelse af et højt-specialiserede bosted i hver landsdel, der både klinisk såvel som
socialpædagogisk kan være bosted og hjem for den gruppe af særligt tunge patienter, der ud over deres
alvorlige psykiske sygdom også har et misbrug af alkohol/stoffer. Og ikke mindst slå til lyd for et generelt
kvalitetsløft de kommunale bosteder der betyder, at der tages udgangspunkt i den enkelte borgers behov,
tilstand og ønsker. Et kvalitetsløft, der opkvalificerer fagligheden på bosteder, sikre flere hænder, og et
kvalitetsløft, der også forbedrer de fysiske rammer.
Bedre Psykiatri har læst høringsforslaget og har følgende konkrete bemærkninger. Nedenfor nævnte
bemærkninger bør i øvrigt iagttages ift. Bedre Psykiatris høringssvar over udkast til lovforslag om
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0043.png
specialiserede socialpsykiatriske afdelinger.
Indledende bemærkninger
Med lovforslaget skabes en mulighed for, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan indstille til
statsforvaltningen at træffe afgørelse om, at en borger skal flyttes til et bestemt botilbud, hvis
vedkommende er til væsentligt fare for eller udviser særligt truende eller chikanerende adfærd over for
øvrige beboere eller personale.
Som anført er flytning af en borger uden samtykke af væsentlig indgribende og uoprettelig karakter og
dermed et væsentligt indgreb i selvbestemmelsesretten og den enkelte borgers retssikkerhed.
Udgangspunktet for bekendtgørelsen forventes at være, at borgere der optages i et bestemt botilbud uden
samtykke efter § 129 a ikke har ret til frit valg. Det vurderes, at en væsentlig del af målgruppen vil
modsætte sig flytningen, hvorfor Bedre Psykiatri finder det særligt afgørende at pointere, at vi har at gøre
med en meget sårbar gruppe, hvis privatsfære trues grundlæggende ved en sådan tvangsflytning.
Med lovforslaget forudser Bedre Psykiatri, at kommunerne får betydelige magtbeføjelser til at rokere på
borgere i botilbud alene møntet på personer med psykisk sygdom, at der som et resultat heraf på den ene
side kan være tale om at forebygge vold og trusler og højne sikkerheden for medarbejdere og beboere på
visse botilbud, og på den anden side en risiko for at forskelsbehandle og hermed parkere / opbevare de
allermest sårbare og udsatte grupper af mennesker i Danmark i særlige botilbud som de er tvangsflyttet til
uden tydelig afklaring om bedring eller lindring af deres tilstand, adfærd og situation. Tilmed synes der ikke
at være taget hensyn til tvangsflytning til de særlige botilbuds geografiske placering i lovforslaget set i lyset
af borgerens netværk og pårørende.
Det skal understreges, at enhver lovgivning om flytning uden samtykke til en bolig, som man ikke frivilligt
må flytte ud af igen, skal leve op til kravene i EMRK artikel 5, idet der i en flytning og etablering af en fast
bolig i et botilbud, man ikke selv har valgt, ligger en frihedsberøvelse, også selvom man ikke
tvangstilbageholdes i boligen.
Målgruppen
Det foreslås, at det bliver muligt for kommunalbestyrelsen at indstille til statsforvaltningen at træffe
afgørelse om optagelse af borgere med sindslidelser og heraf følgende betydeligt og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, der er til væsentligt fare for eller udviser særligt truende eller chikanerende adfærd over for
øvrige beboere eller personale i særlige botilbud uden samtykke.
Bedre Psykiatri finder det nødvendigt at påpege, at for denne målgruppeafgræsning er der tale om tydelig
forskelsbehandling fra de i øvrigt nævnte målgrupper, som ikke omfattes af lovforslaget. At personer med
psykisk sygdom / sindslidelse udelukkende omfattes af tvangsflytning er for Bedre Psykiatri bekymrende.
Idet de foreslåede regler rammer personer med et bestemt handicap, er det relevant at overveje, om
reglerne er forenelige med FN’s Handicapkonvention,
herunder navnlig forbuddet mod forskelsbehandling
af personer med handicap i konventionens artikel 5.
For Bedre Psykiatri skal der tages fat og sikres, at der er behandlingsmuligheder også til de mest udsatte,
som både skal behandles for deres sygdom og deres misbrug. Bedre Psykiatri havde hellere set, at man
havde fokuseret på misbrug som et afgørende kriterie. Truende og udadreagerende adfærd hænger næsten
altid sammen med kombinationen af misbrug og psykisk sygdom. Hvis man vil problemerne med
voldsomme patienter til livs, burde man derfor have gjort misbrug til et afgørende visitationskriterie,
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0044.png
ligesom man burde have gjort misbrug til et centralt fokuspunkt i behandlingen. Dette understøttes også af
flere undersøgelser.
Et forskningsstudie har eksempelvist påvist, at rusmidlerne kan have alvorligt skadelige virkninger
for de enkelte patienter og have foruroligende konsekvenser for afdelingerne som helhed. Det kan
føre til konflikter mellem såvel personale og patienter som mellem patienterne, og det kan skade
den fysiske sikkerhed for patienter og personale (Williams m.fl. 2000). Der peges bl.a. i artiklen på
følgende konsekvenser af psykiatriske patienters misbrug (i forhold til de patienter, der alene har
en psykiatrisk diagnose): Det kan medføre, at den medicinske behandling ikke gavner. Der er
markant øget risiko for, at behandlingen ikke overholdes. Der er markant øget risiko for tilbagefald.
Der er øget risiko for aggressiv og asocial adfærd. Det kan fordoble antal indlæggelsesdage.
(Williams m.fl. 2000; Psykiatriudvalget 2013).
