L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 108 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Overførsel af opgaver fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Flygtningenævnet

og Udlændingenævnet m.v.)

15. december 2016

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 26. oktober 2016 til den 23. november

2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl,

Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Biblio-

teksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureauforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,

Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-

Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut

mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Fredsfonden,

Folkehøjskolernes forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU,

Færøernes Landsstyre, HK/ Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetsho-

spital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrations-

tjeneste, KL, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-

ter, LO, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,

Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige byretter, SOS mod Racis-

me, Sø- og Handelsretten, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Representation for

Northern Europe, Ægteskab Uden Grænser og 3 F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Bedsteforældre for Asyl, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, Flygtningenævnet, Forenin-

gen af Udlændingeretsadvokater - FAU, Institut for Menneskerettigheder, SOS mod Ra-

cisme og Udlændingenævnet.

Advokatsamfundet, Den Danske Dommerforening, Danske Universiteter, Færøernes

Landsstyre, KL, LO, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Sø-

og Handelsretten og Retspræsidenten for Københavns Byret har oplyst ikke at have be-

mærkninger til lovforslaget.

Sags nr.

Akt-id

2016 - 7734

145322

Side

1/13

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrø-

rer lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministeriet

kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssvarene,

som er sendt til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg.

2. Indkomne høringssvar

2.1. Generelle bemærkninger

Bedsteforældre for Asyl, Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Udlændingeretsadvoka-

ter - FAU og Institut for Menneskerettigheder

anser det for hensigtsmæssigt og positivt at

overføre flere klagesager til Udlændingenævnet og Flygtningenævnet.

Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU, Institut for Men-

neskerettigheder og SOS mod Racisme

finder det hensigtsmæssigt, at flere udlændinge-

retlige afgørelser træffes af et domstolslignende og uafhængigt organ i stedet for af Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet.

Dansk Flygtningehjælp og Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at der

oprettes en klageadgang til Udlændingenævnet for så vidt angår visse af Styrelsen for

International Rekruttering og Integrations afgørelser, således at der etableres en 2. instans

behandling for disse sager.

Flygtningenævnet

bemærker, at der med lovforslaget tilføres Flygtningenævnet nogle

sagstyper, der adskiller sig fra de sager, som Flygtningenævnet hidtil har truffet afgørelse

SOS mod Racisme

finder, det er overraskende, at Udlændingenævnet får udvidet sit kom-

petenceområde, og mener, at muligheden for at kunne lægge et pres på ministeren i for-

hold til konkrete sager ikke længere vil eksistere med overførslen af sager til Udlændinge-

nævnet, som er et domstolslignende organ.

Udlændinge- og Integrationsministeriet noterer, at der overordnet set er positive tilkende-

givelser vedrørende forslaget om overførsel af opgaver fra Udlændinge- og Integrations-

ministeriets departement til Udlændingenævnet og Flygtningenævnet. Som det fremgår af

pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har lovforslaget til formål at flytte be-

handlingen af klagesagerne, så Udlændinge- og Integrationsministeriets departement ikke

træffer afgørelser i konkrete klagesager, og således at sager, der knytter sig til eller har

lighed med de klagesager, som allerede i dag behandles af henholdsvis Flygtningenævnet

og Udlændingenævnet, samles hos disse myndigheder.

2.2. Udvidelse af Udlændingenævnets kompetence

2.2.1. Opholdstilladelse på baggrund af Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-

34/09 (Zambrano)

Side

2/13

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Flygtningehjælp

finder det hensigtsmæssigt, at kompetencen til at behandle klager

over afgørelser om ret til opholdstilladelse på baggrund af EU-Domstolens dom i Zambra-

no-sagen overføres til Udlændingenævnet, idet Udlændingenævnet har tilsvarende kom-

petence i andre afgørelser om familiesammenføring.

Udlændinge- og Integrationsministeriet noterer sig bemærkningerne og kan oplyse, at

Udlændingenævnet allerede i dag behandler klager over afgørelser på familiesammenfø-

ringsområdet, og at spørgsmål om opholdstilladelse med henvisning til EU-Domstolens

dom i Zambrano-sagen typisk vil opstå i forbindelse med en klage over Udlændingestyrel-

sens afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse, der er

meddelt på grundlag af ægteskab med en dansk statsborger, under henvisning til, at sam-

livet er ophævet. Også anden sagsbehandling, der relaterer sig til ægtefællesammenføring

med en dansk statsborger, kan aktualisere, at der eventuelt skal meddeles opholdstilladel-

se på grundlag af EU-Domstolens dom i Zambrano-sagen.

2.2.2. Visumsager, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse som første instans

Udlændingenævnet

finder, at det bør fremgå udtrykkeligt af lovforslaget, at Udlændinge-

nævnet i forbindelse med overførslen af kompetence til at behandle klagesager på visum-

området tillige får hjemmel til selvstændig adgang til visumsystemet IVR-VIS, jf. udlændin-

gelovens § 2 a, stk. 7, og at Udlændingenævnets behandling forudsætter, at den nødven-

dige tekniske adgang er gennemført på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at hjemlen for Udlændingenævnets

adgang til visumsystemet IVR-VIS med lovforslaget vil følge af Udlændingenævnets kom-

petence efter udlændingeloven til at træffe afgørelse i visumsager, hvor Udlændingestyrel-

sen har truffet afgørelse som første instans. Udlændingenævnets adgang til visumsystemet

IVR-VIS kræver således ikke særskilt hjemmel i udlændingeloven.

Med den foreslåede ordning vil Udlændingenævnet være omfattet af betegnelsen "visum-

myndigheder", således som denne er defineret i art. 4, nr. 3, i VIS-forordningen (Europa-

Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformati-

onssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kort-

varigt ophold).

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil foranledige, at Udlændingenævnet får den

tekniske adgang til visumsystemet IVR-VIS, ligesom ministeriet vil sørge for den fornødne

orientering til Europa-Kommissionen, jf. VIS-forordningens art. 6, stk. 3, om de ændrede

kompetenceforhold. Der henvises til EU-Tidende af 26. maj 2016, C 187, side 4, for den

senest offentliggjorte liste over kompetente myndigheder, hvis behørigt bemyndigede

medarbejdere har adgang til at indlæse, ændre, slette eller søge oplysninger i visuminfor-

mationssystemet (VIS).

2.2.3. Betaling af gebyr for at indgive klage

Bedsteforældre for Asyl

anfører, at opkrævningen af gebyrer for at indgive klager i de

sager, som foreslås overført, er stærkt kritisabel, da afgørelserne vedrører mennesker i en

oftest trang økonomisk situation, som kun burde betale et symbolsk beløb.

Side

3/13

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det følger af udlændinge-

lovens § 9 h, stk. 6, at gebyret for at indgive klage over en afgørelse truffet af Udlændinge-

styrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter stk. 5, 2. pkt.,

tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagen.

Et indbetalt gebyr skal således tilbagebetales, hvis Udlændingenævnet træffer afgørelse

om at omgøre den afgørelse, som Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International

Rekruttering og Integration har truffet. Endvidere skal gebyret tilbagebetales, hvis der

træffes afgørelse om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen

eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Udlændingenævnet

anfører, at det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., at en

klage til Udlændingenævnet over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen eller Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning omfattet af

stk. 1 eller stk. 3 som udgangspunkt er pålagt et klagegebyr, medmindre andet følger af

EU-reglerne. Udlændingenævnet anfører endvidere, at det fremgår af udlændingelovens §

9 h, stk. 1, at der som udgangspunkt skal betales et gebyr for at indgive ansøgning, uanset

om der indgives ansøgning til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-

reglerne kan tilsige andet. Udlændingenævnet antager på den baggrund, at en klage over

en afvisning af en ansøgning på baggrund af manglende betaling af gebyr for at indgive

ansøgning vil være omfattet af gebyrreglerne. Udlændingenævnet bemærker hertil, at en

udlænding, som f.eks. ønsker at klage over, at den pågældendes ansøgning om familie-

sammenføring ikke kan fritages for betaling af gebyr med henvisning til Danmarks interna-

tionale forpligtelser, vil skulle betale et klagegebyr senest samtidig med klagen til Udlæn-

dingenævnet, for at Udlændingenævnet kan behandle klagen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil bemærke, at afgørelse om, hvorvidt

Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige, at udlændingen ikke

skal betale gebyr, træffes af Udlændingestyrelsen i de tilfælde, der er nævnt i udlændinge-

lovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-3, 10, 11, 14 og 15 (familiesammenføring, opholdstilladelse som

religiøs forkynder mv. og tidsubegrænset opholdstilladelse), og af Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration i de tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 9 h, stk. 1,

nr. 4- 9, 12 og 13 (bl.a. opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse eller studie eller som

au pair eller praktikant).

Forslaget om, at klager over afgørelser om betaling af gebyrer efter udlændingelovens

§ 9 h, stk. 1, skal behandles af Udlændingenævnet, retter sig således mod tilfælde, hvor

spørgsmålet er, om Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger, at

udlændingen ikke har skullet betale gebyr i forbindelse med ansøgningens indgivelse.

Hvis udlændingen har betalt gebyr for at indgive en ansøgning, skal gebyret tilbagebeta-

les, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at ansøgningen skulle tillades

indgivet uden betaling af gebyr, eller hvis det er i strid med EU-reglerne at opkræve belø-

bet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan herudover bemærke, at det følger af udlæn-

dingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., at der senest samtidigt med indgivelsen af en klage over

en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering

og Integration skal betales et gebyr, medmindre andet følger af EU-reglerne. Kravet om

Side

4/13

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

indbetaling af gebyr fraviges således, hvis det følger af EU-reglerne, at der ikke kan opkræ-

ves gebyr for at indgive klagen.

Hvis udlændingen har betalt gebyr for at indgive en klage, skal gebyret tilbagebetales, hvis

det er i strid med EU-reglerne at opkræve beløbet.

Gebyret for at indgive klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen eller Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2.

pkt., skal også tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagen, jf. ud-

lændingelovens § 9 h, stk. 6, 2. pkt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det følger af udlæn-

dingelovens § 9 h, stk. 8, 1. pkt., at en ansøgning afvises, hvis betingelsen i § 9 h, stk. 1 og

3, ikke er opfyldt, medmindre den udestående gebyrbetaling udgør højst 200 kr., eller det

indbetalte gebyr svarer til en anden sagskategori end den, ansøgningen vedrører. Endvide-

re følger det af udlændingelovens § 46 a, stk. 1, at afgørelser om afvisning efter § 9 h, stk.

8, 1. pkt., ikke kan påklages.

Afgørelser om afvisning af ansøgninger som følge af manglende gebyrbetaling efter ud-

lændingelovens § 9 h, stk. 1, kan således ikke påklages, jf. § 46 a, stk. 1, jf. § 9 h, stk. 8, 1.

pkt. Lovforslaget ændrer ikke herved.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endelig bemærke, at en klage afvises, hvis

betingelsen i § 9 h, stk. 5, 2. pkt., om betaling af klagegebyr ikke er opfyldt, jf. § 9 h, stk. 9,

2. pkt.

2.2.4. Identitetsfastlæggelse, tilbagerejsetilladelser og laissez-passer

Udlændingenævnet

anfører, at der i lovforslaget tages højde for, at Udlændingenævnet

ikke har kompetence til at behandle klagesager vedrørende asyl eller klagesager, der di-

rekte eller indirekte relaterer sig til asylmotivet for en udlænding, der er asylansøger, har

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, eller som opholder sig her i landet som

f.eks. afvist asylansøger. Udlændingenævnet bemærker hertil, at der således er sikret

”vandtætte skodder” mellem asylområdet og opholdsområdet. Udlændingenævnet anfø-

rer endvidere, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 13,

bl.a. omfatter ansøgninger om ændring af den registrerede fødedato, og Udlændinge-

nævnet bemærker hertil, at Udlændingenævnet allerede i dag har kompetence til at be-

handle klager over aldersændring i visse typer af sager i medfør af den gældende be-

stemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 8. Udlændingenævnet bemærker på den

baggrund, at der ikke længere er juridisk grundlag for at opretholde den gældende be-

stemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 8, ved indførelsen af den foreslåede be-

stemmelse i § 52 b, stk. 1, nr. 13. Udlændingenævnet anfører endvidere, at hvis den gæl-

dende bestemmelse i § 52 b, stk. 1, nr. 8, opretholdes, anmodes ministeriet om at foreta-

ge en nærmere sondring af de to bestemmelsers anvendelsesområde.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det med lovforslaget for-

slås, at Udlændingestyrelsens afgørelser om identitetsfastlæggelse, herunder afgørelser

om fastsættelse af en udlændings fødselsland, fødselsdato, navn og statsborgerskab, skal

kunne påklages til Udlændingenævnet i stedet for til Udlændinge- og Integrationsministe-

riet.

Side

5/13

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 8, at afgø-

relser om fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse efter

§ 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person, kan

påklages til Udlændingenævnet.

Udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 8, omfatter således specifikt klager om fastsættelse af

alder i forbindelse med en ansøgning om familiesammenføring.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 13, er bredere og omfat-

ter som nævnt klager over afgørelser om både fastsættelse af en udlændings fødselsland,

fødselsdato, navn og statsborgerskab.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 13, vil finde anvendelse i

de tilfælde, hvor en afgørelse vedrørende aldersændring ikke er omfattet af den gældende

bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 8.

2.2.5. Afgørelser om motivationsfremmende foranstaltninger vedrørende økonomiske

ydelser

Udlændingenævnet

finder det betænkeligt og meget lidt hensigtsmæssigt i forhold til

Udlændingenævnets generelle kompetenceområde, at det foreslås at overføre kompeten-

cen til at behandle klagesag vedrørende motivationsfremmende foranstaltninger. Udlæn-

dingenævnet henviser til, at der i dag er ”vandtætte skodder” mellem asylområdet og

opholdsområdet og antager, at stort set alle de udlændinge, som pålægges motivations-

fremmende foranstaltninger, er asylansøgere eller afviste asylansøgere, herunder på tålt

ophold. Udlændingenævnet finder på den baggrund, at overførslen af klagesagerne bør

genovervejes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil anføre, at udlændingelovens § 42 a, stk.

