Det næste punkt på dagsordenen er:

33) Forespørgsel nr. F 50:

Forespørgsel til sundhedsministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om psoriasispatienters muligheder for at få tilskud til fodbehandling, og vil ministeren arbejde for at sidestille disse patienter med leddegigtpatienter, således at de kan opnå tilskud til behandlingen via den offentlige sygesikring?

Af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Jeppe Jakobsen (DF), Jan Erik Messmann (DF), Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 28.03.2017. Fremme 30.03.2017).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 13. maj 2017.

Vi går over til begrundelsen for forespørgslen. Jeg giver ordet til ordføreren for forespørgerne, fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti, værsgo.

Mange tak. Nogle borgere kan efter lægehenvisning få tilskud til behandling hos en statsautoriseret fodterapeut. Det gælder for patienter med sukkersyge, patienter med svær leddegigt, patienter med nedgroede negle med neglebøjle og patienter med arvæv. Når vi nu ser på patienter med leddegigt, vil jeg sige, at de er at sidestille med patienter med psoriasisgigt. Begge er gigtsygdomme, som er inflammatoriske. Det vil sige, at det er betændelsesagtige gigtsygdomme, og gigten kan ud over andre led også ramme rygsøjlen. Psoriasisgigt er en inflammatorisk autoimmun gigtsygdom. Det vil sige, at den betændelse, man har i sine led, skyldes ændringer i immunsystemet. Derfor ligner den meget leddegigt. Den giver de samme smerter, de samme deformiteter.

Derfor kan man undre sig over, at folk ikke er omfattet af samme tilskudsordning. Vi ønsker derfor i Dansk Folkeparti at få en debat om, hvordan vi kan sidestille disse to grupper, når det gælder tilskud til fodbehandling. Tak.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Vi fortsætter med en besvarelse, og derfor giver jeg ordet til sundhedsministeren.

Tak til Dansk Folkeparti og fru Liselott Blixt for at tage det her emne op. Jeg bliver i forespørgslen spurgt om, hvad jeg kan oplyse om psoriasispatienters mulighed for at få tilskud til fodbehandling, og om jeg vil arbejde på at sidestille disse patienter med leddegigtpatienter, så de kan opnå tilskud til behandling via den offentlige sygesikring. Jeg vil gerne starte med at besvare den første del af spørgsmålet, nemlig hvad jeg kan oplyse om psoriasispatienters mulighed for at få tilskud til fodbehandling.

I henhold til sundhedsloven yder regionsrådet tilskud til behandling hos fodterapeut efter lægehenvisning. De persongrupper, der kan henvises, fremgår af bekendtgørelse om tilskud til fodbehandling i praksissektoren. Her fremgår det bl.a., at gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer efter lægehenvisning har ret til tilskud til behandling hos fodterapeut, hvis de ifølge lægelig diagnose har fået konstateret 1) sukkersyge og et heraf afledt behov for fodbehandling, 2) nedgroede tånegle, 3) arvæv efter strålebehandling eller 4) svær leddegigt. De nærmere vilkår for fodterapibehandling som f.eks. henvisningskriterier, ydelser, krav til fodterapeuten m.v. fremgår af overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter.

Formålet med at yde tilskud til fodterapeutiske ydelser varierer fra patientgruppe til patientgruppe, og for gruppen af personer med leddegigt drejer det sig om nedsat funktionsevne i bl.a. hænder, som gør, at de ikke selv kan klare opgaven. Diabetespatienter får fodterapi, for at der ikke skal komme alvorlige komplikationer som f.eks. fodsår og i værste tilfælde amputationer. Helt overordnet kan jeg oplyse, at psoriasispatienter har mulighed for at få tilskud til fodbehandling, hvis de ifølge lægelig diagnose har fået konstateret sukkersyge, nedgroede tånegle, arvæv efter strålebehandling eller har svær leddegigt. Man kan altså ikke i dag opnå tilskud til behandling hos en fodterapeut via den offentlige sygesikring, hvis man udelukkende har psoriasis. Og det, der egentlig er Dansk Folkepartis ærinde med dagens forespørgselsdebat, er vel netop, at vi skal se på, om man kan ændre på det.

