L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 172 Bilag 1
Offentligt

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Louise Heger Jensen

Høringer

Heidi Ravnholt (FT)

Høringssvar til ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og lov om

forsikringsformidling

16. februar 2017 14:17:24

image002.png

Dansk Byggeri takker for muligheden for at komme med høringssvar.

Dansk Byggeri bakker op om begge lovforslag, i det Dansk Byggeri vurderer, at lovforslagene vil

skabe mere tryghed og gennemsigtighed for forbrugerne på forsikringsområdet.

Venlig hilsen

Louise Heger Jensen

Juridisk Konsulent

Juridisk afdeling

Tlf. direkte: 72 16 01 79 · Mobil: 21 42 47 41

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk

Abonner på nyheder

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Juridisk kontor

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt pr. mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Garantifonden for skadesforsikringsselskabers høringssvar i relation til

udkast til forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for ska-

desforsikringsselskaber og lov om forsikringsformidling

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber takker for muligheden for at kom-

mentere på de to lovforslag. Set i lyset af at det var garantifonden, der længe

inden konkurserne i henholdsvis Gable Insurance AG og Husejernes Forsikring

Assurance Agentur gjorde opmærksom på problemer med ejerskifteforsikringer

og Husejernes garantiordning, samt at det er garantifonden, der skal forestå ad-

vokatundersøgelsen, havde garantifonden gerne været inddraget tidligere i pro-

cessen.

Ud over en række bemærkninger til den konkrete udmøntning af initiativerne i

den politiske aftale af 1. december 2016 om håndtering af danske kunder i Ga-

ble Insurance AG mv., har garantifonden nogle generelle betragtninger, ligesom

fonden ønsker at benytte lejligheden til at gøre opmærksom på nogle uhen-

sigtsmæssigheder i den gældende garantifondslov.

Garantifonden finder det først og fremmest problematisk, at et liechtensteinsk

selskab har kunnet operere i Danmark under dække af et danskklingende ”Hus-

ejernes Forsikring”, der bevirker, at kunderne troede, at de var forsikret dér. I

forhold til kunderne vil det mest effektive være at forbyde agenturer at fremstå

som forsikringsselskaber. Husejernes Forsikring Assurance Agentur, som de selv

forkortede til ”Husejernes Forsikring”, burde i stedet have heddet f.eks. Agentur

for Gabel Insurance. Dermed ville ingen forsikringstagere have været i tvivl om,

hvor de var forsikret. Dette kræver efter garantifondens opfattelse alene en

strammere håndhævelse af § 11, stk. 9 i Lov om Finansiel Virksomhed.

Af hensyn til forbrugerne bør Finanstilsynet udarbejde en liste over selskaber,

der er omfattet af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber og agenturerne,

der sælger disse forsikringer. Finanstilsynet får allerede betaling for arbejdet

med garantifonden, og det bidrag øges endda betydeligt i det lovforslag til æn-

dring af lov om finansiel virksomhed, som netop har været i høring.

22.02.2017

Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.

Fax

41 91 91 91

41 91 91 92

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Danske Bank

30014001060279

IBAN DK58 30004001060279

SWIFT-BIC DABADKKK

Kirstine Thorsen

Chefkonsulent, cand. jur.

Dir.

41919049

[email protected]

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

KTH

GES-2017-00032

384019

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Garantifonden skal endnu en gang gøre opmærksom på de problemer, som det

rejser, at der i garantifondsloven ikke skelnes mellem forsikringstagere og for-

sikrede. I loven nævnes således kun ”forsikringstagere” (forbrugeren). Af § 5,

stk. 1, nr. 1) fremgår det f.eks., at garantifonden dækker erstatningskrav ”til

forsikringstagere med privatforsikringer (forbrugerforsikringer)”. Det harmone-

rer ikke med f.eks. byggeskadeforsikringer og arbejdsløshedsforsikringer, hvor

der er tale om et tre-partsforhold med henholdsvis bygherren/arbejdsgiveren

som forsikringstager og forbrugeren/den ansatte som den forsikrede. Forbruge-

ren er altså den forsikrede, men ikke ”forsikringstageren”. Det betyder, at der

kan opstå tvivl om, hvem der er dækket af garantifonden, herunder hvem der i

tilfælde af konkurs har krav på at få udbetalt erstatning, hvilket der bør tages

høje for i forbindelse med lovændringen.

I garantifondsloven nævnes endvidere i § 5, stk. 1, nr. 4, at kollektive forsikrin-

ger er dækket i det omfang, en forsikring efter sin art svarer til de omfattede in-

dividuelle forsikringer. Det betyder, at f.eks. arbejdsgiverbetalte sundhedsforsik-

ringer og firmapensionsaftaler må være omfattet af loven. Der har været rejst

tvivl om, hvem der i tilfælde af et selskabs konkurs er berettiget til at få tilbage-

betalt præmien; om det er arbejdsgiveren eller den forsikrede. Det er i den for-

bindelse samme problem med terminologien, som beskrevet ovenfor vedrørende

forsikringstager/forsikrede, der gør sig gældende.

Endelig ønsker garantifonden, at garantifondsloven ændres, således at der ikke

er anmeldelsesret i et forsikringsselskabs konkursbo for så vidt angår selvrisiko-

en på 1.000 kr., jf. § 5, stk. 3. Som garantifonden tidligere har gjort Finanstilsy-

net opmærksom på, var håndteringen af selvrisikoen i boet efter PLUS Forsikring

A/S meget tung rent administrativt. Ifølge kurator i boet var det dyrere at sags-

behandle kravene fra forsikringstagerne end det, der i sidste ende blev udbetalt

i dividende til dem.

Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsik-

ringsselskaber

Til nr. 1 og 3 (§ 1, stk. 3 og § 2 a)

Garantifonden støtter forslaget om adgang til frivilligt medlemskab af Garanti-

fonden for skadesforsikringsselskaber for de skadesforsikringsselskaber, som ik-

ke i dag er omfattet af fonden.

For så vidt angår det nye stk. 3 i § 1, bør der for at sikre konsistens i forhold til

stk. 2, og for at udelukke genforsikringsselskaber fra dækning af garantifonden,

stå ”direkte tegnende skadesforsikringsselskab” i stedet for ”skadesforsikrings-

selskab”. Ligeledes bør der for at sikre konsistens i forhold til stk. 2, og for at

afgrænse garantifondens dækningsforpligtelse stå ”erklæret konkurs” i stedet for

”tages under konkursbehandling eller lignende procedurer”.

Til nr. 2 (§ 2, stk. 2)

Garantifonden støtter forslaget om, at dækningsområdet for de skadesforsik-

ringsselskaber, der vælger at tilslutte sig garantifonden i henhold til lovforsla-

gets § 1, nr. 3, afgrænses til at omfatte skadesforsikringsselskabets virksomhed

i Danmark; dvs. forsikringer, hvor risikoen er placeret i Danmark.

Samme afgrænsning bør finde anvendelse på danske selskaber. Derfor bør § 2

ændres, således at dækningsområdet for skadesforsikringsselskaber med hjem-

Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

KTH

GES-2017-00032

384019

Side 2

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

sted i Danmark ligeledes afgrænses til alene at omfatte skadesforsikringsselska-

bets virksomhed i Danmark og ikke, som det er tilfældet i dag, også den virk-

somhed, som forsikringsselskabet udøver via filial eller grænseoverskridende

tjeneste-ydelsesvirksomhed i EU eller lande, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område.

Finanstilsynet begrunder afgrænsningen af dækningsområdet for så vidt angår

de frivillige medlemskaber med, at tilsynet efter EU-reglerne ikke fører tilsyn

med de pågældende skadesforsikringsselskaber, og at tilsynet på den baggrund

ikke er i stand til at vurdere de samlede risici forbundet med et forsikringssel-

skabs virksomhed i forhold til de potentielle tab, som selskabets konkurs vil

kunne påføre garantifonden.

Garantifonden finder imidlertid, at tilsynsaspektet er underordnet i relation til

afgrænsningen af dækningsområdet. Der er ikke i dag i EU en forpligtelse til at

etablere garantiordninger. Der er således tale om en dansk garantiordning, hvor

det bærende hensyn må være at beskytte forbrugere i Danmark, hvad enten

skadesforsikringsselskabet er under dansk tilsyn eller ej.