10 og 11, indeholder en række nærmere betingelser for udbetaling af økonomiske ydelser

til udlændinge. En udlænding kan således eksempelvis fratages økonomiske ydelser, hvis

udlændingen ikke overholder en række nærmere angivne forpligtelser mv. eller har udvist

en voldelig eller truende adfærd. Det kan således eksempelvis have økonomiske konse-

kvenser, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhøring hos politiet eller

Udlændingestyrelsen, hvis udlændingen har udvist truende eller voldelig adfærd over for

andre på indkvarteringsstedet, hvis udlændingen ikke overholder sin opholds- og melde-

pligt, eller hvis udlændingen ikke medvirker til sin asylsagsbehandling – eller hvis politiet

drager omsorg for udlændingens udrejse – til udrejsen.

Der er således tale om en række forskellige foranstaltninger. Enkelte af disse (eksempelvis

fratagelse af økonomiske ydelser som følge af manglende medvirken til asylsagens be-

handling) kan indirekte relatere sig til vurderingen af den pågældendes ansøgning om asyl.

Ministeriet har på den baggrund overvejet, om behandlingen af klagesagerne skal deles

mellem Udlændingenævnet og Flygtningenævnet, således at de sager, der indirekte relate-

re sig til vurderingen af den pågældendes ansøgning om asyl, behandles af Flygtninge-

nævnet. Der er imidlertid tale om et mindre sagsområde. Henset til en ensartet behandling

af klagesagerne bør sagerne derfor efter ministeriets opfattelse behandles af samme kla-

geinstans. På baggrund af en samlet vurdering finder Udlændinge- og Integrationsministe-

riet det mest hensigtsmæssigt, at Udlændingenævnet får kompetence til fremadrettet at

behandle klagesager om motivationsfremmende foranstaltninger.

Side

6/13

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at der ikke foretages en asylretlig vurdering

ved behandlingen af klagesager om motivationsfremmende foranstaltninger. Der er der-

imod tale om en vurdering af navnlig udlændinges opførsel mv. bl.a. under behandling af

sager om ophold her i landet. På den baggrund findes det ikke betænkeligt at overføre

sagerne til Udlændingenævnet

2.3. Udvidelse af Flygtningenævnets kompetence

2.3.1. Generelt om overførslen af sager til Flygtningenævnet

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at overførslen af sager til Flygtningenævnet

indebærer en begrænsning af domstolsprøvelsen af sagerne, idet Flygtningenævnets afgø-

relser er endelige jf. udlændingelovens § 56, stk. 8, og derfor alene kan underlægges en

begrænset domstolsprøvelse efter grundlovens § 63. Instituttet bemærker endvidere, at

instituttet generelt af retssikkerhedsmæssige årsager er betænkelige ved endelighedsbe-

stemmelser, og at der er mulighed for, at afgørelser kan undtages fra Flygtningenævnets

endelighedsbestemmelse, såfremt der ikke er tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at

begrænse domstolsprøvelsen. Instituttet anbefaler derfor, at der i lovforslaget redegøres

for, hvorfor domstolsprøvelsen af afgørelserne begrænses samt de retssikkerhedsmæssige

konsekvenser her beskrives.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at Flygtningenævnet er et

uafhængigt og domstolslignende organ. Formanden for Flygtningenævnet skal være

landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være dommere, jf. ud-

lændingelovens § 53, stk. 2, 1. pkt. Herved sikres almindelige retsgarantier, ligesom Flygt-

ningenævnets uafhængighed understreges.

Flygtningenævnets afgørelser er endelige, jf. udlændingelovens § 56, stk. 8. Dette indebæ-

rer, at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Endvi-

dere har Højesteret i sin dom af 16. juni 1997 (refereret i UfR 1997.1157 H) fastslået, at

endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 8, tillige indebærer, at domstolene

er afskåret fra at prøve Flygtningenævnets afgørelse i konkrete sager. Flertallet lagde i

dommen vægt på bl.a., at Flygtningenævnet er et sagkyndigt nævn af domstolslignende

karakter. Det fremgår desuden af Højesteret ved dom af 26. januar 2001 (refereret i UfR

2001.861 H), at domstolsprøvelse af Flygtningenævnets afgørelser er begrænset til en

prøvelse af retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlings-

fejl og ulovlig skønsudøvelse, og foreligger der ikke omstændigheder som nævnt, er der

ikke grundlag for at fravige endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 8.

De sager, der foreslås overført til Flygtningenævnet, vil således fremover blive afgjort af et

uafhængigt og domstolslignende organ under medvirken af en dommer, og bestemmelsen

i udlændingelovens § 56, stk. 8, afskærer ikke enhver domstolsprøvelse i alle tilfælde.

Det bemærkes i øvrigt, at det – hverken ud fra faglige eller ressourcemæssige betragtnin-

ger – vurderes hensigtsmæssigt at give mulighed for domstolsprøvelse af de afgørelser,

der foreslås overført til Flygtningenævnet, ved at ophæve endelighedsbestemmelsen i

udlændingelovens § 56, stk. 8. Der må således bl.a. forventes en længere sagsbehandlings-

tid ved domstolene, ligesom det vil være mere vanskeligt at fastholde en ensartet praksis i

de pågældende sager.

Side

7/13

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

På den baggrund finder ministeriet ikke anledning til at adressere endelighedsbestemmel-

sen i udlændingelovens § 56, stk. 8, nærmere i lovforslaget vedrørende overførslen af sager

til Flygtningenævnet.

2.3.2. Opholdstilladelse til uledsagede udlændinge under 18 år

Dansk Flygtningehjælp

finder det positivt, at kompetencen til at behandle klager vedrø-

rende afgørelser om opholdstilladelse til uledsagede mindreårige asylansøgere, jf. udlæn-

dingelovens § 9 c, stk. 3, overføres til Flygtningenævnet, idet hensynet til retssikkerheden

taler for, at endelige afgørelser træffes af et klageorgan, der er så uafhængigt og dom-

stolslignende som muligt. Dansk Flygtningehjælp opfordrer dog til, at det overvejes at

etablere klageadgang vedrørende Udlændingestyrelsens beslutning om, at en uledsaget

mindreårig asylansøger er for umoden til at gennemgå asylproceduren, samt at der for

både modenhedsvurderingen og eventuel ledsagelse i højere grad inddrages relevant

socialfaglig ekspertise.

Flygtningenævnet

anfører, at afgørelsen af, om en udlænding skal meddeles opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, ikke bør ligge hos Flygtningenævnet, idet næv-

net træffer afgørelser på baggrund af konventionsbestemte retskrav, og at afgørelsen om

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, er fakultativ og har en høj grad af

lighed med afgørelser om opholdstilladelse af humanitære grunde efter udlændingelovens

§ 9 b, stk. 1, da det er de samme vurderinger, der skal anlægges. Kompetencen til at træf-

fe afgørelser i de to sagstyper bør derfor ligge hos den samme myndighed.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det overvejes, hvorvidt der bør etableres

en klageadgang for vurderingen af, om en uledsaget mindreårig bør gennemgå en asyl-

sagsbehandling.

Som det fremgår af pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, kan Udlændinge-

styrelsens beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage, at en uledsaget ud-

lænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør

af § 7, ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1, ikke påklages.

Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at den uledsagede mindreårige asylansøger ikke er

tilstrækkeligt moden til at gennemgå en asylprocedure, kan Udlændingestyrelsen meddele

den pågældende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1, uden at an-

søgningen om asyl skal behandles. Såfremt Udlændingestyrelsen anser barnet som væren-

de tilstrækkeligt moden, vil den pågældende skulle gennemgå en normal asylsagsbehand-

ling.

Et afslag på asyl fra Udlændingestyrelsen vil således blive indbragt for Flygtningenævnet.

Flygtningenævnet tager i forbindelse med behandlingen af asylsagen stilling til barnets

proceshabilitet, herunder modenhed. Såfremt Flygtningenævnet finder, at den uledsagede

mindreårige ikke er tilstrækkeligt moden til at gennemgå en asylsagsbehandling, skal sa-

gen hjemvises til Udlændingestyrelsen. Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i så fald

af egen drift meddeler den uledsagede mindreårige asylansøger opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås ikke i lovforslaget at ændre denne ordning.

Side

8/13

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere henvises til pkt. 3.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at ministeriet finder det hensigtsmæssigt,

at ministeriet ikke træffer afgørelser i sager, der er asylrelaterede, og som derfor knytter

sig til eller har lighed med de klagesager, som i dag behandles af Flygtningenævnet.

2.3.3. Identitetsfastlæggelse

Flygtningenævnet

finder, at det kan være relevant at overføre klageadgangen vedrørende

identitetsfastlæggelse af en asylansøger til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet finder det

imidlertid mest hensigtsmæssigt, at klager over identitetsfastlæggelsen behandles af

Flygtningenævnet som en integreret del af asylsagen, idet der derved sikres en mere ef-

fektiv og smidig behandling af sagerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslaget har til formål bl.a. at

overføre en række klagesager fra ministeriet til henholdsvis Flygtningenævnet og Udlæn-

dingenævnet. Derimod indeholder lovforslaget ikke forslag om ændringer i asylproceduren.

Flygtningenævnet har mulighed for selv at tilrettelægge nævnets sagsgange, som det

findes mest hensigtsmæssigt.

