Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 117:

Forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.

Af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 25.01.2017).

Forhandlingen er åbnet. Fru Julie Skovsby.

Tak for det. Med lovforslaget får vi en ny hovedlov, som fastlægger rammerne for håndtering af sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde af tvivlsom forskningspraksis. Netop skelnen mellem sager om videnskabelige uredelighed og tilfælde af tvivlsom forskningspraksis har stor vægt i lovforslaget, idet sager om videnskabelig uredelighed ifølge lovforslaget skal behandles centralt af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed og de enkelte forskningsinstitutioner decentralt behandler tilfælde af tvivlsom forskningspraksis.

Lovforslaget tager afsæt i 12 anbefalinger om international praksis afgivet af det såkaldte Oddershedeudvalg og fokuserer på processen for håndtering af brud på ansvarlig forskningspraksis ved som sagt at fastlægge rammerne for behandling af sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde er tvivlsom forskningspraksis.

Med respekt for bl.a. den danske kodeks for integritet i forskning lægger lovforslaget derimod ikke i sig selv op til en regulering af, hvad der er ansvarlig forskningspraksis. Det forventes således som hidtil, at begrebet ansvarlig forskningspraksis udvikles over tid i forskningsmiljøerne, og at forskningsinstitutionerne tager ansvar for løbende at informere deres forskningspersonale om de politikker og procedurer, som er gældende for institutionen.

Jeg er enig i de mange høringssvar, som slår fast, at det hverken er muligt eller ønskeligt i lovforslaget at fastlægge helt klare, entydige og endeligt udfoldede definitioner. Ved nærmere eftertanke gælder dette ofte, uanset hvilken faglighed vi taler om – en tømrer, en sygeplejerske, en skolelærer osv. Alle har de svært at beskrive, hvad høj faglighed er, over for os, som ikke deler deres fag, men selv er de ikke i tvivl, når de ser handlinger, som falder under eller ved siden af deres etiske normer, ligesom de heller ikke er i tvivl, når deres fag udvikler sig og når nye højder.

I dag kan de tre udvalg i Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed behandle videnskabelige produkter udarbejdet i privat regi, hvis den private virksomhed eller lignende har ønsket at være omfattet af udvalgenes kompetencer eller ønsker at medvirke til sagens oplysning. Men med lovforslaget begrænses lovens anvendelsesområder til sager, der vedrører forskning udført med en hel eller delvis offentlig støtte. Forskning, der alene er udført for private midler, er således ikke omfattet af lovforslaget. Det vil med andre ord sige, at hvis der sættes spørgsmåltegn ved redeligheden i forskning udført i privat regi for private midler, vil det være op til den pågældende virksomhed selv at tage skridt til at få sagen undersøgt.

I bemærkningerne kan man læse, at ændringen bl.a. skal ses, i forhold til at sager om videnskabelig uredelighed kan være ganske omfattende og komplicerede at udrede, og det vurderes ikke rimeligt at anvende offentlige ressourcer på at udrede forhold af privat karakter. Det er set med mine øjne bestemt et tungtvejende argument, ligesom det argument, at forskning i medicinindustrien allerede er reguleret meget detaljeret ved anden lovgivning, må siges at være rimeligt. Men vi er nu stadig optaget af spørgsmålet: Hvordan sikres så vurdering af uredelighed i den privatfinansierede forskning i privat regi? Derfor vil vi i udvalgsbehandlingen af lovforslaget forsøge at få det spørgsmål yderligere belyst.

Når vi i øvrigt ser på høringssvarene og -notatet, finder man på dette punkt, som handler om lovens anvendelsesområde, og på en række andre punkter formuleringer, som at »lovforslaget er revideret i overensstemmelse med bemærkningerne«, og »flere af de mere konkrete observationer er medtaget i det reviderede lovforslag«, ligesom mange af høringssvarene har ført til præciseringer i bemærkningerne. Det ser jeg som udtryk for en god høringsproces, og med de bemærkninger kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Jeg skal endvidere hilse fra SF's ordfører, hr. Jacob Mark, og fortælle Folketinget, at SF ligeledes støtter lovforslaget.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Og den næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak. Nærværende lovforslag er faktisk rigtig godt. Der har over de senere år været forskellige sager om videnskabelig uredelighed, hvor der har været diskussioner både uden for og inden for videnskabelige kredse, med hensyn til om afgørelserne er rigtige, om systemet, grundlaget er, som det skal være. Det er netop derfor, at det er aktuelt at lave et nyt regelsæt, og det er blevet til på grundlag af anbefalinger fra det såkaldte Oddershedeudvalg fra 2015. Det er et regelsæt, som også er parallelt med systemer, som findes ude i verden, f.eks. i USA.