Det er veldokumenteret, at borgeres eventuelle alkohol- eller stofafhængighed spiller ind i forhold
til forekomsten af vold på botilbud og forsorgshjem, da en sådan afhængighed øger forekomsten af
vold blandt borgere med fx psykiske lidelser (Gillespie, 2010). Således viser en undersøgelse, at
risikoen for voldskriminalitet og aggression bliver fire til ti gange så stor hos patienter med en
psykiatrisk diagnose (fx skizofreni eller psykotiske lidelser), når de samtidig har et misbrug
(Hvidhjelm, 2015). Risikoen for vold øges yderligere for borgere med psykiatriske diagnoser, når de
har et samtidigt misbrug af flere forskellige stimulanser (Fosse, Olsen & Bjørkly, 2013; Witt, van
Dorn & Fazel, 2013). Endelig kan nævnes et nyere norsk studie, der viser, at et misbrug af alkohol
og cannabis i kombination med forekomsten af vrangforestillinger kan give borgere med alvorlige
psykiske lidelser en markant højere risiko for at udøve vold (Bachmann, Fosse & Bjørkly, 2015). En
effektiv behandling af misbrug er også med til at nedsætte antallet af magtanvendelser, som ofte
korrelerer med voldsepisoder, hvorved antallet af begge kan nedbringes samtidig (Bak m.fl., 2012).
(Kilde. SFIs rapport om Voldsforebyggelse og på botilbud og forsorgshjem, 2017).
I en dansk tværgående analyse af ti cases om voldsepisoder på botilbud og forsorgshjem var
misbrug af rusmidler impliceret i fire af episoderne (Overgaard & Ørsted, 2016). Faktisk ser
kombinationen af psykiske lidelser og misbrug ud til at kunne forklare en stor del
og må-ske hele
den øgede forekomst af vold, der ses blandt personer med alvorlige psykiske lidelser (Roaldset,
2010). (Kilde. SFIs rapport om Voldsforebyggelse og på botilbud og forsorgshjem, 2017).
Specifikke betingelser
Der opstilles i lovforslaget specifikke betingelser, der afgrænser og indskrænker muligheden for flytningen
således, at der alene gives hjemmel til at indstille til flytning i helt særlige tilfælde.
Bedre Psykiatri er som udgangspunkt ikke positiv over for disse betingelser.
For det første er det anført, at der er tale om særlige tilfælde, hvor en person udviser en adfærd, der er
væsentligt til fare for eller er særligt truende eller chikanerende over for øvrige beboere eller personale.
Bedre Psykiatri forudser, at der kan risikere at forekomme misbrug af denne betingelse i form af sanktioner
og/eller trusler om tvangsflytning mod borgere med sindslidelse med den begrundelse, at en person
udviser en adfærd, der er væsentligt til fare for eller er særligt truende eller chikanerende over for øvrige
beboere eller personale. Det er nødvendigt at have for øje, at der er tale om skønsbetragtninger, hvorfor
der skal manes til betydelig besindighed og forsigtighed i bedømmelse af en borgers adfærd. Med denne
magtbeføjelse er en demarkationslinje mellem ansatte og borgere på botilbud mv. trukket betydelig
kraftigt op med hvilket kan risikere at ødelægge en god relation, dialog og hensigtsmæssig
behandlingssituation.
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0045.png
Det fremgår at lovforslaget, det derudover er en betingelse for, at en flytning kan anses som lovligt
iværksat, at det er uforsvarligt at undlade flytning, idet borgeren kan udgøre en risiko for andre beboere
eller personales sikkerhed, hvis ikke en flytning iværksættes. Herunder noteres det, at risikoen for, at
vedkommende udsætter andre for fare skal være reel, aktuel og ikke kun hypotetisk. Det vil sige, der skal
være en vis sandsynlighed for, at borgeren udsætter andre for væsentlig fare eller særligt truende eller
chikanerende adfærd.
Bedre Psykiatri konstaterer og finder det undrende, hvordan risikoen både kan være reel, aktuel og
hypotetisk på samme tid. Som det også anføres i lovforslaget, er det netop ikke tilstrækkeligt at have en
formodning om, at den pågældende vil foretage sig noget, der kan udsætte borgerens selv eller andre for at
lide væsentlig personskade. Det er i samme omfang heller ikke tilstrækkeligt til at bringe bestemmelsen i
anvendelse, at en borger skubber eller tjatter til en anden og enkeltstående verbale trusler er heller ikke i
sig selv nok til at udgøre en risiko.
Endelig foreslås, at det skal kunne godtgøres, at det nye botilbud er egnet til at imødekomme den
pågældendes støttebehov.
Bedre Psykiatri finder det ikke tilfredsstillende, at tilbuddet alene skal kunne imødekomme den
pågældendes støttebehov. Der bør i øvrigt være tale om at der for borgeren sker en reel bedring eller
lindring af den pågældendes tilstand og adfærd. Det nærlæggende spørgsmål er om borgeren tilbydes et
egnet botilbud, der er egnet til at imødekomme borgerens behov eller hvorvidt borgerens nuværende
botilbud ikke er tilstrækkeligt organisatorisk og fagligt kompetent indrettet til at imødekomme borgerens
specifikke behov og problemstillinger.
Der gøres i den henseende opmærksom på rapporten
’Vold på botilbud og forsorgshjem’
(Defactum for
Social og Indenrigsministeriet, 2016) hvoraf bl.a. følgende konklusioner fremgår:
De kommunikative vanskeligheder vurderes at have betydning for den udadreagerende adfærd,
idet kommunikationsvanskelighederne udløser frustration hos borgerne, når disse ikke kan komme
igennem med deres budskaber. Disse frustrationer kan risikere at komme til udtryk gennem vrede
og voldelig adfærd.
Undersøgelsen har tillige fremhævet det forhold i relation til den socialfaglige tilgang, at flere af
fagpersonerne har vanskeligt ved at konkretisere den faglige referenceramme til pædagogiske
strategier i relation til den enkelte borger.
Borgerens inddragelse i opfølgning på voldsepisoderne viser sig at være sjælden i de auditerede
cases. Endvidere understreges vigtigheden af en generel systematisk inddragelse af borgeren. Det
vurderes væsentligt i en forebyggelsessammenhæng, at borgeren inddrages i sin egen
mestringsplan med henblik på at identificere, hvad der påvirker borgerens stressbelastningsniveau i
negativ retning og hvilke tegn, der er på, at borgeren er i risiko for at gå i affekt. Herudover er det
vigtigt at følge op i forhold til de borgere, der har overværet voldsepisoden, idet de kan være
påvirkede af episoden.