2.3.4. Tilbagerejsetilladelser og laissez-passer

Flygtningenævnet

anfører, at lovforslaget ikke indeholder en nærmere beskrivelse af,

hvilke persongrupper der i praksis i det væsentlige vil være omfattet af bestemmelserne

om tilbagerejsetilladelser og laissez-passer, eller en beskrivelse af samspillet med reglerne

om pasudstedelse. Flygtningenævnet foreslår på den baggrund, at denne del af lovforsla-

get først søges gennemført efter en nærmere analyse af de ovenfor rejste spørgsmål.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til pkt. 2.9, 2.10, 3.5 og 3.6 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger, hvor reglerne om tilbagerejsetilladelser og laissez-passer

er nærmere beskrevet. Det fremgår således bl.a. af pkt. 2.9.1 og 3.5.1, at en tredjelands-

statsborger, der ikke har gyldigt opholdskort eller visum, har brug for en tilbagerejsetilla-

delse, hvis udlændingen – efter udrejse af Danmark – ønsker at rejse tilbage til Danmark.

Tilbagerejsetilladelser udstedes ofte i sager om ansøgning om opholdstilladelse, forlængel-

se af opholdstilladelse eller udstedelse af nyt opholdskort, som er under behandling i Ud-

lændingestyrelsen.

Tilsvarende er det almindelige anvendelsesområde for laissez-passer nærmere i pkt. 2.10.1

og 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at laissez-

passer er midlertidig rejselegitimation, som kan udstedes til udlændinge, som har opholds-

tilladelse i Danmark, og som ønsker at rejse ud af landet i en kort periode, men som ikke

har nogen form for rejselegitimation. Laissez-passer udstedes bl.a. tillige med henblik på

indrejse i Danmark, f.eks. til brug for den første indrejse for familiesammenførte til herbo-

ende flygtninge.

Lovforslaget har til formål at overføre behandlingen af klager vedrørende tilbagerejsetilla-

delser og laissez-passer fra Udlændinge- og Integrationsministeriets departement til hen-

holdsvis Flygtningenævnet og Udlændingenævnet. De materielle betingelser og praksis for

udstedelse af tilbagerejsetilladelse og laissez-passer foreslås ikke ændret med lovforslaget.

Side

9/13

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Da der i øvrigt hidtil har været tale om meget få klagesager om tilbagerejsetilladelser og

laissez-passer, har ministeret ikke fundet anledning til nærmere at undersøge, hvorledes

sagerne fordeler sig på persongrupper.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at det i pkt. 3.2.4.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger, således som lovforslaget var udsendt i offentlig høring, fremgår, at kun

Udlændingestyrelsens afgørelser om udstedelse af laissez-passer til udlændinge, der har

påberåbt sig at være omfattet af, eller som er meddelt opholdstilladelse efter asylregler-

ne, fremover vil kunne påklages til Flygtningenævnet. Instituttet opfordrer derfor til, at

også afgørelser, der træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration om

udstedelse af laissez-passer, vil kunne påklages til Flygtningenævnet, og at dette adresse-

res i lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at lovforslagets almindelige be-

mærkninger er blevet yderligere præciseret i forhold til den udgave af lovforslaget, der blev

sendt i offentlig høring den 26. oktober 2016.

Det fremgår således nu af pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at Udlændin-

gestyrelsens afgørelser vedrørende udstedelse af laissez-passer i dag kan påklages til Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet, mens Styrelsen for International Rekruttering og

Integrations afgørelser vedrørende udstedelse af laissez-passer ikke kan påklages.

Det foreslås, at Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende udstedelse af laissez-passer

til udlændinge, der har påberåbt sig at være omfattet af eller som er meddelt opholdstilla-

delse efter asylreglerne, ikke fremover skal kunne påklages til Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet, men skal påklages til Flygtningenævnet.

Hvis en udlænding, der har opholdstilladelse på andet grundlag end efter asylreglerne, har

indbragt en sag om laissez-passer truffet af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration for Udlændingenævnet og ansøger om asyl, inden

Udlændingenævnet har truffet afgørelse, vil klagesagen skulle overføres fra Udlændinge-

nævnet til Flygtningenævnet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det foreslås at oprette en klageadgang til Ud-

lændingenævnet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om

bl.a. laissez-passer, således at disse fremover også vil kunne påklages til Udlændingenæv-

net.

2.3.5. Formandsafgørelser i Flygtningenævnet

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at Dansk Flygtningehjælp ingen indvendinger har imod,

at visse sagstyper afgøres af formanden eller næstformanden alene, set i lyset af hensynet

til en hurtig sagsbehandling og henset til, at nævnsformanden og næstformændene er

dommere, og at et betydeligt antal af sagerne må formodes at være ukomplicerede. Dog

vil Dansk Flygtningehjælp opfordre til, at nævnet ikke udviser tilbageholdenhed i forhold

til at henvise sager til behandling ved et fuldt og eventuelt mundtligt nævn af hensyn til

retssikkerheden.

