Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. oktober 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (L 1) af 12. oktober
2016
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om følgende citat fra Det Økonomiske Råds Efterårsrap-
port 2016, side 94 er korrekt: ”Formandskabet anvender et 7-års glidende gen-
nemsnit af de aktuelle skøn for Nordsøindtægterne, mens Finansministeriet be-
regner et 7-års glidende gennemsnit baseret på et skøn fra 2013, hvor olieprisen
blev vurderet væsentligt højere. Ifølge budgetlovens metode skal de strukturelle
Nordsø-indtægter opgøres med afsæt i skønnene fra den seneste mellemfristede
plan korrigeret for den varige virkning af nye konjunkturskøn. Finansministeriet
vurderer altså, at den seneste mellemfristede plan er fra 2013, hvorfor skønnene
fra den fremlagte 2025-plan ikke tillægges nogen betydning på kort sigt. Såfremt
Finansministeriet anvendte skønnene fra 2025-planen ville �½ pct.-grænsen med
deres vurdering være overskredet i 2017.”?
Svar
Finansministeriets metode til at udregne det strukturelle provenu fra aktiviteterne i
Nordsøen er fastlagt med henblik på at skabe robusthed om skønnet for den
strukturelle saldo i de år, der er fastlagt udgiftslofter for – det vil sige fire år frem.
Det skal ses i lyset af, at der generelt er stor usikkerhed om de fremtidige oliepri-
ser og produktion i Nordsøen. Det er ikke hensigtsmæssigt, at den usikkerhed
forplantes i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken ud over, hvad der føl-
ger af konsekvenserne for den offentlige økonomi på længere sigt.
I loftsårene fastlægges det strukturelle nordsøprovenu ud fra det strukturelle pro-
venu på tidspunktet for loftfastsættelsen. Det strukturelle provenu ved loftfastsæt-
telsen korrigeres efterfølgende for virkningen på den finanspolitiske holdbarhed af
ændrede skøn for nordsøindtægterne. Der korrigeres for holdbarhedsændringer,
indtil det pågældende loftsår overgår til at være regnskabsår i fremskrivningen.
Efter sidste loftsår opgøres det strukturelle nordsøprovenu ud fra et syvårs centre-
ret gennemsnit af de skønnede faktiske indtægter fra Nordsøen. Beregningen op-
dateres ved hver mellemfristet fremskrivning.
Ved denne opgørelsesmetode bliver den strukturelle saldo i loftsårene – alt andet
lige – mindre følsom over for ændrede olieprisprisforudsætninger. Opgørelsesme-