I relation til magtanvendelser konkluderes det, at det er væsentligt at følge op på disse
sammen med borgeren, både i en forebyggelsesmæssig sammenhæng, men også fordi det
vurderes, at der er mulighed for retraumatisering i forbindelse med magtanvendelser.
Det kan konkluderes, at de fysiske rammer har spillet en væsentlig rolle for voldsepisodernes
udvikling. Flere af tilbuddenes rammer er bygninger, som viser sig uhensigtsmæssige til at rumme
komplekse målgrupper. Det beskrives som et dilemma, at langt de fleste borgere på danske
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0046.png
botilbud og forsorgshjem ikke er udadreagerende, og at der skal være en balance imellem
sikkerhedsarbejdet og den socialfaglige tilgang.
En vigtig lære heraf er, at det er centralt at kunne identificere, hvornår der er tale om risiko for vold
og udadreagerende adfærd. Der lægges vægt på i relation til arbejdsmiljøet og udviklingen af
fagligheden, at ledelsen har en vigtig rolle at spille i forhold til at skabe en kultur, hvor der tales
systematisk og åbent om arbejdsmiljø, sikkerhed og faglighed. (Defactum, 2016)
Med venlig hilsen
Bedre Psykiatri
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0047.png
HØRINGSSVAR
24-01-2017
Ida Agnete Dalsjö
Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område (Udvidelse af
reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved
væsentlig fare for andre eller særligt truende eller chikane-
rende adfærd).
Børne- og Socialministeriets udkast til lov om ændring af lov om social ser-
vice og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har
været sendt i høring hos regionerne, og Danske Regioner har udarbejdet et
samlet svar på baggrund af deres bemærkninger.
Bemærkninger i dette høringssvar tager udgangspunkt i følgende overord-
nede betragtninger:
Danske Regioner finder, at lovforslaget er et godt initiativ, der kan
komme såvel beboere som medarbejdere til gavn på de sociale botil-
bud, hvor beboere med særligt truende eller chikanerende og nogle
gange voldelig adfærd, har ophold.
Det er meget hensigtsmæssigt, at det fremadrettet bliver muligt - for
en meget begrænset målgruppe - at tvangsflytte en borger til et andet
tilbud, hvis borger er farlig over for andre end sig selv. Dette har væ-
ret en mangel i § 129 i serviceloven.
Forslaget balancerer efter Danske Regioners vurdering fint mellem
hensynet til den konkrete borgers retssikkerhed og de øvrige beboe-
res og medarbejders tryghed og ret til et sikkert arbejdsmiljø eller et
sikkert hjemmeliv. (Her henvises konkret til de 5 sidste afsnit på
side 14 og de første 2 afsnit side 15.)
Overordnet set efterlyser Danske Regioner dog muligheden for at
flytte beboere til de nye specialpsykiatriske afdelinger som etableres
efter psykiatriloven, såfremt borgeren opfylder visitation hertil.
Sundhedsministeriet har sendt en ændring i psykiatriloven i høring.
Som det fremgår af dette lovforslag, kan optagelse i særlige botilbud
Tel. 25344040
E-mail: [email protected]
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
uden samtykke alene ske til botilbud efter servicelovens §§ 107 og
108.
Det var Danske Regioners opfattelse, at hovedpointen med lov-
forslaget var, at det ville blive muligt at flytte en borger til de nye
specialpsykiatriske afdelinger. Det fremgår ligeledes af
Delaftalen
om udmøntning af satspuljen for 2017-2020: Handlingsplan til fore-
byggelse af vold på botilbud,
at der skal ske en justering af reglerne
for flytning af borgere med psykiske lidelser uden samtykke, så det
bliver muligt at flytte en borger fra et botilbud uden dennes sam-
tykke, såfremt vedkommende er til fare for andre eller udviser sær-
ligt truende eller chikanerende adfærd.
Det er derfor centralt for Danske Regioner, at denne hjemmel indar-
bejdes i lovforslaget.
Danske Regioner påpeger, at målgruppen er meget afgrænset, da
blandt andet udviklingshæmmede og demente ikke er omfattet.
Dette bevirker, at der stadig er en målgruppe ude på boformer m.v.,
der kan være farlige for personalet og medbeboere, men ikke for
dem selv, hvorfor der ikke vil kunne iværksættes en tvangsflytning
for disse, med mindre de kan give (informeret) samtykke, hvad de
ofte ikke kan. Denne problemstilling bør borgerne være opmærksom
på.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Statsforvaltningen
skal træffe afgørelse senest 2 uger efter modtagelsen af kommunal-
bestyrelsens indstilling. Det bemærkes i den forbindelse, at en klage
over Statsforvaltningens afgørelse til Ankestyrelsen har opsættende
virkning. Der er desuden ingen frist for Ankestyrelsens behandling af
sagen. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis der fastsættes en frist for
Ankestyrelsens behandling af sagen.
Danske Regioner er opmærksom på, at en flytning uden samtykke har
en omfattende og indgribende karakter, men finder, at kravet om op-
sættende virkning kan forspilde formålet med reglerne, da bestem-
melsen netop beskriver, at det pga. borgerens farlighed samt truende
og chikanerende adfærd er "uforsvarligt for øvrige beboere og perso-
nalets sikkerhed ikke at sørge for flytning" jf. § 129 a, stk. 1, nr. 2.
Danske Regioner finder ikke, at bestemmelsen i retssikkerhedslovens
§ 72, stk. 5, 2. pkt., hvorefter der kan ske ophævelse af den opsæt-
tende virkning, kan "gribe" disse situationer, da det er et krav, at alle
klageberettigede samtykker heri.
Side 2
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0049.png
Side 3
Derfor anbefaler Danske Regioner, at der indføres hjemmel til, at en
klage kan miste dens opsættende virkning, såfremt der er særlige
grunde hertil, og at Statsforvaltningen træffer afgørelse herom samti-
dig med afgørelsen om optagelse i botilbud uden samtykke. Alterna-
tivt kan det foreslås, at der indføres en bestemmelse om hastebehand-
ling af klager, der indbringes for Ankestyrelsen.