Det, der er helt afgørende ved sådan et regelsæt som det her, er, at reglerne skal være klare og gennemskuelige og først og fremmest anerkendte og accepterede i videnskabelige kredse. Det skal være garanten for, at eventuelle afgørelser af sager er valide og pålidelige, og det tror jeg at det her system vil vise sig at kunne leve op til. Det bygger jeg bl.a. på, at høringssvarene overvejende er positive, og derudover at der i forslaget i vidt omfang er blevet taget højde for de kritikpunkter, som har været i høringssvarene.

I forslaget er der også indbygget årlige beretninger fra Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, og dem ser jeg frem til at vi får i udvalget, så vi kan følge implementeringen og brugen af loven i de kommende år.

Så alt i alt er der tale om et udmærket forslag, som Dansk Folkeparti kan støtte.

Tak for det. Jeg kan ikke se Venstres ordfører, så vi går videre til hr. Bruno Jerup, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. I Enhedslisten er vi grundlæggende positive over for det her lovforslag. Det er godt at holde øje med, om vi har nogle gode forskningsstandarder. Videnskabelig uredelighed kan i sin yderste konsekvens have meget alvorlige følger, og derfor er det godt, at vi har en ramme for det.

Vi har også bemærket, at der – i forhold til det oprindelige udkast til et forslag vedrørende videnskabelig uredelighed – er blevet ændret på en del af lovforslaget. F.eks. har man fået sådan et tvivlsomt begreb som selvplagiering ud af lovforslaget, og det ser vi som noget positivt.

Jeg har nogle bemærkninger til nogle af paragrafferne. I lovforslagets § 2 om lovens anvendelsesområde indskrænkes den til at omfatte offentligt finansieret forskning ved en offentlig dansk forskningsinstitution. Hvorfor denne indskrænkning? Der er jo også forskning på de offentlige danske forskningsinstitutioner, som er privatfinansierede, og forskning, som er finansieret af udenlandske fonde. De bør efter vores opfattelse også være omfattet af loven. Det er ikke acceptabelt, at vi på den måde opererer med forskellige standarder alt efter finansieringskilden.

§ 3, stk. 2, nr. 1 , omhandler ting, der ikke er omfattet af videnskabelig uredelighed. Vi forstår ikke, hvorfor der er behov for denne smutvej. Forfalskning, som der står, af resultater er vel under alle omstændigheder uacceptabelt, uanset om de måske kun har mindre betydning for den konkrete forskning.

I § 13, stk. 1, nr. 3 og 4, står der, at man kan afvise at realitetsbehandle sager, hvis omkostningerne ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning, eller hvis sagen har en meget lille tilknytning til Danmark. Enhedslisten er ikke sikker på, at disse to hensyn bør begrunde, at sager ikke realitetsbehandles. Det lyder ikke forskningsetisk rigtigt at have den slags stående i lovteksten, og det kan i praksis blive svært at administrere, eller det kan blive et lille ustyrligt smuthul.

En lille sidebemærkning til lovforslaget kunne være, om der er en tilstrækkelig retssikkerhed for den enkelte forsker. Vi ved jo, at en afgørelse om videnskabelig uredelighed kan have meget vidtrækkende konsekvenser for en forsker, og derfor skulle vi måske overveje, synes jeg, om der ikke i loven skal være en ankeinstans, sådan at der er en mulighed for, at forskeren kan få sin sag prøvet – fordi det jo som sagt kan have ret vidtrækkende konsekvenser for forskeren, ikke kun i den konkrete sag, men også for forskerens videre arbejde i det hele taget.

Men med disse bemærkninger vil jeg sige, at vi går positivt ind i det og vil i udvalget prøve at se, om vi kan få flertal for måske at ændre et par af de punkter, som jeg har nævnt her.

