kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0253 Bilag 5
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Juni 2017

J.nr. 2017 - 3361

CAL

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og

omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv

2010/18/EU, KOM (2017) 253 endelig (direktiv om

orlovsrettigheder)

Opdateret udgave af grundnotat af 24. maj 2017

1. Resumé

Direktivforslagets formål er at sikre gennemførelsen af princippet om ligestilling

mellem mænd og kvinder med hensyn til mulighederne på arbejdsmarkedet og li-

gebehandling på arbejdspladsen.

Forslaget skal erstatte forældreorlovsdirektivet og indfører ret til fædreorlov i 10

arbejdsdage, udvider forældreorlovsdirektivets individuelle ret til forældreorlov,

som ikke kan overføres mellem forældrene, fra de nuværende 1 til mindst 4 måne-

der, udvider retten til at anmode om fleksibel tilbagevenden fra orlov, samt indfø-

rer en ret til omsorgsorlov i 5 dage om året.

Desuden vil forslaget indføre en ret til ydelser på nationalt sygedagpengeniveau

under de nævnte orlovstyper.

Regeringen finder umiddelbart ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens

vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt. Forslaget vil erstatte et eksiste-

rende direktiv, og en sådan ændring af EU-regler må nødvendigvis ske ved et nyt

forslag fra Kommissionen.

Forslaget vurderes at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der vil

skulle ske tilpasninger af eksisterende lovgivning. Forslaget vurderes umiddelbart

at ville have begrænsede samlede økonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter de gældende EU-regler på området, men ser ikke behovet for

yderligere EU-regulering af forældreorloven og øremærkning. En udvidelse af de

eksisterende rettigheder skal vedtages på baggrund af enighed mellem parterne

eller nationalt i de enkelte medlemslande.

Regeringen er meget kritisk overfor Kommissionens vurdering af, at fire måneders

forældreorlov til hver forælder, der ikke kan overføres, er en passende minimums-

standard for alle medlemslande.

Derudover helt uenig i Kommissionens vurdering af, at den foreslåede bestemmel-

se om ret til omsorgsorlov nødvendigvis vil understøtte kvinders arbejdsmarkeds-

deltagelse og ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

Regeringen vil aktivt udfordre Kommissionens argumentation for forslaget og ar-

bejde for at ændre Kommissionens forslag således, at, at forslagets bestemmelser

om forældreorlov og omsorgsorlov gøres væsentligt mere fleksible, og at forslaget

vil sikre respekt for nationale modeller og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

2. Baggrund

Kommissionen har den 26. april 2017 fremlagt forslag til direktiv om balance mel-

lem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af

Rådets direktiv 2010/18/EU.

Forslaget sker i forlængelse af, at Kommissionen i 2015 valgte at trække forslaget

fra 2008 om at ændre graviditetsdirektivet (direktiv 92/85/EF) tilbage.

Forud for fremsættelsen af forslaget gennemførte Kommissionen en høring af ar-

bejdsmarkedets parter om de udfordringer, der er forbundet med balancen mellem

arbejdsliv og privatliv.

Selv om arbejdsmarkedets parter i vid udstrækning er enige om de udfordringer,

der er forbundet med balancen mellem arbejdsliv og privatliv, var parterne ikke

enige om at indlede forhandlinger med henblik på at indgå en aftale på EU-plan.

Med forslaget ønsker Kommissionen at forbedre balancen mellem arbejdsliv og

privatliv, for på denne måde at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.

I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder (20-64 år) på 64,3 pct. sammen-

lignet med 75,9 pct. for mænd i EU.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 153 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), og forslaget er omfattet af den almindelige lovgivnings-

procedure.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er at sikre gennemførelsen af princippet om

ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til mulighederne på arbejdsmar-

kedet og ligebehandling på arbejdspladsen.

Forslaget skal bidrage til at:



Forbedre adgangen til ordninger for opnåelse af balance mellem arbejdsliv og

privatliv, såsom orlov og fleksible arbejdsordninger.



Fremme mænds anvendelse af familieorlov og fleksible arbejdsordninger.

Forslaget skal erstatte det eksisterende forældreorlovsdirektiv. Forslaget viderefø-

rer således en række af bestemmelserne herfra, men indfører samtidig nye orlovs-

rettigheder for fædre og omsorgspersoner, ligesom enkelte af forældreorlovsdirek-

tivets rettigheder udvides, fx retten til at anmode om fleksible arbejdsordninger.

Der er tale om et direktiv bestående af 22 bestemmelser. De væsentligste bestem-

melser vurderes at være artiklerne 4-6, 8-9, 11-12 og 14.

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

Artikel 4

Artikel 4 fastsætter en ret for fædre til at tage fædreorlov i form af en kort orlovs-

periode på mindst 10 arbejdsdage i forbindelse med deres barns fødsel. Denne or-

lov skal tages omkring selve fødselsdatoen og skal være umiddelbart knyttet til

fødslen. Retten til fædreorlov skal ikke være begrænset af ægteskabelig eller fami-

liemæssig stilling, som defineret i national ret.

Artikel 5

I artikel 5 fastsættes en minimumsperiode for individuel forældreorlov på fire må-

neder, som ikke kan overføres forældrene imellem, og som skal tages inden barnet

når en given alder, som skal være mindst 12 år. Der indføres desuden større fleksi-

bilitet med hensyn til måden, hvorpå der kan tages forældreorlov. Det betyder, at

forældreorlov kan tages enten som fuldtid, deltid eller i andre fleksible former.

Derudover er bestemmelsen udformet således, at det er medlemsstaterne selv, der i

forbindelse med den efterfølgende nationale implementering kan fastsætte:



En frist for, hvor tidligt en ansat skal give meddelelse om forældreorlov (vars-

ling).



Hvorvidt retten til forældreorlov skal være afhængig af en vis anciennitet i et

og/eller flere ansættelsesforhold.



Under hvilke omstændigheder arbejdsgiveren eventuelt har ret til at udsætte

imødekommelse af en anmodning om forældreorlov inden for en rimelig perio-

de.

Artikel 6

I artikel 6 fastsættes en ret for arbejdstagere til at tage såkaldt omsorgsorlov i 5

dage om året i tilfælde af en alvorlig syg eller omsorgskrævende pårørende, som

defineret i direktivet.

Det bemærkes i den forbindelse, at begrebet ”omsorgsorlov”

ikke er defineret i forslaget, idet

artikel 3, litra c, i stedet definerer hhv. ”omsorgs-

person” og ”omsorgsafhængighed”.

Artikel 8

Efter artikel 8 får arbejdstagere, som gør brug af de forskellige typer orlov, en ret

til at modtage en passende ydelse under denne orlov. Ydelsen skal minimum svare

til den, som den pågældende arbejdstager ville have været berettiget til i tilfælde af

sygeorlov.

Artikel 9

Forældreorlovsdirektivets eksisterende ret for forældre, der vender tilbage fra for-

ældreorlov, til at anmode om fleksibilitet udvides med distancearbejde, som en

tredje form for fleksibel arbejdsordning. Anvendelsesområdet udvides med forsla-

get til at omfatte alle omsorgspersoner samt alle lønmodtagere med børn op til 12

år, hvor grænsen i forældreorlovsdirektivet i dag er 8 år.

Artikel 11

Artikel 11 udvider, som en konsekvens af den nye ret til omsorgsorlov, forældreor-

lovsdirektivets eksisterende beskyttelse mod mindre gunstig behandling som følge

af forældreorlov, til også at omfatte personer, der udnytter direktivforslagets ret til

fædre- og omsorgsorlov.

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

Artikel 12

Artikel 12, stk. 2, giver lønmodtagere ret til at anmode om en skriftlig begrundelse,

hvis de mener sig afskediget som følge af udnyttelsen af retten til orlov eller til at

anmode om fleksible arbejdsordninger. Artikel 12, stk. 3, indfører delt bevisbyrde i

sager omfattet af stk. 2.

Artikel 14

Efter artikel 14 skal medlemsstaterne give arbejdstagere, som klager over overtræ-

delser af deres rettigheder i medfør af direktivet, en passende retsbeskyttelse mod

ugunstig behandling eller skadelige følger fra arbejdsgiverens side.

Artikel 19

Med artikel 19 ophæves det gældende forældreorlovsdirektiv 2010/18/EU, men en

række bestemmelser i det eksisterende direktiv overføres til det nye direktiv. Det

drejer sig om:



Ret til fravær i force majeure-situationer.



Bevarelse af ansættelsesrelaterede rettigheder.



Sanktioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal i henhold til TEUF artikel 294 vedtages både af Europa-Parlamentet

og Rådet i den almindelige lovgivningsprocedure.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, og tidsplanen for

Europa-Parlamentets behandling kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet blandt andet anført, at:

”

Der er allerede

en lovgivningsmæssig ramme på EU-plan i forbindelse med politikker til opnåelse

af balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder Rådets direktiv 2010/18/EU af

8. marts 2010. Dette viser, at der er bred enighed om behovet for handling på EU-

plan på dette område i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det anføres videre, at:

”

Moderniseringen af de eksisterende retlige rammer, der

tager sigte på at fastsætte fælles minimumsstandarder for politikker til opnåelse af

balance mellem arbejdsliv og privatliv, kan derfor kun opnås gennem en indsats på

EU-plan, snarere end af medlemsstaterne alene.

”

Desuden mener Kommissionen bl.a., at det først er, når der er EU-lovgivning på

plads, at der vil blive indført lovgivning i de enkelte medlemsstater og i øvrigt bli-

ve sikret tilstrækkeligt fremskridt. Og at kun handling på EU-plan vil afhjælpe

forskellene mellem de eksisterende nationale retlige bestemmelser om fædreorlov,

forældreorlov og omsorgsorlov og om fleksible arbejdsordninger.

Regeringen finder umiddelbart ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens

vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt. Forslaget vil erstatte et eksisteren-

de direktiv, og en sådan ændring af EU-regler må nødvendigvis ske ved et nyt for-

slag fra Kommissionen.

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

Regeringen er dog uenig i, at Kommissionens forslag i alle henseender

”

respekte-

rer de veletablerede nationale ordninger vedrørende orlov og fleksible arbejdsord-

ninger og muligheden for, at medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter kan

aftale de nærmere bestemmelser herom

”

og at det

”fuldt ud respekterer enkeltper-

soners og families frihed og valg”

i forbindelse med tilrettelæggelse af forældreor-

lov.

Forslaget vil netop fratage forældrene den frihed de har efter de gældende danske

regler. Hvis den ene forælder, som Kommissionen anfører, vælger ikke at gøre

brug af sin ret til forældreorlov, vil det i en dansk kontekst betyde, at der samlet set

vil blive holdt kortere forældreorlov, med mindre Folketinget beslutter at forlænge

retten til forældreorlov med ekstra fire måneder, som frit kan fordeles mellem for-

ældrene. Derudover deler regeringen ikke Kommissionens vurdering af, at forsla-

get om omsorgsorlov er egnet til at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarked.

Regeringen vil målrettet udfordre rækkeviden af forslagets enkelte bestemmelser,

når forhandlingerne påbegyndes.

6. Gældende dansk ret

Det gældende forældreorlovsdirektiv (direktiv 2010/18/EU) er i dag implementeret

gennem:



Barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 29. april 2015 med senere æn-

dringer.



Ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011 med senere

ændringer.



Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsa-

ger (lov nr. 223 af 22. marts 2006).

Efter barselslovens § 7, stk. 3, har fædre og medmødre ret til 2 sammenhængende

ugers orlov efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14

uger efter fødslen (fædre-/medmødreorlov).

Efter barselslovens § 20 er der ret til barselsdagpenge under fædre-

/medmødreorlov.

Efter barselslovens § 9 har hver forælder ret til forældreorlov i 32 uger. Retten til

forældrelov er en individuel ret, som ikke kan overføres mellem forældrene.

Hver af forældrene har mulighed for at forlænge forældreorloven fra 32 uger til 46

uger. Forældrene har endvidere ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af

forældreorloven til senere afholdelse i en sammenhængende periode, inden barnet

fylder 9 år. Retten til at udskyde fravær kan kun benyttes af den ene af forældrene.

Forældrene har under forældreorloven tilsammen ret til barselsdagpenge i 32 uger

indtil 46 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet.

Retten til barselsdagpenge i 32 uger kan enten deles imellem forældrene eller bru-

ges af den ene af forældrene.

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

Forældrene bestemmer, hvordan retten til barselsdagpenge under forældreorlov

skal fordeles mellem dem. Som udgangspunkt lægges det til grund, at forældrene er

enige, når Udbetaling Danmark modtager anmodning om udbetaling af barselsdag-

penge eller om refusion af barselsdagpenge.

Der er fastsat særlige regler i barselsbekendtgørelsens § 8, der regulerer fordelin-

gen i de tilfælde, hvor forældrene ikke er enige om, hvordan fravær med barsels-

dagpenge skal fordeles.

Retten til barselsdagpenge under såvel fædreorloven som forældreorloven kræver,

at forælderen opfylder et beskæftigelseskrav, som dokumenterer en tilstrækkelig

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Efter barselslovens § 11 har beskæftigede lønmodtagere ret til at genoptage arbej-

det og udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af forældreorloven. Retten til at

udskyde fravær kan kun benyttes af den ene af forældrene. Det udskudte fravær

skal, når det udnyttes, holdes i en sammenhængende periode. Den udskudte fra-

værsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år.

Efter barselslovens § 12 kan en lønmodtager efter aftale med arbejdsgiveren gen-

optage arbejdet helt eller delvist under forældreorloven.

Genoptages arbejdet delvist, kan det aftales, at fraværsretten forlænges med den

tid, hvori arbejdet har været genoptaget. Genoptages arbejdet på fuld tid kan det

aftales, at fraværsretten udskydes med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget.

Udskudt fraværsret efter § 12 skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hvis en

lønmodtager fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, er retten til fra-

vær betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den

udskudte fraværsret.

Efter ligebehandlingslovens § 8 a, stk. 2, kan forældre ved tilbagevenden fra foræl-

dreorlov skriftligt anmode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider og -mønstre i

en nærmere angivet periode. Arbejdsgiveren skal overveje og besvare en sådan

anmodning skriftligt under hensyn til både arbejdsgiverens og lønmodtagerens

behov.

Efter § 1, nr. 2, i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejdet af særlige

familiemæssige årsager, har en lønmodtager ret til fravær fra arbejdet, når:



Lønmodtageren er ansat af kommunen efter bestemmelserne herom i lov om

social service til at passe en nærtstående med betydeligt og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Efter servicelovens § 118 har en person, der har tilknytning til arbejdsmarkedet, og

der ønsker at passe en nærtstående i hjemmet med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder

uhelbredelig, lidelse, ret til ansættelse af kommunalbestyrelsen når:

1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller

plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde,

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet og

3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler

imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående.

Den person, der ansættes til at passe en nærtstående, ansættes i indtil 6 måneder

–

en periode, der kan forlænges med yderligere 3 måneder, når særlige forhold taler

for det. Lønnen udgør 22.020 kr. pr. måned i 2017.

Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager

eller udsætte denne for anden mindre gunstig behandling, fordi denne har fremsat

krav om udnyttelse af retten til fravær, har været fraværende efter barselslovens §§

6-14, har fremsat anmodning om ændringer efter denne lovs § 8 a, stk. 2, eller i

øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagets artikel 5 vil i dets fremsatte form give ret til afholdelse af forældreorlov

indtil barnet fylder 12 år. Efter de gældende danske regler skal retten udnyttes in-

den barnet fylder 9 år.

Forslaget vil derfor kræve en ændring af barselslovens § 11, såfremt forslaget ved-

tages i dets fremsatte form.

Forslagets artikel 6 vil i dets fremsatte form give ret til orlov i situationer, der vur-

deres ikke i dag at være omfattet af servicelovens § 118. Serviceloven giver ret til

decideret orlov af en længere periode, hvorimod forslagets bestemmelse har mere

karakter af en ret til 5 årlige

”fridage”.

Det bemærkes, at en person, der passer en nærtstående, og som ønsker orlov i en

kortere periode end en måned,

kan

aftale dette med sin arbejdsgiver, jf. servicelo-

vens § 118, stk. 3.

Fravær af den type, som er beskrevet i forslaget, kendes i Danmark som omsorgs-

dage og barns første sygedag, der traditionelt reguleres af arbejdsmarkedets parter i

de kollektive overenskomster.

Forslaget vil kræve ændring af lov om ret til fravær af særlige familiemæssige år-

sager, såfremt forslaget vedtages i dets fremsatte form.

Forslagets artikel 8 i dets fremsatte form med krav om en individuel ret til en pas-

sende ydelse under mindst 4 måneders forældreorlov, vil indebære, at dagpengepe-

rioden vil skulle forlænges, idet 4 måneder er længere end de 16 uger, som foræl-

drene efter de danske regler hver især har ret til, hvis de deler barselsdagpengeret-

ten ligeligt imellem sig.

Regeringen forstår bestemmelsen således, at niveauet skal svare til det, der kendes

fra graviditetsdirektivet, hvilket er sygedagpengeniveau. Formuleringen

”berettiget

til i tilfælde af sygeorlov” skal afklares

i forhandlingerne, da der for nogle lønmod-

tagere vil være en ret til løn under sygdom.

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

Derudover vil barselsdagpengeretten i forældreorlovsperioden skulle individualise-

res uden mulighed for overførsel forældrene imellem.

Begge dele vil kræve en ændring af barselslovens § 21, såfremt forslaget vedtages i

dets fremsatte form.

Forslagets artikel 9 i dets fremsatte form med ret for alle omsorgspersoner samt

alle lønmodtagere med børn op til 12 år til at anmode om fleksibilitet, vil kræve en

ændring af barselslovens §§ 11-12 samt af ligebehandlingslovens § 8 a, stk. 2.

Endelig skal der i dansk ret indføres en generel ret for omsorgspersoner til at an-

mode om fleksibel arbejdsanordning.

Forslagets artikel 11om forbud mod mindre gunstig behandling på grund af udnyt-

telsen af retten til orlov, herunder omsorgsorlov, vil kræve en ændring af lov om ret

til fravær af særlige familiemæssige årsager, såfremt forslaget vedtages i dets frem-

satte form.

Forslagets artikel 12, stk. 2, i dets fremsatte form med ret til en skriftlig begrundel-

se for afskedigelse, som man mener skyldes udnyttelsen af ret til orlov vil kræve ny

lovgivning, evt. ved en ændring af ligebehandlingsloven. Dette skal analyseres

nærmere.

Forslagets artikel 12, stk. 3, i dets fremsatte form med en udvidelse af reglerne om

delt bevisbyrde til at omfatte sager om afskedigelse, som man mener skyldes ud-

nyttelsen af ret til omsorgsorlov, vil kræve en justering af ligebehandlingsloven til

at omfatte omsorgsorlov.

Forslagets artikel 14 i dets fremsatte form med krav om beskyttelse mod repressali-

er fra arbejdsgiver i forbindelse med en klage om overtrædelse af direktivets ret-

tigheder vil formentligt kræve en præcisering af ligebehandlingslovens § 9, selvom

det er almindelig antaget, at § 9 skal fortolkes som indeholdende et forbud på

ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som følge af en lønmodtagers klage.

Forslagets artikel 1-4, 7, 10, 13 og 15-19 vurderes ikke at ville have lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser

Forslagets bestemmelse om, at den individualiserede forældreorlovsperiode med

ret til ydelser ikke kan overføres mellem forældrene, kan medføre, at der samlet set

vil være færre, der vil benytte sig af forældreorloven end under det eksisterende

regelsæt, da det ikke kan udelukkes, at fædre ikke vil gøre brug af orloven i samme

omfang, som mødrene gør i dag. Det vil betyde mindre offentlige udgifter til bar-

selsdagpenge.

Af samme årsag vil der formentlig være flere børn med behov for dagsinstitutions-

plads eller anden form for pasning på et tidligere tidspunkt end i dag, hvilket vil

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

betyde offentlige merudgifter til pasningsområdet. En kortere orlovsperiode vil

medføre et øget arbejdsudbud.

Forslagets bestemmelse om ret til 5 dages årlig omsorgsorlov med ret til en ydelse

er en ny type orlov, som både vil kunne medføre en offentlig merudgift og som

generelt vil kunne påvirke arbejdskraftsudbuddet negativt.

Udover de begrænsede økonomiske konsekvenser, er det regeringens holdning, at

en risiko for en samlet kortere forældreorlov hverken er i familiernes eller børnenes

interesse og desuden går imod direktivets erklærede formål om en bedre balance

mellem arbejds- og familieliv.

Samtidig vil forslaget mindske familiernes frihed og ret til selv at bestemme, hvor-

dan de mest hensigtsmæssigt indretter sig og fordeler forældreorloven mellem sig.

De økonomiske konsekvenser undersøges nærmere.

Forslaget forventes samlet set at have begrænsede administrative konsekvenser,

idet det dog bemærkes, at der formentlig vil skulle ske tilpasning af Udbetaling

Danmarks IT-system.

Forslagets samlede konsekvenser er ved at blive analyseret nærmere.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og

sociale forhold.

Der er modtaget høringssvar fra Akademikerne (AC), Dansk Arbejdsgiverforening

(DA), Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), FTF, Kom-

munernes Landsforening (KL), Landsorganisationen i Danmark (LO) og Moderni-

seringsstyrelsen.

Danske Regioner og KL tager forbehold for, at høringssvaret ikke har været be-

handlet politisk inden høringsfristen.

DA har fremsendt foreløbigt høringssvar, som vil blive uddybet med tekniske be-

mærkninger til forslaget.

AC støtter op om Kommissionens udspil, herunder forslagene om øremærket orlov,

mere fleksibilitet og omsorgsorlov.

DA mener generelt ikke, at forslaget vil bidrage til at fremme kvinders arbejdsmar-

kedsdeltagelse.

Helt overordnet finder DA, at Europa-Kommissionens forslag til direktiv om ba-

lance mellem arbejdsliv og privatliv er problematisk i forhold til tilliden til en

fremtidig social dialog på europæisk plan og adgangen til at indgå partsaftaler, og

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

er imod, at det foreslås at ophæve det nuværende forældreorlovsdirektiv, som netop

er baseret på en partsaftale indgået mellem BusinessEurope og ETUC, og som

senest er revideret og ophøjet til direktiv i 2010.

DA understreger i den forbindelse, at det gældende forældreorlovsdirektiv ikke

forhindrer medlemsstaterne i at indføre mere gunstige og orlovsmuligheder og

vælge deres egen model i overensstemmelse med den enkelte medlemsstats ar-

bejdsmarkedsmodel.

Direktivforslaget indeholder endvidere efter DA’s

opfattelse bestemmelser, som

ikke synes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, herunder særligt

artikel 8 om en passende indkomst. Derudover finder DA, at spørgsmålet om ad-

gang til fædreorlov og omsorgsorlov bør være et nationalt anliggende.

I forhold til forslagets artikel 5 om forældreorlov, kan DA ikke støtte forslag, der

griber ind i de danske forældreorlovsregler, som både de danske virksomheder og

danske forældre har indrettet sig efter.

DA kan endvidere ikke støtte, at adgangen til forældreorlov udvides til barnet er

fyldt 12 år. Dette indebærer en væsentlig udvidelse i forhold til de gældende regler

og savner saglig begrundelse.

Forslagets artikel 6 om at indføre en ret til fem dages omsorgsorlov årligt pr. løn-

modtager er efter DA’s

opfattelse uhensigtsmæssigt i forhold til ønsket om at

fremme kvinders beskæftigelse.

DA vurderer derudover umiddelbart, at forslaget om omsorgsorlov vil give anled-

ning til omfattende fortolkningsspørgsmål. I relation til denne del af forslaget fin-

der DA, at forslaget ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Endelig er der i en dansk sammenhæng allerede omfattende frihedsmuligheder for

forældre i form af bl.a. ret til feriefridage og omsorgsdage i overenskomsterne.

Hvis man indfører yderligere orlovsrettigheder, vil dette efter DA’s

vurdering kun-

ne få negative konsekvenser for arbejdsudbuddet.

Danske Regioner

Danske Regioner mener, at den nuværende europæiske lovramme fungerer efter

hensigten og sikrer minimumsbeskyttelse. Yderligere regulering bør derfor være et

anliggende mellem arbejdsmarkedets parter på nationalt plan.

Danske Regioner er af den opfattelse, at Kommissionen går for langt med sit for-

slag og henviser til, at initiativet ikke er efterspurgt af arbejdsmarkedets parter.

For så vidt angår anvendelsesområdet bemærker Danske Regioner, at forslaget vil

have en afsmittende effekt på fx selvstændige, selvom det alene vedrører lønmod-

tagere.

For så vidt angår definitionerne mener Danske Regioner, at definitionen på foræl-

dreorlov er uklar, idet der henvises til ”orlov i forbindelse med et barns fødsel eller

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

adoption”. Definitionen på omsorgsorlov er ligeledes meget uklar

ifølge Danske

Regioner.

For så vidt angår forældreorlov kan Danske Regioner ikke støtte udvidelse af af-

holdelsesperioden til 12 år.

Danske Regioner kan heller ikke støtte øremærkningen af forældreorlov til hver

forælder. I den forbindelse henvises også til, at forslaget ikke forholder sig til, at

stadig flere familie ikke er baseret på traditionelle familiemønstre, og at konse-

kvenserne for disse familier er uklare. Netop derfor bør reguleringen foretages på

nationalt plan.

Danske Regioner kan ikke støtte forslaget om en ret til at få en skriftlig begrundel-

se fra arbejdsgiver, hvis denne kan udsætte forældreorloven, da dette griber ind i

ledelsesretten.

For så vidt angår retten til omsorgsorlov mener Danske Regioner, at det er uklart,

hvad der ligger i denne bestemmelse, men påpeger, at det bør fremgå af dokumen-

tationen, at det pågældende familiemedlem er omsorgskrævende.

Danske Regioner finder det ejendommeligt, at retten til fravær i force majeure situ-

ationer kan begrænses til en vis varighed.

For så vidt angår retten til en passende ydelse bemærker Danske Regioner, at det er

usikkert, hvad der i en dansk kontekst er tale om, herunder om der er tale om bar-

selsdagpenge.

For så vidt angår beskyttelse mod afskedigelse og bevisbyrde bemærker Danske

Regioner, at der må være tale om en upræcis oversættelse, idet det er baggrunden

for afskedigelse der er afgørende, og ikke et spørgsmål om et egentligt forbud.

Endelig bemærker Danske Regioner, at sanktionsbestemmelsen er ny, og at den

synes at blande begreberne bøde og kompensation.

FA ser med stor bekymring på forslaget, og vil opfordre regeringen til at sikre op-

retholdelse af den danske aftalemodel, og undgå at udvide de eksisterende regler.

FA finder overordnet, at Kommissionens forslag berører områder, der er under

national kompetence, eller hvor arbejdsmarkedets parter har indgået overenskom-

ster.

FA er bekymret for, om forslaget skal fravriste medlemsstaterne og arbejdsmarke-

dets parter muligheden for at fastsætte regler eller indgå kollektive aftaler, og vil

opfordre til at der fra dansk side gøres opmærksom på forholdet til nærhedsprin-

cippet.

FA’s overenskomster indeholder bestemmelser om barselsorlov og forældreorlov,

der går videre end den eksisterende lovgivning kræver, og sikrer både virksomhe-

derne og medarbejderne fleksibilitet. Det vil være uheldigt, hvis den balance, der er

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

opnået enighed om i overenskomstforhandlinger, nu skal forskydes og ændres på

grundlag af et nyt, og mere vidtgående direktiv

Særligt om forældreorlov bemærkes, at FA ikke anser øremærket barsel som en

hensigtsmæssig fremgangsmåde til at sikre ligelig fordeling af forældreorlov mel-

lem mødre og fædre. Det vil være uheldigt at fratage forældrene den eksisterende

frihed til at indrette sig efter egne ønsker og forhold i deres konkrete situation.

FA’s

overenskomster med Finansforbundet og Forsikringsforbundet sikrer

adgang

til forældreorlov, og der er en høj udnyttelse af disse rettigheder, også blandt fædre,

uden at det har været nødvendigt at øremærke orloven.

FA finder det desuden betænkeligt, at der med forslaget om omsorgsorlov indføres

udvidede rettigheder.

Forslaget om at udvide de arbejdsordninger, en medarbejder kan anmode om, til

også at omfatte distancearbejde, og om at udvide dækningsområdet til alle om-

sorgspersoner med børn op til 12 år, synes ikke umiddelbart at tage højde for, at

langt fra alle arbejdsfunktioner kan varetages gennem distancearbejde. Forslaget

indebærer et unødvendigt indgreb i ledelsesretten.

Forslaget vil udvide den særlige beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af

forældreorlov til at gælde såvel andre former for orlov som fleksible arbejdsord-

ninger. Det er uhensigtsmæssigt at udvide den særlige beskyttelse, og det fremstår

uklart, om der er noget reelt behov herfor.

Forslaget indeholder en ændring af bevisbyrdereglerne, der såvel retssikkerheds-

mæssigt som procesøkonomisk forekommer uproportional og uhensigtsmæssig.

Hvis en medarbejder alene skal have den

–

subjektive

–

opfattelse, at han eller hun

er blevet afskediget på grund af benyttelse af de beskyttede rettigheder, bliver ar-

bejdsgiveren pålagt en langt større byrde i forhold til at retfærdiggøre i øvrigt sag-

ligt begrundede opsigelser. De eksisterende bevisbyrderegler er tilstrækkelige, og

bør ikke forskubbes yderligere.

Vedtages forslaget til artikel 12, må det forudses, at de fagretlige systemer, dom-

stolene og Ligebehandlingsnævnet vil skulle tage stilling til et betydeligt større

antal sager, alene fordi bevisbyrden kun vil kræve, at den opsagte medarbejder,

skal have en opfattelse af forskelsbehandling, og ikke derudover behøver at sand-

synliggøre eller påvise forhold, der giver anledning til at formode, at der er sket

ulovlig forskelsbehandling.

FA finder, at gennemførelsesbestemmelsen i artikel 20 vil indebære en begræns-

ning af adgangen til aftaleimplementering i kollektive overenskomster, og dermed

indskrænke anvendelsen af den danske model.

FTF

FTF glæder sig over, at EU-Kommissionen nu bevæger sig ind på barselsområdet

Forslaget om 4 måneders øremærket barsel til hver forælder er et fint signal og i

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

god tråd med FTF’s

politik. En del af direktivets øvrige forslag er dog allerede

gældende i Danmark eller kræver nærmere udredning.

FTF vurderer ikke at forslaget om fædreorlov får betydning for de danske forhold,

men finder at det er et fint fremskridt, hvis rettigheden kan vedtages på EU-niveau.

FTF kan ikke støtte, at arbejdsgiver får mulighed for at kunne udsætte forældreor-

loven grundet virksomhedens drift, da dette potentielt vil kunne begrænse lønmod-

tagernes mulighed for kunne tilrettelægge efter hensigten og efter familiens for-

hold.

FTF undrer sig over, at forslaget angiver anciennitet som betingelse for orlov. Ty-

pisk benyttes anciennitetsbestemmelser alene til at afgøre betalingen under orloven

fx om orlov kan afholdes med løn i kollektive overenskomster.

For så vidt angår omsorgsorlov finder FTF det noget uklart, hvad der præcist ligger

i forslaget, hvorfor samspillet med både lovgivning og overenskomster er vanske-

ligt at vurdere og kræver nærmere undersøgelse.

Gælder forslaget fx også hvis en ægtefælle bliver syg, hvilke lidelser er omfattet og

medføre forslaget at der kan kræves omsorgsorlov til pasning af alle familiemed-

lemmer? FTF kan støtte at EU sikrer minimumsrettigheder, der kan komme ar-

bejdsmodtagere der ikke er dækket af kollektiv overenskomst til gavn.

For så vidt angår force majeure bestemmelsen, vurderer FTF ikke, at denne vil

have konsekvens for Danmark.

FTF finder der positivt, at arbejdstagerne sikres en passende kompensation i for-

bindelse med orlov i overensstemmelse med de nationale forhold fx som bestemt i

national ret og/eller kollektive overenskomster.

FTF undrer sig over, at forslaget opererer med et angivet ydelsesniveau. Sygeorlov

vil i nogle tilfælde give fuld løn i en periode, hvorimod sygedagpenge er svarende

til barselsdagpengeniveauet.

For så vidt angår fleksible arbejdsordninger finder FTF, at disse, herunder adgang

til hjemmearbejde, som udgangspunkt er et anliggende for arbejdsmarkedets parter.

Men forslaget kan være fint for det ikke overenskomstdækket arbejdsmarked.

For så vidt angår ansættelsesrelaterede rettigheder finder FTF, at det er de samme

rettigheder, der henvises til i bestemmelsens stk. 1 og 2. Det er således uklart, hvad

der ligger i forslaget og kræver nærmere udredning.

FTF finder det positivt, at den beskyttelse mod forskelsbehandling, der på nuvæ-

rende tidspunkt er fastsat i direktivet om forældreorlov, opretholdes og udvides, så

den også omfatter andre former for orlov eller fleksible arbejdsordninger, der føl-

ger af forslaget til det nye direktiv.

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

FTF kan støtte at beskyttelsen mod afskedigelse angivet i forældreorlovsdirektivet

udvides til også at beskytte arbejdstagere, der gør brug af fædreorlov, forældreor-

lov, omsorgsorlov, fleksible arbejdsordninger, mod afskedigelse i den periode,

hvor de ansøger om eller gør brug af disse rettigheder.

KL mener, at den nuværende europæiske lovramme, der relaterer til balancen mel-

lem arbejdsliv og privatliv er robust og giver en god minimumsbeskyttelse. Yderli-

gere regulering af området er et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter på

nationalt plan.

KL er af den opfattelse, at EU-Kornmissionen går for langt med sit forslag til di-

rektiv, og at dette ikke ligger i tråd med Kommissionens egen mission om "at være

stor på store ting og små på små ting"

—

som det er udtrykt i Kommissionens

dagsorden om Bedre Regulering. KL mener derimod, at EU-Kommissionen bør

fokusere på ikke-lovgivende tiltag og støttende foranstaltninger.

For så vidt angår forældreorlov mener KL, at forældreorlov er et nationalt anlig-

gende, og kan derfor ikke støtte Kommissionens forslag.

For så vidt angår retten til at anmode om fleksibel afholdelse af forældreorlov på-

peger KL, at ethvert skriftligt afslag vil udgøre en større administrativ byrde for

kommunerne som arbejdsgiver. Det er meget vigtigt for KL, at det alene er "en ret

til at anmode" og ikke "en ret til at få det”, da dette vil gribe ind i ledelsesretten.

Muligheden for en fleksibel afholdelse af orlov afhænger af mange parameter, fx

arbejdspladsens størrelse, karakteren af arbejdsopgaverne og de andre medarbejde-

res behov.

For så vidt angår omsorgsorlov bemærker KL, at forslaget ligger udover de kom-

munale regler, der hovedsageligt vedrører børn og ikke andre tætte familiemed-

lemmer. KL finder, at spørgsmålet fortsat skal være et emne for arbejdsmarkedets

parter og et nationalt anliggende. Betaling for orlov af denne type må anses for et

nationalt anliggende.

KL's aftale om fravær af familiemæssige årsager angiver forskellige regler om

finansiering afhængig af orloven. Det nye forslag vil udgøre en stor finansiel ud-

fordring for kommunerne.

For så vidt angår retten til en passende ydelse finder KL, at løn er en national kom-

petence, hvilket også fremgår af traktatens art. 153. KL mener derfor, at dette

punkt bør slettes eller "sikre" bør tages ud af artiklen.

For så vidt angår ydelsesniveauet påpeger KL, at det er uklart, hvad der menes med

sygeorlov, og om der er tale om fuld løn i en dansk kontekst eller sygedagpenge.

Dette udgør en stor forskel for arbejdsgivere.

Ifølge den kommunale aftale på området har forældrene tilsammen barselsdagpen-

ge i 32 uger, hvoraf syv uger til faren, seks uger til moren og seks uger til deling er

med fuld løn. Barselsdagpenge ligger på samme niveau som sygedagpenge.

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

Forslaget indfører delt skriftlig bevisbyrde i tilfælde af, vedkommende bliver af-

skediget på baggrund af, arbejdstageren har anmodet om eller har taget orlov som

omhandlet i art. 9. Forslaget skaber en større administrativ byrde for kommunerne.

Endelig bemærker KL for så vidt angår sanktionsbestemmelsen, at det er uklart,

hvorfor Kommissionen i artiklen henviser til bøde som en sanktionsmulighed, eller

på hvilket grundlag den skal gives.

LO kan støtte, at der udarbejdes et forbedret forældreorlovsdirektiv og en styrkelse

af familie- og arbejdslivsbalancen.

Generelt er det LO’s

opfattelse, at et direktiv på dette område ikke må tilsidesætte

national lovgivning, eller overenskomstvilkår. Det skal endvidere sikres, at direkti-

vet kan aftaleimplementeres, da dele af direktivet er relateret til vilkår i overens-

komster.

Desuden mangler direktivet

en egentlig ”regnbuebestemmelse”, der eksplicit sikrer

medmødre eller medfædre fulde forældrerettigheder efter direktivet.

LO finder, at det bør overvejes, om det i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet

med nye ansættelsesformer er hensigtsmæssigt at begrænse direktivets anvendel-

sesområde og dermed alle tilknyttede rettigheder, herunder ret til passende ind-

komst i forbindelse med afholdelse af orlov, til arbejdstagere.

LO finder det positivt, at fædre sikres ret til orlov i minimum 10 arbejdsdage i for-

bindelse med barns fødsel, og bemærker, at det svarer til de danske regler.

For så vidt angår forældreorlov, finder LO det tvivlsomt om udvidelsen af perioden

for afholdelse af forældreorlov fra 9 år til 12 år vil bidrage til at forbedre sammen-

hængen mellem arbejdsliv og forældreliv.

Det er et vigtigt signal at sende, at begge forældre har lige meget ret til orloven og

LO støtter generelt at fædre skal opfordres til at tage en større del af orloven, som i

dag er meget skævt fordelt.

LO kan ikke støtte, at der ikke er mulighed for overdragelse forældre i mellem. Det

begrænser familiernes fleksibilitet i forhold til selv at kunne planlægge fordelingen

af orloven. Det forhindrer fx også fædre i at holde mere end 4 måneders orlov, da

mødre ikke kan overdrage deres del.

LO finder, at anciennitetsbestemmelsen er problematisk, fordi den potentielt vil

kunne udelukke mange forældre, der arbejder i brancher med hyppige jobskifte og

generelt usikre ansættelsesforhold, fra at blive omfattet af bestemmelserne af for-

ældreorlov. LO finder bestemmelsen om arbejdsgiverens mulighed for udskydelse

af orlov af hensyn til virksomhedens drift helt uacceptabelt

–

særligt inden for bar-

nets første leveår.

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

For så vidt angår retten til omsorgsorlov bemærker LO, at det er uklart, hvad der

præcist ligger i forslaget og hvordan det potentielt vil spille sammen med de allere-

de aftalte rettigheder til fravær og/eller orlov. Forslaget kræver derfor en nærmere

udredning.

LO bemærker for så vidt angår force majeure bestemmelsen, at der i sidste linje

gives mulighed for at begrænse retten til arbejdsfrihed som følge af force majeure.

Begrænsningen kendes fra tidligere direktiv, men findes ikke i dansk ret

–

dvs. den

gældende lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssi-

ge årsager.

LO finder det positivt, at arbejdstagerne sikres en passende kompensation i forbin-

delse med orlov i overensstemmelse med de nationale forhold fx som bestemt i

national ret og/eller kollektive overenskomster.

Det undrer LO, at forslaget lægger op til et specifikt ydelsesniveau. I bemærknin-

gerne til bestemmelsen står ydelsesniveaet imidlertid nævnt som sygedagpenge og

ikke sygeorlov. Sygeorlov vil i mange tilfælde være lig med ret til fuld løn i en

periode, hvorimod sygedagpenge er svarende til barselsdagpengeniveauet. Derfor

bør dette afklares nærmere.

LO støtter muligheden for at lønmodtagere sikres ret til at anmode om fleksible

arbejdsordninger. Det er uklart, hvilke former der præcist menes med fleksible

arbejdsordninger, og dette bør afklares nærmere.

For så vidt angår arbejdsgivers pligt til at overveje og besvare anmodninger om

fleksibilitet, finder LO det ikke muligt at vurdere betydning heraf, herunder om

arbejdsgiver i givet fald vil kunne begrunde et afslag med henvisning til bestem-

melser aftalt i en overenskomst.

For så vidt angår de ansættelsesrelaterede rettigheder finder LO, at det bør præcise-

res, at hvis arbejdstager opsiges under orloven, da skal lønnen/erstatningen herfor i

opsigelsesperiode beregnes på baggrund af arbejdstagers fulde løn. Ligeledes er det

svært at vurdere, hvad bestemmelsen omkring social sikring går ud på.

LO støtter en styrkelse af beskyttelsen mod afskedigelse og bemærker, at der bør

indføres ikke blot delt men omvendt bevisbyrde efter dansk model.

Moderniseringsstyrelsen, som repræsentant for de statslige arbejdsgivere

Moderniseringsstyrelsen finder, at formuleringerne i artikel 3 bør præciseres. Sær-

ligt definitionerne i litra c) og e) er uklare, og det er usikkert hvilke sygdomme, der

giver ret til omsorgsorlov.

Med forslaget om forældreorlov vil forældre kunne holde deres orlov indtil barnet

fylder 12 år. I forbindelse med udskydelse af orlov bør de vilkår, som gælder i dag

ved udskydelse af orlov, videreføres. Der bør i forbindeles med anmodning om

orlov ikke fastsættes formkrav i forbindelse med begrundelse af afslag.

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

For så vidt angår omsorgsorlov bemærker Moderniseringsstyrelsen, at området i

dag i et vist omfang er reguleret i staten. Der ses ikke at være behov for yderligere

regulering.

For så vidt angår spørgsmålet om en passende ydelse, så forudsætte Modernise-

ringsstyrelsen, at der er tale om en ydelse svarende til sygedagpenge/barsels-

dagpenge. Det kan konstateres, at hvis forslaget gennemføres, vil forældres samle-

de fraværsret med ret dagpenge blive forøget med ca. 2 �½ uge. Forslaget indebærer

samtidig en mindre fleksibilitet i forældrenes indbyrdes fordeling af orloven.

Moderniseringsstyrelsen er positiv over for fleksible arbejdsordninger, men mener

ikke at der skal fastsættes formkrav.

Moderniseringsstyrelsen har noteret sig muligheden for aftaleimplementering.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslandes holdninger kendes endnu ikke. Det er dog regeringens

forventning, at der vil være en del lande, der deler regeringens vurdering af beho-

vet for at forslagets bestemmelser om forældreorlov og omsorgsorlov gøres mere

fleksible, og at forslaget giver plads til nationale modeller og aftaler mellem ar-

bejdsmarkedets parter.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter de gældende EU-regler på området, men ser ikke behovet for

yderligere EU-regulering af forældreorloven og øremærkning. En udvidelse af de

eksisterende rettigheder skal vedtages på baggrund af enighed mellem parterne

eller nationalt i de enkelte medlemslande. Regeringen er derfor meget kritisk over

for det fremlagte direktivforslag og vil under forhandlingerne udfordre Kommissi-

onens argumentation vedrørende behovet for rækkevidden af forslagets nye be-

stemmelser.

Regeringen er generelt meget kritisk over for Kommissionens analyse og vurdering

af, at udvikling af orlovsrettigheder og tiltag til forbedring af forældres familie-og

arbejdslivsbalance bedst sikres gennem den foreslåede yderligere regulering. Rege-

ringen er heller

ikke enig i, at Kommissionens forslag ”

respekterer de veletablere-

de nationale ordninger vedrørende orlov og fleksible arbejdsordninger og mulig-

heden for, at medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter kan aftale de nærmere

bestemmelser herom”

og at det

”fuldt ud respekterer enkeltpersoners og families

frihed og val

g”

i forbindelse med tilrettelæggelse af forældreorlov.

I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at det gældende forældreorlovsdi-

rektiv bygger på en europæisk partsaftale, og at den hidtidige EU-regulering såle-

des har været drevet af et fælles ønske herom fra de europæiske parter.

Regeringen deler ønsket om, at flere fædre tager mere orlov, men står fast på, at der

bør være fleksible rammer, så familierne har frihed til selv at fordele forældreorlo-

ven efter den enkelte families behov og ønsker.

kom (2017) 0253 - Bilag 5: Opdateret grund- og nærhedsnotat om balance mellem arbejdsliv og privatliv for for?ldre og omsorgspersoner

Regeringen finder, at forslaget vil fratage forældrene den frihed til selv at fordele

orloven mellem sig, som de har efter de gældende danske regler. Hvis den ene for-

ælder vælger

ikke

at gøre brug af sin ret til forældreorlov, vil det i en dansk kon-

tekst efter gældende regler betyde, at der samlet set vil blive holdt kortere foræl-

dreorlov.

Adgang til orlov og arbejdsfleksibilitet er vigtige forudsætninger for at sikre børne-

familierne gode rammer og mulighed for at forene arbejds- og familieliv

–

også til

gavn for virksomhederne. Men dette løses bedst af familierne selv og inden for

rammerne af nationale regler og arbejdsmarkeder/-modeller.

Regeringen har således noteret sig, at de danske arbejdsmarkedsparter ved de sene-

ste to overenskomstforhandlinger har prioriteret at give bedre lønrettigheder til

forældre på forældreorlov. Netop bedre lønvilkår forventer regeringen vil have en

positiv effekt på fædres orlovsafholdelse.

Regeringen er endvidere helt uenig i Kommissionens vurdering af, at fire måneders

forældreorlov til hver forælder, der ikke kan overføres, nødvendigvis er en passen-

de minimumsstandard for alle medlemslande.

Derudover er regeringen helt uenig i Kommissionens vurdering af, at den foreslåe-

de ret til omsorgsorlov reelt vil understøtte kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse og

ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Som Kommissionen

selv er inde på, så er det overvejende kvinder, der benytter sig af de eksisterende

orlovsmuligheder. Kommissionen har efter regeringen opfattelse ikke fremlagt

evidens for, at en ny type orlov, som fx den foreslåede omsorgsorlov, vil blive

benyttet ligeligt af mænd og kvinder.

Desuden reguleres denne type orlov typisk af arbejdsmarkedets parter, og det me-

ner regeringen fortsat er den bedste måde.

Regeringen vil derfor aktivt udfordre Kommissionens argumentation for forslaget

og arbejde for at ændre Kommissionens forslag således, at bestemmelserne om

forældreorlov og omsorgsorlov gøres væsentlig mere fleksible, og at forslaget vil

sikre respekt for nationale modeller og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt foreløbigt grund- og nærhedsnotat den 24. maj 2017.