Endvidere bør det overvejes om der i regi af Statsforvaltningen, årligt
skal udarbejdes overblik over antallet af ansøgninger om flytninger,
for dermed at kunne følge udviklingen på området.
Vdr. tidligere botilbud efter servicelovens 107/108
Det fremgår især af forarbejderne, at det mulige boligvalg ved tvangs-
flytning efter 129 a kun omfatter flytning til 107 eller 108 tilbud efter
serviceloven, da der til disse boliger ikke er tilknyttet lejekontrakt
(fordi der ikke altid bliver udpeget en værge, der kan underskrive,
hvis borger modsætter sig flytningen, men egentligt godt kan sam-
tykke). Der står dog ikke noget sted, at en tvangsflytning betyder, at
en kommune kan opsige tidligere botilbud. Det ligger nok implicit i,
at når der efter en tvangsbeslutning truffet af statsforvaltningen gives
nyt § 108 tilbud, så kan kommunen ophæve tidligere bevilling om
108 tilbud et andet sted, da der nu ikke længere er behov for dette
tidligere § 108 tilbud. Det samme må gøre sig gældende i forhold til
§ 107. Herefter må borger vel have mistet råderetten over tidligere
bolig i tidligere tilbud. Opmærksomheden henledes dog på, at reg-
lerne om boligkontrakter iht. serviceloven § 111 stk. 2 med tilknyttet
bekendtgørelse, har indsat en opsigelsesfrist over for borger. Der ses
ikke med dette forslag ændring af indholdet i serviceloven § 111 stk.
2. Danske Regioner påpeger, om der bør ændres i denne samtidigt
med dette lovforslag?
Tidligere botilbud efter almenboligloven /evt. andre konstruktioner
med ”lejekontrakt”
Hvad kan en kommune/andre gøre i forhold til opsigelse af et botil-
bud, hvor selve boligen er lejet af borger med lejekontrakt – eksem-
pelvis en almen bolig i et botilbud for beboere med psykiatriske li-
delser?
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
Hvis kommunen opsiger borgers lejekontrakt i det hidtidige tilbud –
bevarer borgeren vel råderetten over boligen, indtil engang at lejelov-
givningen evt. kan anvendes til opsigelse. (Evt. fordi vedkommende
ikke kan betale, da retten til boligtilskud bortfalder, når borger ikke
bebor lejemålet). Da der samtidig står anført i forarbejderne, at der
for borgere der selv kan samtykke i en flytning, men modsætter sig
(hvorfor det er en tvangsflytning) ikke anses nødvendigt at en værge
bliver udpeget – så er der ingen der kan opsige lejekontrakten, hvis
borger ikke vil. Herved kan en bolig stå tom længe i et botilbud, hvor-
til der er tilknyttet en takst (for personaledel m.v. – uanset om ved-
kommende ikke bor der indgår ”pladsen” i beregningsgrundlaget for
normeringen), som en handlekommune vel må være forpligtiget til at
afholde udgiften til, da driftsherren ikke kan ”sælge” pladsen til en
anden borger, så længe hidtidige borger har råderetten over boligen.
Side 4
Værgemål:
Danske Regioner finder det uklart, hvornår der er brug for, at en
værge bliver beskikket. I lovforslaget står, at det antages, at det sjæl-
dent vil være tilfældet, hvorfor tvangssagen ikke skal afvente, at der
beskikkes en værge. Men samtidig fremgår det i de generelle kom-
mentarer, at skal der bruges en værge, så medvirker værgen til flyt-
ningen.
Hvis borger kan samtykke i flytningen, står det anført, at så findes
beskikkelse af en værge ikke nødvendig. Modsat må man antage, at
kan borger ikke samtykke, så skal der udpeges en værge forud for
tvangsbeslutningen om flytning. Det tager lang tid at få bevilget en
værge, der så også skal der tages stilling til frit valg forud for tvangs-
flyttebeslutningen, med mindre den kommende bekendtgørelse fast-
slår at frit valg ikke gælder i forhold til flytninger efter § 129 a.
Selvom frit valg ikke bliver gældende for disse flytninger, vil det tids-
mæssigt blive en udfordring med flyttesager grundet farlighed iht. §
129 a, da sagsbehandlingstiden for værgemål ikke er lovfastsat, og
derfor helt afhængig af statsforvaltningens ressourcer på området.
Danske regioner efterspørger derfor, hvornår det bliver afdækket,
hvorvidt der er behov for et værgemål?
Er det statsforvaltningen, når de vurderer flyttesagen, som de kun har
maksimalt 14 dage til. Og finder Statsforfatningen, der skal være en
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0051.png
værge, skal de så hjemsende sagen igen til kommunen, der så må af-
vente værgebeskikkelsen, før sagen igen kan sendes til statsforfatnin-
gens kontor for tvangsflytninger?
Side 5
Specifikke bemærkninger til afsnit i publikationen
Vedr. § 1
(Nr. 1 i lovforslaget)
Retten til frit valg.
Dette spørgsmål fastsættes i en bekendtgørelse. Det fremgår endvidere af
kommentarerne, at det antages at borgere ikke skal have frit valg, hvis de skal
flyttes efter § 129 a.
Det er et rimeligt stort indgreb i selvbestemmelsesretten at få frataget frit valg
muligheden, hvorfor hjemlen til at undtage retten bør fremgå direkte af loven
(ser serviceloven).
(Nr. 3 i lovforslaget)
Særligt vedrørende trusler:
Trusler der aldrig medfører voldelige handlinger, kan ikke begrunde en
tvangsflytning efter § 129 a, da det vel ikke kan konkluderes, at alvoren af
truslen er nærliggende, når borger aldrig har udøvet vold, men kun truet her-
med. Men truslerne kan stadig være til væsentlig gene for de øvrige beboere
og personale. Hvornår er det bevist, at en borger der udviser meget truende
adfærd, er til så stor gene for personale og øvrige medboere, at en tvangsflyt-
ning efter 129 a kan finde sted. Det er svært af få svar på i kommentarerne.