Flygtningenævnet

noterer sig, at sagerne, der foreslås overført til nævnet, forudsættes

behandlet på skriftligt grundlag, og at afgørelserne som altovervejende hovedregel træffes

af formanden eller en næstformand på nævnets vegne. Hvis det besluttes at overføre

Side

10/13

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

sager vedrørende tilbagerejsetilladelser og laissez-passer til Flygtningenævnet, bør lov-

forslaget efter Flygtningenævnets opfattelse og af hensyn til Flygtningenævnets status

som kollegialt domstilslignende organ udformes således, at klagerne som hovedregel

behandles af et samlet nævn på skriftligt grundlag.

Som det fremgår af pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, behandler Flygtnin-

genævnets formand og næstformand efter de gældende regler en række asylrelaterede

sager på skriftligt grundlag og alene. Det drejer sig i praksis om sager, der er præget af en

mindre grad af juridisk kompleksitet, og som ikke indeholder spørgsmål af større eller

principiel betydning.

De klagesager, der med lovforslaget foreslås overført til behandling i Flygtningenævnet,

har på samme måde ud fra et fagligt synspunkt som udgangspunkt et indhold af mere

enkel karakter. Hertil kommer, at Flygtningenævnet gennem sine afgørelser gradvist vil

opbygge en praksis på de relevante områder, ligesom nævnet vil kunne henholde sig til den

praksis, som allerede er etableret på de nævnte områder. Der henvises vedrørende sager

om tilbagerejsetilladelse og laissez-passer til pkt. 2.3.4 ovenfor.

Det bemærkes i øvrigt, at Flygtningenævnets formand eller næstformand efter en konkret

vurdering af sagerne i helt særlige tilfælde kan henvise sagerne til behandling af et fuldtal-

ligt nævn.

For at sikre en effektiv og fleksibel sagsbehandling og under hensyn til, at en række sager

som anført ovenfor vil være af mindre kompliceret karakter, vurderes det således hen-

sigtsmæssigt, at de sager, der foreslås overført til Flygtningenævnet, som altovervejende

hovedregel behandles af formanden eller næstformand alene og på skriftligt grundlag.

2.3.6. Øvrige bemærkninger

Dansk Flygtningehjælp

opfordrer til, at sager om humanitær opholdstilladelse overføres

fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Udlændingestyrelsen i 1. instans med klage-

adgang til f.eks. Flygtningenævnet. Dansk Flygtningehjælp henviser i den forbindelse til, at

adgangen til at få tildelt humanitær opholdstilladelse er særdeles snæver, og at sagerne

ofte er meget komplekse med store konsekvenser.

Bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse blev indsat i udlændingeloven som § 9, stk.

2, nr. 2 (nu § 9 b, stk. 1), ved lov nr. 232 af 6. juni 1985. Af de almindelige bemærkninger til

lovforslaget (Folketingstidende 1984-85, tillæg A, s. 4091-4092) fremgår det, at bestem-

melsen præciserer, at justitsministeren (nu udlændinge- og integrationsministeren) har

mulighed for i ganske særlige tilfælde at give opholdstilladelse, når humanitære grunde

med betydelig styrke taler herfor, selvom disse grunde ikke foreligger på en sådan kvalifi-

ceret måde, at der er grundlag for at give de pågældende udlændinge flygtningestatus.

Det er regeringens opfattelse, at der fortsat skal bestå denne snævre mulighed for, at

udlændinge- og integrationsministeren i ganske særlige tilfælde kan meddele opholdstilla-

delse, når humanitære grunde med betydelig styrke taler herfor.

Dansk Flygtningehjælp

peger endvidere på, at det er fast praksis i sager om familiesam-

menføring til flygtninge, at Udlændingestyrelsen foretager en vurdering af, om den herbo-

ende flygtning vil være i fortsat risiko ved en tilbagevende til hjemlandet, for at vurdere

om det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser at henvise til familieliv i hjem-

Side

11/13

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

landet. Denne vurdering danner grundlag for styrelsens afgørelser om dispensation fra en

række af de almindelige betingelser for familiesammenføring, og Dansk Flygtningehjælp

mener ikke, at der bør foretages en fornyet asylvurdering i denne type sager, og såfremt

praksis fastholdes, at der ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning bør oprettes en

klageadgang over denne vurdering til Flygtningenævnet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan bekræfte, at Udlændingestyrelsen i sager om

familiesammenføring til en herboende flygtning foretager en vurdering af, om den herbo-

ende flygtning fortsat risikerer asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlan-

det. Hvis dette er vurderingen, kan udlændingemyndighederne dispensere fra de alminde-

lige betingelser for familiesammenføring som følge af hensynet til Danmarks internationa-

le forpligtelser, herunder retten til respekt for privat- og familieliv.

