Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 153 Bilag 1
Offentligt
1733407_0001.png
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 19. januar 2017 til den 17. februar
2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F Sømændene, A.P. Møller - Mærsk A/S, Abildskou A/S, Advokatrådet, Air Green-
land A/S, Alba Turist ApS, Amnesti Nu, Amnesty International, Arriva Dan- mark
ApS, Assuranceforeningen SKULD, Asylret, Atlantic Airways, BARD – Board of Airli-
ne Representatives in Denmark, Bedsteforældre for Asyl, Besa Trans, Billund Luft-
havn, Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Brancheforeningen Dansk Luft-
fart, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes
Worldwide, Danish Air Transport, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Fiskeri-
forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dan- marks
Skibskredit A/S, Danmarks Skibsmæglerforening, Danpilot, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri,
Dansk Luftfart, Dansk Metals Maritime Afdeling, Dansk Rib Charter Branchefor-
ening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tog, Dansk Transport og Logistik,
Dansk Turistfart ApS, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Bus-
vognmænd, Danske Færger, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Dan-
ske Havnevirksomheder, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-
Komité for Menneskerettigheder, Den katolske Kirke i Danmark, Det Centrale
Handicapråd, Det Danske Spejderkorps, DI Transport, DIGNITY – Dansk Institut
mod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dokumentations- og Rådgivnings-
centret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-
sen, DSB, DSI, DUI-LEG og Virke, Egons Turist & Minibusser A/S, Erhvervsflyvnin-
gens Sammenslutning, Espergærde Turist ApS, Eurolines Scandinavia ApS, Fagligt
Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund,
Flygtninge Under Jorden, Flygtningenævnet, FOA - Fag og Arbejde, Focus Advoka-
ter, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Foreningen af Rejsearrangører i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvoka-
ter, Foreningen for Grønlandske Børn, Forsikring & Pension, Fredsfonden, Funkti-
onærernes & Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre, Gorris-
sen Federspiel, Gråhundbus, Handels, Transport og Serviceerhvervene, HK Ser-
vice, HK/Danmark, HORESTA, ICORN, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Univer-
sitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Interna-
tional Transport Danmark, Jet Time, John’s Turist og Minibus ApS, Karup Lufthavn,
Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Kromann Reumert, Københavns Lufthavne A/S,
6. marts 2017
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Peter Christian Binau-Hansen
Tel.
Mail
Sags nr.
Akt-id
61 98 34 11
[email protected]
2016 - 11591
199305
Side 1/16
L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Lands- organisationen i Danmark,
Maskinmestrenes Forening, Mellemfolkeligt Samvirke, NeptunBus, North Sea
Operators Committee Denmark, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Offentlige
Ansattes Organisationer, OMEP, Politiforbundet, Primera Air Scandinavia, PRO-
Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Bar-
net, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde
Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgrup- pen om Børnekonventionen,
Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, samtlige byretter, SAS Head Offi-
ce, Småøernes Færgeselskaber, SOS mod Racisme, Sydtrafik, Sø- og Handelsret-
ten, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Søfartsraadet, Sønderborg Luft-
havn, Søværnets Operative Kommando, Top Tourist ApS, Træskibs Sammenslut-
ningen, Udlændingenævnet, Udlændingestyrelsen, Ungdommens Røde Kors,
UNHCR Regional Representation for Northern Europe, UNICEF Danmark, Ægte-
skab Uden Grænser, Aalborg Lufthavn og Aarhus Lufthavn.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Den
katolske Kirke i Danmark, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Flygtningenæv-
net, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Gorrissen Federspiel, Gråhundbus,
Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Røde Kors, SOS mod Ra-
cisme, Træskibs Sammenslutningen, Udlændingenævnet og UNHCR Regional Re-
presentation for Northern Europe.
Amnesti Nu, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, DSB,
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Færøernes Landsstyre, Kommunernes Landsforening,
Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtli-
ge byretter, Sø- og Handelsretten og Søfartens Ledere har oplyst ikke at have be-
mærkninger til lovforslaget.
Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret har oplyst, at
de ikke ønsker at udtale sig om lovforslaget.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-
ført i kursiv.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke
vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-
se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-
udvalg.
Side 2/16
L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger
Bedsteforældre for Asyl
støtter ikke lovforslaget og henviser bl.a. til, at flygtnin-
gestrømmen i 2015 ikke kan motivere fremsættelsen af forslaget, idet Danmark
modtog forholdsvis færre asylansøgere end Tyskland. Bedsteforældre for Asyl
finder, at lovforslaget sender et signal om, at Danmark ikke ønsker at påtage sig
sit ansvar i forhold til at hjælpe mennesker i nød.
Dansk Flygtningehjælp
finder, at regeringen med lovforslaget lægger op til at
fjerne nogle vigtige retsgarantier i forhold til at sikre beskyttelse af flygtninges og
asylansøgeres grundlæggende menneskerettigheder, og at lovforslaget er endnu
et skridt i den forkerte retning, hvor EU-medlemsstater forsøger at skubbe ansva-
ret for den aktuelle flygtninge- og migrantsituation fra sig. Dansk Flygtningehjælp
anbefaler, at forslaget ikke fremsættes.
Den katolske Kirke i Danmark
forstår nødvendigheden af at garantere den danske
stats eksistens og sikkerhed, men ser med stor alvor på forslaget om at indføre en
nødbremse i den danske udlændingelov, der vil gøre det muligt i en krisesituation
at afvise asylansøgere ved grænsen. Det anbefales, at der sikres en mulighed for
at gøre undtagelser, så afvisningen af flygtninge ikke medfører en risiko for de
pågældendes liv, eller at de udsættes for umenneskelige vilkår.
Gorrissen Federspiel
opfordrer til, at det oplyses, hvordan man i praksis vil udføre
kontrollen med – og afvise – asylansøgere, der rejser ind med færge, tog eller bus,
samt oplyse om transportørernes forpligtelser i det tilfælde, at der er truffet be-
slutning efter udlændingelovens § 59 a, stk. 2, og for det tilfælde, at der ikke er.
Retspolitisk Forening
anfører, at lovforslagets problemstilling er velkendt og drøf-
tet i betænkning nr. 968/1982 om udlændingelovgivningen, som indeholder for-
slag om en bestemmelse, hvorefter man kan undlade at give opholdstilladelse til
flygtninge, som kommer til landet som en del af en omfattende tilstrømning. For-
eningen foreslår, at lovforslaget affattes i overensstemmelse med denne be-
stemmelse.
Røde Kors
er bekymret for, at lovforslaget fratager mennesker på flugt den grund-
læggende ret til at søge asyl, og finder det beklageligt, at Danmark med forslaget
tager endnu et skridt væk fra en fælles europæisk løsning på udfordringerne med
mennesker på flugt i Europa og uden for Europas grænser. Således kan konse-
kvensen af lovforslaget være, at asylansøgere på uforholdsmæssig vis sendes
rundt mellem europæiske lande, uden at noget land vil påtage sig ansvaret for at
behandle asylansøgningerne.
SOS mod Racisme
vurderer, at afvisning af asylansøgere på grænsen ikke kun vil
stride mod Flygtningekonventionens ånd og formål, men også Danmarks interna-
Side 3/16
L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
tionale forpligtelser, herunder retten til at søge asyl mod forfølgelse, hvorfor lov-
forslaget ikke bør fremsættes, alternativt ikke vedtages af Folketinget.
Træskibs Sammenslutningen
kan ikke støtte lovforslaget med henvisning til bl.a.,
at det vil medføre, at andre lande også vil lukke deres grænser for flygtninge.
UNHCR Regional Representation for Northern Europe
finder den foreslåede ord-
ning problematisk både fra et flygtninge- og menneskerettighedsperspektiv, men
også henset til, at virkningerne af forslaget vil kunne være kaos og mulige sikker-
hedsrisici. Det anbefales, at lovforslaget ikke fremsættes.
Det er afgørende, at der skabes fælles europæiske løsninger på flygtninge- og mi-
grantsituationen. Danmark medvirker aktivt til at finde sådanne fælles europæiske
løsninger, så der kan komme styr på EU’s ydre grænser, og det kan sikres, at Dub-
linsystemet forbliver på sporet.
Hvis flere medlemsstater imidlertid ikke lever op til deres forpligtelser, sætter det
de øvrige medlemsstater og hele Dublinsystemet under pres.
Regeringen finder det afgørende, at myndighederne har de nødvendige redskaber,
der matcher de udfordringer, som kan opstå i en krisesituation, hvor der sker en
stigning i antallet af ulovlige indvandrere og asylansøgere, som indrejser og op-
holder sig i Danmark.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Som det fremgår af pkt. 2.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil en
aktivering af nødbremsen i praksis forudsætte, at der er grænsekontrol.
Efter udlændingelovens § 59 a, stk. 2, kan udlændinge- og integrationsministeren,
i forbindelse med, at der er indført indrejsekontrol ved grænsen i medfør af Schen-
gengrænsekodeksens artikel 23 (nu artikel 25), jf. § 38, stk. 2, træffe beslutning
om, at den, der bringer en udlænding her til landet ved indrejse fra en Schengen-
land, straffes med bøde, såfremt den pågældende udlænding ved indrejse i Dan-
mark eller i transit i en dansk lufthavn ikke er i besiddelse af fornøden rejselegiti-
mation og visum, jf. § 39 (transportøransvar).
2.2. Aktivering af nødbremsen og forlængelse heraf
Advokatrådet
bemærker, at det bør præciseres yderligere, hvornår der foreligger
en krisesituation. Advokatrådet finder, at den foreslåede periode på fire uger,
hvor nødbremsen kan finde anvendelse, er for lang, hvorfor det bør fremgå af
lovteksten, at bestemmelsen ikke længere finder anvendelse, når de særlige til-
fælde, der begrunder anvendelsen af nødbremsen, ikke længere er til stede, uan-
set at der endnu ikke er forløbet fire uger.
Side 4/16
L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Bedsteforældre for Asyl
finder det utilstrækkeligt, at det alene vil være op til re-
geringens opfattelse og integrations- og udlændingeministerens vurdering at tage
stilling til, om der foreligger en krisesituation. Bedsteforældre for Asyl henviser i
den forbindelse til, at en aktivering af nødbremsen i den norske udlændingelov
også forudsætter, at en lang række praktiske muligheder for at håndtere en til-
strømning skal være udtømt.
Dansk Flygtningehjælp
finder, at man bør skærpe kriterierne for aktivering af
nødbremsen og sætte en grænse for, hvor længe den kan gælde. Det er Dansk
Flygtningehjælps opfattelse, at nødbremsen – på linje med den norske ordning –
kun bør aktiveres, hvis modtagekapaciteten i Danmark er udfordret, og hvis alle
andre muligheder er udtømte, herunder at beredskabsplaner er iværksat, relevan-
te myndigheder mobiliseret og mulighederne for særlige hasteprocedurer i det
eksisterende regelværk er udtømte. Endvidere bør beslutningen om aktivering af
nødbremsen højst kunne fornys to gange.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
anfører, at der i forvejen eksisterer en
nødbremse i folkeretten, hvorfor der reelt er tale om en unødvendig dobbelt gar-
dering for det tilfælde, at Danmark modtager et meget stort antal asylansøgere.
Foreningen finder det endvidere betænkeligt, at Folketinget vedtager love, som
slækker på nuværende retsgarantier, og finder i den sammenhæng, at formulerin-
gen i dette lovforslag om f.eks., at aktivering af nødbremsen beror på en konkret
vurdering, er for vag og elastisk. Foreningen finder endvidere, at den tidsmæssige
begrænsning af perioden, hvor nødbremsen kan aktiveres, ikke bør medføre, at
Danmark slækker på de gældende retsgarantier på asylområdet.
Retspolitisk Forening
anfører, at lovforslaget kan synes overflødigt, idet det
utvivlsomt er i overensstemmelse med de almindelige folkeretlige grundsætnin-
ger om nødret, at regeringen ensidigt under visse betingelser kan aktivere en
nødbremse. Det anføres dog, at det forekommer mere i overensstemmelse med
ånden i EU-samarbejdet, at aktivering af nødbremsen sker efter aftale med de EU-
myndigheder, der forvalter Dublinforordningen. Det foreslås endvidere, at det
understreges i bemærkningerne, at en krisesituation som defineret i lovforslaget,
skal kunne sidestilles med folkeretlig nødret, samt at adgangen til at søge asyl på
grænsen genskabes, når betingelserne for nødretssituationen ikke længere er til
stede. Dette indebærer, at Danmark aktivt skal arbejde for at nødretssituationen
kan ophæves, f.eks. ved at styrke indrejsefaciliteter, modtagecentre, m.v.. Retspo-
litisk Forening bifalder den tidsmæssige begrænsning af perioden for aktivering af
nødbremsen på fire uger.
Røde Kors
mener, at det ikke er tilstrækkeligt tydeligt beskrevet, hvornår en situa-
tion kan anses som en krisesituation, der kan berettige iværksættelse af bestem-
melsen om at afvise asylansøgere på grænsen.
SOS mod Racisme
finder, at definitionen i lovforslaget på en krisesituation er util-
strækkelig, da der skal være tale om alvorlig skade for et land, før landet kan løse
Side 5/16
L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
sig fra en traktat. Der bør derfor gives en tydelig definition af, hvilke øvrige betin-
gelser, der skal til for, at der foreligger en krisesituation, herunder hvilken form
for skade eller trussel, Danmark vil lide ved at tage imod flere asylansøgere end
normalt. SOS mod Racisme finder endvidere, at perioden på fire uger er for lang
og bør nedsættes til f.eks. to uger.
UNHCR Regional Representation for Northern Europe
anfører, at en stat efter
artikel 62 i Wienerkonventionen om traktatretten alene kan afstå fra at efter-
komme en bindende traktat, såfremt der er indtrådt en fundamental ændring,
som gennemgribende vil forandre omfanget af statens forpligtelser. UNHCR be-
mærker i den forbindelse, at det på baggrund af praksis fra Den Internationale
Domstol er svært at forestille sig, at en stor tilstrømning af asylansøgere skulle
kunne opfylde kriterierne i artikel 62. UNHCR er endvidere bekymret for, at lov-
forslaget ikke indeholder strenge kriterier eller en tærskel for, hvornår regeringen
kan aktivere nødbremsen, og at regeringen hermed har en vid skønsmargin.
Som det fremgår af pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det en
betingelse, at nødbremsen alene aktiveres i særlige tilfælde. Det vil således være
en forudsætning for udlændinge- og integrationsministerens beslutning om at
aktivere nødbremsen, at der foreligger en krisesituation, hvor Dublinsamarbejdet
formelt set stadig fungerer, men hvor samarbejdet efter den danske regerings
opfattelse i realiteten er holdt op med at fungere, og hvor Danmark således efter
en folkeretlig vurdering ikke længere kan anses for forpligtet til at følge procedu-
rerne i Dublinforordningen.
Folkeretligt er det muligt i ekstraordinære situationer at påberåbe sig reglerne om
fundamentalt ændrede omstændigheder. I overensstemmelse hermed vil den fore-
slåede nødbremse alene kunne anvendes i en sådan situation.
Det vil bero på en konkret vurdering af en række omstændigheder, om Dublinsam-
arbejdet kan anses for ophørt med at fungere, således at nødbremsen kan aktive-
res. Det er vanskeligt nærmere at angive, hvor mange lande der ikke længere skal
overholde Dublinprocedurerne, før det er muligt at anvende nødbremsen.
Bemyndigelsen for udlændinge- og integrationsministeren til at aktivere ordningen
om afvisning af asylansøgere på grænsen vil på den ene side i hvert fald kunne
udnyttes i en situation, hvor samtlige lande er ophørt med at overholde Dublinpro-
cedurerne. Bemyndigelsen vil derimod på den anden side ikke kunne udnyttes, hvis
der f.eks. er tale om, at enkelte lande ikke lever op til deres forpligtelser efter ord-
ningen. Ved vurderingen vil det have betydning, hvordan migrationsstrømmene
bevæger sig i forhold til de lande, som ikke længere overholder procedurerne.
Inden udlændinge- og integrationsministeren beslutter at aktivere nødbremsen, vil
det være relevant at tage kontakt til øvrige Dublinlande samt Europa-
Kommissionen i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt Dublinsamarbejdet reelt er
Side 6/16
L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
ophørt med at fungere. Det vil dog alene være regeringens beslutning, om nød-
bremsen kan og skal aktiveres.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For så vidt angår spørgsmålet om aktiveringsperiode bemærkes det, at Udlændin-
ge- og Integrationsministeriet finder, at en aktiveringsperiode på fire uger ad gan-
gen er passende.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har dog fundet anledning til at præcisere
pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, således at det nu fremgår, at
det er en forudsætning, at beslutningen om at aktivere nødbremsen ophæves i en
situation, hvor betingelserne for at aktivere nødbremsen ikke længere er til stede.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
2.3. Indrejse fra et land omfattet af Dublinforordningen
Advokatrådet
anfører, at der i udlændingelovens § 28 bør indsættes en bestem-
melse om, at afvisning ikke må ske, såfremt udlændingen derved risikerer at blive
sendt til land, hvor den pågældende risikerer at blive udsat for overgreb, som er
omfattet af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Dan-
marks internationale forpligtelser i øvrigt. Advokatsamfundet bemærker, at der i
situationer, hvor asylsystemet i Europa er sat under pres, er risiko for, at lande
omfattet af Dublinforordningen ikke overholder deres internationale forpligtelser.
I den forbindelse henvises der til, at der i de seneste år har været eksempler, hvor
forholdene i andre Dublinlande har betydet, at Danmark ikke har overført asylan-
søgere i medfør af Dublinreglerne til de pågældende lande .
Børnerådet
anfører, at såfremt Dublinsamarbejdet er ophørt med at fungere, er
der en formodning for, at det Dublinland, som Danmark vil afvise til, er under et
tilsvarende pres, og at landets asylsystem eventuelt er brudt sammen, hvorfor
landet ikke længere kan sidestilles med et sikkert tredjeland. Børnerådet anbefa-
ler derfor, at der foretages en indgående vurdering af, hvorvidt det er forsvarligt
at afvise en asylansøger til andre Dublinlande, før nødbremsen aktiveres.
Dansk Flygtningehjælp
finder det uforsvarligt at foretage afvisning på grænsen til
lande omfattet af Dublinforordningen, herunder lande, hvor der er alvorlig tvivl
om forholdene for asylansøgere og flygtninge, uden at der foretages en grundig
vurdering af asylansøgerens individuelle forhold sammenholdt med forholdene i
det pågældende land. Dansk Flygtningehjælp henviser i den forbindelse til bl.a.
Flygtningenævnets praksis vedrørende Italien, Bulgarien og Grækenland. Det an-
befales, at afvisning på grænsen begrænses til lande, hvor almindeligt tilgængelige
baggrundsoplysninger positivt bekræfter forudsætningen om, at modtagerlandet
overholder sine internationale forpligtelser, f.eks. de nordiske lande og Tyskland.
Side 7/16
L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
bemærker, at det allerede gælder i dag,
at udlændinge, der påberåber sig at være omfattet af udlændingelovens § 7, ikke
kan afvises og tilbagesendes til et Dublinland, som udlændingen sidst har opholdt
sig i, hvis der er væsentlige grunde til at tro, at en systemfejl i asylproceduren og
modtageforholdene i modtagelandet medfører en risiko for, at udlændingen ud-
sættes for umenneskelig og nedværdigende behandling, hvorfor det ikke synes
nødvendigt at gentage disse regler i lovforslaget.
Institut for Menneskerettigheder
finder ikke, at indførelsen af denne særlige
ordning i sig selv er menneretligt betænkelig, idet der ikke vil kunne ske afvisning
til et Dublinland, hvis en ansøger risikerer behandling i strid med torturforbuddet.
Instituttet bemærker i den forbindelse, at det forudsættes, at politiet og Udlæn-
dingenævnet hurtigt sikres den fornødne viden om forholdene i landene til at
kunne vurdere, om de pågældende lande kan betegnes som sikre.
Røde Kors
finder det betænkeligt, at det ikke er anført, hvorledes sagsbehandlin-
gen skal finde sted, såfremt en asylansøger på grænsen f.eks. påberåber sig at
have været udsat for umenneskelig behandling eller overgreb i et andet Dublin-
land, eller at Dublinlandet tidligere har sendt vedkommende retur til et ikke-
sikkert tredjeland. Der henvises til, at de danske udlændingemyndigheder tidlige-
re har undladt at sende asylansøgere retur til visse Dublinlande.
SOS mod Racisme
anfører, at Danmark – i en situation hvor Dublinsamarbejdet i
realiteten ikke fungerer – ikke kan gå ud fra, at de andre Dublinlande overholder
deres forpligtelser, herunder princippet om non-refoulement. I den forbindelse
henvises der til, at Bulgarien, Ungarn og Grækenland i efteråret 2015 overtrådte
artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller sendte asylansø-
gere tilbage til hjemlandet.
UNHCR Regional Representation for Northern Europe
bemærker, at asylansøgere
skal have adgang til en procedure, hvor princippet om non-refoulement kan vur-
deres og henviser til, at EU-Domstolen har præciseret, at en udlænding ikke kan
returneres til et Dublinland, hvor der efter individuelle omstændigheder er vægti-
ge grunde til at antage, at der er risiko for, at vedkommende udsættes for mis-
handling.
Som det fremgår af pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, forudsæt-
tes det med lovforslaget, at der kan ske afvisning af asylansøgere til lande omfat-
tet af Dublinforordningen, der som udgangspunkt er at sidestille med sikre tredje-
lande.
Efter praksis kan et land anses som et sikkert tredjeland, hvis det vurderes, at be-
tingelserne i udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., er opfyldt. Udsendelse
af en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af § 7 (asyl), må efter udlæn-
dingelovens § 48 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., kun finde sted til et land, der har tiltrådt og
faktisk respekterer Flygtningekonventionen, hvor der er adgang til en forsvarlig
Side 8/16
L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
asylprocedure, og hvor udlændingen ikke vil være i risiko for dødsstraf eller for at
blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et sådant land (re-
foulement).
Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til at indsætte en ny
bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter Flygtningenævnet til brug for be-
handlingen af en afgørelse om afvisning efter den foreslåede bestemmelse i ud-
lændingelovens § 28, stk. 7, skal vurdere, om betingelserne i udlændingelovens §
48 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., er opfyldt. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 28, stk. 8.
Flygtningenævnet skal således efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 28, stk. 8, foretage en generel vurdering af, om et land omfattet af Dublin-
forordningen i en krisesituation, hvor Dublinsamarbejdet i realiteten er holdt op
med at fungere, er at sidestille med et sikkert tredjeland.
Flygtningenævnet er et fagkyndigt organ, der behandler klager vedrørende asylre-
laterede afgørelser, heriblandt særligt klager over afslag på asyl samt afgørelser
om overførsel til et andet EU-land efter Dublinforordningen. Flygtningenævnet
besidder således en særlig ekspertise på det asylretlige område, herunder viden
om de enkelte landes asylforhold og procedurer, og vil på den baggrund kunne
udarbejde en asylfaglig vurdering af forholdene i det enkelte land.
Flygtningenævnets vurdering skal efter den foreslåede bestemmelse i udlændinge-
lovens § 28, stk. 8, lægges til grund ved afgørelsen af, om en udlænding, der påbe-
råber sig at være omfattet af udlændingelovens § 7, kan afvises ved indrejsen fra
et land, som er omfattet af Dublinforordningen.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det med den foreslå-
ede bestemmelse i udlændingelovens § 28, stk. 8, sikres, at der alene sker afvis-
ning efter § 28, stk. 7, til lande, der aktuelt er at sidestille med et sikkert tredje-
land.
2.4. Politiets afvisning af asylansøgere ved grænsen og klageadgang
Børnerådet
anbefaler, at en afgørelse om at afvise en uledsaget mindreårig ved
grænsen ikke udelukkende meddeles skriftligt, men samtidig kommunikeres i et
sprog og på en måde, som den mindreårige forstår.
Dansk Flygtningehjælp
finder det uhensigtsmæssigt, at Udlændingenævnet fore-
slås at skulle fungere som klageinstans i sager om afvisning, idet nævnet så vidt
vides ingen eller yderst begrænset erfaring har i anvendelsen af bl.a. artikel 3 i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dansk Flygtningehjælp peger
på, at Flygtningenævnet forekommer at være bedre egnet som klageinstans. Det
Side 9/16
L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
bør også skrives ind i lovbemærkningerne, at afgørelsen om afvisning skal formu-
leres på et sprog, som udlændingen må formodes at kunne forstå.
Flygtningenævnet
finder det uhensigtsmæssigt, at der med lovforslaget vil blive
skabt en parallel kompetence mellem Udlændingenævnet og Flygtningenævnet i
forhold til at vurdere, om der i et land omfattet af Dublinforordningen, hvor ud-
lændingen sidst har opholdt sig, kan være væsentlige grunde til at tro, at system-
fejl i asylproceduren og modtageforholdene i modtagelandet medfører en risiko
for, at udlændingen udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling.
En sådan vurdering er en asylretlig vurdering, som allerede hører under Flygtnin-
genævnets kompetence. I den forbindelse bemærker Flygtningenævnet, at næv-
nets vurdering af, om der i et bestemt land er sådanne systemfejl med videre, ikke
er undergivet sædvanlig domstolsprøvelse, jf. endelighedsbestemmelsen i udlæn-
dingelovens § 56, stk. 8, hvorimod Udlændingenævnets afgørelser vil kunne un-
dergives sædvanlig domstolsprøvelse.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
udtrykker bekymring over, at lovforsla-
get efter foreningens opfattelse tilsidesætter enhver retsgaranti for asylansøgere,
idet bemyndigelsen til at afvise asylansøgere suverænt overlades til politiet, og
idet en eventuel klage til Udlændingenævnet ikke tillægges opsættende virkning.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at en ukorrekt afgørelse om afvis-
ning kan være meget alvorlig og indebære en krænkelse af forbuddet mod re-
foulement. Instituttet anbefaler, at der indsættes mulighed for at kunne tillægge
en klage opsættende virkning i særlige situationer, f.eks. i forhold til visse lande
eller særligt sårbare grupper, og at det præciseres, at denne vurdering skal fore-
tages hurtigt.
SOS mod Racisme
anfører, at myndighedskompetencen til at træffe afgørelse om
afvisning af asylansøgere ved grænsen ikke bør tillægges politiet, idet det kræver
specialviden at finde ud af, hvorvidt vedkommende har en særlig ret til asylbe-
handling i Danmark.
Udlændingenævnet
finder det betænkeligt og meget lidt hensigtsmæssigt, at
Udlændingenævnet med lovforslaget vil skulle behandle spørgsmål, der er så tæt
knyttet til den vurdering, som foretages på asylområdet, hvor nævnet generelt
ikke har kompetence. Hvis det fastholdes, at Udlændingenævnet skal være klage-
instans i disse sager, finder nævnet, at det bør fremgå udtrykkeligt af lovforslaget,
at nævnet kan lægge Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets hidtidige prø-
velse af, om der er risiko for, at en udlænding ved en evt. afvisning til et Dublin-
land vil blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling ved afvis-
ning, eller om afvisningen vil være i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention, uprøvet til grund.
UNHCR Regional Representation for Northern Europe
anbefaler, at kun én myn-
dighed i Danmark er tillagt kompetence til at forestå asylsagsbehandlingen.
Side 10/16
L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Som det fremgår af pkt. 2.1.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, kan
politiets afgørelser om afvisning efter udlændingelovens § 28, stk. 1-4, i dag på-
klages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 48, 5. pkt., jf. § 52 b, stk. 5.
Som det endvidere fremgår af pkt. 2.1.5.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, kan Udlændingestyrelsens afgørelser efter udlændingelovens § 28 påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 7.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det på den baggrund mest hen-
sigtsmæssigt, at også politiets afgørelser om afvisning efter den foreslåede be-
stemmelse i udlændingelovens § 28, stk. 7, jf. § 28, stk. 1, nr. 1-7, skal kunne på-
klages til og behandles af Udlændingenævnet. Herved sikres det, at alene én in-
stans behandler klager over afgørelser om afvisning efter udlændingelovens § 28,
stk. 1.
I lyset af høringssvaret fra bl.a. Flygtningenævnet har Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet dog fundet anledning til at indsætte en ny bestemmelse i lovforsla-
gets § 1, nr. 1, hvorefter Flygtningenævnet til brug for behandlingen af en afgørel-
se om afvisning efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 28, stk. 7,
skal vurdere, om betingelserne i udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., er
opfyldt. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 28, stk.
8. Der henvises endvidere til bemærkningerne ovenfor under pkt. 2.3.
Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at Flygtningenævnets vurde-
ring lægges til grund ved politiets afgørelse om afvisning og ved behandlingen af
en eventuel efterfølgende klage i Udlændingenævnet.
Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet under
hensyn til den helt særlige mekanisme, som en aktivering af nødbremsen vil være,
har fundet anledning til at etablere en ordning, hvorefter Udlændingenævnet ved
behandlingen af en sag skal lægge en vurdering foretaget af Flygtningenævnet til
grund.
Det er samtidig Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der ved
denne ordning sikres den nødvendige faglige ekspertise i spørgsmål om afvisning
efter udlændingelovens § 28 såvel som i spørgsmål af asylretlig karakter, ligesom
der ved ordningen ikke skabes en parallel kompetence mellem Udlændingenævnet
og Flygtningenævnet, idet den asylretlige vurdering af forholdene i et andet Dub-
linland efter forslaget fortsat og alene ligger hos Flygtningenævnet.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det med
den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 8, sikres, at politiet og Udlændingenævnet
har et fyldestgørende grundlag at træffe afgørelser på for så vidt angår spørgsmå-
let om, hvorvidt et land kan sidestilles med et sikkert tredjeland.
Side 11/16
L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Som anført af Flygtningenævnet vil Udlændingenævnets afgørelser, der bl.a. vil
basere sig på en vurdering fra Flygtningenævnet, kunne indbringes for domstolene
i medfør af grundlovens § 63.
En domstolsprøvelse efter grundlovens § 63 har karakter af en legalitetsprøvelse –
dvs. en prøvelse af, om afgørelsen har den fornødne hjemmel og falder inden for
myndighedens kompetence, og om sagsbehandlingsreglerne har været overholdt.
Domstolene prøver derimod som udgangspunkt ikke myndighedens skøn i den
enkelte sag eller er tilbageholdende i denne prøvelse. Dette må navnlig antages at
være tilfældet, når den afgørelse, som domstolene efterprøver, er truffet af et
domstolslignende nævn, og når det udviste skøn er baseret på en særlig sagkund-
skab.
Det må således antages, at domstolene i forbindelse med en eventuel prøvelse af
Udlændingenævnets afgørelser vil afstå fra – eller være meget tilbageholdende
med – at efterprøve den del af Udlændingenævnets afgørelse, som baserer sig på
Flygtningenævnets vurdering af, om der i det land omfattet af Dublinforordningen,
hvor udlændingen sidst har opholdt sig, kan være væsentlige grunde til at tro, at
systemfejl i asylproceduren og modtageforholdene medfører en risiko for, at ud-
lændingen udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For så vidt angår spørgsmålet om, at politiet efter forslaget er tillagt kompetencen
til at træffe afgørelse om afvisning ved grænsen, bemærkes, at en aktivering af
nødbremsen vil forudsætte, at der er grænsekontrol. Politiet vil således være til
stede ved de danske grænser i tilfælde, hvor nødbremsen er aktiveret.
Politiet er endvidere allerede i dag tillagt kompetence til at træffe afgørelse om
afvisning ved grænsen efter udlændingelovens § 28, stk. 1-4, af personer, der ikke
påberåber sig at være omfattet af udlændingelovens § 7 (asyl).
For så vidt angår spørgsmålet om opsættende virkning bemærkes, at det – som
det nærmere er beskrevet under pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger - er en betingelse, at nødbremsen alene aktiveres i særlige tilfælde. Der vil
således være tale om en ekstraordinær situation med mange ulovlige indvandrere
og asylansøgere, som ønsker at indrejse og opholde sig i Danmark.
Det bemærkes endvidere, at det med den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 28, stk. 8, sikres, at der alene sker afvisning af en udlænding, der påberåber
sig at være omfattet af udlændingelovens § 7 (asyl), til et andet Dublinland, der
kan sidestilles med et sikkert tredjeland.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan en udlænding meddeles en afgørelse
om afvisning efter udlændingelovens § 28, stk. 7, bemærkes, at myndighederne
efter almindelige forvaltningsretlige principper i almindelighed må sikre sig, at de
Side 12/16
L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
er i stand til at forstå og blive forstået af udlændinge, der retter henvendelse til
dem.
2.5. Verserende sager efter Dublinforordningen
Børnerådet
finder, at der bør tages højde for den situation, hvor de danske myn-
digheder har vurderet – inden aktiveringen af nødbremsen – at en asylansøger
rettelig burde overføres til et andet Dublinland. Det bør således sikres, at f.eks. en
uledsaget mindreårig asylansøger fortsat kan blive genforenet med sin familie.
Dansk Flygtningehjælp
forudsætter, at danske myndigheder, uanset nødbremsen
måtte være iværksat, fortsat vil behandle anmodninger om overtagelse efter Dub-
linforordningens regler om familiesammenføring fra de øvrige Dublinlande.
Flygtningenævnet
går ud fra, at Dublinforordningen fortsat finder anvendelse i
forhold til udlændinge, der ikke ved indrejsen afvises af politiet samt for udlæn-
dinge, der allerede opholder sig i Danmark som asylansøgere, men som endnu
ikke er meddelt normalprocedure.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at det i lovforslaget præciseres,
hvorvidt myndighederne skal behandle verserende Dublinsager, hvis nødbremsen
aktiveres, og i givet fald, hvilken myndighed, der behandler sagerne.
Røde Kors
finder, at Danmark af hensyn til familiens enhed bør være villig til at
modtage Dublinoverførsler grundet familieforhold i en situation, hvor nødbrem-
sen er aktiveret.
Som det fremgår af pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil Dublin-
forordningens regler i den periode, hvor nødbremsen er sat i kraft, ikke kunne an-
vendes til at overføre asylansøgere til et andet Dublinland. Dette skyldes, at det vil
være en forudsætning for at aktivere nødbremsen, at der foreligger en krisesitua-
tion, hvor Dublinsamarbejdet formelt set stadig fungerer, men hvor samarbejdet
efter den danske regerings opfattelse i realiteten er holdt op med at fungere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
2.6. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Børnerådet
anbefaler, at det fremgår mere tydeligt af lovforslaget, hvorvidt uled-
sagede mindreårige asylansøgere er undtaget fra afvisning ved grænsen. En sådan
vurdering bør ikke være op til politiet at foretage på stedet. Børnerådet finder
endvidere, at hvis en mindreårig asylansøger påberåber sig at have forældre eller
andre nære omsorgspersoner i Danmark, bør hensynet til barnets bedste og ret-
ten til familieliv føre til, at den mindreårige ikke afvises ved grænsen.
Side 13/16
L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Dansk Flygtningehjælp
anbefaler, at uledsagede mindreårige helt undtages og
aldrig afvises på grænsen, da det vil være umuligt for politiet under den foreslåe-
de ordning at foretage en vurdering af et uledsaget mindreårigt barns tarv, der er
tilstrækkeligt fyldestgørende og forsvarligt til at leve op til FN’s børnekonvention.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
anfører, at en prøvelse af konvention-
smedholdeligheden ikke foreligger, hvorfor der formentlig ikke er belæg for at
fastslå, at lovforslaget skulle være i overensstemmelse med Danmarks internatio-
nale forpligtelser.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at det skal sikres, at lovgivningen
giver de fornødne klare rammer for at kunne sikre en korrekt administration af
reglerne i overensstemmelse med internationale forpligtelser. Instituttet anbefa-
ler, at det præciseres i lovforslaget, hvorvidt uledsagede mindreårige aldrig vil
kunne afvises, eller om barnets bedste skal vægtes højere end andre hensyn.
Røde Kors
finder, at lovforslaget ikke forholder sig til, hvorledes adskillelse af fa-
milier skal løses, og udtrykker bekymring for de humanitære konsekvenser af
manglende mulighed for at bringe familier sammen i overensstemmelse med hen-
sigten i både artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s
børnekonvention.
SOS mod Racisme
finder, at Danmark er forpligtet til at overholde sine internatio-
nale forpligtelser, herunder non-refoulement princippet, og at Danmark som følge
af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke kan afvise en
asylansøger, der påberåber sig at have et nært familiemedlem i Danmark. Hvis
loven vedtages, bør det efter SOS mod Racismes opfattelse eksplicit fremgå af
lovteksten, at alle uledsagede mindreårige og børn med nær familie i Danmark
skal have mulighed for at søge om asyl i Danmark og opholde sig i landet under
sagens behandling.
UNHCR Regional Representation for Northern Europe
er bekymret for, at lov-
forslaget fratager asylansøgere deres ret til at indgive ansøgning om asyl og henvi-
ser til, at det følger af de almindelige principper i international asylret, at asylan-
søgere skal have adgang til territoriet for at udøve deres ret til at søge asyl.
Som det fremgår af pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det en
forudsætning for at kunne afvise en udlænding ved grænsen, at Danmark overhol-
der sine internationale forpligtelser i den forbindelse.
Som det nærmere er beskrevet under pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, finder Udlændinge- og Integrationsministeriet, at den foreslåede ændring
af udlændingeloven, hvorved udlændinge- og integrationsministeren i særlige
tilfælde kan beslutte, at udlændinge, som påberåber sig at være omfattet af ud-
lændingelovens § 7, kan afvises ved indrejsen fra et land, som er omfattet af Dubl-
inforordningen, er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Side 14/16
L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Udlændinge og Integrationsministeriet har fundet anledning til i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger pkt. 2.5.3 at præcisere Danmarks forpligtelser i henhold
til FN’s børnekonvention.
En udlænding vil således efter forslaget som udgangspunkt f.eks. ikke kunne afvi-
ses ved grænsen, hvis afvisningen de facto vil fastholde en adskillelse af en min-
dreårig udlænding fra sin nærmeste familie.
Som det fremgår af pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det
Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning er i
overensstemmelse med FN’s børnekonvention.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
3. Lovforslaget
Der er foretaget en række lovtekniske ændringer og mindre redaktionelle juste-
ringer af lovudkastet.
Lovforslaget adskiller sig herudover på følgende punkter fra det lovforslag, der har
været sendt i høring:
I lovforslagets § 1, nr. 1, er der indsat en ny bestemmelse i udlændingelo-
vens § 28, stk. 8, hvorefter Flygtningenævnet til brug for behandlingen af
en afgørelse om afvisning efter stk. 7 vurderer, om betingelserne i § 48 a,
stk. 1, 3. og 4. pkt., er opfyldt. Denne vurdering lægges til grund ved afgø-
relsen af sagen.
Lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.5.2 er som konsekvens
heraf ændret således, at indholdet af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 3.
og 4. pkt., nu er beskrevet.
Lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2er endvidere som kon-
sekvens heraf ændret således, at den foreslåede ordning i udlændingelo-
vens § 28, stk. 8, er beskrevet.
I pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det præciseret, at
det forudsættes med lovforslaget, at beslutningen om at aktivere nød-
bremsen ophæves i en situation, hvor betingelserne for at aktivere nød-
bremsen ikke længere er til stede.
I pkt. 2.5, pkt. 2.5.1 og pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
er forholdet til Danmarks internationale forpligtelser præciseret.
Side 15/16
L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s børnekonvention er herunder i
pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger præciseret således, at
det nu bl.a. fremgår, at en udlænding efter forslaget som udgangspunkt
ikke vil kunne afvises ved grænsen, hvis afvisningen de facto vil fastholde
en adskillelse af en mindreårig udlænding fra sin nærmeste familie.
Side 16/16