Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 199 Bilag 1
Offentligt
1748297_0001.png
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0002.png
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0003.png
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0004.png
østre Landsret
Præsidenten
Den
J.nr. 40A-0L-24-17
mit:
cr
17 MAR. 2017
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Sendt pr mail til valgoim.dk
Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved brev af (Sagsnr. 2016-665) anmodet om eventuelle
bemærkninger til boring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om
kommunale og re
gionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Afskaffelse afvaigret
for udlændinge på tåLt ophold, udvisningsdomte og administrativt udviste udlændinge).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilseit—
-——
c//éz
Bredgade 59, 1260 Kobcnhavn K.
Tlf. 996X 6200
Hjemmeside: wwwoestrelandsretdk
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0005.png
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0006.png
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0007.png
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0008.png
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0009.png
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0010.png
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0011.png
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 9132 5761
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 17/00680-3
HØRING OVER AFSKAFFELSE AF VALGRET FOR
UDLÆNDINGE PÅ TÅLT OPHOLD, UDVISNINGSDØMTE
OG ADMINISTRATIVT UDVISTE UDLÆNDINGE
Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 13. marts 2017
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer
til Europa-Parlamentet (Afskaffelse af valgret for udlændinge på tålt
ophold, udvisningsdømte og administrativt udviste udlændinge).
Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.
SAMMENFATNING
Med udkastet ønsker ministeriet at afskaffe valgretten til kommunale
og regionale valg for udlændinge på tålt ophold (der ikke kan
hjemsendes på grund af forholdene i hjemlandet, f.eks. fordi de
risikerer at blive udsat for tortur), samt udvisningsdømte og
administrativt udviste udlændinge (som stadig afsoner dom eller
afventer hjemsendelse).
For udvisningsdømte eller administrativt udviste personer, der er
unionsborgere afskaffes med udkastet også valgretten til Europa-
Parlamentsvalg.
Efter gældende ret har disse persongrupper ret til at stemme (valgret),
såfremt de har haft fast bopæl i Danmark i 3 år og
–
for så vidt angår
valgret til Europa-Parlamentsvalg
–
er unionsborgere.
Ministeriet begrunder fratagelsen af valgretten med, at det virker
stødende, at disse personer har valgret, og at der ikke findes at være
demokratiske hensyn, der tilsiger, at personer, der ifølge ministeriet
ikke opholder sig lovligt i landet og hvis tilstedeværelse er uønsket, har
demokratisk indflydelse på kommunale og regionale valg samt Europa-
Parlamentsvalg i Danmark.
7. APRIL 2017
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0012.png
Instituttet bemærker, at udlændinge på tålt ophold (i modsætning til,
hvad ministeriet anfører) har lovligt ophold i Danmark.
Udkastet berører en lang række menneskeretlige forhold, der regulerer
spørgsmålet om valgret.
Ministeriet har imidlertid ikke behandlet disse regelsæt eller
spørgsmålet om udkastets forenelighed med reglerne.
Instituttet anbefaler, at ministeriet foretager en udførlig analyse af
adgangen til at begrænse valgretten som tiltænkt i udkastet i lyset
af Danmarks menneskeretlige forpligtelser efter international ret og
EU-ret.
MENNESKERETTEN
Retten til at stemme (valgretten) er nært forbundet med ytrings- og
forsamlingsfriheden og er en af de fundamentale politiske rettigheder
inden for menneskeretten.
1
Valgretten er sikret i en lang række internationale konventioner,
herunder blandt andet i artikel 25 i
FN’s ko ve tio o borgerlige og
politiske rettigheder fra 1966 (ICCPR), og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK), tillægsprotokol nr. 1, artikel 3.
Herudover følger valgretten for udlændinge af den europæisk
konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau af
1992, som blandt andet sikrer udlændinge med lovligt ophold valgret til
lokale valg.
2
Valgretten for unionsborgere er beskyttet i artikel 39 i Den Europæiske
Unions Charter (Chartret) og artikel 20 i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) (om valgret til Europa-Parlamentsvalg)
og Chartrets artikel 40 samt TEUF artikel 22 (om valgret til
kommunalvalg).
INTERNATIONALE KONVE NTIONER MV.
