Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 144
Offentligt
1736934_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til L 144, Forslag til lov om ændring af lov
om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret), stillet af Miljø- og Fødevareudvalget den
9. marts 2017 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 5 til L 144
”Kan ministeren bekræfte, at genopdyrkningsretten stadig vil bortfalde, selvom dette lovforslag
vedtages, hvis bilag IV arter eller hvis dyre- og plantearter, der er beskyttet af
artsfredningsbekendtgørelsen, er indvandret på arealet? ”
Svar
Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 kan ikke bringes i anvendelse, hvis der er indvandret bilag
IV-arter, og hvis genopdyrkningen kan beskadige eller ødelægge den økologiske funktionalitet af
arternes yngle- eller rasteområder i arternes naturlige udbredelsesområder. Opdyrkningen kan heller
ikke tillades, hvis enkeltindivider dræbes, eller hvis arten forstyrres i en grad, så det har skadelig
virkning for bestanden eller arten. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde og evt. med vilkår om
afværgeforanstaltninger dispensere fra forbuddene.
Forbuddene mod bl.a. beskadigelse eller ødelæggelse af bilag IV-arters yngle- eller rasteområder
administreres således, i overensstemmelse med Kommissionens vejledning om bilag IV-beskyttelsen,
med en form for fleksibilitet, hvor der er fokus på aktiviteters påvirkning på bestandene af de
pågældende arter.
Også forbuddene i artsfredningsbekendtgørelsen administreres med en form for fleksibilitet.
Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 vil derfor ikke kunne gøres gældende overfor sådanne
fredninger, f.eks. voksesteder for visse arter af orkidéer, hvis genopdyrkningen påvirker den
pågældende bestand negativt, medmindre der opnås dispensation.
Esben Lunde Larsen
/
Jacob Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk