Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 8:

Forespørgsel til statsministeren:

I forlængelse af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens løfte fra den 1. april 2008 om at etablere en tæt kontakt med kongehuset for at sikre, at kronprinsen som medlem af IOC aldrig ville udtale sig i strid med regeringens politik, bedes regeringen oplyse, om kronprinsens stemmeafgivning i IOC om udelukkelse af Rusland fra de olympiske lege i Rio i virkeligheden var i overensstemmelse med regeringens politik, herunder om regeringen forud for afstemningen havde orienteret kronprinsen om regeringens holdning, og om regeringen finder det hensigtsmæssigt, at kronprinsen offentligt arbejder for det stik modsatte af regeringens officielle politik?

Af Søren Søndergaard (EL), Eva Flyvholm (EL), Helle Osther Friedrichsen (EL), Peder Hvelplund (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Rune Lund (EL), Søren Egge Rasmussen (EL) og Finn Sørensen (EL).

(Anmeldelse 08.11.2016. Fremme 10.11.2016).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 31. januar 2017.

Så vil jeg give ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Søren Søndergaard, til begrundelse. Værsgo.

Dagens forespørgsel handler ikke om for eller imod kongedømmet. Den handler heller ikke om for eller imod udelukkelse af Rusland fra De Olympiske Lege på grund af systematisk og statsorganiseret dopingsnyd. Den handler faktisk heller ikke om, om kronprinsen skal være medlem af Den Internationale Olympiske Komité eller ej. Det kan man have forskellige holdninger til, men det har et flertal i Folketinget på et tidspunkt accepteret, og så længe det flertal består, er det bare et faktuelt udgangspunkt for debatten.

Men hvad handler forespørgslen så om? Den handler om, hvad regeringen – skiftende regeringer – har gjort for at leve op til det løfte, som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen gav i forbindelse med godkendelsen af, at kronprinsen opstillede til Den Internationale Olympiske Komité. For det var jo et meget klart og utvetydigt løfte: at der ikke ville komme en situation, hvor kronprinsen ville indtage et standpunkt i IOC, der var i strid med regeringens politik.

Men den situation kom så alligevel sidste sommer, ikke om en eller anden detalje, men om et betændt storpolitisk spørgsmål om forholdet til Rusland. På den ene side opfordrede regeringen til at udelukke Rusland fra OL og var meget aktiv for det, og på den anden side både argumenterede og stemte kronprinsen for det stik modsatte.

Hvordan kunne det ske? Var det, fordi regeringen i strid med Anders Fogh Rasmussens løfte ikke havde sikret en ordentlig kontakt til kronprinsen? Eller var det, fordi kronprinsen ikke lyttede til de råd, han fik af regeringen? Eller var det måske, fordi regeringen i virkeligheden havde én politik over for offentligheden og en anden, når de skulle rådgive kronprinsen, altså at regeringen spillede dobbeltspil?

Jeg ved det ikke. Derfor har jeg også forsøgt at få det afklaret gennem spørgsmål til henholdsvis statsministeren og kulturministeren, men ingen af dem har vist særlige evner for at udtrykke sig på skrift – for nu at udtrykke det diplomatisk. Derfor ser jeg ekstra meget frem til statsministerens mundtlige besvarelse af denne forespørgsel.

Tak til ordføreren, og værsgo til statsministeren.

Tak for det. Forespørgerne har bedt mig om at oplyse, om kronprinsens stemmeafgivning i IOC om udelukkelse af Rusland fra De Olympiske Lege i Rio i virkeligheden var i overensstemmelse med regeringens politik, herunder om regeringen forud for afstemningen havde orienteret kronprinsen om regeringens holdning, og om regeringen finder det hensigtsmæssigt, at kronprinsen offentligt arbejder for det stik modsatte af regeringens officielle politik – bare lige for at erindre om, hvad forespørgslen handler om. Sådan er den i hvert fald introduceret.

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet og skal forsøge at svare mundtligt efter bedste evne. Og må jeg ikke i den forbindelse lægge ud med at sige, at jeg synes, at kronprinsen er en fantastisk repræsentant for Danmark. Det tror jeg mange er enige med mig i. Det gælder også i forbindelse med kronprinsens medlemskab af IOC, altså Den Internationale Olympiske Komité. Han yder en stor indsats, bl.a. i forhold til unge og idræt, og han er en fast og, ved jeg, også meget værdsat støtte for de danske atleter, når Danmark kæmper om medaljer, f.eks. ved De Olympiske Lege. Det er han ikke mindst, fordi han udviser et oprigtigt og dybtfølt engagement i atleterne og deres sport.

Jeg minder lige om, at kronprinsen jo ikke er forpligtet til at engagere sig. Det har han så valgt at gøre, og det gør han på de vilkår og med de begrænsninger, som hans position i et konstitutionelt monarki som det danske nu engang gør nødvendige. Det sætter jeg personligt stor pris på, og jeg ville være oprigtigt ked af det, hvis vi fik et mindre aktivt og mindre åbent kongehus. Det ville være synd for hele Danmark.

Som forespørgerne ved, følger det af grundloven, at Danmark er et konstitutionelt monarki. I grundloven er det udtrykt sådan, at regeringsformen er indskrænket monarkisk. Det betyder, at Danmark har en monark som statsoverhoved, men at medlemmerne af kongehuset ikke har nogen kompetence til at handle i statsanliggender uafhængigt af regeringen og ministrene. Derfor har vi i Danmark en lang tradition for, at kongehuset ikke indblandes i politiske sager, ligesom kongehuset jævnligt rådfører sig med regeringen. Det synes jeg er en god og rigtig tradition, som understøtter kongehusets neutralitet i forhold til de politiske anliggender, men som samtidig giver plads til, at kongehusets medlemmer offentligt kan give udtryk for deres personlige holdning om andre emner.

IOC handler jo først og fremmest om sport. Kronprinsen er valgt som medlem af IOC i sin egen kapacitet, ikke som repræsentant for regeringen. Det er et personligt funderet medlemskab. Allerede i forbindelse med kronprinsens kandidatur til IOC besluttede regeringen i samråd med kongehuset at nedsætte en IOC-koordinationsgruppe helt i tråd med den tradition, der som nævnt er for, at kongehuset kan rådføre sig med regeringen. Koordinationsgruppen har således til opgave at informere kronprinsen om relevante politiske spørgsmål og drøfte aktuelle temaer i relation til IOC og deres eventuelle politiske aspekter. Skulle der opstå sager i IOC, som regeringen har en klar politisk holdning til, vil kronprinsen derfor via koordinationsgruppen kunne orienteres om regeringens holdning, så kongehusets neutralitet opretholdes.

Det er dog vigtigt for mig at understrege, at IOC-koordinationsgruppen i sagens natur blot er en af flere kommunikationskanaler til kongehuset. Der er naturligvis løbende kontakt mellem regeringen og kongehuset, også – og navnlig via Kulturministeriet – om idrætspolitiske emner. Nogle gange kan dialogen f.eks. ikke afvente, at koordinationsgruppen kan samles. Andre gange tager dialogen bare mere uformel form eller tages mere uformelt, f.eks. fordi kronprinsen eller hans rådgivere under De Olympiske Lege møder kulturministeren eller andre repræsentanter for Kulturministeriet. Sådan er det.

Det nærmere indhold af den løbende dialog mellem regeringen og kongehuset vil jeg i sagens natur ikke udtale mig om. Jeg vil derimod gerne slå fast, at den danske regering er stærkt modstander af doping, og jeg har i øvrigt noteret mig, at kronprinsen flere gange offentligt har tilkendegivet, at han har samme opfattelse. Men spørgsmål om dopingbekæmpelse og det nærmere indhold af regeringens politik hører ikke under mit ressort, men under kulturministerens. Om den danske regerings politik på området, herunder arbejdet med at få styrket reglerne, så det reelt bliver muligt at udelukke lande, der snyder i internationale konkurrencer, skal jeg derfor henvise til kulturministeren. Det gælder også i forhold til afdækningen i den seneste McLarenrapport, som viser, at situationen med Rusland er værre, end vi frygtede.

Sagen om, hvorvidt Rusland som nation skulle udelukkes fra OL i Rio i sommeren 2016, vil jeg heller ikke gå nærmere ind i, men mig bekendt var det IOC's forretningsudvalg, der traf beslutningen herom, og kronprinsen er ikke medlem af IOC's forretningsudvalg, så han har ikke medvirket ved den beslutning.

Lad mig også bare slå én ting fast, inden der måtte blive stillet spørgsmål herom: Jeg finder af principielle grunde heller ikke anledning til i denne sag at forholde mig til enkeltstående udtalelser i medierne fra medlemmer af kongehuset, men jeg vil gerne understrege, at kronprinsens medlemskab af IOC efter min opfattelse ikke har været en hindring for, at regeringen har kunnet føre sin idrætspolitik, herunder i international sammenhæng.

Til slut vil jeg benytte lejligheden i dag til at understrege, at det er regeringens opfattelse, at kronprinsen har forvaltet sit medlemskab af IOC på en både hensigtsmæssig og tilfredsstillende måde. Tak for ordet.

Velbekomme. Jeg siger tak til statsministeren for besvarelsen. Vi går i gang med forhandlingen, hvor den første ordfører er ordføreren for forespørgerne, hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg chokerer næppe statsministeren ved at sige, at jeg ikke er helt tilfreds. Det var jo lidt udenomssnak som f.eks. den der med, at det var IOC's forretningsudvalg, der traf beslutningen, og ja, så kom den til godkendelse, hvor kronprinsessen var til stede, og hvor der var en engelsk idrætsudøver eller repræsentant for idrætsudøverne, der sagde fra. Så det var jo bare nogle formalistiske ting, som ikke forholder sig til det reelle indhold.

Den Olympiske Komités arbejde og beslutninger har altid været gennemsyret af politik – altid. Hvad enten vi snakker afholdelse af de olympiske lege i nazidiktaturet Tyskland i 1936 eller vi snakker Ruslands deltagelse i OL i Rio i sommer, har der altid været politik involveret – meget højspændt politik af og til. Og det var jo også en diskussion, da kronprinsen i sin tid blev bragt i forslag som kandidat til IOC, for er det foreneligt at være en politisk neutral kronprins, som statsministeren rigtigt siger, og kommende konge i øvrigt i et konstitutionelt monarki som det danske, og så samtidig være medlem af en komité, som træffer sprængfarlige og dybt politiske beslutninger?

Oprindelig var der jo mange, der var skeptiske, bl.a. den daværende konservative idrætsordfører Brian Mikkelsen, som sagde, og jeg vil godt citere: Kronprins Frederik skal ikke fedtes ind i politisk betændte afgørelser. Arbejdet i IOC kan blive yderst kontroversielt, og jeg vil være bange for, at kronprinsen bliver taget som gidsel i en lidenskabelig diskussion om f.eks. doping.

På trods af denne næsten profetiske forudsigelse accepterede et flertal i Folketinget – inklusive Brian Mikkelsen, skal det siges – i sidste ende, at kronprinsen indtrådte i IOC. Men der blev taget højde for skepsissen, og diskussionen førte jo til noget, nemlig at den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen kom med sit løfte om at sikre, at der ikke opstår noget modsætningsforhold mellem, hvad regeringen står for, hvad regeringen siger, og hvad kronprinsen siger og gør. Og statsministeren forholder sig ikke til, at det har der været.

Statsministeren nævner IOC's såkaldte koordinationsgruppe, som Foghregeringen nedsatte i 2008 for at sikre det her. Der var forskellige vurderinger af, om det ville virke, men det er hævet over enhver tvivl, at det var netop det løfte om at nedsætte den gruppe fra den daværende statsminister, som på det tidspunkt skabte ro om sagen. Det tror jeg der er folk her i salen der kan bekræfte. Og hvordan er det så gået med denne IOC-koordinationsgruppe? Jeg synes også der, at statsministeren er meget uklar. Ja, i starten ser det ud til at have fungeret godt, men så begyndte det jo langsomt at fuse ud, og det var ikke bare under den nuværende regering, det var også under den tidligere Thorningregering. Ifølge et svar, vi har fået, blev det sidste møde i koordinationsgruppen afholdt i januar 2014. Det er 3 år siden! Så kan man godt sige, at der er andre kanaler, men den koordinationsgruppe, som Foghregeringen nedsatte for at holde den kontakt, er altså de facto holdt op med at fungere. Man kan i øvrigt ikke oplyse, hvor mange møder den samlet har holdt i sin periode, eller hvornår de er blevet holdt, fordi der ikke tages referat fra møderne.

Derfor kan man sige, at det, der skete i sommer, jo sådan set var en fuldstændig forudsigelig ting, nemlig at vi på et eller andet tidspunkt ville komme i en situation, hvor kronprinsen fremførte en linje, og regeringen en anden. Derfor må vi, hvad angår alle de andre kontakter, som statsministeren henviser til, bare konstatere, at de så ikke har virket. Jeg vil godt understrege, at det bebrejder vi ikke kronprinsen, det bebrejder vi de skiftende regeringer, som har svigtet det løfte, som den daværende statsminister gav til Folketinget, og som tydeligvis har forsømt deres tilsynspligt på det her område.

Derfor er det afgørende spørgsmål selvfølgelig også, hvordan vi undgår at komme i den situation igen. Der hørte jeg ikke rigtig nogen forslag fra statsministerens side, men det kan være, vi eventuelt kan få dem gentaget. Der er selvfølgelig den mulighed, at kronprinsen trækker sig fra IOC, men der er jo et flertal, og det har vi jo fuldstændig respekt for, og det synes vi også han skal lytte til. Men ellers må det jo være op til regeringen at sikre et langt tættere forhold til kongehuset for at undgå, at vi igen kommer i sådan en situation, hvor officielle repræsentanter for Danmark fremfører forskellige politiske linjer på udenrigspolitiske spørgsmål. Det mest oplagte ville jo være at genskabe den koordinationsgruppe, som altså ikke har mødtes i 3 år, og sætte dem til at arbejde aktivt.