Særligt vedrørende sindslidelse:
Der er forsøgt at beskrive nogle adfærdsmønstre der karakteriserer målgrup-
pen for 129 a. Men begrebet sindslidelse kan ikke nødvendigvis hæftes op på
en diagnose, står også anført. Hvordan skal en læge/psykiater så vurdere,
hvorvidt vedkommende er sindslidende (dokumentation for at vedkommende
tilhører målgruppen). Eller er definitionen bredere end de egentlige sindsli-
dende, hvorfor målgruppen evt. også vil omfatte de personlighedsforstyrrede
m.v., der ikke har en psykiatrisk diagnose, men udviser voldelig adfærd?
Særligt vedrørende vurderingen af farligheden/ koblet med ny lov om æn-
dring af psykiatriloven, hvor der indføres en ny institutionstype:
Det står anført i kommentarerne, at risikoen for at vedkommende udsætter
andre for fare skal være reel, aktuel m.v. Aktualiteten betyder, at vurderinger
i forhold til målgruppen for tvangsflytning jf. 129 a først kan foretages, kort
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0052.png
tid før tvangsbeslutningen skal udmøntes. Det vil derfor sige, at når en bor-
ger ”visiteres” til en socialpsykiatrisk specialafdeling efter psykiatriloven ny
§ 1 a, grundet farlighed, så kan man ikke ved indskrivningen på denne afde-
ling samtidig træffe en tvangsbeslutning om, hvor borger skal bo efter endt
ophold på dette socialpsykiatriske specialtilbud.
Indtil udskrivningstidspunktet fra de nye socialpsykiatriske specialtilbud, har
borger derfor ret til at bevare sin hidtidige bolig i sit tidligere botilbud (hvor
han evt. har udøvet vold). Det er først muligt, at vurdere om borgeren er om-
fattet af § 129 a, når borger står til udskrivning fra det special- socialpsykia-
triske tilbud.
Danske Regioner gør derfor særskilt opmærksom på, at fremsættelse af lov-
forslaget vedrørende ændring af serviceloven – ny § 129 a, ikke giver perso-
nale/eller de øvrige beboere, sikkerhed for at beboeren ikke vender tilbage
efter endt ophold, hvis borgeren har udøvet vold og lign. og derfor bliver
indlagt på psykiatrisk sygehus i varetægtssurrogat eller eksempelvis får op-
hold på en special- socialpsykiatrisk afdeling efter psykiatriloven § 1 a.
Side 6
§ 129 a,
stk. 1 nr. 1:
Den pågældende er til væsentlig fare for eller udviser særligt
truende eller chikanerende adfærd over for øvrige beboere eller personale.
Kommentar:
Det er væsentlig af hensyn til borgerens retssikkerhed at få suppleret rele-
vante vejledninger i forhold til definition af ”udviser særligt truende eller
chikanerende adfærd”.
I ”bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” (side 14 – 15) er en
udmærket udlægning af, hvordan særligt truende og chikanerende adfærd
kan forstås. Det skal sikres, at dette bringes ind i eksisterende vejledninger.
Stk. 3:
Stk. 3. Indstillingen efter § 129 a skal indeholde en redegørelse for…:
Bør det ikke være stk. 2 i den nye § 129 a, frem for stk. 3?
Med venlig hilsen
Ida Agnete Dalsjö
Konsulent
Center for Sundhed og Sociale indsatser
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0053.png
Til:
Cc:
Christina Skytte Christensen ([email protected])
=?utf-8?Q?'reml@ (sim.dk'?= [email protected]), Helle Haxgart ([email protected]), Torben Sørensen
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Rie Thoustrup Sørensen
([email protected])
Fra:
Direktion ([email protected])
Titel:
VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område
Sendt:
23-01-2017 08:47:38
Bilag:
Høringsbrev (LF om flytteregler).docx; Høringsliste (LF om flytteregler).docx; Udkast til lovforslag om udvidelse af
reglerne om optagelse i særlige bo....docx; smime.p7s;
Til Børne- og Socialministeriet
Under henvisning til mail af 22. december 2016 (Sagsnr.: 2016-8170), har Statsforvaltningen i anledning af det i høring
udsendte forslag til ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væsentligt fare for andre eller særligt truende
eller chikanerende adfærd) følgende bemærkninger:
Det fremgår af forslaget, at flytning efter forslagets § 129a alene skal kunne ske til botilbud omfattet af servicelovens §§
107 og 108. En flytning til sådanne tilbud vil ikke kræve en værges medvirken i form af underskrift på lejekontrakt m.v.
Generelt opstår behovet for en værge i forbindelse med flytning, fordi der skal træffes juridiske beslutninger om typisk
underskrift på lejekontrakt i den nye bolig og stillingtagen til evt. salg af den tidligere bolig samt indbo. Da flytning efter §
129a ikke skaber behov for underskrift på lejekontrakten i det nye botilbud, og der formentlig i disse tilfælde oftest vil
blive tale om flytning fra et botilbud til et andet, vil der i forbindelse med flytningen formentlig sjældent være juridiske
beslutninger, som kræver en værges medvirken, hvorfor der ikke er behov for et værgemål. Statsforvaltningen har
endvidere tidligere tilkendegivet, at såfremt den pågældende modsætter sig flytning uden at mangle evnen til at give et
informeret samtykke, vil der typisk ikke være grundlag for værgebeskikkelse.
På den baggrund foreslår Statsforvaltningen, at kommunalbestyrelsen, når den indstiller til flytning efter § 129a, ikke
automatisk skal anmode Statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven, hvis den pågældende ikke
allerede har en værge, idet der i langt de fleste tilfælde enten ikke vil være behov for værgemål, da der ikke er opgaver
værgen skal varetage i forbindelse med flytningen, eller der vil ikke være grundlag for værgemål, fordi den pågældende
ikke er omfattet af personkredsen i værgemålslovens § 5.