Endvidere tilsidesættes princippet om level playing field, når der differentieres

mellem dækningsområdet for henholdsvis obligatoriske og frivillige medlemmer

af garantifonden. Således vil eksempelvis et tysk forsikringsselskab, der er frivil-

ligt medlem af garantifonden, kun skulle betale for sine danske kunder, hvor-

imod et dansk selskab vil skulle betale for både sine danske og sine tyske kun-

der.

I lyset af ovenstående ønsker garantifonden, at der for så vidt angår dæknings-

området skabes symmetri mellem skadesforsikringsselskaber med hjemsted i

Danmark og EU/EØS; dvs. garantifonden skal kun dække forsikringer, hvor risi-

koen er placeret i Danmark, hvad enten skadesforsikringsselskabet har hjemsted

i Danmark eller ej.

Til nr. 6 (§ 3, stk. 8, 2. pkt.)

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at hvert nyt medlem af garantifonden

skal yde et engangsbidrag til fonden. Som konsekvens af forslaget foreslås der i

§ 3, stk. 8, indsat et nyt 2. pkt. Dette forslag bør, jf. bemærkningerne ovenfor i

relation til den foreslående § 2, stk. 2, udgå, da det vedrører differentiering af

dækningsområdet for henholdsvis obligatoriske og frivillige medlemmer af ga-

rantifonden.

Til nr. 7 (§ 3 a, stk. 3)

Garantifonden går ud fra, at hjemlen indsættes i loven nu, fordi man ønsker, at

fonden kan undersøge alle relevante forhold og ikke alene de normale kreditor-

krav, som eksempelvis blev gennemført af fonden i samarbejde med kurator i

sagen med Plus Forsikring. Disse kreditorkrav forventer garantifonden at kunne

forfølge til enhver tid, hvad enten der iværksættes en advokatredegørelse eller

ej. Dette indebærer, jf. den politiske aftale mellem regeringen og S, B, SF og DF

af 1. december 2016 om håndtering af danske kunder i Gable Insurance AG mv.,

også afdækning af kritisable forhold.

Konkurserne i Gable og Husejernes Forsikring og den tidligere konkurssag med

Plus Forsikring viser, hvor forskellige konkurssituationer kan være, og at det kan

være svært at forudsige de problemstillinger, som en konkurs kan medføre,

Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

KTH

GES-2017-00032

384019

Side 3

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

herunder hvor mange forskellige involverede aktører, der kan være i en kon-

kurssituation. I Gable’s tilfælde tæller aktørerne bl.a. et udenlandsk konkursbo,

et dansk konkursbo, genforsikringskontrakter, forsikringsmæglere, ejendoms-

mæglere, boligrådgivere, m.fl.

Som følge heraf og med det formål at forebygge at lignende sager opstår frem-

over, anbefales det, at hjemlen til at iværksætte advokatredegørelser ved en

konkurs gøres generel, og ikke afgrænses til Gable’s konkurs. Ligeledes bør lo-

ven give hjemmel til, at advokatredegørelsen kan omfatte alle relevante forhold

og aktører – herunder f.eks. økonomiske og lovgivningsmæssige - forbundet

med en konkurs. Loven bør således give fonden hjemmel til at beslutte, om en

advokatredegørelse skal iværksættes og omfanget af en konkret redegørelse,

herunder om den skal afgrænses til danske forhold. Der er således behov for, at

det foreslåede stk. 3, i § 3 a, omformuleres i overensstemmelse med ovenstå-

ende.

Det bør anføres i loven, at fonden kan afholde udgifter til at forfølge eventuelle

krav – f.eks. ved domstolene - og at fonden kan følge op på de eventuelle anbe-

falinger, som advokatredegørelsen måtte pege på. I forbindelse med Gable’s

konkurs har det eksempelvis vist sig relevant, at fonden har mulighed for at fi-

nansiere kurator for Husejernes Forsikring for at få bistand til at belyse ansvars-

pådragende forhold m.v.

For at sikre en tilbundsgående undersøgelse, bør personen – uanset om denne

er advokat eller f.eks. professor - have adgang til alt relevant materiale. I Ga-

ble’s konkurs vil det f.eks. være nødvendigt, at fonden stiller alle tilgængelige

oplysninger omkring Husejernes Forsikring, Gable, ejendomsmæglere og bolig-

rådgivere/-advokater m.fl. til rådighed for undersøger. Såfremt der er tale om

konkrete kundesager, vil de relevante samtykker skulle indhentes.

Finanstilsynet skal give relevant materiale til undersøgeren. Vedrørende Gable

og Husejerne er det relevant at videregive det materiale, som er nødvendigt for

at klarlægge, om relevante forbrugerbeskyttelsesregler er overtrådt i forbindelse

med salget af forsikringer fra Gable. Andre centrale oplysninger er oplysningerne

udvekslet med Husejernes Forsikring i forbindelse med tilsynets god skik-

afgørelse om Husejernes dækning af en garantiordning.

Oplysninger fra kuratoren for Husejernes Forsikring og kurator for Gable, som

indhentes i forbindelse med de respektive konkursboers egne undersøgelser af

eventuelle ansvarskrav, skal ligeledes kunne indsamles af fonden og videregives

til undersøgeren. Samspillet med konkursboernes undersøgelser bør afklares af

undersøger og eventuelt koordineres i forhold til undersøgelserne til brug for ad-

vokatredegørelsen.

Da Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber er et offentligretligt organ i ud-

budsretlig henseende, bør det fremgå af lovforslaget, at opgaven skal i udbud,

hvis prisen overskrider tærskelværdien på kr. 1.558.409, jf. udbudslovens § 6,

stk. 1, nr. 3 for selve advokatredegørelsen.

Det bør fremgå af loven, at der ikke er aktindsigt i fondens oplysninger til brug

for advokatredegørelser og/eller i selve advokatredegørelserne og undersøgers

arbejde.

Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

KTH

GES-2017-00032

384019

Side 4

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Til nr. 9 (§ 4 a)

Garantifonden støtter overordnet set forslaget til den nye § 4 a, hvorefter der

indføres betaling af et engangsbidrag til garantifonden fra såvel danske som

udenlandske skadesforsikringsselskaber, der bliver medlem af fonden efter lo-

vens ikrafttræden den 1. juli 2017.

Som en konsekvens af bemærkningerne anført ovenfor i relation til den foreslå-

ede § 2, stk. 2, kan Garantifonden dog ikke støtte § 4 a, stk. 2 og stk. 3, da de

relaterer sig til differentieringen af dækningsområdet for henholdsvis obligatori-

ske og frivillige medlemmer af garantifonden. De to stykker bør på den bag-

grund skrives sammen til et stykke med samme ordlyd som det foreslåede stk.

3, blot med en tilføjelse af selskaber nævnt i § 1, stk. 2.

Den foreslåede § 4 a, giver endvidere anledning til visse fortolkningsspørgsmål.

Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at engangsbidraget skal udgøre ”50 kr. pr.

forsikring, der dækker de risici, der er nævnt i lovens § 5, stk. 1”. Udover, at der

bør stå ”police”, i stedet for ”forsikring”, jf. også terminologien i § 3, der vedrø-

rer det årlige bidrag, er det, således som garantifonden flere gange de seneste

år har gjort Finanstilsynet opmærksom på, uklart, hvad ”privatforsikringer (for-

brugerforsikringer)” i § 5, stk. 1, nr. 1, omfatter. Således indeholder lovbe-

mærkningerne til denne bestemmelse en ikke udtømmende opregning af forbru-

gerforsikringer omfattet af garantifondens anvendelsesområde. Finanstilsynet

har dog tidligere over for garantifonden tilkendegivet, at nye typer forsikringer

som eksempelvis byggeskadeforsikringer, der er kommet til efter lovens ikraft-

trædelse, er omfattet af loven, da det er en forsikringstype, som beskytter for-

brugeren, og som ville have været nævnt som eksempel i lovbemærkningerne,

hvis den havde eksisteret på tidspunktet for lovens tilblivelse.

Ligeledes fremgår det heller ikke klart af bemærkningerne til nærværende lov-

forslag, hvad ”privatforsikringer (forbrugerforsikringer)” i § 5, stk. 1, nr. 1, om-

fatter. Der henvises blot til forsikringer ”såsom motor-, familie-, husejer-, ulyk-

kes- og sundhedsforsikringer og andre tilsvarende forbrugerforsikringer”.

Der et derfor behov for en præcisering af, hvilke forsikringer, det præcist er, en-

gangsbidraget skal baseres på.

Der henvises i den forbindelse til bekendtgørelse nr. 447 af 8. juni 2005 om bi-

drag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, der indeholder en af-

grænsning af de forsikringer, som det årlige bidrag, jf. § 3, i lov om en garanti-

fond for skadesforsikringsselskaber, baseres på. Ifølge § 3, stk. 1, i bekendtgø-

relsen er det alene motorforsikringer, familieforsikringer, husejerforsikringer og

sundhedsforsikringer, der skal danne grundlag for beregningen af den årlige bi-

dragspligt.

Med henblik på at skabe klarhed over beregningsgrundlaget for engangsbidra-

get, jf. den foreslåede § 4 a, foreslås det, at der indsættes en hjemmel i loven til

at udstede en tilsvarende bekendtgørelse, alternativt at det kommer til at frem-

gå direkte af loven, hvilke forsikringer, der danner grundlag for beregningen af

engangsbidraget. Sidstnævnte løsning er dog ikke fremtidssikret, idet det vil

kræve en lovændring, hvis beregningsgrundlaget sidenhen ønskes ændret.

Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

KTH

GES-2017-00032

384019

Side 5

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Garantifonden finder, at der bør være konsistens mellem beregningsgrundlaget

for henholdsvis det årlige bidrag og engangsbidraget. Dermed kan de forsikrin-

ger, der danner grundlag for beregningen fastsættes i én og samme bekendtgø-

relse. Det bør i den forbindelse overvejes, om afgrænsningen af de forsikringer,

der skal omfattes af beregningsgrundlaget, ikke burde udvides til at omfatte an-

dre forsikringer end motorforsikringer, familieforsikringer, husejerforsikringer og

sundhedsforsikringer. Hvis eksempelvis ejerskifteforsikringer ikke omfattes af

beregningsgrundlaget, ville et forsikringsselskab som Gable Insurance AG alene

skulle have betalt minimumsbeløbet på 100.000 kr., selvom selskabets primære

forretning i Danmark vedrørte ejerskifteforsikringer.

I relation til ovenstående er garantifonden generelt af den opfattelse, at der i

vidt omfang bør være symmetri mellem beregningsgrundlaget for engangsbidra-

get/det årlige bidrag og de forbrugerforsikringer, der dækkes af fonden, jf. lo-

vens § 5, stk. 1.

Til nr. 10 og 11 (§ 5, stk. 2, 2. pkt., og § 8, stk. 3)

Garantifonden støtter forslaget om, at det er garantifonden, der i tilfælde af et

skadesforsikringsselskab i et EU/EØS land går konkurs, giver meddelelse til for-

sikringstagerne om, hvilke krav der dækkes af fonden, og hvordan disse skal

anmeldes til fonden, herunder inden for hvilke frister.

Hvad angår fristen på 4 uger er den generelt problematisk i forhold til eksem-

pelvis ejerskifte-, byggeskade- og sælgeransvarsforsikringer, idet den type for-

sikringer typisk gælder 5 – 10 år og normalt ikke kan gentegnes. Af lovbemærk-

ningerne til den første garantifondslov, hvor fristen blev indsat, fremgår det net-

op, at formålet med fristen er at give forsikringstagere en rimelig frist til at få

omplaceret deres forsikringer. Endvidere kan skaderne ikke konstateres inden

for fristen på 4 uger. Det var netop årsagen til, at de to førstnævnte forsikringer

specifikt blev undtaget 4 ugers fristen i forbindelse med den seneste ændring af

garantifondsloven som følge af Gable (lov nr. 1505 af 8. december 2016). Lov-

forslaget bør således tage højde for denne problemstilling. I modsat fald vil det

betyde, at forsikringstagere med de nævnte typer af forsikringer ikke vil være

dækket af garantifonden.

I forbindelse med Gable Insurance AG’s konkurs påhvilede det garantifonden at

give fordringshaverne meddelelse om konkursen. Fonden sendte i den forbindel-

se ca. 26.000 breve ud med fysisk post til de berørte personer. Det var ikke mu-

ligt at sende brevene via e-boks, idet denne løsning forudsætter, at garantifon-

den indsættes i bilaget til bekendtgørelse nr. 1078 af 3. oktober 2014 om offent-

lige afsendere i Offentlig Digital Post. Da sidstnævnte løsning er billigere, mere

effektiv og fremtidssikret, ønsker garantifonden, at denne løsning nævnes i be-

mærkningerne til § 8, stk. 3, som en måde, hvorpå garantifonden kan give

meddelelse. Procedurerne i denne forbindelse skal naturligvis overholdes.

Til nr. 12 (§ 9, stk. 3)

Garantifonden er enig i, at garantifondens fortrinsret som udgangspunkt ikke

kan påberåbes i udlandet. Det vurderes imidlertid ikke at være hensigtsmæssigt

at fratage fonden denne fortrinsstilling direkte i loven. Det bør i stedet fremgå af

bestemmelsen eller af lovbemærkningerne, at fortrinsretten, jf. § 9, stk. 2, for

så vidt angår et konkursbo efter et forsikringsselskab nævnt i § 2 a, forudsæt-

ter, at den kan opretholdes i henhold til konkurslovgivningen i det pågældende

EU/EØS land.

Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

KTH

GES-2017-00032

384019

Side 6

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Garantifonden for

Til nr. 13 og 15 (§ 14, stk. 3 og 14a)

Der foreslås indsat et nyt stk. 3, hvorefter Finanstilsynet kan udelukke et forsik-

ringsselskab, som frivilligt har valgt at tilslutte sig garantifonden, jf. dette lov-

forslag, hvis forsikringsselskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i

medfør af loven eller bestemmelser i fondens vedtægter. Forsikringsselskabet

får i den forbindelse i medfør af det foreslåede § 14, stk. 3, ikke tilbagebetalt

eventuelle bidrag, som forsikringsselskabet måtte have ydet til fonden.

Garantifonden finder ikke, at forslaget om at udelukke forsikringsselskaber med

hjemsted i EU/EØS fra garantifonden i tilstrækkelig grad tilgodeser det bærende

hensyn bag garantiordningen; nemlig at beskytte forbrugerne. Således bør den-

ne sanktion kombineres med en pligt for forsikringsselskabet til at informere for-

sikringstagerne om, at selskabet ikke længere er medlem af garantifonden og en

ret for forsikringstagerne til at opsige de omfattede forsikringer med øjeblikke-

ligt varsel uden at skulle betale gebyr mv.

Hvis udelukkelse af et forsikringsselskab fra garantifonden ikke kombineres med

ovenstående, er der risiko for, at bestemmelsen underminerer, den foreslåede §

14 a, hvorefter skadesforsikringsselskaber, der har valgt at tilslutte sig garanti-

fonden får mulighed for at frivilligt udtræde af fonden. En sådan beslutning skal

ifølge forslaget skriftligt varsles over for såvel garantifonden som over for hver

enkel forsikringstager senest 12 måneder inden, udtrædelsen skal have virkning.

En bestemmelse som Garantifonden i øvrigt fuldt ud støtter.

Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling

Til nr. 1 og 2 (§ 32 a og § 34, stk. 1, nr. 3 og 4)

Garantifonden støtter overordnet set den foreslåede opstramning af markedsfø-

ringsreglerne i lov om forsikringsformidling. Samtidig skal garantifonden dog op-

fordre til, at tilsvarende krav bliver sat ind i lov om finansiel virksomhed for så

vidt angår filialer af udenlandske skadesforsikringsselskaber.

Det bør endvidere tydeligt fremgå af bestemmelsen, at den kun gælder for så

vidt angår aftaler oprettet i skadesforsikringsselskaber, jf. også dækningsområ-

det for garantifondsloven.

Ifølge det foreslåede § 32 a, stk. 1, nr. 1, skal markedsføringen af skadesforsik-

ringsaftaler bl.a. indeholde oplysning om, i hvilket forsikringsselskab forsikringen

tegnes. Det kunne i den forbindelse være relevant også at oplyse om hjemlandet

for det pågældende forsikringsselskab.