ICCPR sikrer i artikel 25, litra b, enhver borger
–
uden
forskelsbehandling og uden urimelige begrænsninger
–
ret til og
mulighed for blandt andet at stemme ved reelt gennemførte periodiske
valg på grundlag af almindelig og lige stemmeret og hemmelig
afstemning, der sikrer, at vælgernes vilje frit kommer til udtryk.
Konventionen overlader det
til stater e, at defi ere begrebet ”borger”.
1
Se f.eks. Tanase mod Moldova af 27. april 2010, sag nr. 7/8, pr. 154 og
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentar, Djøf
2011, s. 1298.
2
Se også FN’s ko ve tio o
afskaffelse af alle for er for
racediskrimination, artikel 5, litra c.
2/7
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0013.png
EMRK sikrer i protokol nr. 1, artikel 3 folket en ret til at stemme ved
valg. Staterne har en vis skønsmargin i vurderingen af, hvem der er
beskyttet af bestemmelsen.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har fastslået, at
retten til at stemme ved valg er et grundlæggende princip, og at
afvigelser fra dette princip risikerer at underminere den lovgivende
myndigheds demokratiske validitet og de love, den offentliggør.
3
Artikel 3 i tillægsprotokol 1 er ikke absolut. EMD har blandt andet
accepteret, at valgretten kan begrænses ved krav om bopæl, alder og
statsborgerskab. EMD har mere generelt fastslået, at staten nyder en
bred skønsmargin i forhold til at begrænse de rettigheder, der er
omfattet af bestemmelsen.
4
Frihedsberøvelse indebærer ikke i sig selv, at en person mister sine
rettigheder, herunder sine borgerlige og politiske rettigheder. I Hirst-
sagen fastslog EMD, at personer der afsoner deres straf, bevarer deres
rettigheder i henhold til konventionen, herunder retten til at stemme
ved valg. Begrænsningen af valgretten for personer, der er
frihedsberøvede, kan dog retfærdiggøres, i det omfang den forfølger et
legitimt formål og er proportional.
5
I Scoppola-sagen har EMD fastslået, at en lov, der fratager indsatte
deres valgret, ikke må anvendes generelt, automatisk eller vilkårligt.
6
Danmark har ratificeret den europæiske konvention om udlændinges
politiske deltagelse på lokalt niveau fra 1992, som indeholder regler om
valgret for udlændinge til kommunale og regionale valg.
Artikel 6 i konventionen sikrer enhver udlændinge valgret ved valg til
lokale myndigheder, forudsat at den pågældende opfylder samme
juridiske krav, som gælder for statsborgere, og har haft lovligt og
sædvanligt ophold i den pågældende stat i de seneste fem år forud for
valget.
Det fremgår af artikel
2, at udtrykket ”udlæ di ge”
omfatter personer,
som ikke er statsborgere i den pågældende stat, og som opholder sig
lovligt med fast bopæl på statens territorium.
Konventionens anvendelse kan alene begrænses i krigstid eller ved
anden almen krisesituation, jf. artikel 9.
Det følger desuden af Europarådets resolution nr. 1459 af 24. juni 2005,
punkt 5, at alle udlændinge, der har lovligt ophold i en af
medlemsstaterne, bør have ret til blandt andet at stemme ved valg,
3
4
Hirst mod Storbritannien af 6. oktober 2005 sag nr. 74025/01, pr. 61
Ibid. pr. 61
5
Ibid. pr. 68-69.
6
Scoppola mod Italien af 22. maj 2012, sag nr. 126/05, pr. 102
3/7
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0014.png
uanset deres nationalitet og etniske herkomst. Resolutionen fremhæver
særligt det forhold, at udlændinges liv er påvirket af de beslutninger,
som træffes på lokalt plan.
I resolutionens punkt 8 anføres desuden, at indsatte alene bør fratages
retten til at stemme ved valg, når de er dømt for forhold, der er i strid
med den demokratiske proces, herunder ved valgsvindel, ulovligt pres
af vælgere eller kandidater, deltagere i militærkup eller deltagere i
terroralteret aktiviteter.
EU-RETTEN
Unionsborgeres valgret til Europa -Parlamentsvalg
Valgretten til Europa-Parlamentsvalg er sikret for unionsborgere i TEUF
artikel 20 og Chartrets artikel 39.