Det tilføjes, at såfremt der i det konkrete tilfælde vurderes at være et behov for værgemål, vil kommunen under alle
omstændigheder kunne fremsætte begæring herom i medfør af værgemålslovens § 16, stk. 1, nr. 4.
Derudover bemærkes, at udkastets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3, på side 8 nu indeholder en god beskrivelse af
forholdet mellem magtanvendelsessagerne og værgemålssagerne, som det er betydningsfuldt at have med, såfremt der
ikke er ønske om at gå skridtet fuldt ved helt at udtage den automatiske fremsættelse af begæring om værgemål i disse
sager, jf. ovenfor.
Spørgsmål til bemærkningerne kan rettes til kontorchef Rie Thoustrup Sørensen på telefon 72 56 88 78 eller 91 33 46 67.
Med venlig hilsen
Rikke Hinrichsen
direktionsassistent
Statsforvaltningen
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 72 56 70 00
Direkte telefon: 72 56 79 77
Mail:
[email protected]
Web:
www.statsforvaltningen.dk
Fra:
Lovekspeditionen [mailto:[email protected]]
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0054.png
Sendt:
22. december 2016 10:10
Til:
Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET
Cc:
Christina Skytte Christensen; Elsebeth Jensen
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518,
E-mail
[email protected]
J.nr. 2016 - 8170
Dato 22.12.2016
Til de på høringslisten nævnte parter
Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0055.png
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att:
[email protected]
Kopi til:
[email protected]
20. januar 2017
Høringsvar vedr forslag til lov om ændring af lov om social service og lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område
Generelle bemærkninger til lovforslag
Selveje Danmark finder, med udgangspunkt i det almindelige hensyn til retssikkerhed og
selvbestemmelsesret, at bekymrende at der indføres regler, der medfører, at en borger kan flyttes
uden samtykke. På den ande side anerkender Selveje Danmark også vigtigheden af at sikre
medarbejdernes og de øvrige beboeres sikkerhed.
Selveje Danmark ser det derfor som helt nødvendigt for at sikre borgerens retssikkerhed, at der
etableres en sagsbehandlingsprocedure, klageadgang og adgang til domstolsprøvelse, sådan som der
også lægges op til i bemærkningerne til lovforslaget.
Specifikke bemærkninger til lovforslag
§129 a Vedrørende afgrænsing af personkredsen for bestemmelsen
Det er vigtigt, at der ikke opstår tvivl om personkredsen. Af lovforslaget fremgår det, at forslaget
omfatter: ”person(er)
med en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne som følge af en
sindslidelse”,
men bemærkningerne til forslaget udvider personkredsen betragteligt med følgende
beskrivelse: ”Ved
sindslidelse forstås forstyrrelser og forandring i tankegang, følelser og
adfærdsmønstre, der kan medføre en nedsættelse af den psykiske funktionsevne og, at den
pågældende har vanskelligt ved at handle fornuftsmæssigt eller overskue konsekvenserne af sine
handlinger både i forhold til andre og for sig selv. Sindslidelse kan forstås som en psykiatrisk
diagnose,
men er ikke begrænset hertil.”
(s.13 min fremhævelse)
Selveje Danmark er enig i, at målgruppen ikke skal afgrænses alene til personer med en psykiatrisk
diagnose. Beboere på botilbud har ikke alle en diagnose i bagagen, når de flytter ind. Vi kender
eksempler på personer med f.eks. en organisk hjerneskade eller andre frontallap-skader, der kunne
blive omfattet af bestemmelsen.
1
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0056.png
Selvom der er en bred definition af sindslidelse i bemærkningerne, vil Selveje Danmark foreslå, at det
også i selve lovteksten præciseres, at personkredsen også omfatter personer, der udelukkende har en
psykisk funktionedsættelse men ikke en sindslidelse.
Selveje Danmark foreslår derfor, at lovteksten i § 129A formuleres således: ”(…)
at en person med en
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne som følge af en sindslidelse,
der modsætter sig
flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, i særlige tilfælde skal optages i et
bestemt botilbud efter denne lovs §§ 107 og 108 (…)”.
Selveje Danmark finder det i øvrigt positivt, at initiativet til en proces, der kan føre til anvendelsen af §
129A, udspringer af en socialfaglig vurdering. Det er et vigtigt signal til de medarbejdere, der i det
daglige arbejde er i den direkte kontakt med de personer, som lovforslaget omfatter jf.
Bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser
s. 13.
Afsluttende bemærkninger
Selveje Danmark har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Kåre Skarsholm
Politisk konsulent, Selveje Danmark
Mail:
[email protected]
Mobil: 41 87 08 04
2
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0057.png
Københavns Byret
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Præsidenten
Domhuset,
Nytorv
25
1450 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR21 659509
administration.kbhdomsto1.dk
J. nr. 9099.2016.89
Den
12. januar 2017
Ved en mail af 22. december 2016 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærknin
ger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om rets
sikkerhed og administration på det sociale område.
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at udkastet ikke giver anled
ning til at fremkomme med bemærkninger.
Der henvises til J.nr. 2016-8170.
Med
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0058.png
DEN DANSKE
DOMMERFORENING
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanel 22
1060 København K
Dato. 4. januar 2017
Sendt pr mail til chcsim.dl med kopi til remltWsim.dk.
Børne- og Socialministeriet har ved mail af 22. december2016 (sagsnr.20 16-8170) anmodet
Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af lov
om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
I den anledning skal jeg meddele, at forslaget ikice giver Dommerforeningen anledning til at
fremkomme med bemærkninger.
Mikael Sjöberg, formand, østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K,
tlf. 99686501/21 66 1849 [email protected]
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0059.png
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0060.png
Østre Landsret
Præsidenten
Den
J.nr.
40A-ØL-94-l 6
mit:
cr
23DEC. 2016
Børne- og Socialministeriet
Sendt pr. mail til [email protected] og [email protected]
Børne- og Socialministeriet har ved brev af 22. december 2016 (Sagsnr. 2016-8170) anmodet om
eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
service og lov om retsslldcerhed og administration på det sociale område.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig ijilgen
-—— .-.