Tak for det. Og den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Videnskabelig uredelighed er faktisk et meget komplekst spørgsmål. Lad mig give nogle eksempler på det. Max Webers berømte artikel om den protestantiske etik og kapitalismens ånd er der faktisk fejl i. Der er en af kolonnerne, der giver 109 i stedet for 100, og hvis man retter fejlen, er der faktisk ikke forskel på protestanter og katolikkers holdninger. Men fejlen er aldrig blevet rettet, og artiklen lever og er en berømt klassiker. Det videnskabelige samfund har på en eller anden måde bedømt, at artiklen er acceptabel.

Jeg underviste også for nogle år siden i store klassikere inden for samfundsvidenskaben, og mange af de her store klassikere er blevet til ved nogle forskningspraksisser, som i dag ville være fuldstændig uacceptable, hvor man infiltrerer sociale grupperinger og ikke fortæller, at man er i gang med at forske, men ikke desto mindre tilvejebringer sine forskningsresultater. Det peger på, at man i ret vidt omfang skal overlade til forskernes selvjustits at finde ud af, hvad der er uredeligt, og hvad der ikke er uredeligt. Det er noget, der kan flytte sig historisk. Omvendt er der jo så sager som Penkowasagen, hvor der decideret er tale om fabrikation og svindel, og den type af sager bør selvfølgelig opfanges.

Der synes jeg at Oddershedeudvalget faktisk har gjort et rigtig godt stykke arbejde, så det er de grove tilfælde, der rammes, men hvor man kan sige, at de tilfælde, hvor man er uenig, eller hvor der i virkeligheden er mere behov for videnskabelig selvjustits, undgår man en retsliggørelse af den videnskabelige uenighed og bruger de midler til selvjustits, der faktisk er i det videnskabelige samfund. Der er gjort et godt stykke arbejde af Oddershedeudvalget. Snittet mellem videnskabelig selvjustits og egentlig retslig regulering ligger rigtig godt, og derfor bakker vi selvfølgelig op om forslaget.

Tak for det. Så er det fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal starte med at sige, at Alternativet også bakker op om det her lovforslag. Da Liberal Alliances ordfører nævner det her med eksempler, kom jeg til at tænke på, at vi også havde et eksempel. Vores tidligere uddannelsesminister kom jo i stormvejr kort tid efter valget sidste år i en proces, som var helt uhørt uretfærdig i forhold til omfanget af det, der var sket, og det synes jeg faktisk er noget af det, som man med det her lovforslag kommer til imødegå, altså at der er gradsforskelle i forhold til, hvilke former for fejl man kan begå i videnskabelig praksis. Så også i det lys hilser vi det her lovforslag meget velkommen.

Jeg skal ikke gå ind i detaljer, men der er mange ting i det her lovforslag, vi synes er rigtig gode. Jeg kunne godt tænke mig bare at komplimentere ministeren for processen, for jeg synes faktisk, det her er et eksempel på en af de processer, som vi burde have mange flere af i Folketinget: Vi identificerer en udfordring, vi har behov for en regulering eller en justering af den her lovgivning, og man har et formål, som hedder, at vi skal styrke troværdigheden i dansk forskning. Så nedsætter man et ekspertudvalg, som kommer med 12 anbefalinger, så laver man et lovforslag, som stort set følger de her anbefalinger, man sørger også for en tilstrækkelig lang høringsperiode, og man indopererer faktisk mange af de kommentarer, der har været i høringsperioden, i det endelige lovforslag. Så hvis vi bare kunne lave mere lovgivning som med det her, tror jeg, vi alle sammen ville være mere glade og tilfredse.

Jeg tror, det er det, jeg vil sige heroppefra. Jeg vil ikke bruge mere tid på det andet end at sige, at vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det. Også i Radikale Venstre støtter vi dette lovforslag varmt – det ville også være mærkeligt andet. Jeg kan måske tage tråden op fra Alternativets ordfører og udtrykke en ros for processen, og selv om jeg rigtig gerne vil kaste den på ministeren, vil jeg egentlig hellere kaste den på – for en gangs skyld – det ministerium, som netop tager hånd om den her slags sager og tager de her problemstillinger så alvorligt, at de netop lægger gode anbefalinger op, sådan at der i 2015 blev nedsat et ekspertudvalg med den glimrende Oddershede som formand, der er gået meget grundigt til værks.