Valgretten er nærmere reguleret i direktiv 93/109/EF som ændret ved
direktiv 2013/1/EU. Heri er der ikke hjemmel til at begrænse valgretten,
som tiltænkt med ministeriets udkast.
Valgretten kan begrænses i medfør af Chartrets artikel 52 jf. også TEUF
artikel 6,
og ka begræ ses i overe sste
else ed EMD’s praksis
efter artikel 3 i tillægsprotokol 1.
7
EU-Domstolen har taget stilling til spørgsmålet om udlændinges valgret
til Europa-Parlamentsvalg i en sag om en EU-borger, der var idømt en
frihedsstraf på 12 år for alvorlig kriminalitet, og som konsekvens heraf
var udelukket fra valgdeltagelse efter national ret.
8
EU-Domstolen fastslog, at Chartrets artikel 52, stk. 1, giver adgang til, at
der indføres begrænsninger i udøvelsen af valgretten efter artikel 39,
såfremt de er fastlagt i lovgivningen, respekterer disse rettigheders og
friheders væsentligste indhold, og at de under iagttagelse af
proportionalitetsprincippet er nødvendige og faktisk svarer til de mål af
almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for
beskyttelse af andres rettigheder og friheder.
9
Unionsborgers valgret til kommunale valg
Det følger af TEUF artikel 22 og Chartrets artikel 40, at enhver
unionsboger med bopæl i en medlemsstat, hvor vedkommende ikke er
statsborger, har valgret ved kommunale valg i medlemsstaten på
samme betingelser, som medlemsstatens borgere med de undtagelser,
der fremgår af Rådets direktivet 94/80/EF.
Jo as Christofferse : EU’s Charter o Gru dlægge de Rettigheder
med kommentarer, Djøf 2014, s. 356f.
8
EU-Domstolens dom i sag C-650/13 (Delvigne) af 6. oktober 2015
9
Ibid. pr. 46.
7
4/7
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0015.png
I direktivet, der sikrer en udmøntning af forbuddet mod
forskelsbehandling (TEUF artikel 18), er der ikke nogen direkte hjemmel
til at begrænse valgretten, som tiltænkt med udkastet.
En eventuel begrænsning skal i stedet vurderes i lyset af artikel 52, og
praksis om spørgsmålet fra EU-Domstolens samt EMD.
INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
Der er en lang række internationale og EU-retlige forpligtelser, der
regulerer spørgsmålet om valgret, og som har betydning for den
ændring, som ministeriet foreslår i udkastet.
Ministeriet har i bemærkningerne ikke redegjort for de
menneskeretlige forhold, som udkastet berører.
Instituttet finder dette særlig problematisk fordi en række af de
internationale og EU-retlige regelsæt ligger til grund for de gældende
regler, som ministeriet ønsker at ændre:
Den gældende regel om, at udlændinge kan stemme til kommunale og
regionale valg, hvis de har haft fast bopæl i landet i 3 år blev oprindeligt
begrundet med, at den blandt andet ville opfylde Danmarks
forpligtelser efter TEUF artikel 22 og direktiv 94/80/EF.
10
I en senere ændring af loven i 2012 blev der desuden henvist til den
europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt
niveau og resolution 1459 af 2005, som baggrund for bestemmelsen.
11
Ingen af disse regelsæt er behandlet i ministeriets udkast.
For så vidt angår valgret til Europa-Parlamentsvalg, er den gældende lov
en implementering af direktiv 93/109/EF.
12
Til trods for dette, er
hverken direktivet eller forpligtelserne i TEUF (og Chartret) nævnt i
ministeriets udkast.
Instituttet anbefaler, at ministeriet foretager en udførlig analyse af
adgangen til at begrænse valgretten som tiltænkt i udkastet i lyset
af Danmarks menneskeretlige forpligtelser efter international ret og
EU-ret.
Nedenfor opregnes nogle af de forhold, som ministeriet efter
instituttets vurdering må inddrage i spørgsmålet om udkastets
forenelighed med internationale forpligtelser og EU-retten.
10
L 150 af 18. januar 1995 om ændring af lov om kommunale valg
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv.
11
L 178 af 25. april 2012 om ændring af lov om udlændingeloven og lov
om kommunale og regionale valg.
12
Se de generelle bemærkninger til L 1086 af 22. december 1993
5/7
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0016.png
Disse forhold vedrører: 1) retsstillingen for udlændinge på tålt ophold
og 2) retsstillingen for udvisningsdømte og administrativt udviste under
afsoning, herunder når de er unionsborgere.
UDLÆNDINGE PÅ TÅLT OPHOLD
Såfremt udkastet vedtages i sin nuværende form, vil det indebære, at
udlændinge på tålt ophold, der ikke kan udsendes til deres hjemland, jf.
refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31, under hele deres
ophold i Danmark, vil være afskåret fra at stemme til kommunale og
regionale valg.
Instituttet bemærker, at udlændinge på tålt ophold har lovligt ophold i
Danmark.
13
Ministeriet angiver imidlertid fejlagtigt (udkastets s. 11), at udlændinge
på tålt ophold ikke har lovligt ophold i Danmark og foretager derfor ikke
en nærmere vurdering af, om valgretten kan begrænses i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, navnlig
artikel 6 i den europæiske konvention om udlændinges politiske
deltagelse på lokalt niveau, som sikrer udlændinge ret til at stemme ved
valg til lokale myndigheder.
Instituttet anser det for væsentligt, at ministeriet vurderer udkastets
forenelighed med konventionen.
Instituttet har tidligere anført
14
, at frihedsbegrænsninger og forhold og
vilkår, som udlændinge på tålt ophold er udsat for
–
kombineret med
den tidsmæssige udstrækning af frihedsbegrænsningen
–
kan være af
så indgribende karakter, at der ud fra en samlet vurdering reelt må
være tale om frihedsberøvelse efter artikel 5 i EMRK.
Som nævnt ovenfor er det klare udgangspunkt, at frihedsberøvede
personer bevarer deres rettigheder i henhold til EMRK, herunder deres
valgret. En fratagelse af valgretten må desuden ikke må ske generelt og
automatisk.
15
Ministeriet har ikke vurderet udkastets forenelighed i lyset heraf.
UDVISNINGSDØMTE OG A DMINISTRATIVT UDVIST E
Det fremgår af udkastet, at fratagelsen af valgretten for
udvisningsdømte og administrativt udviste sker med virkning fra
13
Se f.eks. L 69 af 19. december 2008 om ændring af udlændingeloven.
(Skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold, styrket kontrol med
overholdelse af påbud om at tage ophold på et bestemt
indkvarteringssted mv.).
14
Instituttets høringssvar af 28. oktober 2016 tilgængeligt her:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/taalt-ophold-kriminelle-udviste
15
Se EMD i Hirsch og Scoppola
6/7
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
tidspunktet for myndighedernes registrering af dom eller afgørelse om
udvisning.
Dette indebærer, at udlændinge fortaber deres ret til at stemme ved
kommunale og regionale valg allerede på det tidspunkt, hvor de er ved
at afsone deres straf. Man ønsker således at fratage adgangen til
demokratisk deltagelse for en persongruppe, der ikke kan udrejse fra
Danmark og som potentielt skal være i landet i en længerevarende
periode.
Dette forhold skal vurderes i lyset af EMD’s
praksis
om valgret,
herunder om og i hvilet omfang det er muligt generelt og automatisk at
begrænse valgretten under afsoning af længerevarende karakter.
For udvisningsdømte og administrativt udviste, der er unionsborgere,
gælder i medfør af EU-retten en adgang til valgret ved kommunale valg
og ved Europa-Parlamentsvalg. Begrænsninger heri kan alene ske hvis
de forfølger et legitimt formål og er proportionale, jf. Chartrets artikel
52.
Ministeriet har imidlertid ikke foretaget en vurdering heraf i udkastet.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2016-665.
Med venlig hilsen
Marya Akhtar Luckow
SPECIALKONSULENT
7/7
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0018.png
SOS mod Racisme
Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N.
[email protected]
www.sosmodracisme.dk
Til: Økonomi- og Indenrigsministeriet
[email protected]
8. april 2017
Hermed fremsendes SOS mod Racismes høringssvar til lovforslaget:
Lov om ændring af lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet
(Afskaffelse af valgret for udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte og
administrativt udviste udlændinge).