7_ /
cc—
7/
0
Sent Carlsen
El
Bredgade 59, 1260 Kobenhavn K.
Tlf. 99 6 62 00
Hjemmeside: wwwoestrelandsretdk
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0061.png
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 9132 5611
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 16/03469-3
Att. Christina S. Christensen
[email protected] med kopi til [email protected]
HØRING OM UDKAST TIL LOVFORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE MV.
(UDVIDELSE AF REGLERNE OM OPTAGELSE I
SÆRLIGE BOTILBUD UDEN SAMTYKKE)
Børne- og Socialministeriet har ved e-mail af 22. december 2016
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om social
service mv. (udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden
samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller
chikanerende adfærd).
25. JANUAR 2017
Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet.
SAMMENFATNING/RESUMÉ
Der er risiko for, at gennemførelsen af nærværende bestemmelser i
konkrete tilfælde vil kunne indebære krænkelser af den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 om retten til respekt
for
privatlivet, familielivet og hjemmet
og EMRK artikel 1, 1.
Tillægsprotokol, om ejendomsretten. Dette skyldes at reglerne, som de
er foreslået, ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at tvangsflytningen
er et indgreb i borgerens eksisterende bolig og familieliv.
Gennemførelsen af nærværende lovforslag indebærer endvidere en
risiko for krænkelse af Danmarks forpligtelser under FN’s
Handicapkonventions artikel 19 om retten til et selvstændigt liv, fordi
personen der skal tvangsflyttes ikke sikres nogen indflydelse på, hvor
vedkommende bliver placeret.
Endelig anbefaler instituttet, at det overvejes nøje, om indførelsen af en
særlig hjemmel til tvangsflytning og tvangsoptagelse i et bestemt
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
botilbud, rettet mod personer med handicap, udgør diskrimination på
grund handicap i strid med FN’s Handicapkonventions artikel 5 og EMRK
artikel 14, sammenholdt med artikel 8 og artikel 1 i 1. Tillægsprotokol.
UDKASTETS FORMÅL OG INDHOLD
Udkastet har til formål at forebygge vold og trusler og højne
sikkerheden for medarbejdere og beboere på botilbud.
Udkastet indeholder et forslag om udvidelse af reglerne om optagelse i
særlige botilbud. Det foreslås, at den eksisterende mulighed i
serviceloven, hvorefter der kan ske optagelse uden samtykke
(tvangsflytning) af hensyn til borgerens behov for behandling eller
støtte, suppleres til også at omfatte tilfælde, hvor tvangsflytningen sker
af hensyn til de øvrige beboere eller personale, hvis borgeren udgør en
væsentlig fare eller udviser truende eller chikanøs adfærd.
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Da lovforslaget er rettet mod personer med betydeligt og varigt nedsat
psykisk funktionsevne på grund af sindssygdom, så vil personkredsen,
der bliver omfattet af udkastet være kendetegnet ved at have et
handicap og dermed være omfattet af handicapkonventionen.
Handicapkonventionen forpligter de kontraherende stater til at fremme
ligebehandling, selvbestemmelse og retten til at leve et selvstændigt liv
for personer med handicap.
Det følger således af Handicapkonventionens
artikel 19, stk. 1, bogstav a, at konventionen forpligter medlemsstaterne til
at sikre, at personer med handicap ”har mulighed for at vælge deres
bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er
forpligtet til leve i en bestemt boform”.
Endvidere beskytter FN’s Handicapkonvention retten til hjemmet og
familien i artikel 23. Ifølge denne bestemmelse skal de kontraherende
stater træffe effektive og passende foranstaltninger for at afskaffe
diskrimination af personer med handicap i forhold vedrørende hjemmet og
familien.
FN’s Handicapkonvention forpligter endvidere til, at de kontraherende
stater bestræber sig på at afskaffe tvang og andre begrænsninger i den
personlige integritet. Det følger således af artikel 17, at personer med
handicap har ret til respekt for deres fysiske og psykiske integritet på lige
fod med andre. FN’s Handicapkonvention artikel 5 forbyder diskrimination
på grund af handicap og forpligter staterne til at træffe alle nødvendige
foranstaltninger til at afskaffe diskrimination.
2/6
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
EMRK artikel 8 beskytter mod indgreb i privatlivet, familielivet og
hjemmet. Endvidere beskytter EMRK artikel 1, 1. Tillægsprotokol retten til
ejendomsret, som tillige beskytter mod indgreb, som resulterer i
fortabelse af en persons lejebolig, jf. Mellacher og andre mod Østrig af 19.
december 1989. Det forhold, at indgreb i selvbestemmelsen, den
personlige integritet, hjemmet og familielivet er beskyttet i
menneskeretten betyder, at indgrebene skal være proportionale og
nødvendige.
Des mere indgribende tiltag, der er tale om, i des højere grad skal det
kunne dokumenteres, at indgrebet ikke kunne erstattes af behandling og
omsorg. Dette princip er blandt andet udtrykt i dansk ret i psykiatrilovens §
2, stk. 2. Det er også udtrykt i FN’s Handicapkonventions artikel 14, stk. 1,
litra b, hvorefter eksistensen af et handicap aldrig kan berettige til
frihedsberøvelse. Med andre ord skal myndighederne tage passende
foranstaltninger i form af behandling og omsorg, så frihedsberøvelse af
f.eks. psykisk syge personer kun i helt særlige tilfælde bliver nødvendigt.
Endelig følger det af EMRK artikel 14, sammenholdt med artikel 8 og
artikel 1 i 1. Tillægsprotokol, at det er forbudt, at diskriminere på grund
af handicap. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i den
skelsættende dom Guberina mod Kroatien afsagt den 22. marts 2016.
Domstolen fastslog, at handicap er en såkaldt stærk
diskriminationsgrund ligesom køn og race. Det betyder, at der skal
”very weighty reasons” til for at kunne retfærdiggøre
forskelsbehandling.