Det er rigtig, rigtig vigtigt for Danmarks forskningsomdømme, og det er godt ude i verden, og det betyder rigtig meget for meget mere end forskningen i sig selv, at det bevares, og at integriteten og troværdigheden i dansk forskning er meget høj. Derfor er det også vigtigt, at der er ordentlige procedurer til at redegøre for uredelighed, rense eventuelle forskere – eller det modsatte – og at det er en proces og et nævn, der har tilslutning fra alle de forskere, offentlige såvel som private, som er i gang.

Derfor skal opfordringen fra Radikale Venstre også bare lyde, at i forhold til den privatfinansierede forskning bliver det altså meget svært at lave det her skel med, at det alene er den offentlige forskning, der kan blive renset gennem et nævn for videnskabelig uredelighed. Det synes jeg i al fald jeg har svært ved at se de gode argumenter for, andet end at det selvsagt kan blive mere omfattende, nok ikke voldsomt, for det er meget, meget få sager, vi har på det her område, heldigvis. Men det kan blive mere omfattende, og det vil i så fald selvfølgelig koste penge.

Jeg synes, at det kunne imødegås meget let, som nogle af høringssvarene udtrykker, ved tilsvarende at opkræve gebyr for det, som det måtte koste Nævnet for Videnskabelig Uredelighed at tage sager for den privatfinansierede forskning. Jeg hørte andre ordførere, selv også Enhedslistens ordfører nævne dette problem, så jeg håber, at ministeren vil overveje, hvordan det kan skrues sammen på en god måde. Jeg er enig i, at det ikke er noget, der behøver at koste offentlige penge, men ude i verden er omdømmet for dansk forskning altså uafhængig af, om den er offentligt finansieret eller privat finansieret eller fondsfinansieret. Derfor er det helt afgørende, at det er den samme nævnsinstitution, tror jeg – det er i al fald der, jeg er nu.

Ministeren må selvfølgelig meget gerne forsøge at gøre mig klogere; hvis der er andre argumenter, vil jeg meget gerne lytte til dem. Men umiddelbart ville jeg håbe, at det kunne indgå enten ved et ændringsforslag, eller at man på anden måde lader det fremgå her i lovprocessen, sådan at den privatfinansierede forskning også kunne blive omfattet.

Tak for det. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Konservative kan i store træk tilslutte sig forslaget. Samfundet bruger rigtig mange penge på forskningsområdet, og det er derfor også vigtigt, at vi kan stole på forskningsresultaterne. Jeg ser et par problemer i lovforslaget.

Lovforslaget er upræcist udarbejdet i § 2 om, hvilke sager Nævnet for Videnskabelig Uredelighed skal tænkes at behandle. I § 2, stk. 1, er det anført, at loven omfatter forskning, der er helt eller delvis udført med offentlig dansk støtte. Jeg kan sagtens forstå, hvad »helt« betyder, men hvor meget eller hvor lidt man skal lægge i begrebet delvis – er det 15 pct. eller 20 pct. eller 30 pct.? – kan jeg ikke helt se. Jeg har forespurgt i ministeriet om det, og det har de ikke helt svaret på.

Konservative mener, at vi langt hen ad vejen skal forsøge at definere klare og entydige regler. Det er jo ikke helt uvæsentligt for en forsker, og det er uanset de kun vage sanktionsmuligheder i § 16, om man skal i kategorien for videnskabelig uredelighed, eller om sagen faktisk allerede på grund af minimal offentlig dansk støtte falder for bagatelgrænsen. Der er jo også et hensyn at tage til, hvilke økonomiske ressourcer man skal bruge på nævnets behandling af sagerne; bl.a. skal man ikke behandle sager, hvor omkostningerne ved sagens behandling ikke står i rimeligt forhold til dens betydning, ligesom fusk i private forskningsprojekter er undtaget.

Så noget tyder på, at man gerne vil begrænse mængden af sager og gøre det mere strømlinet. Derfor havde det også været hensigtsmæssigt, at det i loven var mere klart konkretiseret, hvad der skal lægges i begrebet delvis. Det vil vi gerne fra konservativ side have undersøgt mere i det videre udvalgsarbejde.

Tak for det. Der er ikke nogen bemærkninger. Så er det hr. Jakobsen Engel-Schmidt, Venstre. Værsgo.

Tak, formand, og jeg beklager. Tak for ordet. Det er jo et meget effektivt arbejdende parlament, så jeg undskylder mit midlertidige fravær i begyndelsen af sagsbehandlingen. Det skal ikke gentage sig.

Vi har en stolt tradition her i landet for at sikre høj troværdighed, når vores forskere udarbejder rapporter og finder ny viden og samarbejder med andre. Det synes jeg vi skal sætte en ære i, og det gør vi i dag. Det er jo fuldstændig afgørende, at de resultater, som vores forskere udarbejder, har en høj troværdighed, at forskningen kan bruges, at man kan bygge videre på forskningen, og at forskningen kan omsættes til nye produkter og arbejdspladser, fordi kvaliteten er i top.

Mine kollegaer på talerstolen har redegjort, synes jeg, dygtigt for, hvad lovforslaget indeholder, så det behøver jeg ikke botanisere voldsomt mere i, men jeg synes, det er vigtigt at nævne et par enkelte ting. Forslaget skaber tidssvarende rammer for behandlingen af sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde af tvivlsom forskningspraksis. Forslaget regulerer tættere de her sager og behandlingen af sagerne. Med udgangspunkt i anbefalingerne fra Oddershedeudvalgets rapport om uredelighedssystemet – det er nogle meget mundrette termer, vi bruger i lovforslaget – foreslår man, at der oprettes det her centrale nævn, og det synes vi jo selvsagt er en fremragende idé.

Lovforslaget regulerer også rammerne for håndteringen af sager om tvivlsom forskningspraksis, så ansvaret for håndteringen af brud på ansvarlig forskningspraksis skal ligge hos institutionerne, mens behandlingen af sagerne om egentlig videnskabelig uredelighed håndteres i det centrale nævn – sådan bliver den nye praksis. Den her ansvarsfordeling bidrager så til, at forskningsinstitutionerne sætter større fokus på den ansvarlige forskningspraksis. Det er altså ganske få justeringer af den eksisterende lovgivning, men det er det, der skal til, for at vi kan bevare troværdigheden i vores forskningsmiljø.

Når vi så er igennem det tekniske, føler jeg anledning til at sige et par enkelte andre ting. Det er, at jeg er enormt glad og tilfreds med, at det er lykkedes at finde så stor parlamentarisk opbakning til de her forandringer. Det synes jeg er godt, og det synes jeg er vigtigt, fordi der netop er behov for, at vi i fællesskab er med til at sikre reglerne for den praksis, der institutionaliseres, når vi bedømmer og sikrer kvaliteten af vores forskning. Så det synes jeg på vegne af folkestyret godt man kan udtrykke sin tilfredshed med fra talerstolen, og det er hermed gjort. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak for den fine debat, der har været. Formålet med lovforslaget er at bygge videre på den store indsats for integritet i forskningen, som de danske forskningsmiljøer har prioriteret i de senere år. Lovforslaget skal bidrage til øget fokus på den pågældende integritet. Det skal ske ved at skabe tidssvarende rammer for både behandlingen af sager om videnskabelig uredelighed og for håndteringen af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis.

Oddershedeudvalget fremsatte i december 2015 12 anbefalinger til justering af det danske uredelighedssystem. Lovforslaget tager udgangspunkt i udvalgets anbefalinger. Vi lægger op til en tættere regulering af sager om videnskabelig uredelighed. Det foreslås med forslaget, at der oprettes et centralt nævn, der er enekompetent til at behandle de pågældende sager, og en vigtig del af lovforslaget er den større rolle for forskningsinstitutioner. De skal således inddrages mere i uredelighedssagerne ved det centrale nævn.

Lovforslaget regulerer som noget nyt også rammerne for håndteringen af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis. Ansvaret for den konkrete håndtering ligger bedst hos institutionerne, og der er derfor lagt op til, at det er institutionernes pligt at håndtere tilfælde af tvivlsom forskningspraksis. Fordelingen af ansvaret skal for det første bidrage til et øget fokus på ansvarlig forskningspraksis på de enkelte institutioner. Dernæst vil forslaget føre til en mere effektiv behandling af sager om egentlig videnskabelig uredelighed i det centrale nævn.

Jeg siger derfor tak for bemærkningerne og ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.