SOS mod Racisme er grundlæggende uenig i lovforslagets formål (side 3) og i begrundelsen herfor (side
11):
Lovforslaget har til formål at afskaffe valgretten til kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg for
udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte og administrativt udviste udlændinge, dvs. personer uden
opholdstilladelse i Danmark, som enten ikke kan hjemsendes på grund af forholdene i hjemlandet, f.eks. fordi de risikerer
at blive udsat for tortur efter en eventuel hjemsendelse, eller som stadig afsoner deres dom eller afventer en hjemsendelse
ved politiets foranstaltning. De nævnte persongrupper kan ikke opfylde valgretsbetingelserne til folketingsvalg og
folkeafstemninger, da alene personer med dansk indfødsret har valgret til disse valgtyper. Med vedtagelsen af dette
lovforslag vil de nævnte persongrupper ikke have valgret til landsdækkende valg og folkeafstemninger, der afholdes i
Danmark.
Udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte og administrativt udviste udlændinges tilstedeværelse er ikke ønsket i
Danmark. Disse persongrupper bør derfor ikke have indflydelse på sammensætningen af politiske organer her i landet
eller på valget af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og dermed på spørgsmål af politisk karakter. Det virker på
den baggrund stødende, at herboende udlændinge på tålt ophold eller udlændinge, der er udvist ved dom eller
administrativ beslutning, kan have valgret til kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg i Danmark.
Der findes ikke at være demokratiske hensyn, der tilsiger, at disse persongrupper, der ikke har lovligt ophold i Danmark,
og hvis tilstedeværelse i øvrigt ikke er ønsket, bør have demokratisk indflydelse på kommunale og regionale valg samt
Europa- Parlamentsvalg i Danmark.
Der er tale om udlændinge sammensat af 3 forskellige grupper:
1) Udlændinge på tålt ophold (ca. 65 personer). Disse er ikke nødvendigvis dømt for en forbrydelse i
Danmark eller et andet land, men kan evt. kun være mistænkt for en forbrydelse.
2) Dømte for kriminelle handlinger, som har afsonet deres straf, men som også er dømt til udvisning (ca. 150
personer). Fx efter en straf til frihedsberøvelse på 1�½ år eller mere.
Fælles for de to grupper er, at de ikke kan hjemsendes, da det vil stride mod non-refoulement-princippet
–
eller fordi ingen lande vil tage imod dem, eller fordi de ikke kan skaffe papirer på deres identitet og
statsborgerskab, eller ikke samarbejder om en hjemsendelse af frygt for tortur, drab el. fængsling i
hjemlandet.
3) Administrativt udviste (ukendt antal, men formentlig en meget større gruppe end de to førnævnte
grupper). Den sidste gruppe er mere omfattende og mere forskelligartet end de to første, og vil rumme
mennesker der illegalt er indvandret i Danmark, samt mennesker der i løbet af det første halve år i Danmark
har gjort noget ulovligt eller påtænkt at arbejde eller arbejdet ulovligt. Herudover mennesker uden
idnetitetspapirer, som ikke har ønsket at medvirke til udsendelse til et andet land.
Den omfatter også mennesker, der ikke har gjort noget galt
–
men som ikke længere har lovligt ophold i
Danmark, og skal rejse indenfor en udrejsefrist.
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
Det kan fx være fraskilte udlændinge, der må rejse eller bliver udvist, og enker/enkemænd, der har været
gift med en dansker, men som ikke anses at have den fornødne tilknytning til Danmark til at kunne få lov til
at blive efter ægtefællens død, eller folk der har haft arbejde, men som er blevet syge og ikke kan forsørge sig
selv.
Eller det kan være folk, der pga. ægtefællens sygdom eller modtagelse af en offentlig ydelse skal udvises.
Det vil formentlig også dreje sig om personer, der har været udsat for administrative fejl
–
efter sigende
skulle der være ca. 135 personer, som har fået frataget deres danske statsborgerskab: De er født i Danmark i
en bestemt periode før 2014 som børn af en dansk far og en udenlandsk mor, der ikke var gift, men har ved
en administrativ fejl fået dansk statsborgerskab ved fødslen, fordi ansatte i den respektive myndighed
dengang havde troet, at lovgivningen var således. Men længe efter 18 års-alderen, hvor de ellers kunne have
ansøgt om dansk statsborgerskab, har de fået at vide, at det var en fejl, og har fået ophævet deres danske
statsborgerskab og skal nu i princippet udrejse for at søge om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Efter
2014 kan et barn af en dansk far og en udenlandsk mor få dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis det er født
i Danmark og forældrene ønsker det.
Både gruppe 1, 2 og 3 anses at være i en meget belastende situation: det er belastende at være udvist og ikke
være sikker på, i hvilket land man kan opholde sig de næste år. Den sidstnævnte undergruppe, der er født i
Danmark, vil formentlig ikke være den, der virker mest uønskede og stødende på lovskriverne, - måske
havde man ikke med forslaget intenderet at tage stemmeretten til lokalvalg og EU-valg væk netop fra denne
gruppe?
Mht. gruppe 1 og 2, er det grupper, der formodes at forblive i Danmark i mange år endnu, nogle endda
måske resten af livet. Disse to grupper udlændinge har netop fået deres frihed i Danmark ekstra beskåret
ved
–
udover en unødvendig meldepligt og opholdspligt
–
og et af myndighederne befalet unødvendigt
ophold på Kærshovedgård / tidl. Sandholm/Sjælsmark, også at få pålagt en unødvendig
underretningspligt, et enormt strafferegister med mulighed for frihedsberøvelse i 1�½ år ved manglende
overholdelse af pligterne, og vilkår, der generelt er betydeligt værre end dem der hersker i et åbent fængsel,
hvor fangerne fx. kan have mulighed for uddannelse eller arbejde. Nogle mener også at forholdene er
værre, end hvad de har prøvet i et lukket fængsel. Uanset fremtiden, ville mere menneskelige forhold med
mulighed for beskæftigelse, mulighed for transport fra Kærshovedgård til byerne i nabolaget og videre ud,
samt mulighed for at tilbringe tid med sin familie, for dem der har en familie i Danmark uden for
Kærshovedgård, bedre kunne beskytte dem mod at blive psykisk syge, end det meningsløst liv i
Kærshovedgård.
Man har gennemført disse ændringer i Folketinget vel vidende at de stred mod Højesterets afgørelser i 2012
(Kakavandi-sagen) og i 2017 (El-Hares) og mod den Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK). Loven havde endvidere ifølge Udlændingeministeren til hensigt at påføre dem unødig lidelse:
”Tålt ophold skal være utåleligt”, vedstod hun igennem hele lovgivningsprocessen. Lovbestemmelserne må
antages at udgøre en form for tortur med det
formål at få de ”uønskede” på tålt ophold til at
hjemrejse eller
gå under jorden; og det strider derfor mod forbuddet mod tortur. Ministeren erkendte også, at hun var villig
til at tage en vis ”procesrisiko” –
ordet er en hyppigt anvendt eufemisme for, at loven er i strid med EMRK.
Det er derfor ubehageligt at man i det aktuelle lovforslag netop refererer til det nævnte rets- og
konventionsstridige L 51 og de vedtagne lovændringer; den oprindelige politiske aftale fra juni 2016 om
strammere vilkår og længere straffe for de to grupper rummer intet om, at deres valgret også skal ophæves.
Argumentet for lovforslaget er hensynet til at den danske befolkning finder det stødende, at de tre grupper
udviste medborgere har stemmeret til lokale valg og til EU-Perlamentet. Som vi ser det, har politikerne
glemt at spørge befolkningen ad, og glemt at i et demokrati har også dem, der er uenige med én, mulighed
for at tale og søge indflydelse. Vi er derfor lodret i uenige i begrundelsen ” Der findes ikke at være
demokratiske hensyn, der tilsiger, at disse persongrupper, (....) bør have demokratisk indflydelse på
kommunale og regionale valg samt Europa- Parlamentsvalg i Danmark.
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0020.png
Hvorfor fremsættes dette forslag nu? Skyldes det, at man er bange for, at de udviste med valgret i
Kærshovedgård benytter deres stemmeret til kommunalvalget i efteråret? De har jo været ude for et
voldsomt begrænsende tiltag fra Ikast-Brande Kommunes side, med bl.a. nedlæggelsen det tidligere busstop
ved Kærshovedgård og udelukkelse fra kommunens 2 busruter, hvilket også rammer de øvrige afviste
asylansøgere i Kærshovedgård, som står til hjemsendelse, men aktuelt ikke kan udvises?