Ministeriet kan i den forbindelse henvise til det tidligere Ministerium for Flygtninge, Ind-

vandrere og Integrations notat af 14. juni 2005 vedrørende afgørelse af sager om flygtnin-

ges ægtefællesammenføring, der er offentligt tilgængeligt på

www.nyidanmark.dk.

Ministeriet skal bemærke, at der med lovforslaget ikke foreslås en ændring af denne ord-

ning.

2.4. Udvidelse af muligheden for genbeskikkelse af Udlændingenævnets formand

Bedsteforældre for Asyl

anfører, at udvidelsen af Udlændingenævnets formands funkti-

onsperiode fra 8 til 12 år er bekymrende, idet klagesagerne stiller store krav til sagsbe-

handlerens klarsyn, engagement og empati, og at for lang tid i arbejdet medfører en risiko

for en rutinemæssig behandling af sagerne. Bedsteforældre for Asyl anbefaler derfor, at

funktionsperioden reduceres til kun 4 år.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil bemærke, at de gældende genbeskikkel-

sesregler, hvorefter formanden i lighed med de øvrige medlemmer alene kan genbeskikkes

for én periode på 4 år, efter ministeriets opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang tilgodeser

de særlige krav, der stilles til varetagelsen af formandshvervet, herunder sikrer den for-

nødne kontinuitet i Udlændingenævnets opgavevaretagelse.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at Udlændingenævnets formand, udover retten til

genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år, som nævnt i § 52 a, stk. 4, 2. pkt., får ret

til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.5. Flygtningenævnets og Udlændingenævnets sammensætning

Foreningen for Udlændingeretsadvokater - FAU og SOS mod Racisme

finder, at Udlæn-

dingenævnet og Flygtningenævnets uafhængighed vil fremtræde klarere, også set ud fra

et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke

udgør en del af nævnenes sammensætning.

Der foreslås med lovforslaget ingen ændringer af Flygtningenævnets og Udlændingenæv-

nets sammensætning.

Side

12/13

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i øvrigt bemærke, at Udlændingenævnet med

den eksisterende sammensætning og Flygtningenævnet med den sammensætning, der vil

gælde fra den 1. januar 2017, besidder en høj grad af juridisk og asyl- og udlændingeretlig

faglig ekspertise. Herudover tilgodeser sammensætningen af nævnene ikke alene de fun-

damentale retssikkerhedsmæssige garantier, der skal være til stede i udlændinge- og asyl-

sagsbehandlingen, men sammensætning medvirker efter regeringens opfattelse også til, at

nævnene fremstår som uafhængige.

2.6. Gebyr for fratræk af beløb ved afvisning af ansøgning efter udlændingelovens § 9 g,

stk. 3

Udlændingenævnet

foreslår, at der i udlændingelovens § 9 h indføres en hjemmel til at

undlade at tilbagebetale mindre beløb af bagatelagtig størrelse, hvis klageren i forbindelse

med indgivelsen af klagen har indbetalt for meget i gebyr.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at forslaget er under overvejelse i mi-

nisteriet.

2.7. De økonomiske og ressourcemæssige aspekter

Flygtningenævnet

henleder opmærksomheden på, at overførslen af sager til nævnet vil

være forbundet med ekstra omkostninger, og at nævnet således går ud fra, at der med

lovforslaget tilføres nævnet og nævnets sekretariat de nødvendige ekstra ressourcer,

herunder personaleressourcer til varetagelse af de pågældende sager.

Foreningen for Udlændingeretsadvokater - FAU

er bekymret for, at en udvidelse af Flygt-

ninge- og Udlændingenævnets kompetencer – uden at tilføre yderligere kapacitet - bety-

der, at sagsbehandlingstiderne i forbindelse med nævnsbehandling af sagerne forlænges.

Udlændingenævnet

noterer sig, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvor mange klagesa-

ger der overføres til nævnet og tager på den baggrund forbehold for eventuelle bemærk-

ninger i forhold til lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser, herunder en

forventet overførsel af ressourcer fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til nævnets

sekretariat.

Som det fremgår af pkt. 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger, håndteres de afledte

merudgifter forbundet med overførslen af en række sagsområder til Flygtningenævnet og

Udlændingenævnet inden for Udlændinge- og Integrationsministeriets samlede rammer.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at det efter overførslen af sager til Udlændingenæv-

net og Flygtningenævnet er op til nævnene at tilrettelægge deres opgaver, således at der

sikres en sagsbehandling, der tilgodeser nævnenes sagsbehandlingstider.

3. Lovforslaget

Der er siden den offentlige høring foretaget en række lovtekniske og redaktionelle æn-

dringer og justeringer af lovudkastet.

Side

13/13