Garantifonden støtter det foreslåede § 32 a, stk. 2, hvorefter forsikringsagent-

virksomheder og administrationsselskaber på deres hjemmeside skal oplyse om

indholdet af den garantiordning, som en forsikring er omfattet af. Dog er garan-

tifonden ikke enig i, at det, således som det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, er tilstrækkeligt at henvise til en hjemmeside, hvis den pågældende

garantiordning selv har en hjemmeside, hvor dækningsomfanget er beskrevet.

Indholdet af garantiordningen bør af hensyn til forbrugerbeskyttelsen altid be-

skrives på dansk på forsikringsagentvirksomhedens og administrationsselska-

bets egen hjemmeside. Er der tale om den danske garantiordning er en detalje-

ret beskrivelse af ordningen dog ikke påkrævet. Derudover finder garantifonden,

at forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber skal forpligtes til at

skadesforsikringsselskaber

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

KTH

GES-2017-00032

384019

Side 7

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

sammenholde indholdet af eventuelt andre garantiordninger med den danske

garantiordning for dermed at synliggøre dækningen for forbrugerne.

Endvidere finder garantifonden, at det af stk. 2 udtrykkeligt bør fremgå, at for-

sikringsagentvirksomheden og administrationsselskabet på deres hjemmeside

skal oplyse om navn og adresse på det forsikringsselskab, hvori forsikringerne

tegnes, ligesom de skal forpligtes til at informere om, at de ikke er omfattet af

en garantiordning, hvis det er tilfældet. Det falder fint i tråd med stk. 1, hvoref-

ter forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber i markedsføringen

af skadesforsikringsaftaler bl.a. skal oplyse, om de er omfattet af en garantiord-

ning.

Endelig støtter garantifonden de nye bestemmelser i nr. 3 og 4 i § 34, stk. 1,

hvorefter en forsikringsagentvirksomhed eller et administrationsselskab senest

samtidig med indgåelsen af en konkret forsikringsaftale skal give information om

navn og adresse på det forsikringsselskab, hvori forsikringen tegnes, om forsik-

ringsselskabet, når der er tale om en skadesforsikringsordning, er omfattet af en

garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af selskabets konkurs, og

navnet på denne garantiordning.

Til nr. 3 og 4 (§ 40, stk. 1 og § 41)

Garantifonden støtter, at de nye bestemmelser i § 32 a, og § 34, stk. 1, nr. 3 og

4, tilsvarende finder anvendelse på underagentvirksomheder og forsikringsfor-

midling, der udøves af forsikringsdistributørvirksomheder.

Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

KTH

GES-2017-00032

384019

Med venlig hilsen

Jesper Rasmussen

Formand for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

Side 8

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Juridisk kontor

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt pr. mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Forsikring & Pensions høringssvar i relation til udkast til forslag til lov

om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og

lov om forsikringsformidling

Forsikring & Pension takker for muligheden for at kommentere på forslag til lov

om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og lov om

forsikringsformidling.

Konkursen i det liechtensteinske forsikringsselskab Gable Insurance AG (Gable),

der resulterede i, at ca. 26.000 danske forsikringstagere stod uden forsikring og

dækning for eventuelle skader, har vist, at der er behov for at øge

forbrugerbeskyttelsen, når forsikringer sælges gennem et agentur. Forsikring &

Pension finder det derfor positivt, at regeringen nu har fremsat forslag om adgang

til frivilligt medlemskab af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber samt krav

om bedre kundeinformation.

Selvom forslagene i et vist omfang er en opfølgning på den aftale, som

Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension indgik den 1. december 2016, om

initiativer som følge af Gables konkurs mv., har Forsikring & Pension en række

bemærkninger til den konkrete udmøntning af initiativerne, jf. nedenfor.

Forsikring & Pension finder bl.a., at forbrugerne bør beskyttes mere, end det

forslagene lægger op til. Ligeledes er det nødvendigt, at der sikres et ”level playing

field” for forsikringsselskaber i EU. Endvidere havde Forsikring & Pension meget

gerne set, at der allerede med denne lovændring blev taget stilling til, hvilke

forsikringstyper Garantifonden for skadesforsikringsselskaber præcist dækker, jf.

garantifondslovens § 5, stk. 1, i stedet for at udskyde dette til et lovforslag i

efteråret. Endelig ønsker Forsikring & Pension at gøre opmærksom på nogle

uhensigtsmæssigheder i den gældende garantifondslov.

Forsikring & Pension er naturligvis indstillet på at indgå i en dialog med

Finanstilsynet om udformning af konkrete ændringsforslag.

Forsikring & Pension finder det generelt problematisk, at et liechtensteinsk selskab

har kunnet sælge forsikringer i Danmark uden at være under et tilstrækkeligt

tilsyn. Selskabet har samtidig kunnet operere i Danmark under dække af et

danskklingende ”Husejernes Forsikring”, der bevirker, at kunderne troede, at de

var forsikret dér. I forhold til kunderne vil det mest effektive være at forbyde

agenturer at fremstå som forsikringsselskaber i forhold til kunderne. Husejernes

22.02.2017

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

Fax:

41 91 91 91

41 91 91 92

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Kirstine Thorsen

Chefkonsulent, Cand.jur

Dir.

Mob.

41919049

[email protected]

Sagsnr.

DokID

Deres ref.

GES-2017-00032

336321

KTH

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Forsikring Assurance Agentur, som de selv forkortede til ”Husejernes Forsikring”,

burde i stedet have heddet f.eks. Agentur for Gabel Insurance. Dermed ville ingen

forsikringstagere have været i tvivl om, hvor de var forsikret. Dette kræver efter

Forsikring & Pensions opfattelse alene en strammere håndhævelse af § 11, stk. 9,

i Lov om Finansiel Virksomhed.

Af hensyn til forbrugerne bør Finanstilsynet endvidere udarbejde en liste over

selskaber, der er omfattet af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber og

agenturerne, der sælger disse forsikringer. Finanstilsynet får allerede betaling for

arbejdet med garantifonden, og det bidrag øges endda betydeligt i det lovforslag

til ændring af lov om finansiel virksomhed, som netop har været i høring.

Det er endvidere problematisk, at den europæiske tilsynsmyndighed i EU på

forsikringsområdet, EIOPA tilsyneladende glemmer at have fokus på dets egne

medlemmer (finanstilsynene i EU). Derfor er det blevet attraktivt at etablere sig i

blandt andet Liechtenstein og Gibraltar med henblik på at sælge forsikringer i

andre EU lande. Det bør ikke være muligt at oprette et forsikringsselskab i

Liechtenstein alene med det formål at sælge en lang række forsikringsprodukter i

andre EU-lande; forsikringer, som slet ikke kendes i Liechtenstein. Denne

problemstilling ser Forsikring & Pension meget gerne, at den danske regering

tager op i EU. Finanstilsynet bør naturligvis også spille en meget aktiv rolle.

Endelig bør Finanstilsynet føre et mere aktivt tilsyn med de agenturer, der sælger

forsikringer i Danmark. Det kan de gøre i medfør af god skik-reglerne.

Forslag til lov om ændring

skadesforsikringsselskaber

lov

garantifond

for

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2017-00032

336321

Til nr. 1 og 3 (§ 1, stk. 3 og § 2 a)

Forsikring og Pension støtter forslaget om adgang til frivilligt medlemskab af

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber for de skadesforsikringsselskaber,

som ikke i dag er omfattet af fonden.

For så vidt angår det nye stk. 3 i § 1, bør der for at sikre konsistens i forhold til

stk. 2, og for at udelukke genforsikringsselskaber fra dækning af garantifonden,

stå

”direkte

tegnende

skadesforsikringsselskab”

stedet

for

”skadesforsikringsselskab”. Ligeledes bør der for at sikre konsistens i forhold til

stk. 2, og for at afgrænse garantifondens dækningsforpligtelse stå ”erklæret

konkurs” i stedet for ”tages under konkursbehandling eller lignende procedurer”.

Til nr. 2 (§ 2, stk. 2)

Forsikring & Pension støtter forslaget om, at dækningsområdet for de

skadesforsikringsselskaber, der vælger at tilslutte sig garantifonden i henhold til

lovforslagets § 1, nr. 3, afgrænses til at omfatte skadesforsikringsselskabets

virksomhed i Danmark; dvs. forsikringer, hvor risikoen er placeret i Danmark.

Samme afgrænsning bør finde anvendelse på danske selskaber. Derfor bør § 2

ændres, således at dækningsområdet for skadesforsikringsselskaber med

hjemsted

Danmark

ligeledes

afgrænses

til

alene

omfatte

skadesforsikringsselskabets virksomhed i Danmark og ikke, som det er tilfældet i

dag, også den virksomhed, som forsikringsselskabet udøver via filial eller

grænseoverskridende tjeneste-ydelsesvirksomhed i EU eller lande, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område.

Side 2

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Forsikring & Pension

Finanstilsynet begrunder afgrænsningen af dækningsområdet for så vidt angår de

frivillige medlemskaber med, at tilsynet efter EU-reglerne ikke fører tilsyn med de

pågældende skadesforsikringsselskaber, og at tilsynet på den baggrund ikke er i

stand til at vurdere de samlede risici forbundet med et forsikringsselskabs

virksomhed i forhold til de potentielle tab, som selskabets konkurs vil kunne

påføre garantifonden.

Forsikring & Pension finder imidlertid, at tilsynsaspektet er underordnet i relation

til afgrænsningen af dækningsområdet. Der er ikke i dag i EU en forpligtelse til at

etablere garantiordninger. Der er således tale om en dansk garantiordning, hvor

det bærende hensyn må være at beskytte forbrugere i Danmark, hvad enten

skadesforsikringsselskabet er under dansk tilsyn eller ej.

Endvidere tilsidesættes princippet om level playing field, når der differentieres

mellem dækningsområdet for henholdsvis obligatoriske og frivillige medlemmer

af garantifonden. Således vil eksempelvis et tysk forsikringsselskab, der er

frivilligt medlem af garantifonden, kun skulle betale for sine danske kunder,

hvorimod et dansk selskab vil skulle betale for såvel sine danske som sine tyske

kunder.

I lyset af ovenstående ønsker Forsikring & Pension, at der for så vidt angår

dækningsområdet skabes symmetri mellem skadesforsikringsselskaber med

hjemsted i Danmark og EU/EØS; dvs. garantifonden skal kun dække forsikringer,

hvor risikoen er placeret i Danmark, hvad enten skadesforsikringsselskabet har

hjemsted i Danmark eller ej.

Til nr. 6 (§ 3, stk. 8, 2. pkt.)

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at hvert nyt medlem af garantifonden

skal yde et engangsbidrag til fonden. Som konsekvens af forslaget foreslås der i

§ 3, stk. 8, indsat et nyt 2. pkt. Dette forslag bør, jf. bemærkningerne ovenfor i

relation til den foreslående § 2, stk. 2, udgå, da det vedrører differentiering af

dækningsområdet for henholdsvis obligatoriske og frivillige medlemmer af

garantifonden.

Til nr. 7 (§ 3 a, stk. 3)

Forsikring & Pension går ud fra, at hjemlen indsættes i loven nu, fordi man ønsker,

at fonden kan undersøge alle relevante forhold og ikke alene de normale

kreditorkrav, som eksempelvis blev gennemført af fonden i samarbejde med

kurator i sagen med Plus Forsikring. Forsikring & Pension forudsætter i øvrigt, at

garantifonden vil kunne forfølge disse krav til enhver tid, hvad enten der

iværksættes en advokatredegørelse eller ej. Dette indebærer, jf. den politiske

aftale, også afdækning af kritisable forhold.

Konkurserne i Gable og Husejernes Forsikring og den tidligere konkurssag med

Plus Forsikring viser, hvor forskellige konkurssituationer kan være, og at det kan

være svært at forudsige de problemstillinger, som en konkurs kan medføre,

herunder hvor mange forskellige involverede aktører, der kan være i en

konkurssituation. I Gable’s tilfælde tæller aktørerne bl.a. et udenlandsk

konkursbo, et dansk konkursbo, genforsikringskontrakter, forsikringsmæglere,

ejendomsmæglere, boligrådgivere, m.fl.

Sagsnr.

DokID

GES-2017-00032

336321

Side 3

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Som følge heraf og med det formål at forebygge at lignende sager opstår

fremover, anbefales det, at hjemlen til at iværksætte advokatredegørelser ved en

konkurs gøres generel, og ikke afgrænset til Gable’s konkurs. Ligeledes bør loven

give hjemmel til, at advokatredegørelsen kan omfatte alle relevante forhold og

aktører – herunder f.eks. økonomiske og lovgivningsmæssige - forbundet med en

konkurs. Loven bør således give fonden hjemmel til at beslutte, om en

advokatredegørelse skal iværksættes og omfanget af en konkret redegørelse,

herunder om den skal afgrænses til danske forhold. Der er således behov for, at

det foreslåede stk. 3, i § 3 a, omformuleres i overensstemmelse med

ovenstående.

Det bør anføres i loven, at fonden kan afholde udgifter til at forfølge eventuelle

krav – f.eks. ved domstolene - og at fonden kan følge op på de eventuelle

anbefalinger, som advokatredegørelsen måtte pege på. I forbindelse med Gable’s

konkurs har det eksempelvis vist sig relevant, at fonden har mulighed for at

finansiere kurator for Husejernes Forsikring for at få bistand til at belyse

ansvarspådragende forhold m.v.

For at sikre en tilbundsgående undersøgelse, bør personen – uanset om denne er

advokat eller f.eks professor - have adgang til alt relevant materiale. I Gable’s

konkurs vil det f.eks. være nødvendigt, at fonden stiller alle tilgængelige

oplysninger omkring Husejernes Forsikring, Gable, ejendomsmæglere og

boligrådgivere/-advokater m.fl. til rådighed for undersøger. Såfremt der er tale

om konkrete kundesager, vil de relevante samtykker skulle indhentes.

Finanstilsynet skal give relevant materiale til undersøgeren. Vedrørende Gable og

Husejerne er det relevant at videregive det materiale, som er nødvendigt for at

klarlægge, om relevante forbrugerbeskyttelsesregler er overtrådt i forbindelse

med salget af forsikringer fra Gable. Andre centrale oplysninger er oplysningerne

udvekslet med Husejernes Forsikring i forbindelse med tilsynets god skik-

afgørelse om Husejernes dækning af en garantiordning.

Oplysninger fra kuratoren for Husejernes Forsikring og kurator for Gable, som

indhentes i forbindelse med de respektive konkursboers egne undersøgelser af

eventuelle ansvarskrav, skal ligeledes kunne indsamles af fonden og videregives

til undersøgeren. Samspillet med konkursboernes undersøgelser bør afklares af

undersøger og eventuelt koordineres i forhold til undersøgelserne til brug for

advokatredegørelsen.

Da Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber er et offentligretligt organ i

udbudsretlig henseende, bør det fremgå af lovforslaget, at opgaven skal i udbud,

hvis prisen overskrider tærskelværdien på kr. 1.558.409, jf. udbudslovens § 6,

stk. 1, nr. 3 for selve advokatredegørelsen.

Det bør fremgå af loven, at der ikke er aktindsigt i fondens oplysninger til brug

for advokatredegørelser og/eller i selve advokatredegørelserne og undersøgers

arbejde.

Til nr. 9 (§ 4 a)

Forsikring & Pension støtter overordnet set forslaget til den nye § 4 a, hvorefter

der indføres betaling af et engangsbidrag til garantifonden fra såvel danske som

udenlandske skadesforsikringsselskaber, der bliver medlem af fonden efter lovens

ikrafttræden den 1. juli 2017. Således afspejler forslaget et af de initiativer, der

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2017-00032

336321

Side 4

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

fremgår af ovenfornævnte aftale mellem Erhvervsministeriet og Forsikring &

Pension, hvorefter der skal fastsættes et indtrædelsesgebyr, der skal udgøre 50

kr. per police, selskabet har tegnet på det danske marked, dog minimum 100.000

kr.

Som en konsekvens af bemærkningerne anført ovenfor i relation til den

foreslående § 2, stk. 2, kan Forsikring & Pension dog ikke støtte § 4 a, stk. 2 og

stk. 3, da de relaterer sig til differentieringen af dækningsområdet for henholdsvis

obligatoriske og frivillige medlemmer af garantifonden. De to stykker bør på den

baggrund skrives sammen til et stykke med samme ordlyd som det foreslåede

stk. 3, blot med en tilføjelse af selskaber nævnt i § 1, stk. 2.

Den foreslåede § 4 a, giver endvidere anledning til visse fortolkningsspørgsmål.

Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at engangsbidraget skal udgøre ”50 kr. pr.

forsikring, der dækker de risici, der er nævnt i lovens § 5, stk. 1”. Udover, at der

bør stå ”police”, i stedet for ”forsikring”, jf. også terminologien i § 3, der vedrører

det

årlige

bidrag,

det,

således

som

Garantifonden

for

skadesforsikringsselskaber flere gange de seneste år har gjort Finanstilsynet

opmærksom på, uklart, hvad ”privatforsikringer (forbrugerforsikringer)” i § 5, stk.

1, nr. 1, omfatter. Således indeholder lovbemærkningerne til denne bestemmelse

en ikke udtømmende opregning af forbrugerforsikringer omfattet af

garantifondens anvendelsesområde.

Ligeledes fremgår det heller ikke klart af bemærkningerne til nærværende

lovforslag, hvad ”privatforsikringer (forbrugerforsikringer)” i § 5, stk. 1, nr. 1,

omfatter. Der henvises blot til forsikringer ”såsom motor-, familie-, husejer-,

ulykkes- og sundhedsforsikringer og andre tilsvarende forbrugerforsikringer”.

Der et derfor behov for en præcisering af, hvilke forsikringer, det præcist er,

engangsbidraget skal baseres på.

Der henvises i den forbindelse til bekendtgørelse nr. 447 af 8. juni 2005 om bidrag

til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, der indeholder en afgrænsning

af de forsikringer, som det årlige bidrag, jf. § 3, i lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber, baseres på. Ifølge § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen er

det alene motorforsikringer, familieforsikringer, husejerforsikringer og

sundhedsforsikringer, der skal danne grundlag for beregningen af den årlige

bidragspligt.

Med henblik på at skabe klarhed over beregningsgrundlaget for engangsbidraget,

jf. den foreslåede § 4 a, foreslås det, at der indsættes en hjemmel i loven til at

udstede en tilsvarende bekendtgørelse, alternativt at det kommer til at fremgå

direkte af loven, hvilke forsikringer, der danner grundlag for beregningen af

engangsbidraget. Sidstnævnte løsning er dog ikke fremtidssikret, idet det vil

kræve en lovændring, hvis beregningsgrundlaget sidenhen ønskes ændret.

Forsikring & Pension finder, at der bør være konsistens mellem

beregningsgrundlaget for henholdsvis det årlige bidrag og engangsbidraget.

Dermed kan de forsikringer, der danner grundlag for beregningen fastsættes i én

og samme bekendtgørelse. Det bør i den forbindelse overvejes, om

afgrænsningen af de forsikringer, der skal omfattes af beregningsgrundlaget, ikke

burde udvides til at omfatte andre forsikringer end motorforsikringer,

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2017-00032

336321

Side 5

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

familieforsikringer, husejerforsikringer og sundhedsforsikringer. Hvis eksempelvis

ejerskifteforsikringer ikke omfattes af beregningsgrundlaget, ville et

forsikringsselskab som Gable Insurance AG alene skulle have betalt

minimumsbeløbet på 100.000 kr., selvom selskabets primære forretning i

Danmark vedrørte ejerskifteforsikringer.

For så vidt angår fastsættelsen af engangsbidraget mener Forsikring & Pension

endvidere, at der bør tages højde for udenlandske selskaber, som har etableret

sig på det danske marked ved køb af danske forsikringsselskaber, der har været

med til at opbygge formuen i garantifonden. Herved sikres det, at sådanne

udenlandske selskaber ikke stilles i en ulige konkurrencemæssig situation ved, at

de skal betale til garantifonden to gange. Det foreslås derfor, at der i den nye § 4

a indsættes en bestemmelse med følgende ordlyd: ”Ved fastsættelse af

engangsbidraget kan der ske modregning, såfremt forsikringsselskabet har været

omfattet af lovens bidragspligt, jf. § 3, stk. 3, før den 1. juli 2017.”

Med det foreslåede stk. 4 indføres et krav om, at forsikringsselskaberne i

forbindelse med indbetaling af det foreslåede engangsbidrag til garantifonden

indsender en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor til fonden

om, at engangsbidraget er korrekt beregnet. Samtidig foreslås det, at

forsikringsselskabet kan nøjes med at indsende en erklæring fra

forsikringsselskabets ansvarlige ledelse til garantifonden om, at engangsbidraget

er korrekt beregnet, hvis forsikringsselskabet alene skal betale det foreslåede

minimumsbeløb på 100.000 kr. Forsikring & Pension støtter denne bestemmelse,

som i øvrigt svarer til, hvad der gælder i relation til det årlige bidrag.

Til nr. 10 og 11 (§ 5, stk. 2, 2. pkt., og § 8, stk. 3)

Forsikring & Pension støtter forslaget om, at det er garantifonden, der i tilfælde af

et skadesforsikringsselskab i et EU/EØS land går konkurs, giver meddelelse til

forsikringstagerne om, hvilke krav der dækkes af fonden, og hvordan disse skal

anmeldes til fonden, herunder inden for hvilke frister.

Hvad angår fristen på 4 uger er den generelt problematisk i forhold til eksempelvis

ejerskifte-, byggeskade- og sælgeransvarsforsikringer, idet den type forsikringer

typisk gælder 5 – 10 år og normalt ikke kan gentegnes. Af lovbemærkningerne til

den første garantifondslov, hvor fristen blev indsat, fremgår det netop, at formålet

med fristen er at give forsikringstagere en rimelig frist til at få omplaceret deres

forsikringer. Endvidere kan skaderne ikke konstateres inden for fristen på 4 uger.

Det var netop årsagen til, at de to førstnævnte forsikringer specifikt blev undtaget

4 ugers fristen i forbindelse med den seneste ændring af garantifondsloven som

følge af Gable (lov nr. 1505 af 8. december 2016). Lovforslaget bør således tage

højde for denne problemstilling. I modsat fald vil det betyde, at forsikringstagere

med de nævnte typer af forsikringer ikke vil være dækket af garantifonden.

I forbindelse med Gable Insurance AG’s konkurs påhvilede det garantifonden at

give fordringshaverne meddelelse om konkursen. Fonden sendte i den forbindelse

ca. 26.000 breve ud med fysisk post til de berørte personer. Det var ikke muligt

at sende brevene via e-boks, idet denne løsning forudsætter, at garantifonden

indsættes i bilaget til bekendtgørelse nr. 1078 af 3. oktober 2014 om offentlige

afsendere i Offentlig Digital Post. Da sidstnævnte løsning er billigere, mere effektiv

og fremtidssikret, ønsker Forsikring & Pension, at denne løsning nævnes i

bemærkningerne til § 8, stk. 3, som en måde, hvorpå garantifonden kan give

meddelelse. Procedurerne i denne forbindelse skal naturligvis overholdes.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2017-00032

336321

Side 6

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Forsikring & Pension

Til nr. 12 (§ 9, stk. 3)

Forsikring & Pension er enig i, at garantifondens fortrinsret som udgangspunkt

ikke kan påberåbes i udlandet. Det vurderes imidlertid ikke at være

hensigtsmæssigt at fratage fonden denne fortrinsstilling direkte i loven. Det bør i

stedet fremgå af bestemmelsen eller af lovbemærkningerne, at fortrinsretten, jf.

§ 9, stk. 2, for så vidt angår et konkursbo efter et forsikringsselskab nævnt i § 2

a, forudsætter, at den kan opretholdes i henhold til konkurslovgivningen i det

pågældende EU/EØS land.

Til nr. 13 og 15 (§ 14, stk. 3 og 14a)

Der foreslås indsat et nyt stk. 3, hvorefter Finanstilsynet kan udelukke et

forsikringsselskab, som frivilligt har valgt at tilslutte sig garantifonden, jf. dette

lovforslag, hvis forsikringsselskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt

i medfør af loven eller bestemmelser i fondens vedtægter. Forsikringsselskabet

får i den forbindelse i medfør af det foreslåede § 14, stk. 3, ikke tilbagebetalt

eventuelle bidrag, som forsikringsselskabet måtte have ydet til fonden.

For selskaber med hjemsted i Danmark kan Finanstilsynet, jf. den gældende

garantifondslov, derimod tilbagekalde et forsikringsselskabs tilladelse til at drive

forsikringsvirksomhed i tilsvarende situationer.

Forsikring & Pension finder ikke, at forslaget om at udelukke forsikringsselskaber

med hjemsted i EU/EØS fra garantifonden i tilstrækkelig grad tilgodeser det

bærende hensyn bag garantiordningen; nemlig at beskytte forbrugerne. Således

bør denne sanktion kombineres med en pligt for forsikringsselskabet til at

informere forsikringstagerne om, at selskabet ikke længere er medlem af

garantifonden og en ret for forsikringstagerne til at opsige de omfattede

forsikringer med øjeblikkeligt varsel uden at skulle betale gebyr mv.

Hvis udelukkelse af et forsikringsselskab fra garantifonden ikke kombineres med

ovenstående, er der risiko for, at bestemmelsen underminerer, den foreslåede §

14 a, hvorefter skadesforsikringsselskaber, der har valgt at tilslutte sig

garantifonden får mulighed for at frivilligt udtræde af fonden. En sådan beslutning

skal ifølge forslaget skriftligt varsles over for såvel garantifonden som over for

hver enkel forsikringstager senest 12 måneder inden, udtrædelsen skal have

virkning. En bestemmelse som Forsikring & Pension i øvrigt fuldt ud støtter.

Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling

Til nr. 1 og 2 (§ 32 a og § 34, stk. 1, nr. 3 og 4)

Forsikring & Pension støtter overordnet set den foreslåede opstramning af

markedsføringsreglerne i lov om forsikringsformidling. Samtidig skal Forsikring &

Pension dog opfordre til, at tilsvarende krav bliver sat ind i lov om finansiel

virksomhed for så vidt angår filialer af udenlandske skadesforsikringsselskaber.

Der henvises i den forbindelse til den aftale, som Erhvervsministeriet og Forsikring

& Pension indgik den 1. december 2016, om initiativer som følge af Gables

konkurs mv., hvoraf det fremgår, at filialer skal ligestilles med agenturer på det

punkt.

Det bør endvidere tydeligt fremgå af bestemmelsen, at den kun gælder for så vidt

angår aftaler oprettet i skadesforsikringsselskaber, jf. også dækningsområdet for

garantifondsloven.

Sagsnr.

DokID

GES-2017-00032

336321

Side 7

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Forsikring & Pension

Ifølge det foreslåede § 32 a, stk. 1, nr. 1, skal markedsføringen af

skadesforsikringsaftaler bl.a. indeholde oplysning om, i hvilket forsikringsselskab

forsikringen tegnes. Det kunne i den forbindelse være relevant også at oplyse om

hjemlandet for det pågældende forsikringsselskab.

Forsikring & Pension støtter det foreslåede § 32 a, stk. 2, hvorefter

forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber på deres hjemmeside

skal oplyse om indholdet af den garantiordning, som en forsikring er omfattet af.

Dog er Forsikring & Pension ikke enig i, at det, således som det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget, er tilstrækkeligt at henvise til en hjemmeside,

hvis den pågældende garantiordning selv har en hjemmeside, hvor

dækningsomfanget er beskrevet. Indholdet af garantiordningen bør af hensyn til

forbrugerbeskyttelsen altid beskrives på dansk på forsikringsagentvirksomhedens

og administrationsselskabets egen hjemmeside. Er der tale om den danske

garantiordning er en detaljeret beskrivelse af ordningen dog ikke påkrævet.

Derudover finder Forsikring & Pension, at det af stk. 2 udtrykkeligt bør fremgå, at

forsikringsagentvirksomheden og administrationsselskabet på deres hjemmeside

skal oplyse om navn og adresse på det forsikringsselskab, hvori forsikringerne

tegnes, ligesom de skal forpligtes til at informere om, at de ikke er omfattet af en

garantiordning, hvis det er tilfældet. Det falder fint i tråd med stk. 1, hvorefter

forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber i markedsføringen af

skadesforsikringsaftaler bl.a. skal oplyse, om de er omfattet af en garantiordning.

Endelig støtter Forsikring & Pension de nye bestemmelser i nr. 3 og 4 i § 34, stk.

1, hvorefter en forsikringsagentvirksomhed eller et administrationsselskab senest

samtidig med indgåelsen af en konkret forsikringsaftale skal give information om

navn og adresse på det forsikringsselskab, hvori forsikringen tegnes, om

forsikringsselskabet, når der er tale om en skadesforsikringsordning, er omfattet

af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af selskabets konkurs,

og navnet på denne garantiordning.

Til nr. 3 og 4 (§ 40, stk. 1 og § 41)

Forsikring & Pension støtter, at de nye bestemmelser i § 32 a, og § 34, stk. 1, nr.

3 og 4, tilsvarende finder anvendelse på underagentvirksomheder og

forsikringsformidling, der udøves af forsikringsdistributørvirksomheder.

Sagsnr.

DokID

GES-2017-00032

336321

Med venlig hilsen

Kirstine Thorsen

Side 8

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, [email protected], taenk.dk

[email protected]

22-02-2017

Dok. 163558/

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber og lov om forsikringsformidling

Hermed Forbrugerrådet Tænks bemærkninger til Finanstilsynets udsendte høring af den 27.

januar 2017 vedr. forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber samt lov om forsikringsformidling.

Forslag til lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Til nr. 3 (§ 2a)

Forbrugerrådet Tænk vil indledningsvist kvittere for, at der nu bliver åbnet op for, at

skadesforsikringsselskaber fra andre lande – inden for Den Europæiske Union og lande som

Unionen i øvrigt har indgået aftale med på det finansielle område – nu også kan blive

medlem af Skadesgarantifonden.

Til nr. 7 (§3a, stk. 3)

Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om udarbejdelsen af en advokatundersøgelse

vedrørende den tidligere ledelse i Gable Insurance AG. Forbrugerrådet Tænk så dog gerne, at

bestemmelsen blev ændret og fremtidssikret, således, at Fonden også skal bekoste en

eventuel nødvendig advokatredegørelse ved

fremtidige

konkurser, som måtte indtræde, og

ikke kun den aktuelle i Gable Insurance AG. Bestemmelsen bør således gøres generel.

Forbrugerrådet Tænk så endvidere gerne, at selve omfanget af advokatredegørelsen udvides

til også at omfatte øvrige relevante forbrugerretlige, økonomiske og lovgivningsmæssige

forhold, idet det vil variere fra sag til sag

hvilke

forhold, der bør være genstand for en

advokatundersøgelse. Det giver derfor ikke mening at forsøge at afgrænse området for

undersøgelsen, da kun fremtiden kan vise hvilke områder som advokatundersøgelsen bør se

på. Det har den igangværende konkursbehandling af Gable Insurance tillige vist.

Efter en konkurs er indtrådt må Skadesgarantifonden herefter – såfremt denne bemyndiges

hertil, hvilket Forbrugerrådet Tænk opfordrer til – tage stilling til hvilke elementer, som i

den konkrete situation bør indgå i advokatundersøgelsen.

Det bør endvidere tilføjes til loven, at Skadesgarantifonden tillige kan afholde udgifter til at

følge op på eventuelle anbefalinger og konklusioner fra advokatredegørelsen. Det samme bør

gælde hvis krav i øvrigt skal forfølges ved domstolene eller i øvrigt, som advokatredegørelsen

fx kunne have påpeget.

Til nr. 10 og 11 (§ 5, stk. 2, 2. pkt., og § 8, stk. 3)

Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte den i § 5, stk. 2 foreslåede frist på 4 uger for samtlige

forsikringsprodukter. Baggrunden herfor er i særdeleshed vores erfaringer med Gable

Insurances igangværende konkurs, hvor billedet tydeligt har været, at det er komplekst og

det tager lang tid at få omplaceret visse forsikringer, herunder blandt andet

ejerskifteforsikringen, sælgeransvarsforsikringen og byggeskadeforsikringen. Disse

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

forsikringer er blandt andet karakteriseret ved at have en på forhånd fast løbetid på 5-10 år,

og nytegnes generelt ikke.

Vi har måttet konstatere, at 4 uger ikke er tilstrækkeligt til at få rykket disse forsikringer til

andre selskaber, særligt fordi selskaberne ikke er vant til at modtage/gentegne disse

forsikringer.

Vi efterlader således forbrugerne i et stort tomrum uden dækning, når vi lægger til grund, at

forbrugerne jo bare kunne have tegnet fx en ny ejerskifteforsikring i den 4 ugers periode hvor

Skadesgarantifonden dækkede, for faktum er, at markedet slet ikke er gearet til at gentegne

disse forsikringer.

Der bør således være en undtagelse for disse forsikringstyper, hvorefter fristen bliver på fx 16

uger, der tillige beregnes fra det tidspunkt, hvor Fonden har givet meddelelse til

fordringshaverne.

Forbrugerrådet Tænk foreslår endvidere, at bestemmelsen ikke formuleres som en

udtømmende liste, men at den i stedet formuleres således, at der åbnes op for, at fremtidige

forsikringsprodukter med tilsvarende problemstillinger konkret kan indfortolkes i

bestemmelsen, således at vi ikke kommer til at ramme disse forsikringskunder urimeligt

hårdt.

Dette skal også ses i sammenhæng med den hastige udvikling vi ser i produkterne på især det

internationale forsikringsmarked.

Til nr. 13 og 15 (§ 14, stk. 3 og 14a)

I forbindelse med at et selskab enten af Finanstilsynet udelukkes fra Skadesgarantifonden

eller såfremt et selskab selv vælger at udtræde af Skadesgarantifonden, bør selskabet

tilpligtes hurtigst muligt herefter at skulle informere forbrugerne/forsikringstagerne

tydeligt

om, at selskabet ikke længere er medlem af Skadesgarantifonden. Endvidere bør selskabet

tydeligt oplyse om de mulige konsekvenser, der kan være ved at være kunde hos et

skadesforsikringsselskab, der ikke er medlem af Fonden.

Selskabet bør endvidere forpligtes til at give forbrugerne/forsikringskunderne ret til at opsige

deres forsikringer i selskabet med øjeblikkelig varsel uden opkrævning af gebyr i den

forbindelse.

Forslag til lov om forsikringsformidling

Med henvisning til de foreslåede ændringer i Lov om forsikringsformidling, har

Forbrugerrådet Tænk nedenstående kommentarer:

Til nr. 1 og 2 (§ 32a og § 34, stk. 1)

Udover de nævnte oplysningskrav i bestemmelserne bør selskaber, der

ikke

er medlem af

Skadesgarantifonden, tillige tilpligtes at skulle oplyse om hvilke mulige konsekvenser, der

kan være ved, at selskabet ikke er dækket af Fonden. Baggrunden herfor er, at det langt fra

vil være alle forbrugere/kunder, der har overblik over mulige konsekvenser ved at selskaber

ikke er medlem af Skadesgarantifonden – eller en tilsvarende ordning andetsteds. Hvorfor

en sådan oplysning ikke kan stå alene i den tro, at forbrugerne så er tilstrækkeligt oplyst.

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Såfremt et selskab er medlem af en garantiordning et andet sted, bør selskabet

på dansk

tydeligt oplyse om 1) indholdet af dækningen i denne garantiordning og 2) om dækningen

som minimum har samme dækning som den danske garantifondsordning. Det medfører, at

hvis et selskab i stedet er omfattet af fx en finsk garantiordning, så skal kunderne have

oplysning om 1) hvilke dækninger indeholder ordningen, og 2) hvorvidt man som kunde er

stillet minimum på samme måde, som hvis selskabet hørte under den danske

garantifondsordning.

Forbrugerrådet Tænk er således ikke enige i, at selskabets forpligtelse til oplysning er opfyldt

blot ved at henvise til en hjemmeside. Vi har i praksis stor erfaring med, at det kan være helt

umuligt at gennemskue indholdet af disse ordninger.

Dette bør tillige fremgå som en forpligtelse i loven.

I øvrigt

Derudover foreslår Forbrugerrådet Tænk, at oplysningspligten i bestemmelserne også bør

omfatte en oplysning om

hjemlandet

for det pågældende forsikringsselskab, da navne som fx

Husejernes Forsikring AG, er et godt eksempel på hvordan man kan vildlede forbrugeren om

hjemlandet for hhv. et forsikringsagentur eller/og administrationsselskab.

I forlængelse af dette er det også relevant at overveje om der bør fastsættes nogle regler for

hvad en forsikringsagent og et administrationsselskab kan kalde sig, således at vi som

forbrugere får en større forståelse for hvad det er for en ”konstruktion”, som vi indgår aftale

med. Dette bør dog gennemføres på en måde, hvor det samtidig ikke hæmmer den i forvejen

sløje konkurrence, der ofte ses på forsikringsområdet – uden at dette i øvrigt kommer til at

gå forud for nødvendigheden af at få oplyst forbrugerne korrekt.

Har I behov for en uddybning af ovenstående, står vi naturligvis som altid til rådighed.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Lea Markersen

Jurist

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

[email protected]

Høringer

Heidi Ravnholt (FT)

Rigsrevisionens høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber og lov om forsikringsformidling (J.nr. <45778>)

22. februar 2017 12:19:08

image001.jpg

image002.png

Til Finanstilsynet

Rigsrevisionen modtog d. 27. januar 2017 høring af forslag til lov om ændring af lov om en

garantifond for skadesforsikringsselskaber og lov om forsikringsformidling.

Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget for bestemmelser om regnskab og revision i henhold til

Rigsrevisorlovens §§ 7 og 10.

Vi vil henlede opmærksomheden på, at det i udkastet til lovforslaget overvejes, hvorvidt den anførte

minimumsformue på 300 mio. kr., jf. § 3, stk. 2. i den nuværende lovbekendtgørelse (LBK) nr. 419 af

01/05/2007, stadig er tilstrækkelig. Dette er henset til de nye forsikringsstyper, der siden

ikrafttrædelsen af LBK nr. 419 af 01/05/2007 nu er omfattet af Garantifondens dækningsområde,

samt at skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union og

lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områder, som via filial eller

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer på det danske marked,

med dette lovforslag kan tilslutte sig Garantifonden.

Eventuelle spørgsmål kan stilles til undertegnede på telefon 33 92 85 35 eller via e-mail til

[email protected]

med anførelse af det i overskriften anførte journalnummer.

Bekræft venligst modtagelsen af denne e-mail.

Med venlig hilsen

Christian Schultz Larsen

Fuldmægtig

Logo Rigsrevisionen

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 85 35

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Fra:

Høringer [mailto:[email protected]]

Sendt:

27. januar 2017 10:03

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; corporate-centre-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected];

Rigsrevisionen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; 2-

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc:

Høringer <[email protected]>; Heidi Ravnholt (FT) <[email protected]>

Emne:

Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og lov

om forsikringsformidling

Herved sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber og lov om forsikringsformidling (Mulighed for

skadesforsikringsselskaber i EU/EØS at tilslutte sig Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

og nye informationsforpligtelser for forsikringsagenter m.fl. ved markedsføring og salg af

skadesforsikringsaftaler) i offentlig høring.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Finanstilsynet modtager gerne bemærkninger til lovforslaget, før det skal behandles i

Folketinget.

Finanstilsynet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger senest

onsdag den 22.

februar 2017.

Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected].

Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til vicekontorchef Ulrik Poulsen på

tlf. 41 93 35 76 (vedrørende lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber),

vicekontorchef Henrik Bruun Johannessen på tlf. 33 55 82 47 (vedrørende lov om

forsikringsformidling) eller undertegnede på tlf. 33 55 84 41.

Med venlig hilsen

Heidi Ravnholt

L 172 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Konstitueret vicekontorchef, cand.jur.

Juridisk kontor

______________________________________________

____

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 33 55 84 41

mailto:[email protected]