Er man ligeglad med, at trods det at nogle af de udviste har udøvet noget kriminelt, er de også mennesker,
som har en værdighed og rettigheder?
Når det gælder regionale og især kommunale forhold, har den anførte persongruppe netop en særlig stor
interesse i at få medindflydelse på lokal politik for at rette op på deres voldsomt belastende og
nedværdigende situation. Udover en mulighed for at benytte den offentlige transport, har de brug for tiltag,
der kan føre til en positiv interaktion med borgere i kommunen, mens de bor der! Politikere er jo afhængige
af antal stemmer for at blive valgt, så måske kunne man forestille sig, at - dersom det ikke lykkes at tage
stemmeretten fra de udviste med dette lovforslag inden kommunevalget i år, ville kommunalpolitikerne i
højere grad behandle de afviste udlændinge som mennesker og medtænke dem som borgere i kommunen.
Mange af dem vil jo komme til at bo der mange år endnu, eller i al fald så længe at Regeringen tilsidesætter
Højesterets afgørelser.
Det er udemokratisk at fjerne demokratiske rettigheder for de mest udsatte grupper i Danmark, som endda
lever under utålelige forhold, der er i strid med EMRK og Højesterets afgørelser. Det kan desuden være en
glidebane til, at flere grupper af udsatte udlændinge i den kommende tid får fjernet deres valgret ved
lokalvalg og EU-valg. Eller til at dømte mister stemmeretten.
Vi synes i forvejen, at det er et stort demokratisk problem i Danmark, at i første kvartal af 2017 har 8,8 % af
befolkningen over 18 år ikke dansk indfødsret og dermed ikke valgret til Folketinget, jf. Danmarks
Statistikbank. Vi synes ligeledes at det er udemokratisk når betingelserne for opnåelse af valgret til alle typer
af valg og for dansk statsborgerskab gøres vanskeligere, som det er sket siden sommeren 2015.
Det er svært at se lovforslaget som andet end en udlændingestramning, selv om vi heldigvis ikke har set
nogen tæller for udlændingestramninger på forsiden af
www.OIM.dk.
Samtidig fratager lovforslaget de
nævnte grupper endnu en rettighed og dermed en del af deres værdighed og handlemuligheder, - og
samtidig kan forslaget betyde at politikerne i endnu højere grad vil lade hånt om disse grupper.
Hvis kommunalpolitikerne i Ikast-Brande Kommune anser personerne for en trussel mod deres genvalg, kan
de jo i stedet sammen med de udviste arbejde for, at Udlændingeministeren efterlever Højesterets afgørelser
og EMRK, så at de udviste som er dømte eller på tålt ophold kan fordele sig rundt om i landet. En human
behandling af de øvrige afviste asylansøgere er ligeledes påkrævet. Ingen kommune bør være stolt af at huse
et nedlagt åbent fængsel, som har til formål at gøre opholdet for beboerne utåleligt.
Vedrørende valgret til Europa-Parlamentsvalg, er vi usikre på, om det strider mod EU-lovgivningen at
fratage de nævnte personer valgretten.
Vi opfordrer derfor Økonomi- og Indenrigsministeren til at trække lovforslaget tilbage.
Med venlig hilsen,
Anne Nielsen,
Næstformand, SOS mod Racisme
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0021.png
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt til:
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
10. april 2017
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
[email protected]
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2017-112-0686
Dok.nr. 425328
Sagsbehandler
Michala Nehammer
Direkte 3319 3226
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet (afskaffelse af valgret for udlændinge på tålt op-
hold, udvisningsdømte og administrativt udviste udlændinge)
Ved e-mail af 13. marts 2017 har Økonomi- og Indenrigsministeriet anmodet
om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:
1.
Tilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbin-
delse med de i lovforslaget beskrevne aktiviteter skal ske under behørig iagt-
tagelse af den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personop-
lysninger.