Det bringer mig videre til den anden del af spørgsmålet i dagens forespørgsel, nemlig om jeg vil arbejde på at sidestille psoriasispatienter med leddegigtpatienter, så de kan opnå tilskud til behandling via den offentlige sygesikring. Psoriasis er en kronisk hudsygdom, som kan skabe meget store gener for dem, som lider af sygdommen. Der findes en række forskellige former for psoriasis, og sværhedsgraden varierer fra person til person. Nogle personer er måske end ikke klar over, at de har psoriasis, mens andre er rigtig hårdt ramt. Psoriasis ledsages hos cirka 10 pct. af en særlig form for gigt, psoriasisgigt, og ved svær psoriasis er forekomsten af gigt ca. 30 pct. De psoriasispatienter skal naturligvis have både en god og rigtig behandling i vores sundhedsvæsen.

Så kan man jo stille spørgsmålet: Er fodterapi så den rigtige behandling? Ja, det kan det måske være for nogle psoriasispatienter, men ikke nødvendigvis for alle psoriasispatienter. Og hver gang vi udvider ordningen med en ny patientgruppe, skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, at det koster økonomisk, men vi skal selvfølgelig også være i besiddelse af en faglig begrundelse for, hvorfor netop den nye gruppe skal være berettiget til tilskud. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilstrækkeligt fagligt grundlag for at lade patienter med psoriasis være omfattet af tilskud til behandling hos fodterapeut, men jeg ved, at den tidligere sundhedsminister i slutningen af sidste år har haft Sundhedsstyrelsen til at vurdere emnet. I den forbindelse oplyste styrelsen, at fodterapi kan være relevant for visse psoriasispatienter. Det drejer sig bl.a. om gruppen af psoriasispatienter med såkaldt psoriasisgigt.

Mennesker med psoriasisgigt kan have de samme begrænsninger af funktionsevnen som mennesker med svær leddegigt, og det er vel egentlig også baggrunden for forespørgslen i dag, at vi skal kigge på deres behov for fodterapi og på, om de ikke dermed kan ligestilles med gruppen med svær leddegigt. Den vurdering, der lå, da den tidligere sundhedsminister spurgte, var dog, at det alene gælder psoriasispatienter med psoriasisgigt i en grad, der giver svære ledsymptomer, og Sundhedsstyrelsen oplyste i samme forbindelse, at der ikke var foretaget en systematisk søgning for at afdække, om der eksisterer evidens for fodterapeutiske indsatser til patienterne med psoriasisgigt. Det var derfor på daværende tidspunkt på baggrund af Sundhedsstyrelsens vurdering opfattelsen, at der ikke var et tilstrækkeligt fagligt grundlag for at overveje at lade patienter med psoriasisgigt omfatte af tilskud til behandling hos fodterapeut.

Jeg synes derfor, vi skal benytte den lejlighed, som det jo er, at vi har en forespørgselsdebat i dag, til at få Sundhedsstyrelsen til at igangsætte en noget mere systematisk gennemgang af den faglige viden om fodterapi som indsats til patienter med psoriasisgigt. Og jeg synes også, der er behov for, at Sundhedsstyrelsen vurderer størrelsen af gruppen af patienter, der har psoriasisgigt i en grad, hvor der er svære ledsymptomer. Jeg mener også, det er vigtigt, at vi får undersøgt, hvilke udgifter der vil være forbundet med at ligestille den gruppe af patienter med patienter med svær leddegigt og have beskrevet, hvilke fodterapeutiske ydelser der er fagligt relevante for den patientgruppe såvel som for lignende grupper.

