Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 110 Bilag 10
Offentligt
1752207_0001.png
Til lovforslag nr.
L 110
Folketinget 2016-17
Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 26. april 2017
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om
miljøbeskyttelse og lov om sikkerhed til søs
(Implementering af dele af Hongkongkonventionen)
[af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har under den for-
nyede udvalgsbehandling stillet 3 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2016 og var
til 1. behandling den 19. januar 2017. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødeva-
reudvalget. Udvalget afgav betænkning den 29. marts 2017.
Lovforslaget var til 2. behandling den 20. april 2017, hvor-
efter det blev henvist til fornyet behandling i Miljø- og Fø-
devareudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
i den affattelse, hvori det forelig-
ger efter 2. behandling.
Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(ALT og SF):
Til titlen
1)
Undertitlen
affattes således:
»(Implementering af dele af Hongkongkonventionen samt
særregler for danskejede udenlandske skibe)«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Til § 1
2)
Efter den under nr. 4 foreslåede § 33 a indsættes:
Ȥ 33 b.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte reg-
ler, der sikrer, at danskejede udenlandske skibe kun må op-
hugges på anlæg, der er optaget på den europæiske liste i
henhold til EU-forordningen om ophugning af skibe.«
[Pligt til at anvende bestemte ophugningsanlæg]
3)
Nr. 10
affattes således:
»10.
I
§ 61, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§ 32 og 33« til: »§§ 32,
33, 33 a og 33 b«.«
[Straf for overtrædelse af regler udstedt i medfør af den
foreslåede § 33 b]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring i nr. 2 indebærer, at lovforslaget
ud over lovændringer som følge af implementering af Hong-
AX020024
L 110 - 2016-17 - Bilag 10: Tillægsbetænkning afgivet den 26. april 2017
1752207_0002.png
2
kongkonventionen også indeholder en bemyndigelse til sær-
regler for danskejede udenlandske skibe. Derfor foreslås un-
dertitlen ændret.
Til nr. 2
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren får bemyn-
digelse til at fastsætte regler, hvorefter danskejede udenland-
ske skibe kun kan ophugges på anlæg, der er optaget på den
europæiske liste i henhold til EU-forordningen om ophug-
ning af skibe (skibsophugningsforordningen), jf. forordnin-
gens artikel 16.
Havmiljøloven finder anvendelse på danske skibe og ski-
be, der befinder sig på dansk søterritorium.
Endvidere finder loven anvendelse på udenlandske skibe,
der befinder sig i og uden for de eksklusive økonomiske zo-
ner, i det omfang det er foreneligt med international ret.
Udtrykket danske skibe skal forstås i overensstemmelse
med skibsregistreringslovens og sølovens regler herom. Det
indebærer, at det formelle registreringsforhold er afgørende
for, om et fartøj anses som dansk. Et skib kan således være
ejet af et dansk selskab uden af den grund at være »dansk«.
Det er tilfældet, hvis skibet sejler under et andet lands flag.
Dermed er skibet et udenlandsk skib.
Dette er i overensstemmelse med havretskonventionens
artikel 91, stk. 1, hvoraf det fremgår, at skibe har den natio-
nalitet, hvis flag de er berettiget til at føre.
I henhold til havretskonventionens artikel 92 er skibe kun
berettiget til at sejle under én stats flag, og bortset fra de
undtagelsestilfælde, som udtrykkeligt er hjemlet ved inter-
nationale overenskomster eller i havretskonventionen, er de
på det åbne hav alene undergivet denne stats jurisdiktion.
I henhold til havretskonventionens artikel 94 om flagsta-
tens pligter skal enhver stat effektivt udøve sin jurisdiktion
og kontrol i administrative, tekniske og sociale anliggender
over skibe, som fører dens flag.
Om artikel 94 udelukker, at andre end flagstaten kan fast-
sætte regler for skibet, er ikke afklaret. Det er ligeledes uaf-
klaret, om artikel 94 udelukker en adfærdsregulering af dan-
ske ejere af udenlandske skibe.
Havmiljøloven regulerer i dag kun i begrænset omfang
udenlandske skibe, og kun i det omfang, de overtræder lo-
vens regler, imens de befinder sig på dansk søterritorium el-
ler i den eksklusive økonomiske zone. Et udenlandsk skib
kan dog f.eks. forfølges i umiddelbar forlængelse af over-
trædelsen til havområder, der ligger længere væk fra den
danske kyst. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almin-
delige bemærkninger til lovforslag nr. L 158, Folketingsti-
dende 2005-06, om forslag til lov om ændring af lov om be-
skyttelse af havmiljøet, straffeloven og lov om ændring af
en række love på miljøområdet (Præcisering af reglerne om
retsforfølgning af udenlandske skibe, skærpelse af straffe for
miljøkriminalitet m.v.).