Datatilsynet har noteret sig, at det af forslagets almindelige bemærkninger i
afsnit 2.2. fremgår, at:
”
Økonomi- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt behandling
af oplysninger fra udlændingemyndighederne og politiet om, hvilke
navngivne personer der er på tålt ophold eller er udvist ved dom eller
administrativ beslutning, kan ske inden for rammerne af persondatalo-
ven. En oplysning om, at en person er på tålt ophold eller er udvist ved
dom eller administrativ beslutning, må antages at være en følsom per-
sonoplysning omfattet af persondatalovens § 8, idet grundlaget for, at
personer opholder sig i Danmark på tålt ophold eller er udvist ved dom
eller administrativ beslutning, i praksis udspringer af kriminelle forhold
eller andre alvorlige forhold enten i Danmark eller i udlandet. Der må
kun ske behandling af oplysninger omfattet af persondatalovens § 8,
hvis det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver, jf. §
8, stk. 1. Oplysninger omfattet af persondatalovens § 8 kan bl.a. videre-
gives, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige
interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, jf.
persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 2. Endvidere gælder det efter personda-
talovens § 8, stk. 6, jf. § 7, stk. 2, nr. 4, at behandlingen af de pågæl-
dende oplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for,
at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. For at
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0022.png
2
Økonomi- og Indenrigsministeriet kan opfylde lovforslagets formål, der
forudsætter, at udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte og admini-
strativt udviste udlændinge i praksis ikke optages på valg-listerne, er
det nødvendigt at identificere de pågældende personer. Dette kan alene
ske ved at indhente oplysninger fra udlændinge- og politimyndigheder-
ne. De nævnte persongrupper vil dermed alene kunne fratages valgret-
ten til kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg i
Danmark, såfremt de pågældende oplysninger indhentes fra udlændin-
gemyndighederne og politiet. Hvis ikke de pågældende oplysninger ind-
hentes, vil formålet med lovforslaget forspildes. Som anført hviler lov-
forslaget på det hensyn, at personer, hvis tilstedeværelse er uønsket, ik-
ke bør have demokratisk indflydelse på lokale valg og valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet. Dette hensyn vurderes at opveje
hensynet til, at de pågældende personers personfølsomme oplysninger
ikke videregives. På den baggrund vurderes det, at den nødvendige ind-
hentning og videregivelse af oplysninger kan ske inden for rammerne af
persondataloven
Økonomi- og Indenrigsministeriet har endvidere overvejet, hvorvidt be-
handling af de nævnte oplysninger fra udlændingemyndighederne og
politiet kan ske inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 679 af 27. april 2016 (databeskyttelsesforordningen), der
skal anvendes fra den 25. maj 2018. Med henvisning til at forordnin-
gens artikel 9 om behandling af følsomme oplysninger indeholder til-
svarende bestemmelser for videreførelse af gældende ret som efter da-
tabeskyttelsesdirektivet, må det antages, at behandling af de nævnte op-
lysninger fra udlændingemyndighederne og politiet også kan ske inden
for rammerne af databeskyttelsesforordningen.
”
Datatilsynet skal herudover særligt fremhæve følgende regler i den gældende
persondatalov
1
:
Grundbetingelserne i persondatalovens § 5 om god databehandlings-
skik, saglighed, proportionalitet, datakvalitet og sletning.
Reglerne om de registrerede personers rettigheder i kapitel 8-10, herun-
der
o
Den dataansvarliges oplysningspligt ved modtagelse/indsamling af
oplysninger, jf. persondatalovens §§ 28 og 29.
o
Den registreredes ret til indsigt og øvrige rettigheder.
Reglerne om datasikkerhed i persondatalovens §§ 41 og 42.
For så vidt angår Økonomi- og Indenrigsministeriets henvisning til forordning
nr. 679 af 27. april 2016 (databeskyttelsesforordningen), forudsætter Datatil-
synet, at enhver behandling i forbindelse med de i lovforslaget beskrevne ak-
tiviteter skal ske under iagttagelse af de efter forordningen relevante bestem-
1
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
3
melser. Datatilsynet skal blandt andet henvise til forordningens kapitel II og
III.
2.
Det bemærkes for en god ordens skyld, at det følger af persondatalovens §
57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende gene-
relle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindel-
se med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Data-
tilsynet.
Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over eventuelle bekendtgørel-
ser, der skal udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for
beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Astrid Mavrogenis
Kontorchef
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0024.png
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0025.png
 L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1748297_0026.png