Jeg skal på vegne af Enhedslisten, Alternativet og SF fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»I forlængelse af sommerens diskussion om Ruslands deltagelse ved OL i Rio udtrykker Folketinget sin enighed med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens udtalelse til Folketinget om, at kronprinsen i sit arbejde i IOC »nødvendigvis må afholde sig fra at indtage et selvstændigt standpunkt, der for eksempel vil være i strid med dansk politik på området«. Ligeledes udtrykker Folketinget sin enighed i den daværende statsministers begrundelse for at nedsætte en såkaldt »IOC-koordinationsgruppe«, nemlig »at sikre, at kronprinsen hele tiden er orienteret om, hvad der er regeringens politiske linje i Danmark, så der ikke opstår noget modsætningsforhold mellem hvad, regeringen står for, og hvad kronprinsen siger«. Folketinget opfordrer regeringen til at lægge sig den tidligere statsministers ord på sinde og tage de nødvendige skridt til at sikre, at der ikke igen opstår et modsætningsforhold mellem den politik, som fremføres af regeringen og af kronprinsen.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 30).

Tak. Der er nu fremsat et forslag til vedtagelse, og som jeg sagde indledningsvis, vil forslaget til vedtagelse komme til afstemning tirsdag den 31. januar, men det indgår selvfølgelig i debatten.

Og jeg skal lige bede hr. Søren Søndergaard om at komme herop igen, for der er to korte bemærkninger. Mens ordføreren går herop igen (Søren Søndergaard (EL): Jeg skulle bare lige hente lidt dokumentation), vil jeg lige appellere til, at vi alle sammen hjælper hinanden med at få afviklet forespørgslen inden for det antal minutter, det er aftalt at man har, når man holder sin ordførertale.

Den første med en kort bemærkning er hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil gerne spørge Enhedslistens ordfører – hvis vi nu ser helt bort fra den her sag, altså hvis vi nu taler generelt: Er det sådan efter Enhedslistens ordførers opfattelse, at regeringen i Danmark aktivt skal blande sig i, hvad IOC beslutter?

Ordføreren.

Nej, det skal man ikke, men man skal sørge for løbende at holde kronprinsen grundigt orienteret om, hvad der er den danske position i alle de spørgsmål, som kan indeholde politisk sprængstof. Og så skal man forudsætte, som hr. Anders Fogh Rasmussen tydeligvis gjorde, at på områder, hvor regeringen vurderer at der er politisk sprængstof, retter kronprinsen sig efter den linje for ikke at komme i en situation, hvor der med Anders Fogh Rasmussens ord er forskellige linjer hos på den ene side regeringen og på den anden side kronprinsen.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jamen så kommer vi nemlig til det med regeringen, som det også er blevet nævnt af hr. Søren Søndergaard, og et bredt flertal i Folketinget, der var enige om det her. Sådan har jeg hørt det citeret – er det ikke korrekt? Nu var det her den 24. juli, og der foregik ikke noget som helst her i Folketinget og havde ikke gjort det siden grundlovsdag. Hvorfra ved hr. Søren Søndergaard, at der var et bredt flertal her i Folketinget for, at alle russiske atleter skulle forbydes adgang til OL, den 24. juli sidste år?

Ordføreren.

Det ved jeg ikke noget om, og det er også fuldstændig ligegyldigt, for udenrigspolitikken føres af regeringen – ved større udenrigspolitiske beslutninger efter konsultation med Det Udenrigspolitiske Nævn. Det fremgår af grundloven. Så regeringens position var fuldstændig klar. Det var jo ikke sådan, at vi havde en regering, der blev spurgt sådan lidt tilfældigt: Hvad mener I egentlig? Næh, vi havde en kulturminister, der fuldstændig aktivt tog ned i EU og arbejdede for, at Rusland skulle udelukkes. Han arbejdede sammen med Danmarks Idræts-Forbund, med Anti Doping Danmark, med WADA – og alle sammen var enige om, at Rusland skulle udelukkes på grund af det her.

Jeg har spurgt statsministeren: Udtrykker kulturministeren regeringens linje i det her spørgsmål? Og statsministeren har svaret: Ja, det gør han.

Den næste med en kort bemærkning er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Nu kan jeg få lejlighed til senere at tilslutte mig statsministerens generelle bemærkninger om kronprinsens virke, som jeg er helt enig i.

Men til hr. Søren Søndergaard vil jeg sige, at det her drejer sig for Enhedslisten eller hr. Søren Søndergaard om ligesom at få signaleret, at kronprinsen skal holdes i kort snor; det er sådan set det, der er signalet. Er hr. Søren Søndergaard helt opmærksom på, at kronprinsen altså er IOC's repræsentant i Danmark og ikke Danmarks repræsentant i IOC? Man er som medlem af en bestyrelse, en forening, en organisation forpligtet på denne organisations vedtægter, og det skal jo respekteres. Er hr. Søren Søndergaard opmærksom på det, og gør det en forskel, med hensyn til hvad det er for nogle regler, hr. Søren Søndergaard gerne vil have, når man erindrer sig den forskel i placeringen?

Værsgo til ordføreren.

Det er jeg fuldstændig opmærksom på, og det var jo det, der var grundlaget for hele diskussionen dengang – nemlig lige præcis det problem, der består i, at vi på den ene side har en kronprins, en kommende konge, et statsoverhoved, som i sagens natur skal være politisk neutral, og at vedkommende på den anden side er medlem af en organisation og i den organisation underlagt en ed, man har afgivet. Det var lige præcis det dilemma, vi diskuterede, og det var lige præcis det dilemma, som forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen løste med sine klare erklæringer til Folketinget. Nu forstår jeg, at hr. Anders Fogh Rasmussens parlamentariske grundlag fra dengang løber fra hr. Anders Fogh Rasmussens erklæringer – for det eneste, vi sådan set foreslår, er jo at vende tilbage til det indhold, der var dér, nemlig at der ikke kan være en situation vedrørende et væsentligt politisk spørgsmål, hvor der er to forskellige linjer for henholdsvis kronprinsen og regeringen. Det er ikke mit udtryk, men hr. Anders Fogh Rasmussens udtryk.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg synes, vi skal lidt tættere på den her problemstilling, for det billede, hr. Søren Søndergaard forsøger at tegne, er forkert. Kronprinsens rolle i IOC, i den aktuelle sag, blev jo til, ved at der blev taget en beslutning i en eksekutivkomite – så vidt jeg er orienteret – om at ville følge en demokratisk tænkning om at lade specialforbundene beslutte, om man måtte deltage eller ej. Så vidt jeg overhovedet kan se det, var der altså – hvad angår den rolle, kronprinsen fik – ikke nogen stillingtagen med hensyn til at sige ja eller nej. Man sagde ja til, at man lod specialforbundene, som havde ansvaret for de enkelte aktiviteter, selv beslutte, om de måtte deltage eller ej. Gør det ikke en forskel for hr. Søren Søndergaard – i jagten på den korte snor?

Ordføreren.

Nej, det gør ikke nogen forskel, for regeringens position var, at Rusland som land skulle udelukkes. Det var regeringens position. Der er ting, jeg sådan set er fuldstændig ligeglad med: Den Internationale Olympiske Komité kan vedtage, hvad den vil, og kronprinsen kan mene, hvad han vil. Det, der interesserer mig, er: Hvad er regeringens position? Og regeringens position var, at Rusland som land skulle udelukkes, fordi der var kommet overvældende dokumentation for, at Rusland havde deltaget i organiseret dopingsnyd. Det er det, jeg tager mit udgangspunkt i, og det kan sammenholdes med, at hr. Anders Fogh Rasmussen sagde, at der ikke ville komme en situation, hvor der var forskel på det, regeringen siger, og det, kronprinsen siger; men det må vi bare konstatere at der kom.

Øvrigt vil jeg sige, at det jo er meget interessant: Hvad sagde regeringen egentlig til kronprinsen? Jeg ved det ikke. Jeg ved, at man sendte en række mails – desværre kan vi ikke få at vide om hvad, men det kan da være, at vi kan lokke statsministeren til at afsløre det lidt senere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger for nærværende. Den næste taler er ordføreren fra Socialdemokraterne, hr. Mogens Jensen. Værsgo.

Lad mig allerførst slå fast, at Socialdemokratiet på det stærkeste fordømmer doping. Doping er ødelæggende for såvel den enkelte idrætsudøver som for de sportsgrene, hvor det praktiseres, og derfor er det vigtigt, at såvel idrætten som nationale regeringer og det internationale samfund bruger de redskaber, der skal til for at bekæmpe doping og dens ødelæggende konsekvenser.

Derfor bakker Socialdemokratiet også stærkt op om den klare kurs, som Danmarks Idræts-Forbund og Anti Doping Danmark sammen med Det Internationale Antidopingagentur, WADA, har lagt i sagen om det statsorganiserede dopingprogram, som nu i flere omgange er blevet påvist i Rusland. Når et land bevidst, konsekvent og organiseret benytter sig af doping for at fremme sine atleters præstationer, må den store hammer falde. Rusland og dets atleter skulle være udelukket fra de olympiske lege i Rio de Janeiro med krav om at få ryddet op i sin sportslige organisation og få fjernet doping.

Det er det klare standpunkt, som Danmarks Idræts-Forbund har taget, og Socialdemokratiet er helt enig. Det samme gælder jo for regeringen og også den daværende kulturminister. Det var beklageligvis ikke den beslutning, som IOC nåede frem til, og det er beklageligt, for her kunne der have været mulighed for at tegne en klar og markant streg i sandet, således at brug af doping også fik en klar og utvetydig sanktion. Siden OL er der endda kommet yderligere bevis for organiseret brug af doping i Rusland. Det skal stoppes i Rusland og alle andre steder.

Forespørgslen her handler om kronprinsens deltagelse og stemmeafgivning i Den Internationale Olympiske Komité i relation til dopingsagen i Rusland. Kronprinsen er valgt til IOC i sin personlige egenskab og ikke mindst på grund af det store og fremragende arbejde, som kronprinsen udfører for dansk idræt, både ude og hjemme. Grundlaget for kronprinsens og alle andres medlemskab, som det lige er blevet drøftet i komiteen, er, at de ikke må repræsentere nationale interesser, men skal repræsentere sporten som helhed på tværs af landegrænser. Man kan altså ikke kræve, at et IOC-medlem særligt skal repræsentere sin nations eller sit lands interesser.

Der er også grund til at bemærke, som jeg har noteret mig statsministeren sagde, at beslutningen om ikke at udelukke Rusland fra OL som nation blev truffet af IOC's forretningsudvalg, og kronprinsen er ikke medlem forretningsudvalget.

I forbindelse med kronprinsens udpegning til IOC blev der, som det også er sagt, oprettet en særlig koordinationsgruppe, som skulle sikre en fast informationsudveksling mellem ham og regeringen om regeringens holdning til politiske spørgsmål med berøring til IOC. Det er på den baggrund selvfølgelig også Socialdemokratiets klare forventning, at regeringen løbende sørger for at give kronprinsen den fornødne information og rådgivning om regeringens stillingtagen i sager relateret til Den Internationale Olympiske Komité. IOC tog en forkert beslutning om Rusland. Det er stærkt beklageligt, men fremadrettet må det nu handle om at fortsætte kampen og sikre, at vi presser på alle de steder, hvor vi kan, og bruger alle de redskaber, vi har, til at sætte en stopper for doping og ikke mindst organiseret doping.

På vegne af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti skal jeg fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager statsministerens redegørelse om kongehusets virke inden for rammerne af den danske regeringsform, som ifølge grundloven er konstitutionelt monarkisk (indskrænket-monarkisk), til efterretning. Folketinget noterer sig desuden, at der foregår en løbende dialog mellem regeringen og kongehuset om temaer i relation til IOC og deres eventuelle politiske aspekter.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 31).

Tak til ordføreren. Der er også her et par korte bemærkninger. Og jeg skal igen gentage, at forslaget til vedtagelse først går til afstemning på tirsdag, men det indgår selvfølgelig i debatten nu. Den første til en kort bemærkning er hr. Holger K. Nielsen, SF.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Ligesom statsministeren foretager han en sondring og siger, at kronprinsen er valgt i sin personlige kapacitet, og at han derfor ikke kan pålægges noget.

Men vil ordføreren ikke medgive, at i forhold til kongehuset og kronprinsen er den sondring jo fuldstændig irrelevant? Og det er netop fordi, den adskillelse ikke kan foretages. Kronprinsen er den kommende danske konge, det kommende danske statsoverhoved. Han er en del af kongehuset, og den byrde, kongehuset må bære, er, at de ikke kan foretage den sondring. Det er derfor, de ikke kan udtale sig politisk, som alle vi andre kan. De har nogle begrænsninger i forhold til, hvad de kan.

Derfor går det simpelt hen ikke at lave den sondring mellem hans personlige kapacitet og hans kapacitet som kronprins. Og det var også derfor, at Anders Fogh Rasmussen i sin tid var uhyre bekymret over det, som skete her. Og jeg forstår simpelt hen ikke den argumentation, som Socialdemokraterne kommer med.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, der er nogen, der kan være i tvivl om, at grunden til, at kronprinsen har opnået medlemskab af Den Internationale Olympiske Komité, jo er det kæmpe engagement og det kæmpe arbejde og den kæmpe indsigt, som kronprinsen har oparbejdet i forhold til idrætten. Og derfor har man fundet, at kronprinsen vil være en værdig repræsentant for Danmark og for de danske atleter i forhold til at forsvare den internationale olympiske bevægelses ideer og idealer og arbejde for det i Den Internationale Olympiske Komité. Det kan der jo ikke være nogen tvivl om.

Så er det klart, at i forhold til at kronprinsen også er kronprins og kommende konge, er det nødvendigt, at der er en dialog mellem regeringen og kronprinsen omkring de aspekter af IOC's arbejde, der også kan antage politisk karakter. Og som sagt forventer jeg også, at den dialog er til stede, og at regeringen sørger for, at der sker en løbende information af kronprinsen.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Okay, så kan jeg forstå, at man erkender, at den rolleadskillelse ikke kan foretages her, altså at han også optræder i rollen som kronprins, når han er i IOC. Det kan jeg forstå, når man erkender, at der skal være den her dialog.

Men må man så ikke indrømme, at dialogen ikke har fungeret her, og at det er et problem, at kronprinsen stemmer helt, helt anderledes, end hvad der er regeringens officielle politik i forhold til Ruslands udelukkelse?

Ordføreren.

Jamen jeg kan jo ikke står her og redegøre for, hvilken dialog der har været. Jeg konstaterer, at der bestemt skal være en dialog. Der er nedsat en koordinationsgruppe, og statsministeren har sagt her, at den dialog jo ikke foregår alene på møder i de her koordinationsgrupper, men selvfølgelig også ved en løbende kontakt, der måtte være mellem f.eks. kulturministeren og kronprinsen, når de mødes til forskellige lejligheder, herunder OL, hvor de begge var til stede.

Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg selvfølgelig forventer, at regeringen sørger for løbende at informere kronprinsen og selvfølgelig særlig i de sager i IOC, der har politisk karakter.

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Nu henviser hr. Mogens Jensen til den her koordinationsgruppe. Men altså, vil jeg sige til hr. Mogens Jensen, den her koordinationsgruppe har ikke mødtes i 3 år – den har ikke mødtes i 3 år! Jeg har forståelse for, at man ikke kan forklare, hvad der sker under den nuværende regering, men hr. Mogens Jensen var jo trods alt ikke en nobody under den tidligere regering. Så hvad var grunden til, at der i de sidste 1½ år, den tidligere regering eksisterede, ikke blev holdt noget møde i koordinationsgruppen? Er det, fordi man var uenig i nedsættelsen af gruppen?

Det fører mig over til det andet spørgsmål. Når Anders Fogh Rasmussen så klart siger, at der ikke må opstå noget modsætningsforhold mellem, hvad regeringen står for, og hvad kronprinsen siger, har Socialdemokratiet så i virkeligheden hele tiden været uenige med den tidligere statsminister? Har man syntes, at det var noget pjat, fordi kronprinsen jo bare var der i personlig kapacitet, og det havde noget med noget at gøre, så han kunne gøre stort set, som han ville? Eller er det her meget præcist? Og hvis det er meget præcist, er det så ikke lige præcis det, der på en eller anden måde er kikset i den sag, vi har oplevet i sommer?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at Enhedslistens ordfører anerkender, at jeg ikke var en nobody under den tidligere regering. Det er ikke rart for nogen, tror jeg, at være en nobody. Så det er jeg super glad for. Men jeg må også sige, at jeg altså ikke sad i en kapacitet, som gør, at jeg har mulighed for at svare på, hvad der foregik eller ikke foregik i forhold til udvalgsmøder og information af kronprinsen om vigtige sager i relation til IOC. Men jeg kan sige, at netop det, at kronprinsen er kronprins, selvfølgelig gør det vigtigt, at den dialog er der, og at kronprinsen løbende bliver informeret. Det har jeg også tilkendegivet her i min ordførertale, og det forventer jeg også at regeringen sørger for. Men jeg kan altså ikke svare på, i hvilket omfang og hvordan det er sket.

Hr. Søren Søndergaard for den anden korte bemærkning.

Jeg er glad for, at jeg glædede ordføreren på sådan en grå dag – nej, solen skinner faktisk. Men jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan ordføreren kan blive ved med at henvise til en koordinationsgruppe, der ikke har haft et møde i 3 år. Altså, det virker virkelig underligt at sige: Kontakten foregår jo bl.a. der, men ikke alene der. Nej, ikke alene, det er i hvert fald helt sikkert, når de ikke har haft noget møde i 3 år. Så kunne ordføreren og jeg i hvert fald ikke mødes der, hvor vi blev enige om, at det måske var en god idé, enten at den koordinationsgruppe officielt blev nedlagt og man gjorde op med Fogh-æraen på det her punkt – også på det her punkt – eller at den gruppe rent faktisk begyndte at mødes?

Ordføreren.

Jeg har det på den måde, at det vigtige for mig og for Socialdemokratiet jo er, at der er en dialog, og at regeringen lever op til det ansvar, at kronprinsen bliver informeret om de her forhold løbende. Om det foregår i et udvalgslokale eller det foregår, når kulturministeren i forskellige sammenhænge f.eks. møder kronprinsen, som jeg jo selv så de gjorde under OL, det synes jeg ikke der er så meget grund til at gå i detaljer omkring. Det vigtigste er, at den information bliver givet, og det forventer jeg at den gør.

Hr. Rasmus Nordqvist for en kort bemærkning.

Tak. Hvis man accepterer alle de præmisser, ordføreren bruger i det her spørgsmål, vil jeg sige, at jeg er nysgerrig for at finde ud af mere om den her løbende dialog, og hvilke behov der er for den. Jeg bider mærke i svaret på spørgsmålet til hr. Søren Søndergaard. Man har ikke mødtes i den her koordinationsgruppe siden januar 2014. Det vil sige, at den her løbende dialog må foregå på andre måder. Synes ordføreren, at det er trygt nok for kronprinsen, som er en vigtig person i Danmark og kommende statsoverhoved, at det bliver flydende og en løbende dialog, som vi ikke rigtig kender til?

Tror ordføreren ikke, at der vil være behov for, at det bliver mere struktureret, så vores kommende statsoverhoved kan læne sig tilbage og være tryg i bevidstheden om, at man ikke træder siden af?

Ordføreren.

Nu kender jeg Alternativets ordfører som en person, der normalt ikke lægger meget vægt på formaliteter og rigid organisation. Jeg synes selvfølgelig, at når man har nedsat en gruppe, der skal mødes, må man vurdere, hvis den ikke mødes, om man skal organisere tingene på en anden måde, hvis andre måder fungerer bedre, eller det har vist sig i praksis at foregå på den måde. Jeg skal ikke kunne tage stilling til, hvordan den information bliver givet. Men jeg forventer, at der er den her løbende dialog mellem regeringen og kronprinsen. Det forventer jeg selvfølgelig at statsministeren og kulturministeren sikrer. Men om det lige foregår på et udvalgsmøde i et lokale, er ikke så afgørende for os.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Nu startede jeg med at sige, at jeg tog ordførerens tale som præmissen for mine spørgsmål.

Men synes ordføreren virkelig, det er godt nok? Altså, grunden til, at jeg er kritisk over for den her sag, og at jeg synes, der er noget, der ikke har fungeret godt nok, og som skal gøres bedre, er, at præmissen er, at vi har en kronprins, et kommende statsoverhoved, som sidder på en post, som jo også er idrætspolitisk og i meget høj grad internationalt idrætspolitisk, og så skal der være en overenskomst i forhold til regeringens holdning. Og der mener ordføreren ikke der er behov for, at der er en større tryghed i den dialog, altså at det er nok med den her lidt flydende form, som det åbenbart har fungeret på i 3 år.

Ordføreren.

Som sagt har jeg det på den måde, at hvis man har nedsat et udvalg eller en gruppe, er der jo ingen grund til at have nedsat dem, hvis de i praksis ikke bliver brugt, eller man har fundet ud af, at der er andre måder, hvorpå information bedre kan gives. Så den overvejelse må man selvfølgelig have, synes jeg. Men som sagt er det afgørende for mig, at der er den her løbende dialog, og det må man jo spørge statsministeren om er sikret, når statsministeren får mulighed for at svare. Vi har en klar forventning om, at det sker.

Der er en enkelt mere for en kort bemærkning. Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er sådan lidt afledt af de her svar, at jeg lige har et spørgsmål. Når nu ordføreren er enig i, at det er vigtigt, at der sker en form for koordination mellem regeringen og et kommende statsoverhoveds udmeldinger i IOC, og når det så er sådan, at den dialog åbenbart ikke fungerer i det her udvalg, som ikke har mødtes siden 2014, er ordføreren så enig i, at der i hvert fald er behov for at få styrket den dialog, så vi ikke kommer til at stå i en lignende situation? Det er ikke nødvendigvis i det udvalg, der ikke mødes, men når nu det så foregår på andre måder, mener ordføreren så, at der er behov for, at den dialog styrkes?

Ordføreren.

Der er behov for, at den dialog føres, og indtil videre har vi jo hørt, også fra statsministerens side, at der foregår en løbende dialog. Det tager jeg selvfølgelig for gode varer, men jeg er enig i, at det er op til den til enhver tid siddende regering at sørge for, at kronprinsen er informeret om regeringens overvejelser i tilknytning til idrætspolitiske spørgsmål, der måtte komme op eller blive rejst og diskuteret i IOC.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jamen når nu vi er enige om, at der er brug for den her løbende dialog, og den helt åbenlyst ikke har været til stede i det her tilfælde, og der er et råd, som så åbenbart ikke mødes, hvilke overvejelser gør ordføreren sig så, i forhold til hvordan man kan undgå, at sådan en situation her opstår igen? Altså, hvordan får vi styrket den her dialog, som der åbenbart er enighed om skal styrkes, eller som ikke har været tilstrækkelig nok i det her tilfælde?

Ordføreren.

Jeg forstår godt ordførerens spørgsmål, men jeg tager udgangspunkt i det, som statsministeren har sagt, altså at der er en dialog. Men jeg kan jo ikke svare på, i hvilket omfang den er der, og hvordan den har været. Det må man spørge statsministeren eller kulturministeren om. Men jeg går ud fra, at den er der. Om det så må føre til overvejelser om, at den måde, man fører dialog på om de her ting nu om dage, godt kan håndteres, uden at det sker, ved at et udvalg eller en koordinationsgruppe mødes, kan vi gerne diskutere, men det må være op til regeringen at tilrettelægge sit arbejde, så man sikrer, at den her dialog foregår løbende, for det er vi jo fuldstændig enige om at den skal.

Der er ikke flere korte bemærkninger til denne ordfører, så tak til ordføreren. Den næste taler er ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Søren Espersen.

Mange tak. Det er jo normalt, at man her i Folketinget sådan takker forespørgerne, fordi de har rejst et væsentligt emne, men en sådan høflig indledning vil jeg undtagelsesvis ikke bruge over for Enhedslisten, når det gælder F 8, og årsagen til, at jeg er så uhøflig, er, at jeg synes, at præcis den her debat – i modsætning til så godt som alle andre debatter – ikke burde være rejst som en åben debat i Folketingssalen, men derimod over for regeringen i et lukket samråd i Kulturudvalget, i hvert fald hvis man rent faktisk havde ønsket en reel viden om, hvad der skete.

Hvorfor det? Har vi da ikke et system, hvor alt bør være så åbent som overhovedet muligt, og hvorfor kan vi ikke diskutere en stemmeafgivning i Den Internationale Olympiske Komité, IOC? Det synes jeg der er fire meget væsentlige årsager til. For det første har en helt essentiel part i sagen, nemlig kronprinsen – og dermed det kongelige hus – ikke nogen mulighed for at tage til genmæle over for det, der siges i salen i dag, endsige fremstille sin sag. For det andet er kronprinsen ikke medlem, som vi har hørt, af IOC's forretningsudvalg, som reelt traf beslutningen om, at ikke alle russiske atleter skulle udelukkes fra OL, men nøjedes blot med at nikke til beslutningen. For det tredje vil – som det også fremgik af statsministerens svar til forespørgerne – den korrespondance og den dialog af den ene eller den anden art, der muligvis kan være udvekslet imellem regeringen og kronprinsen og hans folk i Rio, af væsentlige årsager ikke blive fremlagt. For det fjerde er det ganske unormalt, at regeringen blander sig i IOC's beslutninger. Med andre ord: Vi kan ikke, om vi så diskuterer åbent her i salen og resten af weekenden, blive klogere på, hvad der rent faktisk skete søndag den 24. juli 2016 og i dagene omkring.

Dog har jeg et par bemærkninger, som er af mere generel karakter. Jeg var blandt dem, som i sin tid offentligt gav udtryk for bekymring, da kronprinsen skulle vælges i IOC, idet jeg fandt, at der kunne opstå situationer, som i kraft af hans position som tronfølger ville kunne skabe vanskeligheder. Jeg må dog sige, at den nidkære og dygtige måde, hvorpå tronfølgeren i årenes løb har varetaget sit hverv, har betydet, at jeg ikke længere nærer bekymring. Kronprinsen har forstået sin position og til fulde forstået, hvorledes denne position uden problemer har kunnet og kan kombineres med posten i IOC. Dernæst vil jeg – og det er ganske uvidenskabeligt – hævde, at kronprinsen, såfremt han fra den danske regering havde fået en klar og tydelig tilkendegivelse om, at han under ingen omstændigheder måtte rose den beslutning, IOC's forretningsudvalg havde taget, så ikke havde gjort det. Det er en umulighed for kronprinsen at agere i direkte modstrid med regeringen. Det ville aldrig være sket, og det kommer ikke til at ske. Yderligere vil jeg sige, at hvis kronprinsen som den eneste i IOC havde kritiseret IOC's forretningsudvalg, så ville det for Danmark have haft enorme og helt uoverskuelige politiske og diplomatiske konsekvenser.

Jeg vil så til gengæld ikke rose den forhenværende kulturminister, Bertel Haarder, for den kritik, som han i dagene derpå på en meget indirekte måde rettede mod kronprinsen. Regeringens ministre bør mere end alle andre træde særdeles varsomt med kritik i forhold til medlemmer af det kongelige hus. Jeg følger normalt godt med i medierne, men jeg må sige, at jeg ikke før efter IOC's beslutning den 24. juli havde hørt nogen udtalelser i det offentlige rum fra den daværende kulturminister, med hensyn til hvad der var regeringens indstilling til boykot eller ikke boykot eller delvis boykot af Rusland. Jeg har også forsøgt at finde de udtalelser i det offentlige rum, men jeg har ikke kunnet finde dem.

Sluttelig skal jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter det forslag til vedtagelse, som er fremsat af et bredt flertal i Folketinget. Tak.

Der kom en enkelt med en kort bemærkning nu. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Ja, tak for ikkerosen. Jeg vil bare sige, at hr. Søren Espersen ikke følger godt nok med, for så ville han vide, at der faktisk var en, som gik imod beslutningen i Den Internationale Olympiske Komité, nemlig en repræsentant for de aktive idrætsudøvere i England, muligvis Storbritannien – det skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg tror, det er sådan i alle foreninger, også i Dansk Folkeparti, at hvis forretningsudvalget har truffet en beslutning og så møder op på et landsmøde og spørger, om der er nogen, der har noget imod det, og der kun er en enkelt, der siger fra, så opfatter man det som noget, landsmødet har truffet en beslutning om eller i hvert fald godkendt. Så der er tale om en formel beslutning.

Men det er jo sådan set ligegyldigt, for det, der er diskussionen her, er det fremadrettede. Det er jo det, vi hele tiden har lagt vægt på. Vi har lagt vægt på det fremadrettede, og derfor undrer det mig, at hr. Søren Espersen ikke kan sige lidt mere om det fremadrettede – for jeg deler sådan set meget hr. Søren Espersens opfattelse af, at kronprinsen ikke ville sætte sig imod en klar beslutning fra regeringen, den deler jeg sådan fuldstændig – nemlig at der er behov for, at regeringen er tydeligere både offentligt og internt i forhold til at markere sine synspunkter.

Ordføreren.

Jeg synes, at det centrale jo er, at vi ikke rigtig ved, hvad der skete i de dage omkring den 24. juli. Vi aner jo ikke, hvad det er, der er blevet sendt, og det har jeg også forståelse for. Det er muligt, der har været – det har der givetvis – en mailkorrespondance mellem regeringen og kronprinsen og hans folk derude, men at der deri har stået en lodret ordre, tror jeg simpelt hen ikke på ville kunne ske. Og så bliver man bedt om, at man skal gøre noget yderligere, men der har jo ikke været noget. Der har jo ikke være noget, der har givet anledning til, at der nu skal en kæmpestor ny operation i gang for at køre det her spil.

Altså, det svarer jo lidt til, når der derhjemme i mit sogn bliver indkaldt til møde i vandværket. Der kommer ingen, for vi får jo rent og klart vand hver eneste dag. Hvorfor skulle vi så møde frem? Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at det går skidt, at der ingen møder har været. Det kan være, det er, fordi det går rigtig godt.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jo, bortset fra at vi altså stod i en situation, hvor regeringen og kronprinsen, som er den kommende konge – gud forbyde det, men det kunne teoretisk set være fra i morgen – fremførte to forskellige linjer. Det tyder jo på – hvis ikke der er tale om det der dobbeltspil, jeg nævnte som en teoretisk mulighed i min indledning, nemlig at regeringen har sagt ét til offentligheden og noget andet til kronprinsen – at det er klart, at kontakten ikke har været i orden. Så er der jo et problem med kontakten.

Ordføreren.

Men der må jeg så sige, at det altså også er gået min næse forbi. Jeg læser meget i medierne, jeg følger med i medierne, men det er gået min næse forbi, at regeringen op til den 24. juli havde truffet en klar beslutning om, at her skulle de russiske atleter udelukkes. Det har jeg ikke set nogen steder. Derfor er det centrale, hvad det er, der er foregået i den mailkorrespondance, der har været.

Jeg vil så i øvrigt sige: Tænk nu, hvis det var, at kronprinsen havde sagt fra – det var også det, jeg kom ind på i min ordførertale. Det havde været en virkelig problematisk position, det ville have bragt Danmark i, netop fordi regeringen så ville gå ind og agere politisk på en IOC-beslutning, altså gøre det, som vi altid advarer imod: blande sport og politik.

Den næste med en kort bemærkning er hr. Holger K. Nielsen.

Hr. Søren Espersen sagde, at han i sin tid delte den skepsis, vi var mange der havde, da kronprinsen blev medlem af IOC. Men den senere udvikling har sagt ham, at det egentlig var meget fornuftigt, at der ikke har været nogen katastrofer. Men det her er netop udtryk for det, som vi advarede imod. Altså, den her afstemning i IOC er netop udtryk for, at kronprinsen kom til at tage politisk stilling, fordi russisk doping er en meget væsentlig del af russisk politik. Derfor er det her jo udenrigspolitik på et helt, helt andet niveau, end man er vant til i idrættens verden. OL har altid været politisk, men i de her år, og specielt fra Ruslands side, bliver det yderligere politisk. Derfor kan jeg ikke forstå, at hr. Søren Espersen ikke kan se, at det her netop er udtryk for det meget problematiske i, at kronprinsen blev medlem af IOC, og at der derfor er behov for, at man får en styrket dialog, kan man kalde det, men måske mere præcist en styrket kontrol af, hvordan det her håndteres.

Ordføreren.

Det er jeg slet ikke enig i. Det, jeg derimod vil hævde, er, at hvis kronprinsen var gået ud og havde undsagt IOC's forretningsudvalg på grund af en politisk instruks fra Danmark, havde det haft politiske konsekvenser. Så var IOC's beslutning jo blevet taget op i en statsretlig diskussion. Det plejer vi jo ikke at gøre. Vi overlader med stor fornøjelse den slags dopingbeslutninger både til de forskellige specialforbund, men også til IOC. Der er ikke tradition for, at danske politikere skal bestemme, hvad IOC beslutter. Det er en helt ny situation. Der er det væsentligt at sige, at hvis han havde sagt fra, var der blevet ballade. Nu gjorde han det, han kunne. Hvad skete der de dage? Vi aner ikke, hvilke instrukser han har fået, og om han i det hele taget har fået en instruks eller bare en underlig besked. Det ved vi jo ikke noget om.

Hr. Holger K. Nielsen for sin anden korte bemærkning.

Jamen det er jo præcis det, der er problemet i det her. Havde det været Niels Nygaard, havde det været alle mulige andre i idrætsverdenen, der havde siddet i bestyrelsen i IOC, så havde det argument haft gyldighed. Men det er jo kronprinsen. Det er, fordi politiseringen kommer ind, at vi også her i Folketinget er nødt til at forholde os til det – ikke mindst af hensyn til kongehuset selv, netop fordi kronprinsen jo bliver involveret i politiske diskussioner, fordi han er medlem af IOC. Man kan ikke adskille kronprinsens forskellige roller, som jeg har sagt tidligere. Det er derfor, den her konstruktion efter min mening er så håbløs, og jeg forstår ikke, at hr. Søren Espersen ligesom har fraveget sin tidligere skepsis. Jeg synes da netop, at det her er udtryk for, at den skepsis, han havde sin tid, var velbegrundet og stadig væk er velbegrundet.

Ordføreren, værsgo.

Jeg er helt enig med Holger K. Nielsen i, at tronfølgeren er tronfølger, hvad enten han agerer i IOC, eller han agerer i Danmark. Der er ingen tvivl om den sag. Det er en særlig position, han har, og derfor har man så også sagt, at der selvfølgelig skal være noget pingpong. Nu hvor kronprinsen har været i den situation i 10-12 år eller sådan noget, kommer der det her, hvor der er et gnidret forløb, og så siger man, at det hele har været elendigt, og at det er beviset på, at nu går det hele galt. Det er ikke meget at hænge sin hat på i en situation, hvor kronprinsen har løst sine opgaver til alles tilfredshed. Så kommer der som sagt et eller andet, som ingen ved hvad er, og så skal alting pludselig kastes op i luften igen. Det er jeg ikke enig i.

Der er fortsat to til korte bemærkninger, og den næste er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Nu siger ordføreren jo selv, at kronprinsen er i en ganske særlig situation. Altså netop det, at han er kronprins og tronfølger, gør, at han spiller en helt særlig rolle. Så siger ordføreren også, at hvis kronprinsen havde valgt at indtage et andet standpunkt i IOC end det, han valgte, så ville det have skabt stor opstandelse og være virkelig problematisk. Jeg tror, det var de ord, ordføreren brugte. Kan ordføreren ikke se, at så skal man træffe en beslutning om, hvorvidt der er totalt vandtætte skotter imellem regeringens holdning og kronprinsens holdning og kronprinsen udelukkende agerer på egne vegne? Men man siger jo samtidig, at der skal være en dialog med kronprinsen om det her. Altså, hvis kronprinsen kan komme til at træffe en beslutning, som skaber stor opstandelse og er virkelig problematisk, vil der så ikke være en vis sikkerhed og en vis tryghed i, at regeringen rådgiver ham, så han ikke bliver sat i den situation?

Ordføreren.

Nej, fordi IOC og IOC's forretningsudvalg sidder med de her ting i et lukket forum. Der diskuterer de, hvad de gør ved den her situation, ligesom de garanteret har gjort i rigtig mange andre situationer i de 10-12 år, kronprinsen har været der. Der diskuterer man, og så bliver man enige, eller man når frem til en eller anden salomonisk afgørelse. Det er da efter det, at det er problematisk at gå ud og tage afstand fra det. Det tror jeg ville være en svær situation, ikke alene for kronprinsen, men også hvis det havde været nogle af vores andre tidligere medlemmer af IOC. Man må overlade det til dem i de interne drøftelser, og der er det klart at kronprinsen kan bakke op om det, der bliver vedtaget, ligesom vi andre gør det i mange andre fora.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jamen det er derfor, jeg ikke helt forstår, hvorfor ordføreren er blevet mindre bekymret over den her dobbeltrolle. For der er jo forskel på, om man sidder som idrætsudøver og er med til at træffe en beslutning i IOC, eller om man sidder netop i den rolle, som kronprinsen gør, nemlig som statsoverhoved. Det er jo på den baggrund, der kan blive skabt tvivl om, om der bliver ført to linjer i den danske udenrigspolitik: en, som bliver ført af et kommende statsoverhoved, og en, der bliver ført af regeringen. Derfor anerkender ordføreren vel også, at der bliver nødt til at være en eller anden form for koordination mellem regeringen og kronprinsen, både af hensyn til kronprinsen, men også af hensyn til regeringen og det danske Folketing.

Ordføreren.

Men regeringen skal da ikke føre dopingpolitik. Det skal man da overlade til IOC. Med hensyn til hvad vi gør her internt i forhold til vores egne forhold her i Danmark, er det da klart, at der er politiske interesser indblandet i de ting. Men regeringen skal da ikke sidde og fortælle IOC, hvordan de skal afgøre deres forskellige kontroverser, som de har haft bunker af.

Nej, jeg er ikke længere bekymret, for i de 10-12 år, der er gået, er alting jo gået godt. Der har ikke været nogen som helst ting at sætte en finger på i forbindelse med kronprinsens engagement i IOC. Derfor er jeg ikke bekymret længere, men det var jeg da inden, netop af samme grund som den, Holger K. Nielsen nævner, nemlig at kronprinsen er tronfølger og derfor i mine øjne har den samme status, som hvis det havde været Danmarks monark. Det må man holde fast i. Man kan ikke skille de to ting ad, og derfor var det også væsentligt, at der blev nedsat en gruppe, der kunne følge med i, hvad der skete.

Den næste for en kort bemærkning er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Det er netop et spørgsmål, der handler om rollefordelingen. Forstå mig nu ret, det her er hverken en kritik af regeringen eller kronprinsen, men sådan set bare et forsøg på at afklare, hvad det er for et mandat eller en rolle, kronprinsen er udstyret med i IOC. Måske handler sagen i dag i virkeligheden om, at det er svært at afklare, hvilken rolle kronprinsen har. Jeg kan umiddelbart se, at der er tre roller, og det er sådan se de tre roller, jeg gerne vil have hr. Søren Espersen til at forholde sig til.

Der er jo rollen som så selv. Ifølge IOC's regler er man jo kun bundet af sig selv – det er næsten ligesom i grundloven; man kan ikke bindes op på organisationer og heller ikke stater. Det er den ene rolle.

Den anden rolle er som regeringens talerør. Når man har en koordinationsgruppe og har som mål, at kronprinsen ikke må gå imod regeringens politik, så er det vel i et eller andet omfang, fordi man også opfatter kronprinsen som et talerør eller en repræsentant for Danmark.

Den sidste rolle, som også komplicerer det yderligere, har at gøre med, at kongehuset jo skal være neutralt, og derfor er det en rolle, hvor man ikke engang må være regeringens talerør, men bare skal være politisk neutral.

Kunne jeg bede ordføreren komme med et par overvejelser om, hvilken rolle eller hvilke roller kronprinsen har, og hvordan koblingen mellem de roller skal varetages af kronprinsen i IOC?

Værsgo til ordføreren.

Der er flere spørgsmål i et. Kronprinsen er ikke sendt til IOC for at føre den danske regerings politik – det synes jeg er væsentligt at holde fast i. Det er han ikke. Han kommer ikke med et mandat fra Folketinget, ligesom når vi sender ministre af sted til Bruxelles, sådan fungerer det ikke.

Hans rolle, som jeg ser det, er, at i den diskussion, der er internt i IOC – både i IOC's forretningsudvalg, men også i hele IOC – bør kronprinsen, når der træffes den slags beslutninger, på en eller anden måde lægge sig på linje med det. Det er så en beslutning, man har truffet ud fra det. Det svarer til, at vi i vores folketingsgruppe sidder og har et møde; der kan være uenighed om forskellige ting, men når vi er færdige med mødet, har vi lagt en kurs for, hvad vi vil. Sådan må det altså også være, når man sidder i sådan et organ som IOC, altså at man kommer, og så følger man bredt det, som IOC er blevet enig om. Ellers kan det skabe alvorlige politiske konsekvenser, og så er det ikke sikkert, at sådan en situation som den, vi har nu, vil kunne fortsætte.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Der syntes jeg faktisk at det lykkedes hr. Søren Espersen at tilføje en fjerde rolle, nemlig rollen som IOC's repræsentant, og det ved jeg godt at kronprinsen er i Danmark, men der lå jo også i det, som hr. Søren Espersen sagde, at kronprinsen altså ikke øver indflydelse, men blot tager indflydelsen med hjem, at han repræsenterer IOC. Det var så en fjerde rolle.

Jeg står så her med en udtalelse fra kronprinsen, som jeg godt kunne tænke mig at hr. Søren Espersen forholdt sig til. Det er en artikel fra 2010, der netop handler om, hvad man skal gøre, når IOC bliver politisk. I den forbindelse udtalte kronprinsen:

»Skulle det blive aktuelt, har jeg mulighed for at forlade rummet rent fysisk og i øvrigt holde mig til den linje, som mit eget lands regering har i en given sag.«

I det citat ligger der jo, som jeg læser det, at kronprinsen egentlig ønsker at være politisk neutral, eller også vil han følge regeringen. Det var en linje, som fru Karin Nødgaard dengang støttede. Er det en linje, man også vil støtte fra Dansk Folkepartis side i dag, altså at når det bliver lidt for politisk, følger man enten regeringen, eller også forlader man rummet, fordi man ikke ønsker at være politisk?

Værsgo til ordføreren.

Ja, ubetinget. Det her er en helt usædvanlig situation, for som sagt er det ikke normalt, at regeringer blander sig i IOC's dopingpolitik og i, hvad de gør, på den måde, og i den situation har han så fulgt det, der var flertal for, og det, indstillingen gik på. Han øver jo alligevel indflydelse i den diskussion, der, må jeg formode, foregår i IOC, hvor han givetvis også tager ordet. Han øver jo indflydelse ad den vej.

I forhold til det, fru Karin Nødgaard har sagt, så er jeg fuldstændig enig i, at der kan være situationer, som rent politisk kan være så anspændte og skabe en helt anden diskussion end det, der foregår i IOC, at det kan være en god idé, at kronprinsen tager en lille pause og går ud og får en kop kaffe – det vil jeg ikke udelukke.

Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet, til en kort bemærkning.

Tak. Jeg har ligesom to opklarende spørgsmål, som jeg simpelt hen må have svar på for at forstå det her oven på både ordførertalen og de spørgsmål, der har været.

Altså: Er kronprinsen ikke altid repræsentant for Danmark som kommende statsoverhoved? Det er det første spørgsmål, og der vil jeg mene at han altid vil repræsentere Danmark i de sammenhænge, han indgår i. Og det andet spørgsmål går på hele det her dopingspørgsmål og antidopingspørgsmål, som jo har været et meget stort politisk emne i Danmark: Er det ikke et politisk spørgsmål?

Ordføreren.

Først til det sidste: Selvfølgelig er det det. Vi lægger en dopingpolitik her i Folketinget – det er noget, der ofte engagerer – hvor vi sørger for at få udryddet det djævelskab, som doping er.

Til spørgsmålet, om kronprinsen er repræsentant for Danmark, kan jeg svare: Det er han selvfølgelig. Han er repræsentant, i kraft af at han er tronfølger. Der har han en særlig rolle, men han går ikke ind, og det er det, jeg siger der er det usædvanlige ved den her situation, og meddeler Danmarks regerings holdning til noget, IOC skal beslutte. Om der skal være boykot af Rusland, om der ingen boykot skal være, eller om der skal være delvis boykot, havde jeg nær sagt lidt bramfrit: Hvad rager det den danske regering?

Hvad rager det den danske regering og det danske Folketing, hvad IOC beslutter i forhold til et af sine medlemslande, om det skal udelukkes fra et arrangement eller ej? Jeg ved godt, der var masser af politisk pression, dengang man besluttede sig til at boykotte legene i Rusland – jeg tror det var i 1980. Der var masser af politisk interesse i det. Dengang var jeg også glødende modstander af, at regeringer skulle sidde og diktere den slags.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Det, jeg så simpelt hen ikke forstår, er, hvordan man sådan kan sige noget politisk, som ikke er politisk, og at man altid udtaler sig som repræsentant for Danmark og som kommende statsoverhoved, altså tronfølger, men at man alligevel bare repræsenterer IOC. Det er simpelt hen den der skillelinje, man kan sætte, som jeg har svært ved at sige præcist hvor ligger, for jeg kan da ikke forestille mig noget mere politisk inden for sport i dag end netop doping. Det er et af de spørgsmål, vi bruger allermest tid på inden for idrætspolitik.

Derfor mener jeg, at kronprinsen, hvis man ikke ønsker, at han stemmer imod, så gør, som den tidligere spørger var inde på, altså netop træder ud af lokalet og siger, at det er for politisk til, at han kan deltage i det.

Ordføreren.

Jeg sagde jo faktisk i mit sidste svar, at doping er noget møg, og at det helt klart er en politisk beslutning, hvordan vi bekæmper doping inden for Danmarks grænser – også gerne gennem internationalt samarbejde. Det er, som det skal være. Men det er ikke vores bord, om IOC, Den Internationale Olympiske Komité, skal beslutte, hvilke lande der skal boykottes, ikke boykottes eller delvist boykottes. Der er det, det går galt; der er det nemlig, at politikken begynder at tage over. Og det er det, vi skal vægre os imod.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, så vi fortsætter i talerrækken. Den næste ordfører er hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lad mig starte med at sige, at jeg er meget enig i den socialdemokratiske ordførers synspunkter omkring doping og Ruslands systematiske brug heraf. I Danmark har vi jo et konstitutionelt monarki, vi har et kongehus, vi er et kongerige. Det kan man jo mene forskellige ting om, og det kan man have forskellige holdninger til, og det er også min klare opfattelse, at forespørgeren til dagens debat og jeg selv måske ikke nødvendigvis ser modsatrettet, men så lidt forskelligt på kongehuset – og det er der jo sådan set ikke noget galt i.

Venstre og jeg er meget glade for det danske kongehus i almindelighed og for husets indsats for Danmark i særdeleshed. Når jeg er i udlandet, og talen falder på det danske kongehus, så må jeg tilstå, at jeg er så vemodig, at jeg simpelt bliver stolt over at være dansk. Vi har et kongehus, som mestrer den svære balancekunst mellem at være klare og markante repræsentanter for Danmark i udlandet og samtidig forholde sig ganske neutrale i politiske anliggender herhjemme. Det gælder naturligvis for Hendes Majestæt Dronningen, men det gælder sådan set også for kronprinsparret, som er gode, stærke og markante repræsentanter for Danmark i alle henseender.

Kronprinsen er tidligere elitesoldat i såvel frømandskorpset som i Siriuspatruljen. Han er en toptunet og toptrænet sportsmand, som både ved, hvad der kræves for at dyrke eliteidræt, og som er et fantastisk forbillede for mange mennesker, unge såvel som gamle. Når man er kronprins af Danmark – jævnfør også, hvad statsministeren sagde om denne balance – så er der nogle relativt snævre grænser for, hvad man kan engagere sig i.

En af de ting, som kronprinsen har kastet sig over med både forstandighed og entusiasme – i min optik – er dansk idræt. Det gælder, hvad enten det er svømning, håndbold eller noget helt tredje, og det gælder, hvad enten det er danske topatleter, der er på medaljejagt, eller om det er børn og unge, som prøver kræfter med sportens verden. Jeg fornemmer i hvert fald en oprigtig interesse og indlevelsesevne hos kronprinsen, som er meget ud over det sædvanlige, og som smitter. Og det ser jeg som en gave, altså netop det her med at det smitter. Det er en gave, som vi skal være glade for, og jeg kan ikke komme i tanke om nogen anden dansker, som vil kunne levere det, som kronprinsen gør. Det skyldes både hans position og hans engagement. Og jeg synes, det er noget, der betyder noget for Danmark, både nationalt og internationalt; og det betyder endnu mere for sportsudøvere, hvad enten de er store eller små.

Det engagement kommer også til udtryk gennem kronprinsens medlemskab af Den Internationale Olympiske Komité, IOC. Her leverer kronprinsen et vigtigt stykke arbejde, og i min optik gør han det som en værdig og flot repræsentant for både den olympiske ånd og for idrætten.

Så i Venstre tilslutter vi os regeringens opfattelse af, at kronprinsen har forvaltet sit medlemskab af IOC aldeles tilfredsstillende, og at kronprinsens medlemskab ikke har hindret regeringen i at føre sin idrætspolitik. Så jeg vil henvise til statsministerens redegørelse og meddele, at Venstre – ikke så overraskende – bakker op om det forslag til vedtagelse, som Socialdemokratiets ordfører, hr. Mogens Jensen, læste op for lidt siden. Tak for ordet.

Der er foreløbig to indtegnet til korte bemærkninger. Den første er hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil godt sige tak til ordføreren, og jeg forstår godt, at ordføreren ønsker at bruge så stor en del af sin tale på at snakke om kronprinsen. Det skal være taleren vel undt. Vores interesse er en lidt anden. Vores interesse er faktisk regeringen, og der undrer det mig egentlig, at hr. Jakob Ellemann-Jensen ikke tog to udtalelser op, som er kommet her i løbet af debatten. For det første hørte vi Liberal Alliance antyde, at Venstres etpartiregering ikke havde en klar holdning til at udelukke Rusland fra De Olympiske Lege på grund af doping. Og hr. Søren Espersen gjorde det endnu mere tydeligt i sin opfattelse af det punkt.

Derfor vil jeg sådan set godt spørge hr. Jakob Ellemann-Jensen: Gik regeringen ikke ind for og gik Venstre ikke ind for en udelukkelse af Rusland fra De Olympiske Lege i Rio på grund af det systematiske dopingmisbrug, eller er det bare en fejlopfattelse, der har bredt sig efterfølgende?

Ordføreren.

Det er pudsigt, at der kommer et spørgsmål fra hr. Søren Søndergaard, som egentlig udspringer af noget, hr. Søren Søndergaard startede sin tale med at sige, nemlig at det sandelig ikke var det, vi skulle tale om i dag, at det havde hr. Søren Søndergaard ingen interesse i. Det har hr. Søren Søndergaard så fået.

Altså, jeg mener, at både regeringens og Venstres holdning til doping er relativt klar, og hvis den ikke er tydelig nok, skal jeg gerne fortælle, at vi er imod doping, særlig systematisk doping. Og det, vi jo kan se nu, hvor anden halvdel af McLarenrapporten er kommet, er, at det er endnu værre, end vi vidste på det tidspunkt i sommer, som hele denne debat udspringer af. Alting står klarere i bagklogskabens ulideligt klare lys, og med det, vi ved i dag, er jeg da ikke i tvivl om, at Rusland skulle have været udelukket fra De Olympiske Lege.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det lykkes ikke for ordføreren at svare på spørgsmålet. Altså, udgangspunktet er, at der af to ordførere her i salen, hr. Søren Espersen og hr. Leif Mikkelsen, er blevet sået tvivl om, hvorvidt regeringen og Venstre rent faktisk før det famøse møde i Den Internationale Olympiske Komité gik ind for, at man skulle boykotte Ruslands deltagelse i OL. Og der beder jeg bare ordføreren om at klarlægge, hvad Venstres position var på det tidspunkt. Gik man ind for en boykot af Rusland, eller gik man ikke ind for en boykot af Rusland?

Ordføreren.

Hr. Søren Søndergaard må simpelt hen undskylde, men det her er faktisk ikke ud fra noget ønske om at tale udenom. Vi er i Venstre tilhængere af, at Rusland holdes uden for De Olympiske Lege. Hvornår, på hvilken dato vi har truffet den beslutning, kan jeg simpelt hen ikke huske på nuværende tidspunkt. Det beder jeg om en antydning af forståelse for, al den stund at hr. Søren Søndergaard gjorde et stort nummer ud af, at det ikke var det, vi skulle tale om i dag. Det skal jeg gerne undersøge og vende tilbage med, men jeg har ikke min kalender i hovedet, og det tror heller ikke hr. Søren Søndergaard har.

Så er det hr. Holger K. Nielsen, SF, for en kort bemærkning.

Jo, men det er vel korrekt, at kulturministeren havde den opfattelse på det tidspunkt og aktivt arbejdede for, at Rusland skulle udelukkes, og han er også Venstremand, er han ikke? Han er liberal, okay. Men han er i hvert fald stadig væk medlem af Venstre, og det var han også dengang. Så der må man da gå ud fra at både Venstre og regeringen aktivt – og det gjorde de jo – arbejdede for, at Rusland skulle udelukkes. Og det er derfor, vi har det her problem med, at kronprinsen reelt kommer til at agere politisk med sin stemmeafgivning. Det har været en vanskelig situation for ham, det er vi fuldstændig med på, bestemt, men han kommer til at agere politisk – og politisk i et modsætningsforhold til, hvad kulturministeren aktuelt arbejdede for.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, både at den tidligere kulturminister, hr. Bertel Haarder, i udpræget grad er Venstremand, og at vi i Venstre er modstandere af doping og mener, at Rusland bør udelukkes fra De Olympiske Lege. Den præmis, jeg derimod ikke køber af hr. Holger K. Nielsen, er den, der handler om kronprinsens angivelige stemmeafgivning. Altså, det er Den Internationale Olympiske Komités forretningsudvalg, som kronprinsen ikke er medlem af, der har truffet den beslutning. Nu må den her falske modsætning simpelt hen holde op. Jeg køber ikke den præmis.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det holder jo heller ikke. Altså, der blev nikket til det, og der var en enkelt repræsentant fra England, der faktisk gik imod, at Rusland ikke skulle udelukkes. Så derfor er det noget formalisme, som bliver kørt ind, og som ikke har noget at gøre med realiteten. Det er også det, hele debatten har handlet om, nemlig at kronprinsen reelt har sagt god for beslutningen i IOC om, at Rusland ikke skulle udelukkes – og dette i modsætning til Venstres kulturminister – som en meget, meget politisk handling.

Ordføreren.

Jamen jeg bliver simpelt hen nødt til at gentage, at jeg bare ikke køber den præmis, der handler om, at fordi IOC's forretningsudvalg træffer en beslutning, som vi i Danmark er uenige i, så er der modstrid mellem kronprinsens udtalelser og regeringens politik, og så skulle kronprinsen have forhindret regeringen i at føre sin idrætspolitik. Den præmis anerkender jeg simpelt hen ikke. Jeg mener, det er en falsk præmis at sætte op. Jeg mener ikke, at kronprinsen på nogen måde har forhindret regeringen i at føre sin idrætspolitik.

Så skal man altså huske på, som hr. Leif Mikkelsen også nævnte før, at det ikke er sådan, at vi sender ambassadøren til IOC. Det er idrætten, der repræsenteres i IOC med medlemmerne. Det er ikke en dansk ambassadør, der sidder i IOC. Det er altså ikke sådan, det foregår.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu. Der kom lige en. Det nåede jeg ikke at se, undskyld. Sådan er det, når man kigger op og teknikken er uden for synsvidde. Det er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre, til en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg glæder mig til, at vi en dag skal have et lukket samråd om det her, for det er jo en meget, meget underlig skyggesnak – helt ærligt. Lad mig sige det, som det er. Det er der så mange andre, der måske ikke tør. Jeg går da ud fra, at regeringen har sagt, at det ikke er her, du skal tage den her kamp – man siger måske ikke du til kronprinsen, men så siger man måske noget andet – det gør vi nogle andre steder, fordi det også er at bringe dig eller at bringe kronprinsen, Hans Højhed, eller hvad man nu siger, i en penibel situation. Den kamp tager vi et andet sted. Den snak må vi jo så have på et lukket samråd.

Men det, jeg ikke kan forstå, og det, jeg bliver træt af ved den her debat, er den grad af svaren udenom, at hr. Jakob Ellemann-Jensen ikke engang kan indrømme, at der selvfølgelig er en uoverensstemmelse i, at vi har en regering, der siger, at vi skal arbejde for at boykotte Rusland, og så sidder der en repræsentant, om hvem en regering med en Venstrestatsminister har sagt: Denne repræsentant må aldrig bringe sig i modsætningsforhold til Danmark. At man ikke vil indrømme det! Det er jo en kendsgerning, og jeg forstår ikke, selv om det er high politics, og jeg ved ikke hvad, når det er kronprinsen, at vi ikke kan være mere ærlige omkring det her. Jeg har ikke engang noget specielt imod, at kronprinsen gjorde, som han gjorde. Jeg kan se gode grunde til det, og jeg kan ikke forstå, hvorfor vi ikke kan have en ærlig snak om det i stedet for at pakke det ind i alt muligt konstitutionelt monarki, og det kan vi ikke snakke om osv. Lad os dog være ærlige og få rene linjer.

Ordføreren.

Jeg er for så vidt enig i, at vi skal kunne tale om de her ting. Vi er bare uenige. Det handler ikke om at tale udenom, det handler om, at jeg ikke synes, at der er et problem. Jeg synes simpelt hen ikke, at der er et problem. Det, jeg oplever den her debat som udtryk for, er, at man fra Enhedslisten side sådan set bare ønsker at miskreditere kongehuset i al almindelighed og kronprinsen i særdeleshed, og det kommer jeg ikke til at medvirke til, fordi der har vi bare forskellige opfattelser af kongehusets betydning for Danmark.

Fru Zenia Stampe til anden korte bemærkning.

Ja, men hvis ordføreren så lyttede til mit indlæg, kunne han høre, at det bestemt ikke var et angreb mod kronprinsen. Jeg kritiserer ikke engang kronprinsens ageren og stemmeafgivelse. Det, der generer mig, er, at man forsøger at lukke debatten ved at benægte noget, som er en kendsgerning. Det lyder jo fuldstændig trumpistisk at sige, at der ikke er noget modsætningsforhold mellem en regering, der arbejder for en boykot, og så en kronprins, der støtter op om IOC's forretningsudvalgs beslutning om ikke at boykotte Rusland. Det er da et modsætningsforhold, og det må vi da kunne snakke om. Måske kan vi få en snak om det i et lukket samråd, for jeg tror, at der er gode grunde til, at regeringen muligvis har rådet kronprinsen, som den har gjort. Så lad os få den snak der i stedet for at pakke det ind i al mulig formalistisk jura.

Ordføreren.

Når nu vi er inde på trumpisme og fake news og den slags, så er præmissen for det, at der bliver jeg simpelt hen nødt til at korrekse fru Zenia Stampe, og jeg beklager, hvis det lyder, som om jeg taler udenom. Det her handler sådan set bare om, at IOC har et forretningsudvalg. Der sidder kronprinsen ikke. Så den måde, fru Zenia Stampe maler det op på, er forkert, og i et moderne udtryk er det fake news, hvis det var en nyhed, at fru Zenia Stampe har det syn på kongehuset.

Nu ser jeg ikke flere med korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og den næste taler er ordføreren for Liberal Alliance, hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det, formand. Selv om hr. Søren Søndergaard ikke synes, det er rimeligt at bruge ret meget af talen på at rose kronprinsen – kunne jeg høre før – vil jeg alligevel tillade mig at læne mig fuldt og helt op ad statsministerens indledende bemærkninger om kronprinsens virke for Danmark i det hele taget. Det synes jeg faktisk at det her er en god anledning til at få sagt og understreget, når nu hr. Søren Søndergaard har valgt at fremstille det som et problem med kongehusets eller kronprinsens ageren. Det kan ikke overraske, vil jeg sige til hr. Søren Søndergaard. Vi kender jo godt Enhedslistens holdning til kongehuset. Den får vi demonstreret en gang om året, når kongefamilien er på besøg. Så sørger Enhedslisten jo for at holde sig ude af søgelyset, så man er fri for at rejse sig for kongehuset, og så kommer man luskende ind bagefter. Sådan kan man jo også bevæge sig i det her univers. Jeg understreger bare, at det så er en forskel i holdningen. Så vi er sådan set hos os meget stolte af, at vi har en kronprins, der er så aktiv for Danmark, som vedkommende er, og gør det på fremragende vis.

Så blev kronprinsen medlem af IOC. Det er en organisation, der finder sine medlemmer på forskellig vis, og det er ikke sådan, at Danmark har ret til at have en plads i IOC. IOC har ret til, hvis de vælger det, at vælge en, der er dansk, til at sidde i komiteen. Den diskussion, der var i de år, hvor vi diskuterede, om det nu også var klogt og godt, at kronprinsen skulle sidde i den, var der faktisk næring til betænkelighed, fordi IOC's ageren på det tidspunkt faktisk påkaldte sig en del kritik: noget lukket, lidt mangel på demokrati og måske mangel på bekæmpelse af urent trav, som doping jo er. Derfor er der sådan set også grund til i dag at fremhæve, at IOC i den periode, kronprinsen har siddet der, faktisk har bevæget sig ret meget i retning af mere åbenhed, mere demokrati og også en meget klar bekæmpelse af doping og dermed snyd i idræt. Det er utrolig vigtigt, at den kamp fortsættes, og den er i øvrigt også blevet inspireret fra dansk side og forstærket fra dansk side.

Så vi synes, der er grund til at glæde os over, at der ikke er samme grundlag nu for at have den bekymring, vi kunne have på det tidspunkt, fordi det forum, kronprinsen så sidder i, er blevet forbedret i de år. Og det kunne vi måske så også være venlige at tilskrive bl.a. kronprinsens rolle i det, fordi kronprinsen har en sund og god indstilling til idræt og selv er ivrig udøver. Så IOC har altså forbedret sig over tid, og det synes vi at vi kan glæde os over, fordi – og det skal også understreges herfra – doping jo skal bekæmpes med alle midler. Doping skal bekæmpes med alle midler. Det er snyd – det er snyd – og det er ikke i orden. Det bør ikke være et væsen, der overhovedet findes. Det tror jeg alle er helt enige om.

Der er så den helt aktuelle situation, som hr. Søren Søndergaard har fremdraget i den her forespørgsel, at IOC træffer en beslutning på baggrund af en række prøver. De træffer så en demokratisk beslutning om, at det faktisk er de specialforbund, der er tættest på udøveren, der skal træffe en endelig beslutning om udelukkelse. Man kan jo sagtens diskutere, om udelukkelse er den bedste måde at bekæmpe doping på. Er det det? Det er da et åbent spørgsmål. For så stopper man sådan set den dialog og den prøvetagning og den afklaring af, hvad prisen er for at snyde. Og hvis det endelig skal være, skal det i hvert fald være meget afgrænset, for idrætsudøvelse og kappestrid er det jo sådan set vigtigt at alle kan deltage i, bare på ærlig vis. Så det ville jo være helt håbløst, hvis vi i Folketinget skulle begynde at sætte os som overdommer over, at man traf en forkert beslutning ved at holde forbindelsen vedlige. Jeg tror da, jeg den sommer sad sådan helt personligt og syntes, at Rusland helt skulle udelukkes. Det var helt urimeligt, det her. Sådan syntes jeg.

Men jeg må respektere, at man altså traf en beslutning om at lægge beslutningen hos dem, der var tættest på, og de traf så en anden beslutning. Den beslutning var kronprinsen reelt set ikke en del af, og det synes jeg at der er grund til at få understreget her i dag, for det, der blev besluttet, var altså, at specialforbundene skulle beslutte det, det skulle ikke være komiteen, der besluttede det. Derfor må vi så bruge lejligheden til at få understreget, at kronprinsen netop er IOC's repræsentant i Danmark og ikke Danmarks repræsentant i IOC. Og det kan være, at vi om nogle år, den dag kronprinsen ikke er medlem længere, slet ikke får nogen repræsentant i IOC. Det kan sagtens ske. Det er ikke alle lande, der har det.

Så vi vil bare sige, at det var en demokratisk beslutning, som man må respektere, og der er ikke grund til at kritisere kongehuset for det. Så vi bakker helt op om det forslag til vedtagelse, som hr. Mogens Jensen læste op på vegne af en række partier. Tak for ordet.

Der er en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Nej, det er der ikke nogen grund til at kritisere kongehuset for, og det er sådan set også derfor, vi rejser spørgsmålet om regeringen. Og der er det bare, jeg godt vil have at vide af hr. Leif Mikkelsen, om Liberal Alliance er enige i de udtalelser og de retningslinjer, som Anders Fogh Rasmussen, den tidligere statsminister, lagde for kronprinsens arbejde i IOC, eller om man ikke er enige i dem.

Ordføreren.

Jamen der var grund til at være enig i dem på det tidspunkt. Jeg har faktisk forsøgt at pege på udviklingen, vil jeg sige til hr. Søren Søndergaard. Der er jo intet, der er stationært, og jeg synes faktisk, der var grund til betænkelighed og også til bekymring på det tidspunkt, hvor man kunne sige: Hvad er det egentlig, vores kronprins bliver placeret i? Kan det være skadeligt for kongehuset? Det var grunden til seriøst at vurdere det, og det var måske det, der var den daværende statsministers bekymring, og den kunne man sagtens have. Og så har jeg forsøgt at pege på, at der i dag faktisk er mindre grund til at have bekymringer, og det synes jeg også historien har vist – at der ikke har været nogen situationer, som har kunnet begrunde, at man skulle have haft den bekymring så voldsomt, at hvis det havde været i dag, skulle man sige nej til det.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jeg forstår hr. Leif Mikkelsen på den måde, at Liberal Alliance ikke mener, at den tidligere statsministers retningslinjer for kronprinsens arbejde i IOC længere er gældende.

Ordføreren.

Nu tror jeg ikke, at Liberal Alliance på det punkt bestemmer, hvad der er gældende, og indtil noget andet besluttes, er det sikkert gældende. Og vi har en forventning om, uanset om det er gældende eller ej, at der foregår en løbende dialog mellem regeringen og kongehuset. Det gør der om alle spørgsmål, også om det her, det er jeg ret sikker på. Jeg tror faktisk, at regeringen jævnlig mødes med kongehuset – det kan vi jo se i tv, så det er ikke sådan, at der ikke er en samtale.

Der er endnu en spørger, hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak. Det er bare for at prøve at finde ud af, hvor det sådan er, Liberal Alliance rent principielt står i forhold til det her. For ordføreren gør meget ud af at sige, at kronprinsen jo bare er IOC's repræsentant i Danmark, og at man derfor ikke skal blande sig i de beslutninger, der bliver truffet, og som ordføreren for Dansk Folkeparti også var inde på tidligere, ville det skabe stor opstandelse, hvis kronprinsen havde indtaget et andet synspunkt. Men hvis det er sådan, at der slet ikke er nogen kontakt, og at kronprinsens rolle på ingen måde skal afspejle den danske regerings holdning, skulle man så ikke gå i den præcis modsatte grøft og sige, at der skal være totalt vandtætte skotter, sådan at der ikke kan opstå tvivl om, at kronprinsen helt alene agerer på egne vegne og på ingen måde repræsenterer den danske regerings synspunkt, selv om kronprinsen så er kommende statsoverhoved?

Ordføreren.

Nu er der jo jævnligt kontakt, som man siger, imellem kongehuset og regeringen, og det skal der bestemt også være. Og jeg er også helt sikker på, at kronprinsen er meget opmærksom på, hvad det er, der er regeringens politik, og hvordan han skal agere i forlængelse af det, og det er også derfor, jeg har forsøgt at understrege, hvordan den beslutningsproces i IOC er, og hvad det i bund og grund er, kronprinsen har besluttet. Ja, han har besluttet at være en del af en demokratisk beslutning om, at de aktive specialforbund i sidste ende skulle træffe den afgørelse. Han har altså ikke stemt nej til, at der skulle være en boykot af Rusland. Han har stemt ja til, at det skulle besluttes demokratisk i det led, der var tættest på, og det er jo noget helt andet. Så han har fuldstændig fulgt de retningslinjer, man kunne forestille sig, hvis der var retningslinjer. Men jeg har tillid til, at kronprinsen selv kan vurdere og bedømme det.

Spørgeren til den anden korte bemærkning.

Jeg kan bare stadig væk ikke helt forstå, hvordan det er, at der på den ene side kan være en fuldstændig uafhængig repræsentant, som intet har med den danske regerings holdning at gøre, fordi den ikke må afspejles, fordi det ikke er et politisk spørgsmål, og at der samtidig på den anden side skal være en tæt dialog, sådan at man er sikker på, at de ting, der bliver truffet beslutning om, og den stillingtagen, der er, ikke er i modstrid med den danske regerings holdning. Altså, jeg kan ikke helt forstå, hvor det er, Liberal Alliance forestiller sig at kronprinsen skulle agere i det spil, hvor man på den ene side er repræsentant og på den anden side overhovedet ikke er det. For der bliver jo taget stilling i IOC. Altså, når man lader være med at bakke en kritik op, der bliver rejst, er det jo også en form for stillingtagen. Sådan er det i hvert fald i de fleste forsamlinger.

Ordføreren.

Jeg vil gerne gentage, at der er en løbende dialog mellem regeringen og kongehuset og kronprinsen, og at kronprinsen jo følger signalerne fra den danske regering i vores udenrigspolitik, og det er rigtigt, og det er godt. Og som jeg nu har forsøgt at sige nogle gange, er der heller ikke truffet en beslutning af kronprinsen, der er i modstrid med det. For det kunne stadig væk ende med den beslutning i specialforbundene, hvis man demokratisk havde ønsket en udelukkelse. Så der er intet forkert i det.

Jeg ser ikke flere med korte bemærkninger til denne ordfører, så tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

I modsætning til hr. Søren Espersen vil jeg gerne starte med at takke Enhedslistens ordfører for den her forespørgselsdebat. Og det vil jeg, specielt fordi der er skrevet rigtig meget om den her i aviserne, men der er kommet meget få udtalelser, der egentlig har forklaret, hvad det er, der er foregået fra regeringens side. Der er blevet stillet en række spørgsmål af samme ordfører fra Enhedslisten, og man må sige, at det er det, jeg vil kalde for mangelfulde svar, der kommer tilbage, og som kredser om emnet i stedet for at forklare, hvad det er, der er sket i den her sag, som vi jo er nysgerrige på, da det er rigtig, rigtig vigtigt at tale om doping, specielt i international sport.

Der er to ting, der er vigtige at tage med i præmissen. Nu ved jeg godt, at ordføreren for forespørgerne sagde, at det ikke handler om kronprinsens rolle i IOC, men der er nogle præmisser, der ligesom må være på plads, når vi diskuterer det her, og det er for det første, at sport på det her niveau, når vi snakker Den Olympiske Komité, er politisk. Det er politisk, når vi udvælger landene, der skal afholde det, det er politisk, når man tager beslutninger om udelukkelse af et land eller boycot af et land, som der tidligere har været, og derfor kan man ikke sige, at vi skal holde sport og politik adskilt i de her former for organisationer.

Hvis man lader være med at snakke om, hvad der kunne være anderledes, er det andet så kronprinsens rolle – kronprinsen, det kommende statsoverhoved i Danmark – og kronprinsen repræsenterer Danmark, også når han sidder der. Selv om det er IOC, der har udpeget ham til at repræsentere dem i Danmark, er han stadig væk dansker, og når vi hører ham udtale sig, vil folk tro, at her er det kommende statsoverhoved for Danmark, og dermed er udtalelser fra hans side selvfølgelig også Danmarks udtalelser.

Det, jeg synes er vigtigt, er også at se fremad. Jeg tror, man kunne have ordnet det her på mange andre måder end med den her forespørgselsdebat, hvis der som sagt var blevet svaret mere direkte på de spørgsmål, der er stillet. Det er lidt som at se fremad, altså hvordan vi kan agere i de her sager fremadrettet, og for at der ikke bliver den tvivl om Danmarks holdning, om kronprinsen står op for den danske politik eller repræsenterer den, skal vi spørge os selv, hvordan vi kan gøre det her bedre. Hvordan kan vi gøre det bedre, så vi ikke står i en situation, hvor der skal sås så meget tvivl om hans store arbejde for international idræt og for dansk idræt? Det tror jeg vi kan ved at gå tilbage til vores forrige statsminister, hr. Anders Fogh Rasmussen, der danner den her gruppe, der skal følge med. De har så ikke mødtes siden januar 2014, og jeg kan så forstå på det, jeg hørte, at det er sket meget uformelt ved tilfældige møder, til receptioner eller idrætsbegivenheder, hvor man så har snakket lidt om det.

Jeg tror egentlig, at det, jeg tager med mig fra den her debat, er, at der er behov for nogle strukturer, at der er behov for, at det er mere systematisk, at regeringen følger med i det her og orienterer kronprinsen. Specielt kan man nogle steder i pressen læse, at der er blevet lavet fire af de her lidt tilfældige kontakter til kronprinsen, men der er ikke rigtig blevet responderet fra hoffets side, og så er der måske behov for, at der simpelt hen er noget mere formelt, altså nogle strukturer omkring det. Jeg kunne godt tænke mig, at vi prøver ikke kun at se tilbage på det her, men ser fremad for at undgå at havne i sådan en situation igen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg synes, at det her er en vanvittig svær sag. Jeg synes, det er vanvittig svært at have et meget, meget klart og forståeligt budskab og en meget klar og forståelig holdning, men jeg vil også vove at påstå, at det ikke helt er min egen skyld, men fordi sagen er så kompliceret og rodet, som den er. Det her handler ikke om kongehuset. Folk kender min holdning til kongehuset. Men jeg synes, hvis jeg skal være ærlig, og hvis jeg skal komme kritikerne i forkøbet, at det ville være en lillebitte smule upassende at bruge det imod os, der forholder os til det spørgsmål – selvfølgelig hvis vi bruger vores republikanisme som argument, men det har jeg endnu ikke hørt nogen gøre, og det vil jeg heller ikke. Jeg kerer mig faktisk om vores kongehus. Når vi har det, skal vi passe på det, sådan er det. Så det her handler ikke om kongehuset eller ej. Det handler heller ikke om doping. Det er vi alle sammen imod. Det handler heller ikke om kronprinsens personlige egenskaber og engagement. Og det handler heller ikke om, hvorvidt den konkrete beslutning var rigtig. Det synes jeg sådan set ikke den var, men det er jo en diskussion, vi må have på et lukket samråd, hvor vi så også må høre, om det er en holdning, der er afstemt med regeringen. Det går jeg ud fra at det er.

Det, jeg synes er vigtigt, og det, som jeg synes at sagen giver anledning til, er jo en diskussion om kronprinsens rolle eller roller i IOC. Den her sag er jo et vidnesbyrd om, at der er en ret høj grad af uklarhed om, hvilken rolle kronprinsen spiller i IOC. Ifølge IOC's egne regler er repræsentanterne uafhængige af organisationer og interesser, og det må altså også betyde uafhængige af lande. Ifølge vores statsform er kronprinsen det kommende statsoverhoved, og derfor er han repræsentant for Danmark, og han er repræsentant for den danske regering, men han er også politisk neutral. Allerede her er der jo en vis uklarhed. Skulle han, hvis han skulle udfylde den her kronprinsrolle i IOC, forholde sig neutralt og forlade lokalet, hver gang der var noget politisk, eller skulle han omvendt kæmpe for den danske politiske linje? Allerede der er der en uklarhed, synes jeg.

Anders Fogh Rasmussen prøvede selv at tage højde for det her dilemma ved at oprette et koordinationsudvalg, der skulle sørge for, at der aldrig ville opstå et modsætningsforhold mellem det, kronprinsen gør og siger, og den politiske linje. Han sagde, at det var selve formålet med det. Jeg synes jo, at den her sag med al tydelighed viser, at det ikke er en løsning. Det er utrolig svært, hvis ikke umuligt, at lave en skarp afgrænsning mellem de roller, som jeg før redegjorde for, altså at være udpeget i kraft af sine personlige egenskaber og kun repræsentere sig selv og jo også være IOC's repræsentant på den ene side og så på den anden side være Danmarks kommende statsoverhoved, som nogle gange bliver brugt som talerør for Danmark og den danske regering, men andre gange må forholde sig fuldstændig politisk neutral, fordi der også er en politisk virkelighed her i Danmark, hvor nogle sikkert ville være utilfredse, hvis kronprinsen rendte rundt og var regeringens forlængede arm. Så det er altså en mand med utrolig mange kasketter på, som man har sat i et organ med et meget uklart mandat. Det er jo samtidig rigtigt, at han ikke har noget mandat, for det må man ikke have ifølge IOC's regler.

Det her er absolut ikke en kritik af kronprinsen, for jeg synes faktisk, det er en umulig opgave. Jeg har heller ikke fantasi til forestille mig, at han er gået imod regeringens anbefaling. Jeg har lettere ved at forestille mig, at regeringen har informeret om regeringens politik, men også har sagt: Vi har ikke nogen forventning om, at du sidder helt alene sammen med en engelsk organisation og stemmer imod IOC; vi kan måske godt forstå, at det ville være en ubehagelig situation for dig og måske også for Danmark som sådan. Det ville jeg sådan set godt kunne forstå, og den diskussion kan vi måske tage på et lukket samråd. Men jeg synes bare, at sagen viser, hvor umulig en opgave det er, vi har sat kronprinsen på. Jeg ved godt, at han selv ønskede det, men jeg synes egentlig, at det er en urimelig situation, han er endt i. Derfor er det her bestemt ikke nogen kritik af ham, men det er en kritik af en konstruktion, som jeg aldrig nogen sinde tror ville kunne lykkes helt tilfredsstillende, hverken for kronprinsen eller for os, fordi det er så uklart, hvilken rolle han i virkeligheden spiller.

Vi støtter op om regeringspartiernes forslag til vedtagelse. Det kan vi sagtens tage til efterretning, og vi vil selvfølgelig være også glade for, at der er en løbende dialog. Men vi er, ligesom Dansk Folkeparti i øvrigt var, dengang man skulle tage stilling til det her spørgsmål, stærkt skeptiske over for konstruktionen, fordi vi synes, at det bringer kronprinsen i en meget uheldig situation.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Holger K. Nielsen, SF.

Det er ikke vores ønske at miskreditere hverken kronprinsen eller kongehuset gennem den her debat. Vi mener faktisk, at kronprinsen er et meget stort aktiv for kongehuset og også for det danske samfund, og når der er så stor opbakning til kongehuset her i Danmark, så skyldes det i høj grad kronprinsen og hans hustru. Vi er udmærket klar over, at kronprinsen er oprigtig interesseret i idræt. Det optager ham meget, han er engageret i det, og jeg er enig med dem, der siger, at han er et forbillede for mange unge i den sammenhæng, og at han gør et meget, meget flot stykke arbejde. Men at han er optaget af idræt og er et forbillede for mange unge og gør et stort stykke arbejde, er jo ikke det samme, som at han skal være med medlem af IOC; der er jo der, kæden hopper af; det er, at man ligesom drager den sammenhæng. Det er jo det, som er hele problemet i det her.

Da det i sin tid blev besluttet, var der mange, der var bekymrede, herunder undertegnede. Jeg advarede kraftigt imod det. Og så er der nogle, der her i dag siger, at jamen som årene er gået, er deres bekymring aftaget. Det fatter jeg bare ikke en lyd af. Det, der er sket her, er jo netop udtryk for det, som vi advarede imod. Det er jo netop det, der er sket her, nemlig at kronprinsen er kommet i en situation, hvor han kom til at tage politisk stilling, og så endda imod den danske regerings holdning.

Politik og sport kan ikke adskilles. Sådan har det været hele tiden. OL-bevægelsen har jo hele tiden været inficeret af politik helt tilbage fra nazilegene i 1936 over legene i Moskva og til Los Angeles osv. osv., og det bliver det ikke i mindre grad. Ikke mindst lande som Rusland bruger jo meget offensivt sporten til at fremme nogle politiske dagsordener, og det er også derfor, at det russiske dopingprogram er kommet op. I den sammenhæng , at idrætten bliver mere politiseret, og at det afspejler sig i IOC, er kronprinsen jo sat i en fuldstændig umulig situation gennem sit medlemskab af IOC, en fuldstændig umulig situation, hvor han jo netop bliver tvunget til at tage politisk stilling til spørgsmål, som IOC beskæftiger sig med.

I den sammenhæng – som også andre har været inde på – kan hans roller jo ikke adskilles. Man kan ikke adskille kronprinsen fra en anden person, som ikke er kronprins, og ligesom sige, at han har forskellige roller. Og han er som kronprins nødt til også at være i den rolle, når han arbejder i IOC. Så er det så, at det jo bliver helt, helt håbløst, når han skal tage politisk stilling. For det er jo en forudsætning for det danske monarki i den danske grundlov, at kongehuset skal agere apolitisk. Det vidste man også godt, da han blev medlem af IOC, og det var derfor, at Anders Fogh Rasmussen var meget bekymret, men nedsatte de her forskellige grupper, der skulle forsøge at håndtere det her, så der ikke skete de store skader.

Det er så tilsyneladende det, som er glippet i den her sammenhæng. Jeg ved ikke, hvorfor den her kommunikation ikke har været tilstrækkelig. Der er nogle e-mails, som ikke er kommet frem, og som jeg håber kommer frem på et tidspunkt. Jeg går da ud fra, at regeringen har forsøgt det, når man tænker på det engagement, som den daværende kulturminister havde i den her sag. Så må man jo gå ud fra det. Så meget desto mere grund er der jo til, at vi har det kritiske øje på det her, og at vi virkelig er opmærksomme på, at det her bare ikke går. Det går simpelt hen ikke, at man på den ene side har en kronprins, der skal agere apolitisk, og på den anden side har en kronprins, der agerer dybt politisk i IOC-sammenhæng – og tilmed i et modsætningsforhold til regeringens politik. Det går bare ikke, og det er vi nødt til at tage langt mere alvorligt, end man har gjort indtil nu.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Der har jo været en rimelig lang og grundig debat omkring det her, og jeg skal ikke gøre den unødvendigt meget længere. Lad mig starte med at sige, at jeg egentlig er meget enig med Dansk Folkepartis ordfører, hr. Søren Espersen, i forhold til at det her måske havde været bedre drøftet i andre fora. Måske et lukket samråd havde givet mere af den debat, man har ønsket fra Enhedslistens side. Det er jo også specielt at stå og drøfte noget her, hvor den, det omhandler, ikke har mulighed for at tage til genmæle.

Jeg har sådan set også en tak til en anden Søren, nemlig Enhedslistens ordfører, hr. Søren Søndergaard, for at indskærpe, hvad den her debat handler om og ikke handler om. Den handler ikke om kronprinsens medlemskab af IOC. Det har et flertal i Folketinget blåstemplet, og man må jo også sige, at det ikke er givet, at Danmark overhovedet har et medlem i IOC. Jeg er også fuldstændig enig med statsministeren i hans betragtninger om, at kronprinsen løfter den her opgave meget, meget fint. Det er heller ikke en debat for og imod kongehuset, om end jeg som konservativ gerne holdt et langt passioneret indlæg om, hvorfor jeg mener, at det danske monarki spiller en vigtig rolle i vores samfund.

Fra konservativ side er vi egentlig trygge ved, at der er en løbende dialog med kongehuset om Hans Kongelige Højhed Kronprinsens medlemskab af IOC. Om den foregår sådan formaliseret eller mere uformelt, er egentlig ikke det, der er så afgørende for os. Det afgørende for os er, at dialogen er til stede – hvad enten det så er i koordinationsgruppen eller via sådan mere uofficielle løbende samtaler.

Derudover vil jeg også tilføje, at vi jo naturligvis i lighed med alle de andre partier og ordførere, der har været på talerstolen, også fordømmer brugen af doping. Det er jo i virkeligheden ikke det, der er centralt i det, vi drøfter her i dag. Men nu, hvor alle andre har sagt det, tør jeg ikke tænke på, hvad der kunne blive konkluderet, hvis jeg ikke sagde det.

Så jeg vil egentlig bare runde af og sige, at jeg synes, at vi har haft en udmærket drøftelse omkring det her, men fra Det Konservative Folkepartis side er vi trygge ved den måde, tingene fungerer på, og er glade for den store opgave, kronprinsen løfter via sit medlemskab af IOC.

Tak til ordføreren. Der er heller ingen korte bemærkninger her. Så er det statsministeren.

Tak for det. Også jeg skal gøre det kort. Jeg vil gerne takke for en god debat, og jeg synes også en værdig debat, som jo ved siden af alt andet har bekræftet, sådan som jeg lytter til det, at der er stor enighed om, at kronprinsen gør et fantastisk arbejde bl.a. i forhold til at få børn og unge engageret i sport. Det har alle erkendt og anerkendt, og det er jeg meget glad for. Kronprinsen er også i international sammenhæng en fantastisk repræsentant for Danmark.

Der er ingen tvivl om, som jeg også sagde det i mine indledende bemærkninger, som flere af ordførerne også har været inde på, at når medlemmer af kongehuset vælger at engagere sig, er det jo et valg, som jeg i øvrigt hilser velkommen, men det er selvfølgelig også et valg, der skal ske på de vilkår med de begrænsninger, som deres position i et konstitutionelt monarki som det danske nu engang gør nødvendigt. Jeg fornemmer egentlig også, at vi er enige om rammerne for det. Der følger en fordring om neutralitet i forhold til politiske anliggender med som et grundvilkår.

Når det er sagt, vil det jo være synd for Danmark, hvis vi får et mindre aktivt og mindre åbent kongehus. Jeg er glad for, at vi f.eks. har en kronprinsesse, der er stærkt engageret også i den internationale dagsorden, der handler om kvinders ligestilling, som i mange andre lande også er en højpolitisk dagsorden, men som hun udfolder på meget fornem vis og selvfølgelig også på en måde, hvor hun – og det er også blot for at imødegå nogle spørgsmål om dialog mellem kongehus og regering – selvfølgelig også har en løbende dialog med centraladministrationen og relevante ministre for at orientere sig om, hvor dansk konsensus, havde jeg nær sagt, er henne, så hun, for nu at sige det ligeud, ikke kommer galt af sted.

Fuldstændig parallelt har vi situationen her med kronprinsen, som virker i IOC, og som gør det flot. Jeg deler fuldstændig den beskrivelse som LA's ordfører, hr. Leif Mikkelsen, gav af den generelle udviklingstendens, der har været i IOC, siden kronprinsen blev medlem. Så hvis fru Zenia Stampe mener, at kronprinsen er blevet sat på en umulig opgave, altså en mission impossible, må vi også bare her konstatere, at vi har en stærk kronprins, som har kunnet håndtere det, fordi det bevæger sig i den rigtige retning.

Det ikke for at starte nogen stor IOC-debat, men det er vel bare sådan, at man ikke kan komme i tanke om et eneste internationalt forum, hvor der også er en dansk repræsentation, hvor alt bare er, ligesom vi vil have det, og derfor vil det jo være sådan i en bred sammenhæng, at vores deltagelse rundtomkring jo bl.a. skal vurderes på, om tingene flytter sig den rigtige eller den forkerte vej – sådan helt overordnet.

Jeg vil sådan set bare indskrænke mig til at gentage, hvad jeg sagde fra starten, nemlig at uanset hvad man måtte mene om kongehuset – og det stikker selvfølgelig også frem i debatten her, at der er enkelte partier, der principielt slet ikke synes, at vi skulle have sådan et kongehus, men der er en overmåde stor majoritet, som bakker op – har kronprinsens medlemskab i IOC efter min opfattelse ikke været en hindring for, at regeringen har kunne føre sin idrætspolitik, herunder i international sammenhæng. Det er regeringens opfattelse, at kronprinsen har forvaltet sit medlemskab af IOC på en både hensigtsmæssig og tilfredsstillende måde, og jeg er glad for, at det også synes at være den almindelige opfattelse blandt langt hovedparten af Folketingets partier. Tak for ordet.

Tak til statsministeren. Og så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten, som ordfører.

Jeg vil også godt starte med at takke for debatten, men så alligevel tilføje, at der er en ting, der altid har undret mig, nemlig at når vi diskuterer aspekter af kongehusets arbejde og funktion – også meget konkrete aspekter – så bliver det lynhurtigt til sådan en diskussion om for eller imod kongehuset eller om, at der er nogle, der ikke vil kongehuset det godt. Og den ene efter den anden stiller sig op og sværger ligesom troskab og loyalitet osv.

Jeg spekulerer lidt på, om det egentlig ikke er lidt usundt. Altså, jeg synes, det er usundt for kongehuset, men det er sådan set også usundt for det danske demokrati, at vi ikke kan have en åben diskussion om elementer af det danske kongehus, ligesom vi har en åben diskussion om alle andre anliggender i det danske samfund. Det er jo ikke en personlig diskussion om nogle bestemte personer. Det er et spørgsmål om, hvad der er hensigtsmæssigt.

Et udtryk for den tendens har så været, at vi her i diskussionen har fået sådan en Komiske Ali. De ærede medlemmer kan godt huske Komiske Ali fra Irakkrigen. Han var talsmand for Saddam Hussein og stod så og benægtede, at de amerikanske tropper var kommet til Bagdad, samtidig med at de kørte rundt i baggrunden. Man kunne se dem gennem kameraet. Og her har vi også haft adskillige ordførere, der har benægtet, at der ligesom var et problem, har benægtet, at der var en forskel på det, regeringen sagde, og det, som kronprinsen sagde og gjorde. Men det er jo åbenlyst for alle. Det er åbenlyst for alle – selv for Komiske Ali, selv om Komiske Ali ikke vil indrømme det – at regeringen sagde ét, og at kronprinsen sagde og gjorde noget andet. Det er hævet over enhver tvivl, og det er sådan set bare det, vi diskuterer.

Er det så kronprinsens skyld? Jeg har jo sådan set prøvet at sige i den her debat, at jeg synes, det er regeringens skyld. Altså, jeg synes, det er regeringen, der har et problem, bl.a. fordi regeringen ikke svarer klart på, hvad det er, man har sagt i den her sag.

Om kronprinsens rolle vil jeg sige, at jeg i begyndelsen sagde, at det her ikke handler om, om kronprinsen er medlem af IOC eller ej, for det er der et flertal der ønsker. Men når han nu er der, er det klart, at der må være nogle spilleregler, og efter min mening må spillereglerne for hans rolle i IOC være, at han kan gøre, lige præcis hvad han vil, og at han kan stemme, lige præcis som han vil, i alle spørgsmål, undtagen når det er væsentlige spørgsmål, hvor den danske regering eller det danske Folketing har truffet en beslutning. Så går det bare ikke. Så bliver man nødt til enten at vælge at afstå, at gå i flyverskjul eller gå på toilettet, eller hvad man nu kan gøre. Så bliver man nødt til det eller at følge regeringens position. Der er ikke andre veje, og jeg synes egentlig, det er underligt, at det her skal diskuteres.

Det er jo også derfor, vi har fået den lidt underlige diskussion, hvor partier, som var jublende glade for Anders Fogh Rasmussen, ikke bare kan stille sig op og sige: Vi er enige i det, Anders Fogh Rasmussen sagde dengang; vi står ved det, og vi synes, det er det, der skal være udgangspunktet for arbejdet. Hvorfor siger man ikke bare det? Altså, så lang tid siden er det jo ikke, at man selv sad og støttede det herinde i salen. Men nu er der ligesom noget odiøst ved at sige: Der må ikke i væsentlige politiske spørgsmål være forskel på det, regeringen siger, og det, kronprinsen siger og gør. Det synes jeg man kunne sige fuldstændig klart. Det har man valgt ikke at gøre, og det synes jeg er rigtig ærgerligt.

Hvad er så konklusionen på det her? Altså, fru Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre når frem til den konklusion, at det her forløb viser, at det ikke er muligt, at kronprinsen kan være i Den Internationale Olympiske Komité. Det er muligt. Det er bare ikke en konklusion, jeg har forsøgt at fremme her. Den konklusion, jeg har forsøgt at fremme her, er sådan set en mere begrænset konklusion, nemlig at så længe han er der, må der gælde nogle spilleregler. Og det kræver selvfølgelig også, at vi har en viden om, hvad der er foregået.

Det var derfor, jeg stillede nogle spørgsmål. Jeg stillede spørgsmålene: Var det, fordi regeringen i strid med Anders Fogh Rasmussens løfte ikke havde sikret en ordentlig kontakt til kronprinsen, at kronprinsen sagde og gjorde det modsatte af regeringen? Eller var det, fordi kronprinsen lyttede til de råd, han fik af regeringen, men ikke fulgte dem? Eller var det, fordi regeringen i virkeligheden havde én politik over for offentligheden og en anden politik, som de rådgav kronprinsen om, og som han så fulgte? Det er jo meget relevante spørgsmål.

Desværre må vi på nuværende tidspunkt sige, at der ikke er ét eneste af de her spørgsmål, som er blevet besvaret. Det synes jeg er lidt ærgerligt, men når det gælder fremtiden, vil jeg bare opfordre til, at man lægger sig den tidligere statsministers ord på sinde. Og det kan man bl.a. gøre ved at støtte det forslag til vedtagelse, der ligger.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil finde sted tirsdag den 31. januar 2017.