Det er også klart, at både medbeboere og personale har ret til effektiv
beskyttelse mod overgreb og farlige arbejdsvilkår. Medbeboeres ret til
beskyttelse mod overgreb er blandt andet beskyttet i FN’s
Handicapkonventions artikel 16 om beskyttelse mod vold og overgreb.
INSTITUTTETS BEMÆRKN INGER
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Instituttet bemærker, at Børne- og Socialministeriet ikke ses at have gjort
sig nogen overvejelser om, hvorvidt lovforslaget er i overensstemmelse
med menneskeretten, hvilket er stærkt problematisk i lyset af de alvorlige
indgreb, der er tale om.
Instituttet mener helt overordnet, at der er behov for en nøje granskning
af i hvilket omfang den foreslåede udvidelse af adgangen til udøve tvang
3/6
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
kunne undgås med tilførslen af yderligere ressourcer, efteruddannelse af
personale, ordentlig fysiske rammer i eksisterende botilbud og i
psykiatrien.
Indførelsen af denne lempeligere adgang til at tvangsflytte personer, som
lider af psykisk sygdom, fra deres eksisterende bolig og tvangsoptage dem i
et bestemt botilbud udgør endvidere forskelsbehandling på grund af
handicap. Det bør således overvejes nøje, om denne forskelsbehandling er
saglig og nødvendig, hvilket ikke ses at være sket i bemærkningerne til
lovforslaget.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det undersøges
nærmere i hvilket omfang mere tvang over for psykisk syge
personer kunne undgås ved iværksættelsen af andre tiltag,
herunder tilførelsen af yderligere ressourcer.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det overvejes nøje,
om indførelsen af denne lempeligere adgang til tvangsflytninger af
psykisk syge personer udgør ulovlig diskrimination på grund af
handicap.
FLYTNINGEN FRA DEN EKSISTERENDE BOLIG – ET INDGREB I
PRIVATLIVET OG FAMILIELIVET
Med udkastets § 129a vil personer, der bor i en ordinær bolig eksempelvis
en almen lejebolig, kunne tvangsflyttes fra lejemålet af hensyn til
ejendommens øvrige beboere eller personalet, der kommer i hjemmet.
Der er ikke i bemærkningerne til udkastet gjort nogen overvejelser om,
hvad der skal ske med den eksisterende bolig. Også personer der ikke
allerede er indskrevet i et botilbud, men eksempelvis bor i en almen bolig
eller en anden almindelig boform, vil med den nuværende formulering
være omfattet af personkredsen, der kan tvangsflyttes.
Det er Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at det tvivlsomt, om
der er grundlag for at supplere de regler, som allerede er gældende på
boligmarkedet generelt med en øget adgang til at tvangsflytte personer
med psykiske lidelser på grund af en voldelig eller truende adfærd.
Såfremt eksempelvis en psykisk syg lejer af en almenbolig, herunder en
almen ældre eller handicapbolig, er til gene for de øvrige beboere, så bør
bedømmelsen heraf kunne ske efter de almindelige regler i almenlejeloven
om ophævelse af lejemål.
4/6
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
Der er ikke nærmere i udkastet redegjort for, hvorfor de almindelige regler
for ophævelse af lejemål eller udsættelse af ejerlejligheder ikke er
tilstrækkelige til at imødekomme hensynet til at varetage de øvrige
beboeres rettigheder.
Der er endvidere heller ikke redegjort for, om der ved foretagelsen af en
tvangsflytning fra en bolig skal tages hensyn til borgerens ret til familieliv
med f.eks. familiemedlemmer, som han eller hun bor sammen med eller
som bor i nærheden.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der ikke indføres
hjemmel til at tvangsflytte borgere, der ikke er bosat i et botilbud,
når flytningen ikke sker af hensyn til borgeren selv.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres, at
der i hvert enkelt tilfælde skal tages hensyn til borgerens og denne
families ret til respekt for familielivet.
FLYTNING TIL ET BESTEMT BOTILBUD – ET INDGREB I DEN
PERSONLIGE FRIHED OG SELVBESTEMMELSESRET
Som nævnt følger det af FN’s Handicapkonventions artikel 19, stk. 1, at
personer med handicap som udgangspunkt har ret til frit valg af bolig på
lige fod med personer uden handicap.
Efter de danske regler vedrørende varige botilbud (§ 108 i serviceloven) og
almene ældre og handicapboliger er udgangspunktet også frit valg af bolig.
Udkastet lægger op til, at borgeren, der har været truende eller voldelig,
skal tvangsoptages på et bestemt botilbud. Dermed fratages personen det
frie valg på baggrund af hensynet til at undgå vold og utryghed i den bolig
eller det botilbud, hvor personen hidtil har boet.
Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at hensynet til de
øvrige beboere og eventuelle personale ikke kan begrunde, at den
tvangsflyttede person mister retten til frit valg.
Hertil kommer, at det er forudsat i bemærkningerne i udkastet, at der ikke
vil kunne ske flytning til botilbud efter lov om almene boliger. Dette er
begrundet med, at flytning til et botilbud efter almenboligloven ”kræver at
borgeren eller dennes værge kan gennemføre flytningen, eksempelvis i
form af en underskrift på en lejekontrakt”, jf. de almindelige
bemærkninger punkt 2.3.
5/6
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
Da flere og flere botilbud oprettes efter reglerne i almenboliglovens § 105
og dermed vil være undtaget fra at kunne anvises borgere, der
tvangsflyttes efter den foreslåede § 129a, så vil dette i sig selv indebære en
væsentlig indskrænkning af de tilbud, som det er muligt at tilbyde. Dermed
kan den tvangsflyttede borgers mulighed for indflydelse på valget af
botilbud blive unødvendigt lille.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det sikres, at også
personer, der i kraft af de nye regler vil kunne tvangsflyttes, sikres
et frit valg af bolig i videst mulige omfang, herunder at disse
personer ikke afskæres fra en betydelig del af de offentlige botilbud
på grund af formelle krav om indgåelse af lejekontrakter eller
lignende.
Der henvises til Social og Indenrigsministeriets journalnummer 2016 -
8170.
Med venlig hilsen
Nikolaj Nielsen
TEAMLEDER
6/6
L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1751436_0067.png