Jeg mener, det vil give os et mere oplyst grundlag at diskutere emnet på, og jeg vil i hvert fald som sundhedsminister gerne lægge op til, at vi får Sundhedsstyrelsen til fagligt at kvalificere debatten yderligere, fordi der, som der også er blevet rejst spørgsmål om i forespørgselsdebatten, er nogle af de her ting, der kan forekomme ulogiske, når man kigger på de symptomer og funktionsnedsættelser, som grupperne har.

Så tak for forespørgslen. Jeg håber, vi i fællesskab kan få kvalificeret grundlaget, så vi kan tage en nærmere debat om emnet.

Tak til sundhedsministeren. Vi går over til selve forhandlingen, og den første i rækken er ordføreren for forespørgerne, fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Mange tak til ministeren. Jeg er rigtig glad for svaret om, at man vil se på det og undersøge det.

Første symptomer var ledhævelse og feber som 18-årig, men Anne fik først endelig diagnosen psoriasisgigt 22 år senere efter et langt sygdomsforløb. Sideløbende med gigtsymptomerne opstod der neglepsoriasis. Anne måtte allerede som 33-årig forlade arbejdsmarkedet i 1989 på grund af sygdommen. Konsekvenserne af at leve med psoriasisgigt har for Anne betydet tab af knoglemasse, fejlstillinger i led og kraftigt nedsat bevægelighed. Psoriasissen bevirker, at neglebånd og negle mangler. Der forekommer ligeledes psoriasissår på hænder og fødder. Anne får sine fødder behandlet hos en fodterapeut; dels har hun grundet indskrænket bevægelighed i både hænder og fødder ikke mulighed for selv at nå sine fødder, dels kræver det særlig ekspertise at klippe neglene, så der ikke opstår en infektion. For når Anne får en infektion, betyder det, at hun øjeblikkelig skal stoppe med sin biologiske medicin, der er altafgørende for hendes velbefindende.

Det var blot en enkelt historie om Anne på 60 år, som har psoriasisgigt. Der er jo sikkert mange, der kender psoriasis, og mange forbinder det med en hudsygdom med en tør og skællet hud, men ikke ret mange ved, at man også kan få en gigtsygdom, psoriasisgigt, som sidder i knogler og led. Som tidligere nævnt er det en inflammatorisk autoimmun gigtsygdom, og det vil sige, at det er en betændelse i leddene, som ikke skyldes bakterier, men ændringer i immunsystemet. Normalt sørger immunsystemet for at danne antistoffer, som skal bekæmpe betændelsen, men når man har psoriasisgigt, retter immunsystemet sig mod kroppens egne celler, så der opstår en kronisk betændelse i et eller flere led og sener. Omkring 30 pct. af alle, der har psoriasis, udvikler på et tidspunkt psoriasisgigt. Symptomerne udvikler sig ofte over længere tid med smerter, hævelse, ømhed og nedsat bevægelighed i led og sener. Psoriasisgigt opstår ofte i tæerne og de mellemste og yderste fingerled, men også andre led og sener kan blive ramt. Som nævnt er symptomerne ofte asymmetriske, og det vil sige, at betændelsen for det meste ikke optræder i samme led på højre og venstre side.

Jeg har tidligere stillet spørgsmål til sundhedsministeren, den tidligere sundhedsminister, som også den nuværende sundhedsminister refererede til, og dengang spurgte man Sundhedsstyrelsen, og Sundhedsstyrelsen svarede også, at der netop er paralleller til leddegigt, da sygdomsbilledet for begge sygdomme meget ligner hinanden. Patienterne får nedsat funktionsevne i form af smerter, fejlstilling og nedsat mobilitet. Mange patienter får specifikke smerter og deforme fødder, som kræver professionel behandling, herunder fremstilling af specielle indlæg til fodtøjet. Og derfor er det, man undrer sig over, at vi har en sygdom, der ligner psoriasisgigt meget, men at sygdommene ikke er sidestillet med hensyn til tilskud til fodterapeut.

Jeg er rigtig glad for, at ministeren vil undersøge sagen nøjere, så vi får nogle konkrete svar at arbejde ud fra. Jeg er også rigtig glad for, at vi i Folketingssalen kan være fælles om et forslag til vedtagelse, og det er alle partierne, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Det Konservative Folkeparti, der er med i forslaget til vedtagelse, som jeg vil læse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at psoriasispatienter med psoriasisgigt har en lidelse, der kan resultere i store gener, smerter, hævelse og funktionsnedsættelse i de led og sener, den rammer.

Folketinget bemærker, at Sundhedsstyrelsen tidligere har oplyst, at tilskud til fodterapi kan være relevant for gruppen af psoriasispatienter med svær psoriasisgigt, hvor lidelsen medfører begrænset eller tabt funktion. Disse patienter kan sidestilles med patienter med svær leddegigt, der er omfattet af ordningen.

Folketinget ønsker, at Sundhedsstyrelsen vurderer størrelsen af gruppen af patienter, der har tilstanden i en grad, hvor der er svære ledsymptomer. Samtidig ønskes en vurdering af, hvilke udgifter der er forbundet med at sidestille denne gruppe patienter med patienter med svær leddegigt. Ligeledes ønskes en beskrivelse af, hvilke fodterapeutiske ydelser der er fagligt relevante for denne patientgruppe, og endelig ønskes det, at der redegøres for eventuelle øvrige patientgrupper, hvor der fagligt kan argumenteres for tilskud til fodpleje.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 119).

Tak. Det fremsatte forslag til vedtagelse vil herefter indgå i den videre forhandling.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, så tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er hr. Flemming Møller Mortensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne takke Dansk Folkeparti for at indkalde til den her forespørgsel, og ligesom Dansk Folkepartis ordfører sagde til sidst i oplæsningen af forslaget til vedtagelse, så er jeg også rigtig glad for, at vi, ud over at kunne tage udgangspunkt i de patienter, der har fået psoriasisgigt, også kan lade sundhedsministeren kigge på andre sygdomsgrupper, som måtte have det samme funktionstab eller nedsat funktion.

Jeg kan irritere mig lidt over, at man, når der bliver rejst et spørgsmål og ministeren svarer, som ministeren har gjort til Sundheds- og Ældreudvalget i november 2016, så ikke har et system, som lidt mere af sig selv, lidt mere proaktivt, tager ting op. Jeg er en lille smule irriteret over, at det skal være nødvendigt at have en drøftelse her i Folketingssalen om noget så konkret som det her emne, når Sundhedsstyrelsen i og for sig har svaret ministeren og Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg og sagt, at der kan være tilfælde, hvor psoriasispatienter har den samme funktionsnedsættelse som andre sygdomsgrupper, som altså er med i bekendtgørelsen af, hvem der kan få tilskud. Nu tager vi debatten, men lad det være et signal til sundhedsministeren om at prøve at være en lille smule mere proaktiv, for det her drejer sig om patienter, og vi ønsker her fra Folketingssalen – jeg kan i hvert fald sige, at det gør jeg som Socialdemokratiets sundhedsordfører – at have et sundhedsvæsen, som reagerer på ting.

Jeg ved jo, hvilken barriere det er. Nu drejer det sig om psoriasispatienter her, men det kan være leddegigtpatienter, diabetespatienter eller andre, der hver har en særlig grund til at have brug for hjælp til at passe deres fødder. Vi ved, hvor galt det kan gå ved diabetespatienter, hvis ikke de får passet deres fødder. Det kan gå rigtig galt med sår, amputation og andet til følge. Vi ved, hvor galt det kan gå, hvis man har så dårlig en motorik enten i sine hænder eller i sine ben, at man ikke kan komme ned til fødderne og pleje dem – det kan betyde, at der kommer sår eller man får nedgroede negle. Noget så banalt som en nedgroet negl kan jo immobilisere og isolere patienter fuldstændig, og det kan også få alvorlige følger.

Nu tager vi en drøftelse af det her og får Sundhedsministeriet til at respondere på det, Sundhedsstyrelsen siger, og så synes jeg, vi i den politiske sammenhæng må prøve at drøfte, hvad vi skal gøre. Det, at det er en lægehenvisning og en lægefaglig vurdering, der ligger til grund for, om man kan få tilskud eller ej, er det ene element. Det andet element er jo, at det altså skal fremgå af den bekendtgørelse, der ligger, om de her patientgrupper kan få tilskud eller ej. Jeg vil gerne have, at vi måske kan nå så langt, at vi kan få lavet en smidiggørelse af det her, for jeg tror, at borgerne står fuldstændig uforstående over for, at en sygdomsgruppe kan få tilskud, mens andre ikke kan få, hvis funktionsnedsættelsen i og for sig er fuldstændig den samme og har de samme alvorlige konsekvenser.

Jeg er som sagt rigtig glad for, at vi står sammen om vedtagelsesteksten, og at vi har fået udvidet med de øvrige patientgrupper, for jeg tror, at en debat som den i dag også kan være med til at sende et signal til patientorganisationer, som siger: Pokkers også, at vi ikke har fået gjort opmærksom på lige nøjagtig vores lignende eller identiske problemstillinger. Jeg synes, at vi ved at supplere vedtagelsesteksten på den måde er med til at sende et signal om, at vi gerne fra samtlige partier i Folketinget vil være med til at kigge på, hvordan vi kan lave en smidiggørelse på det her område.

Jeg vil lade det være ordene fra Socialdemokratiet. Jeg er glad for, at der er en så bred opbakning i Folketinget til vedtagelsesteksten.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste i rækken er fru Jane Heitmann som ordfører for Venstre.

Tak for det. Jeg vil først og fremmest gerne takke Dansk Folkeparti for at rejse debatten om tilskud til fodbehandling til psoriasispatienter. Jeg skal også indledningsvis sige, at jeg også taler på vegne af Det Konservative Folkeparti. At være ramt af psoriasisgigt er alvorligt, og i mange tilfælde er mennesker med psoriasisgigt voldsomt plaget af smerter, og bevægeligheden i de enkelte led kan være kraftigt reduceret. Det hæmmer naturligvis den enkeltes mulighed for bevægelse og muligheder for at leve det liv, som man ønsker at leve.

I Venstre er vi optaget af danskernes sundhed og af at sikre et godt sundhedsvæsen, som imødekommer de behandlingsbehov, som danske patienter har. Der er mange hensyn at tage, både til små og store patientgrupper. Nogle behandlinger kan man opnå tilskud til, og andre behandlinger må man som patient selv bekoste. Det er ikke altid, at man kan forklare, hvorfor en given behandling er tilskudsberettiget eller ikke er tilskudsberettiget, og nogle gange handler det om evidens og andre gange om tradition.

I dag er det sådan, at mennesker med diabetes og svær leddegigt kan opnå tilskud til behandling hos en fodterapeut. Der er god evidens for, at de behandlinger har en effekt. Hvad angår psoriasispatienter, er billedet et lidt andet, for psoriasis kan have mange ansigter og flere sværhedsgrader. Som det fremgår af vedtagelsesteksten, som Dansk Folkepartis ordfører netop har læst op, har Sundhedsstyrelsen tidligere oplyst, at tilskuddet til fodterapi kan være relevant for gruppen af psoriasispatienter med psoriasisgigt med svære ledsymptomer, fordi den gruppe kan have samme funktionsevnebegrænsninger som mennesker med svær leddegigt. For os i Venstre giver det god mening, at vi ser på gruppen af psoriasispatienter med svære ledsymptomer med friske øjne og får et overblik over, hvor stor patientgruppen er, og hvilken økonomi der skal til for at understøtte et eventuelt tilskud til fodbehandling.

