Finansudvalget 2016-17
L 1
Offentligt
1706312_0001.png
Folketingets Finansudvalget
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
21. december 2016
Finansudvalget har i brev af 18. november 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 12
(L 1), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem af Finansudval-
get Finn Sørensen (MFU).
Spørgsmål nr. 12:
J.nr. 16/45621
”Vil ministeren, i forlængelse af svaret på L 192 spørgsmål 72, redegøre for, hvad
forventningerne om en større aktivitet mht. jobafklaringsforløb på ressourcefor-
løbsydelse bygger på, herunder om det skyldes en forventning om at flere vil ople-
ve et stop for sygedagpengene i 2017, i givet fald hvorfor, eller om det er udtryk
for, at flere af de nuværende syge kontanthjælpsmodtagere vil få mulighed for at
udnytte retten til iværksættelse af jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse
ved stop af sygedagpengene?”
Svar:
Der er i svaret taget udgangspunkt i, at spørger henviser til stigningen i aktiviteten
for jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, som budgetteret på henholds-
vis finansloven for 2016 og finanslovsforslaget for 2017.
Skønnet for udgifterne til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i 2017,
som opført på finanslovsforslaget for 2017, er udarbejdet med afsæt i et grundskøn.
Grundskønnet er baseret på udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i jobafkla-
ringsforløb i henhold til Jobindsats.dk samt udviklingen i kommunernes refusions-
anmeldelser for refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. I
grundskønnet indgår endvidere forudsætningerne i Finansministeriets mellemfri-
stende fremskrivninger.
Der er i løbet af 2016 set en større aktivitet på ressourceforløbsydelse under jobaf-
klaring end budgetteret på finansloven for 2016, hvilket har givet anledning til at
opjustere forventningen til aktiviteten og udgifterne på ordningen på finanslovsfor-
slaget for 2017.
Der kan være flere årsager til den stigende aktivitet i sygedagpengesystemet, her-
under at der samlet set er flere personer i sygedagpengesystemet, og derfor også er
flere personer, der overgår til jobafklaringsforløb.
Beskæftigelsesministeriet er i færd med at undersøge de nærmere underliggende
årsager til aktivitetsstigningen i sygedagpengesystemet. Finansudvalget, Beskæfti-
gelsesudvalget og forligskredsen bag sygedagpengereformen vil blive orienteret
om undersøgelsens resultater, når disse foreligger.
L 1 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvad forventningerne om en større aktivitet mht. jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse bygger på, til beskæftigelsesministeren, kopi til finansministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2