L 113 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommenar til henvendelse af 2/2-17 fra Indre By Lokaludvalg, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 113
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

1. februar 2017

Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 113 stillet af udvalget den 17. januar

2017.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere på henvendelsen af 11. november 2016 fra

Christian Christensen, Indre By Lokaludvalg, jf. L 113 – bilag 2.

Svar:

Indre By Lokaludvalg har i deres henvendelse af 11. november 2016

fremført en række forslag til ændringer af restaurationsloven. Lokalud-

valgets overordnede budskab er, at restaurationsloven skal udformes på

en måde, så der skabes balance mellem ønsket om at tilgodese den del af

erhvervslivet, der lever af at udskænke alkohol, og hensynet til beboere

og det øvrige erhvervsliv.

Jeg mener, at der med lovforslaget er fundet en forsvarlig balance mellem

de forskellige hensyn til, at restaurationsloven på den ene side skal følge

med udviklingen i samfundet, således at f.eks., og på den anden side hen-

synet til beboere og det øvrige erhvervsliv.

I dette svar kommenterer jeg alene på de forslag til ændringer fra Lokal-

udvalget, som vedrører § 10, § 19 og § 24, som er en del af det fremsatte

lovforslag. I forhold til de øvrige forslåede ændringer, vil jeg bede Er-

hvervsstyrelsen om at inddrage disse ved senere ændringer af restaurati-

onsloven.

Bevillingsmyndigheden (§ 10)

Indre By Lokaludvalg fremfører, at der skal være en sammenhæng mel-

lem antallet og karakteren af bevillinger og politiets og kommunens res-

sourcer til at kontrollere og håndhæve vilkårene i bevillingen.

Det er bevillingsnævnet og politiet, som behandler ansøgningerne og ud-

steder alkoholbevillingerne i medfør af restaurationslovens § 10. Vurde-

ringen af, hvorvidt der skal udstedes en alkoholbevilling, og hvilke vilkår,

som bevillingen evt. skal pålægges, foretages af bevillingsnævnet i sam-

arbejde med politiet. Der er således tale om en kommunalpolitisk beslut-

ning. I forhold til håndhævelsen er det et ressourcemæssigt spørgsmål,

som ligger hos kommunerne og landets politikredse. Det er således ikke

en opgave, som Erhvervsministeriet tager sig af.

Indre By Lokaludvalg foreslår også, at bevillingsnævnet i Københavns

Kommune ud over en uafhængig jurist samt et sagkyndigt medlem med

virksomhedsøkonomisk indsigt, tilføres en repræsentant fra lokaludvalget

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

CVR-nr

33 92 33 50

33 12 37 78

10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

L 113 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommenar til henvendelse af 2/2-17 fra Indre By Lokaludvalg, til erhvervsministeren

2/4

i den bydel, som stedet, der søges bevilling til, ligger i. Det er imidlertid

vurderingen, at det er mest hensigtsmæssigt ikke at udvide antallet af

medlemmer af bevillingsnævnet yderligere end det der allerede er fore-

slået ift. at udvide med et sagkyndigt medlem samt en uafhængig advokat

eller jurist.

Derudover behandler bevillingsnævnet på et møde mange ansøgninger fra

forskellige bydele, hvorfor en sådan ændring kan betyde, at alle lokalud-

valg skal være repræsenteret på samme møde, hvormed der sker en væ-

sentlig udvidelse af bevillingsnævnet. Jeg vil dog opfordre til, at de en-

kelte lokaludvalg tager kontakt til bevillingsnævnene for at høre, om de-

res muligheder for at deltage på møderne.

Endelig foreslår Indre By Lokaludvalg i relation til § 10, at der indføres

en bestemmelse i restaurationsloven om, at bevillingsnævnets afgørelse

skal offentliggøres 4 uger inden ikrafttræden, samt at afgørelsen med op-

sættende virkning kan indbringes for kommunalbestyrelsen af f.eks. om-

kringboende eller lokaludvalg.

I forhold til en offentliggørelse af bevillinger tildelt/fornyet af bevillings-

nævnet, finder jeg ikke, at det er et problem, hvis bevillingsnævnet væl-

ger at offentliggøre disse på kommunens hjemmeside. I restaurationslo-

ven er der således ingen regler, som hindrer, at kommunerne offentliggør

tildelte/fornyede alkoholbevillinger. Derfor synes jeg, at det skal være op

til den enkelte kommune at vurdere, hvorvidt de ønsker at offentliggøre

oplysningerne.

Jeg mener, at en klageadgang med opsættende virkning vil kunne opleves

som meget indgribende for restauratørerne og potentielt vil kunne medfø-

re store økonomiske konsekvenser for bevillingshaveren. Derfor mener

jeg ikke, at der bør indføres en hjemmel i restaurationsloven, som giver

andre parter mulighed for at klage over en afgørelse om tilde-

ling/fornyelse af alkoholbevilling.

Fratagelse af alkoholbevilling (§ 19)

Det følger af restaurationslovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en alkoholbevilling

kan frakendes eller tilbagekaldes, hvis bevillingshaver har gjort sig skyl-

dig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for alkoholbevillingen el-

ler bestemmelser i loven…”. Indre By Lokaludvalg har foreslået, at sæt-

ningen ”grov eller gentagen” udgår af bestemmelsens ordlyd. Dette er ik-

ke begrundet yderligere i henvendelsen.