Fra Venstres side er vi glade for, at vi alene sidste år sammen med Dansk Folkeparti løftede sundhedsvæsenet med 2,4 mia. kr. Det er et markant løft og en prioritering, som sender et stærkt signal til danske patienter om, at vi i Venstre prioriterer danskernes sundhed. Venstre og Konservative, som jeg jo også taler på vegne af, kan bakke op om det forslag til vedtagelse, som Dansk Folkepartis ordfører tidligere læste op.

Tak til Venstres ordfører. Den næste på talerstolen er fru Stine Brix som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Der er allerede sagt rigtig mange gode ting i den her debat, og jeg vil ikke gøre min tale særlig lang. Som Dansk Folkepartis ordfører også sagde, er det jo et enigt Folketing, som står bag det her forslag til vedtagelse. Derfor er der jo heller ikke de store uenigheder at diskutere. Jeg vil sige tak til Dansk Folkeparti for at drive den her sag fremad. Så synes jeg i øvrigt, at Socialdemokratiets ordfører havde en god pointe i, at systemet selv kunne drive sådan en sag her fremad. Men det kan jo være, at det er taget ned til en anden god gang. Det var det.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru May-Britt Kattrup som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det er jo dejligt, at det er en forespørgsel, hvor vi er enige. Spørgsmålet om, hvorvidt psoriasispatienter bør modtage offentligt tilskud til fodbehandling, afhænger for mig at se først og fremmest af en faglig vurdering. Hvis det er sådan, at patienter med psoriasisgigt lider af sammenlignelige problemer som patienter med leddegigt, og at fodterapi har en lignende klinisk værdi, bør der selvfølgelig være en ligestilling. Men hvorvidt det er tilfældet, har jeg personligt meget svært ved at tage stilling til. Så jeg synes derfor, at det er en god idé, at Sundhedsstyrelsen ser på det og kommer med en vurdering. Tak.

Tak til ordføreren. Det går stærkt. Den næste i rækken er ved at gøre sig klar, og det er fru Pernille Schnoor som ordfører for Alternativet.

Ja, det gik lige pludselig meget stærkt. Tak til Dansk Folkeparti for at rejse denne forespørgselsdebat. Alternativet er enig i, at vi skal have kigget på den her gruppe af patienter. Jeg vil heller ikke sige så meget mere end det, der er blevet sagt. Nu er det taget op, og det er ret tydeligt, at vi alle sammen er enige i, at der skal gøres noget, og vi har været sammen om en vedtagelsestekst.

Så jeg vil ikke sige andet, end at vi bakker op.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke den radikale ordfører i salen, så vi går videre til fru Kirsten Normann Andersen som ordfører for SF. Værsgo.

Tak for det. Og tak til Dansk Folkeparti for at sætte den her forespørgsel om psoriasispatienters mulighed for at få tilskud til fodbehandling på dagsordenen.

I SF er vi generelt af den opfattelse, at vi skal søge at afhjælpe følger af sygdom med henblik på vigtig forebyggelse. For det er et faktum, at jo bedre forebyggelse, jo lettere er det altså at leve med en kronisk sygdom. Og skulle det ikke være argument nok i sig selv, jamen så er der altså også god samfundsøkonomi i den forebyggende indsats.

Sygdommen kan være svært invaliderende, særlig for de psoriasispatienter, som også får psoriasisgigt og dermed risikerer at få problemer med mobiliteten. Det giver derfor mening at bakke op om forslaget til vedtagelse fra Dansk Folkeparti, som pålægger regeringen at komme med forslag til løsninger, som sikrer patienter med psoriasisgigt tilskud til fodbehandling.

Jeg vil ikke undlade at bemærke, at flere andre patientgrupper på samme måde kan have behov for, at vi i Folketinget ser på mulighederne for tilskud til fodbehandling, men jeg anerkender også, at det ikke er det, som forespørgselsdebatten handler om, men glæder mig blot over, at det trods alt er et element i vedtagelsesteksten.

SF bakker derfor i første omgang op om forslaget til vedtagelse.

Tak til SF's ordfører. Så er det fru Lotte Rod som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. Mennesker med psoriasisgigt kan have store smerter og hævelser, og derfor deler jeg også Dansk Folkepartis undren over, at de ikke har de samme muligheder som patienter med svær leddegigt, som jo i dag kan få tilskud til fodterapi. Men jeg vil også gerne sige, at jeg som radikal sådan grundlæggende har det lidt svært med, at man skal trække én gruppe patienter frem her i Folketingssalen. For jeg synes jo ikke, det er rigtigt, at det er politikere, der så på den måde kommer til at vælge mellem forskellige patientgrupper, for så risikerer vi jo at komme i en situation, hvor det er dem, der råber højest, der så også er dem, der pludselig får flest muligheder.

Derfor vil vi gerne have et stærkt prioriteringsinstitut, som jo fagligt kan være med til at vurdere, og som kan tage teten, som den socialdemokratiske ordfører også var inde på. Jeg tænker, at det jo ikke nødvendigvis vil være den rigtige løsning, at det er sundhedsministeren, der sådan som person skal være den, der tager enkeltsager op, men at det er en faglig vurdering.

Tak til den radikale ordfører. Den næste, der får ordet, er sundhedsministeren.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti for at rejse debatten, og tak for alle indlæggene i debatten, som egentlig understreger, at det her er en sag, vi er enige om der skal kigges nærmere på. Jeg vil umiddelbart herefter bede Sundhedsstyrelsen om at kigge mere systematisk på den faglige viden, der er, og også prøve at kigge på, hvor mange vi taler om, når vi taler om en afgrænsning, og hvilken økonomi der vil være forbundet med det forslag, der jo i høj grad bærer forespørgselsdebatten, altså hvis den gruppe af patienter med psoriasisgigt skal være omfattet af ordningen med tilskud til fodterapi. Det skal ske, så vi også har et mere oplyst grundlag at træffe beslutninger på politisk set på det her område.

Det vil jo altid være sådan, at det her må bero på en faglig vurdering. Der deler jeg sådan set den radikale ordførers holdning, i forhold til at det jo er vigtigt, at vi også i den fælles vedtagelse holder fast på og peger på, at der kan være andre grupper, som har tilsvarende funktionsnedsættelser. Det er jo netop, fordi det er fagligheden, der er bærende, og at det ikke er et spørgsmål om, om det er den ene eller den anden gruppe. Det tror jeg sådan set er vigtigt også bliver understreget i den her sammenhæng, når Sundhedsstyrelsen laver gennemgangen.

Tak til sundhedsministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Undskyld, ordføreren for forespørgerne vil gerne have ordet. Det får hun. Værsgo.

Jamen jeg bliver da nødt til at sige tak og så svare på nogle af de ting, der har været vendt heroppefra. Jeg er rigtig glad for, at man vil se på det. Jeg er også rigtig glad for, at vi har taget andre persongrupper med ind i det. Jeg er enig med den socialdemokratiske ordfører i, at vi, når vi kan se, at der er en skævvridning, burde have en Sundhedsstyrelse, der gik ind og så på, hvordan vi kunne gøre det her anderledes og bedre – om ikke andet så komme med forslag til politikerne om, hvad man kunne løfte i sundhedsvæsenet.

Der er også nogle, der har omtalt, at vi ikke skal tage specielle persongrupper frem, og at det er dem, der råber højest. Det er jeg fuldstændig enig i, og det er måske derfor, jeg har taget en bestemt persongruppe, som ikke råber så højt. For jeg undrer mig nogle gange over, at når jeg har taget en bestemt diagnosegruppe op, en patientgruppe op, så bliver der altså sagt, at det skal vi ikke gøre. Alligevel går vi ud flere gange og laver kræftpakker og tager kræft mere alvorligt end mange andre sygdomme. Kræft er en forfærdelig sygdom, men vi glemmer en gang imellem mange mennesker med de andre sygdomme, som også kæmper, og som kan have lige så vanskeligt ved at komme igennem. Så det er, som om man godt må lave kræftpakker, men ikke må lave psoriasispakker. Jeg ønsker, at vi selvfølgelig kigger på alle sygdomsgrupper, og jeg ville ønske, der var handlingsplaner og pakker på alle diagnoseområder. Det er så en af grundene til, at vi engang imellem må tage et trin ad gangen.

Jeg er glad for, at vi nu er blevet enige om at kigge på alle, der også har vanskeligt ved selv at lave deres fodterapi. Vi har mennesker, der er halvsidigt lammet, som ikke kan komme ned og nå uden nærmest at tilte af stolen, eller de er lammet, så de ikke kan mærke, når der kommer en sten ind i skoene, så de får sår. Det kan være andre persongrupper, som har smerter. Når vi taler om gigt, er slidgigt jo heller ikke med. Så der er utrolig mange patientgrupper, man bør kigge på. Men vi ved jo også godt, at vi har én pose penge, og en gang imellem er det ligesom på tandområdet, hvor vi tager en gruppe ad gangen.

Men jeg er rigtig glad for, at vi kan være fælles om det, og jeg ser frem til at høre fra ministeren, når vi får svaret fra Sundhedsstyrelsen. Når ministeren kommer med det, kan vi sætte os ned og se, hvor mange vi kan hjælpe. Mange tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Men i stedet for at tage et skridt ad gangen, som Dansk Folkepartis ordfører siger, kunne vi jo tage det store skridt og netop få et egentligt prioriteringsinstitut, som sørger for, at vi gør det, der giver mest mening, og jo ikke bare tilgodeser dem, der råber højest. Så det ville da være dejligt, hvis vi kunne samarbejde om det. Det håber jeg meget på.

Ordføreren.

Nu kommer vi ud i en helt anden diskussion om et prioriteringsinstitut. Det har vi jo diskuteret meget, når vi har talt om medicin, for så er der faktisk noget, man skal fravælge. I Dansk Folkeparti vil vi gerne tilvælge nogle opgaver i den takt, de har råd til det i sundhedsvæsenet. Et prioriteringsinstitut er jo mange gange for at fravælge nogle af de dyre medicinudgifter. Det er det, man har talt om, dengang vi så på det. Vi var i Norge og se på deres prioriteringsinstitut. De var faktisk ikke ret meget længere, end vi var. De havde bare et institut, som vi ikke havde.

Der er en opfølgning fra spørgeren.

Jamen vi behøver ikke at skændes om ordet, men tanken er jo netop, at det ikke er op til politikere og de organisationer, som nu råber højest, men at der er faglighed, som kan være med til at sige, at her er en gruppe, som vi ikke har behandlet godt nok – eller at det ville være klogere at gøre det på den her måde end på den her måde. Det ville da være dejligt, hvis Radikale Venstre og Dansk Folkeparti kunne arbejde sammen om det.

Ordføreren.

Jeg er helt sikker på, at vi kan finde nogle områder, vi kan arbejde sammen på. Men hvad angår lige præcis prioriteringsinstituttet, er jeg bange for, at der så skal udstikkes nogle helt andre rammer. Jeg ville være bange for, at de alligevel glemmer nogle af de her borgergrupper, patientgrupper, som jeg er talsmand for, og som vi alle sammen er talsmænd for. Det er en af grundene til, at jeg sidder herinde i Folketinget, nemlig for at råbe op på vegne af de mennesker, som ikke bliver hørt i dagligdagen.

Tak til ordføreren for forespørgerne.

Så er der vist ikke flere, der ønsker ordet. Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som først nævnt finde sted tirsdag den 30. maj 2017.