Havmiljølovens nuværende regulering af udenlandske
skibe er i overensstemmelse med havretskonventionens be-
stemmelser om håndhævelse fra henholdsvis havnestaternes
og kyststaternes side.
Med det stillede ændringsforslag vil der være hjemmel i
havmiljøloven til også at fastsætte regler om, hvor uden-
landske skibe skal ophugges, forudsat at skibet er danskejet.
Eftersom der primært vil være tale om en regulering af
udenlandske skibe, der på ophugningstidspunktet befinder
sig uden for den danske eksklusive økonomiske zone, forud-
sætter udnyttelse af bemyndigelsen, at der foretages en nær-
mere analyse af bestemmelsens forenelighed med internatio-
nal ret, jf. herved også havmiljølovens § 2, stk. 1, nr. 6. Den
nærmere analyse heraf er endnu ikke gennemført.
Skibsophugningsforordningen fastlægger allerede, hvor
skibe, der sejler under en EU-medlemsstats flag, skal ophug-
ges (på anlæg optaget på den europæiske liste). Der vil der-
for ved udmøntning af bemyndigelsen ikke kunne fastsættes
regler om, hvor danskejede skibe, der sejler under en EU-
medlemsstats flag, skal ophugges.
Skibsophugningsforordningen finder anvendelse på ski-
be, der sejler under en EU-medlemsstats flag, med undtagel-
se af
a) krigsskibe, marinehjælpeskibe eller andre skibe, der
ejes eller drives af et land, og som på det pågældende tids-
punkt kun anvendes i statens tjeneste til ikkekommercielle
formål
b) skibe med en tonnage på under 500 bruttotonnage og
c) skibe, der i hele deres driftstid kun sejler i farvande,
der hører under højhedsområdet eller jurisdiktionen for den
medlemsstat, hvis flag skibet sejler under.
Det foreslås, at regler fastsat medfør af § 33 b også kun
skal omfatte den type skibe, som forordningen gør.
Spørgsmålet om, hvorvidt et skib kan anses som dansk-
ejet, skal forstås i overensstemmelse med sølovens regler
herom. I henhold til sølovens § 1, stk. 2, anses som dansk
ejer: danske statsborgere og danske statsinstitutioner og
kommuner samt juridiske personer, som er oprettet i medfør
af dansk lovgivning eller registreret som danske selskaber,
stiftelser eller foreninger her i landet. I henhold til sølovens
§ 1, stk. 3, anses partrederier for danskejede, hvis mindst
halvdelen af partrederiet ejes af fysiske eller juridiske perso-
ner, som er omfattet af lovens § 1, stk. 2, og den bestyrende
reder opfylder betingelserne i lovens § 1, stk. 2.
Som det fremgår, vil der ved udmøntning af den foreslåe-
de § 33 b blive fastsat regler, som danskere, herunder dan-
ske juridiske personer, skal overholde, også når skibene bef-
inder sig uden for den danske stat.
Til nr. 3
Det foreslås med ændringsforslaget, at der også i regler,
der udstedes efter den foreslåede nye § 33 b, kan fastsættes
bestemmelser om straf. Det bemærkes i den forbindelse, at
det følger af straffelovens § 8, nr. 3, at der er dansk straffe-
myndighed for handlinger, som foretages uden for den dan-
ske stat, uden hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjem-
me, når handlingen krænker en forpligtelse, som det ifølge
lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet.
Når der er fastsat regler, hvorefter danskejede udenland-
ske skibe kun kan ophugges på anlæg, der er optaget på den
europæiske liste i henhold til skibsophugningsforordningen,
jf. forordningens artikel 16, vil det således være strafbart at
L 110 - 2016-17 - Bilag 10: Tillægsbetænkning afgivet den 26. april 2017
1752207_0003.png
3
krænke denne forpligtelse ved at lade sit danskejede uden-
landske skib ophugge på et anlæg, der ikke er optaget på den
europæiske liste, og straffesager om overtrædelse af forplig-
telsen kan pådømmes ved danske domstole.
René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF)
fmd.
Ib Poulsen (DF) Orla Østerby (KF) Lise Bech (DF) Karina Due (DF)
Erling Bonnesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)
Hans Chr. Schmidt (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Bjarne Laustsen (S)
Lea Wermelin (S)
nfmd.
Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Kirsten Brosbøl (S) Simon Kollerup (S)
Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Roger Matthisen (ALT) Sanne Bjørn (RV)
Ida Auken (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
 8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
1
1
1
1
L 110 - 2016-17 - Bilag 10: Tillægsbetænkning afgivet den 26. april 2017
1752207_0004.png
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 110 omdelt efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr. Titel
7
Betænkning afgivet 29/3-17
8
Udkast til tillægsbetænkning
9
Bilaget tilbagetaget