For så vidt angår frakendelse af alkoholbevilling er der tale om en meget

vidtgående foranstaltning, hvorfor det bør forudsætte, at der er tale om

grove eller gentagne overtrædelser af vilkår.

En frakendelse af alkoholbevilling sker i forbindelse med sag om over-

trædelse af straffeloven, som administreres af Anklagemyndigheden. Det

L 113 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommenar til henvendelse af 2/2-17 fra Indre By Lokaludvalg, til erhvervsministeren

3/4

er vigtigt, at man ikke tilsidesætter de retssikkerhedsmæssige hensyn,

som skal iagttages ved en rettighedsfratagelse. Jeg mener således ikke, at

bestemmelsens ordlyd bør ændres, som ellers foreslået af Indre By Lo-

kaludvalg.

For så vidt angår den administrative tilbagekaldelse af en alkoholbevil-

ling, er det foreslået i ændringen af restaurationsloven, at den gøres lette-

re. Lovforslaget indeholder således et forslag om, at § 19, stk. 2, ændres,

således at afgørelser i sådanne sager fremover træffes af bevillingsmyn-

digheden efter høring af eller forslag fra politiet. Kommunalbestyrelsen

kan således igangsætte en tilbagekaldelsessag af egen drift efter høring af

politiet. Den lettere adgang til administrativ tilbagekaldelse skal ses i

sammenhæng med, at det tydeliggøres, at bevillinger som udgangspunkt

gives for 8 år af hensyn til erhvervslivets byrder i forbindelse med hyppi-

ge ansøgningsrunder.

Udlevering og medbringen af stærke drikke (§ 24)

Indre By Lokaludvalg har konkret foreslået, at § 24, stk. 1, skal formule-

res således: ”I og fra virksomheder, som ikke har alkoholbevilling, må

der ikke sælges, udleveres eller medbringes stærke drikke til nydelse på

stedet eller udendørs”. Dette vil ifølge Lokaludvalget hindre indtaget af

alkohol i gaderummet, som er købt i døgnkiosker.

I Danmark gælder der ikke et generelt forbud mod at indtage alkohol i det

offentlige rum. Det følger af politilovens § 23, at politiet kan træffe for-

anstaltninger i form af påbud eller forbud med henblik på at forebygge fa-

re for den offentlige orden m.v. I henhold til ordensbekendtgørelsen nr.

511 af 20. juni 2005, kan den enkelte politikreds udstede særlige regler

for denne politikreds for at sikre den offentlige orden, herunder udstede et

forbud mod at nyde stærke drikke i det offentlige rum. Et forbud mod at

nyde stærke drikke udendørs er således ikke reguleret i restaurationsloven

og hører i stedet under Justitsministeriets ressort.

Formålet med den gældende bestemmelse i restaurationslovens § 24 er at

forhindre, at virksomheder, som ikke har en alkoholbevilling, udleverer

stærke drikke med henblik på, at de skal nydes på stedet. Jeg finder ikke,

at der er grund til at indsætte ordet ”sælges” i bestemmelsens ordlyd, da

salg af alkohol er omfattet af lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukke-

loven).

Derudover følger det af lukkeloven, at servering af alkohol for kunder i

detailbutikker kan ske på de vilkår, der i øvrigt gælder i restaurationslo-

ven. Detailsalgsbutikker, herunder døgnkiosker og supermarkeder, må

gerne sælge stærke drikke, da forbuddet alene vedrører servering. Der

gælder således heller ikke hverken i lukkeloven eller restaurationsloven et

forbud mod, at man nyder sin øl på gaden foran detailsalgsbutikken.

I det fremsatte lovforslag er følgende formulering foreslået, som en tilfø-

L 113 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommenar til henvendelse af 2/2-17 fra Indre By Lokaludvalg, til erhvervsministeren

4/4

jelse til ordlyden af § 24, stk. 1: ”Forbuddet gælder for alle typer af virk-

somheder, herunder salgs- og serveringsvirksomheder”. Formålet hermed

er at tydeliggøre, at forbuddet mod at udlevere eller medbringe stærke

drikke ikke alene gælder for serveringsvirksomheder, men for alle typer

af virksomheder, som ikke har alkoholbevilling.

Jeg skal i øvrigt bemærke, at udendørsservering er reguleret i lov om of-

fentlige veje samt privatvejsloven. En ansøgning om tilladelse til udeser-

vering skal derfor ske til kommunen som er vejmyndighed. Det vil sige,

at en cafe, der ønsker udeservering, skal ansøge kommunen om tilladelse

hertil. Det er således et kommunalt anliggende, hvorfor jeg ikke finder, at

reglerne om udendørsservering skal reguleres i restaurationsloven.

Derudover ønsker Indre By Lokaludvalg at få oplyst, hvornår der er tale

om en ”meget dyr vin”, som fremgår som eksempel ved bemærkningerne

til det fremsatte lovforslag § 1, nr. 5 (§ 24, stk. 3). Det foreslås som noget

nyt, at der kan udleveres smagsprøver mod et beskedent vederlag, så det

f.eks. er muligt at lade kunderne smage også meget dyre vine. Udleverin-

gen af smagsprøver gælder for alle slags vine uanset pris, hvorfor det ale-

ne er et eksempel, at det kan være meget dyre vine.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen