Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 12:

Forespørgsel til justitsministeren. (Hasteforespørgsel):

Hvad vil regeringen iværksætte af initiativer for at begrænse rocker- og bandekriminaliteten i almindelighed og banderelaterede skyderier i det offentlige rum i særdeleshed?

Af Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 25.11.2016).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 1. december 2016.

Det er først ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Vi har indkaldt til denne hasteforespørgselsdebat, da vi igennem den seneste tid har set en forråelse i rocker-bande-miljøet, der har haft den klare negative konsekvens, at der er sket en stribe skyderier i det offentlige rum. For nylig var der skyderi i Magasin i Lyngby, hvor kuglerne fløj om ørerne på ganske almindelige mennesker, og hvor en kvinde blev såret. Den slags tilstande kan vi selvfølgelig ikke være tjent med i Danmark, og derfor bliver vi nødt til at handle. Derfor har vi indkaldt til hasteforespørgslen her i dag for at afdække, hvilke skridt der kan tages for at sikre ro, orden og tryghed i hele landet, For man skal ikke frygte at løbe ind i et skyderi, bare fordi man færdes i det offentlige rum.

Jeg ser frem til at høre ministerens besvarelse af det fremsendte spørgsmål, ligesom jeg ser frem til at høre ordførernes forskellige bud på gode løsninger. Jeg skal også takke for, at langt de fleste partier har bakket op om muligheden for en hasteforespørgsel. Det er vi fra Dansk Folkepartis side rigtig glade for.

Tak for nu, jeg får jo ordet igen om lidt.

Tak for det. Så er det justitsministeren for en besvarelse.

Tak for det, og tak for muligheden for at få denne hasteforespørgsel. Det er jeg rigtig glad for, for det er et meget alvorligt emne, og det er noget, vi skal have gjort noget ved.

Der har jo de seneste måneder været en række skyderier i det offentlige rum. Lad mig starte med at slå fast, at rockernes og bandemedlemmernes rå og hensynsløse kriminalitet udfordrer vores samfunds helt grundlæggende værdier. Vi skal ikke finde os i rockernes og bandemedlemmernes afpresning, vold og skyderier, der skaber utryghed og sætter uskyldige menneskers liv i fare. Jeg kan derfor også garantere, at den nye regering med alle tænkelige midler vil bekæmpe den skadelige og utryghedsskabende adfærd, som rockere og bandemedlemmer udviser. Vi vil sætte hårdt mod hårdt.

Inden jeg kommer ind på nye initiativer på området, vil jeg lige kort redegøre for den aktuelle situation i rocker-bande-miljøet. Rigspolitiet har oplyst, at der i 2016 til og med skudepisoden i Lyngby forrige tirsdag har været 45 skudepisoder i det offentlige rum, som vurderes at relatere sig til rocker-bande-miljøet. Skudepisoderne har fundet sted i Odense, i hovedstadsområdet og omkring Næstved. Alene i hovedstadsområdet har der været over 20 skudepisoder, og vi har oplevet, at helt uskyldige og udenforstående er blevet såret af skud. Det skete ved en skudepisode i Københavns nordvestkvarter og senest ved skudepisoden i Lyngby.

Det er Rigspolitiets vurdering, at flere af de seneste skyderier i det storkøbenhavnske område har forbindelse til rockergruppen Mongols, men det er endnu uafklaret, om de personer, Mongols har en uoverensstemmelse med, er en del af en egentlig rocker- eller bandegruppering, og det er derfor for tidligt at konkludere, om skyderierne i hovedstadsområdet er udtryk for en reel konflikt mellem to eller flere grupperinger i miljøet.

I forhold til konflikter har der ifølge Rigspolitiets oplysninger været seks voldelige konflikter i rocker-bande-miljøet i 2016, hvoraf en stadig er verserende. Denne konflikt involverer på den ene side bandegrupperingerne Black Army og Black Soldiers og på den anden side rockergrupperne Hells Angels og AK81. Rigspolitiet vurderer, at denne konflikt kulminerede i slutningen af august 2016, hvor en person med tilknytning til en afdeling af Hells Angels i Tyskland blev skudt og såret på en tankstation i Nyborg. Efterfølgende har der været flere voldelige episoder, herunder skudepisoder i relation til denne konflikt. Der er aktuelt et særlig øget spændingsniveau i rocker-bande-miljøet på Fyn, hvor konflikten især udspiller sig omkring grupperingernes klubhuse og tilholdssteder.

Indtil for ganske nylig var det Rigspolitiets vurdering, at der også verserede en voldelig konflikt mellem Bandidos og Satudarah. De voldelige episoder, som fandt sted i forbindelse med denne konflikt, skete primært i nærheden af medlemmernes bopæle i Næstved. Rigspolitiet har oplyst, at politiet i slutningen af juli og i de efterfølgende måneder registrerede tiltagende uroligheder i rockermiljøet i Næstved. Den 23. september blev en person med tilknytning til en rockergruppering skudt foran et supermarked i Næstved, og der har efterfølgende været flere voldelige episoder, herunder skudepisoder, som efter Rigspolitiets vurdering relaterede sig til den nu afsluttede konflikt mellem Bandidos og Satudarah. Den verserende konflikt giver fortsat et øget spændingsniveau på Fyn, ligesom modsætningsforholdet i andre dele af miljøet, navnlig på Sjælland, er blevet markant tydeligere hen over de seneste måneder. Politiet følger udviklingen tæt.

Indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet er højt prioriteret i politiet. Rigspolitiet overvåger udviklingen på området tæt og sikrer nationalt overblik over udviklingen i miljøet. De oplysninger og den viden, der indhentes, bruges bl.a. til at tilrettelægge nationale og lokale strategier. Task Force Øst og Task Force Vest bidrager også væsentligt til bandeindsatsen. Det sker gennem anvendelse af observationer, aflytninger, indgreb i meddelelseshemmeligheden og andre redskaber, som kan anvendes inden for retsplejelovens rammer.

Målet med det fremadrettede arbejde i Task Force Øst og Task Force Vest er at drage de mest aktive og toneangivende aktører til ansvar for deres handlinger og få sat dem i fængsel. Både det lokale politi og politiet i Task Force Øst og Task Force Vest bruger altså en bred vifte af redskaber af forskellig karakter, også dem, som er blevet indført med bandepakke I og bandepakke II. I 2016 har politiet således oprettet 20 visitationszoner med henblik på at få fat i nogle af de våben, som florerer i rocker-bande-miljøet. Herudover har politiet brugt muligheden i den såkaldte rockerlov til midlertidigt at lukke syv klubhuse med henblik på at mindske faren for personer, der bor i nærheden af eller færdes tæt på klubhusene.

I perioder, hvor politiet vurderer at der er et højt trussels- eller konfliktniveau i hele eller dele af miljøet, intensiverer og målretter politiet sin indsats. Målretningen skal lægge en dæmper på konfliktniveauet og reducere den potentielle skadevirkning. Det er f.eks. sket efter skudepisoden i Lyngby, som jeg nu vil vende mig mod.

Mange borgere var ude at nyde en mild efterårsaften, måske for at sikre de første julegaveindkøb, da der blev affyret skud i Lyngby den 22. november 2016. En uskyldig kvinde blev på tragisk vis ramt i brystet af et skud. Episoden viser, hvor afstumpede personer i rocker-bande-miljøet er, og hvor uendelig lidt de kerer sig om det omliggende og reelle danske samfund. Som opfølgning på skudepisoden i Lyngby er der på et ekstraordinært møde i Task Force Øst truffet beslutning om en række konkrete tiltag, der skal styrke samarbejdet mellem de sjællandske politikredse, Task Force Øst og Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.

Et af tiltagene er etablering af en større efterforskningsgruppe på tværs af Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og Nordsjællands Politi. Efterforskningsgruppen skal sikre en tæt koordination af efterforskningerne af drab og drabsforsøg i det storkøbenhavnske område.

Et andet tiltag er, at der skal foretages en afdækning af mulighederne for at iværksætte nye efterforskninger mod de mest voldsparate personer og mulighederne for målrettede indsatser med henblik på at beslaglægge våben i rocker-bande-miljøet.

Et tredje tiltag er, at der med henblik på en forstærket koordination mellem Danmark og vores nabolande tages initiativ til at afholde et operationelt møde i regi af Europol.

Derudover er det i Nordsjællands Politi besluttet at intensivere tilstedeværelsen i området omkring Magasin og togstationen i Lyngby. Helt konkret vil der være gående patruljer, som skal sikre synlighed og derudover have fokus på at skabe tryghed hos borgerne. Samtidig skal de tage kontakt til lokale erhvervsdrivende for at gennemføre tryghedsskabende samtaler.

Ud over den politimæssige indsats har den tidligere regering allerede taget en række initiativer, som skal imødegå den række af skudepisoder i det offentlige rum, som vi særlig over de seneste måneder har set, men også den kriminalitet, som genererer profit til rocker-bande-miljøet. Der er fremsat lovforslag, som skal gøre det nemmere at lukke ned for aktiviteterne i hashklubber gennem udstedelse af besøgsforbud. Samtidig skal politiet have effektive og moderne efterforskningsredskaber. Der bliver derfor skabt lovmæssigt grundlag for politiets kommende anvendelse af en analyseplatform, der i særlig grad vil kunne anvendes til sammenstilling af data og komplicerede efterforskninger, f.eks. rettet mod rocker-bande-miljøet.

Snart kommer rockerborgsudvalget med deres anbefalinger til, hvordan myndighedernes indsats over for rockerborge kan styrkes, og derudover har partierne i blå blok sikret en fordobling af minimumsstraffen for besiddelse af skydevåben fra 1 år til 2 år i finansloven for 2017. Det skal ses som modsvar til de seneste skudepisoder i det offentlige rum og som udtryk for, at regeringen har som en meget høj prioritet at få skydevåben væk fra gaderne i Danmark. Regeringen vil fremsætte lovforslaget om skærpede straffe for besiddelse af skydevåben i det nye år.

Jeg har her i dag nævnt nogle af de igangværende initiativer, som gør det sværere at være rocker og bandemedlem. Men som det fremgår af det nye regeringsgrundlag, vil denne regering slå endnu hårdere ned på rocker- og bandekriminalitet. Vi vil styrke kontrollen med rockere og bandemedlemmer; vi vil begrænse mulighederne for prøveløsladelse; og vi vil gøre, hvad der er muligt, for at undgå, at rockerborge spreder frygt i lokalsamfundene.

Justitsministeriet er allerede i fuld gang med at overveje en række nye initiativer, der skal indgå i en kommende rocker-bande-pakke. Ambitionen er at sætte en hårdere kurs over for rocker-bande-miljøet og skabe et samlet myndighedspres, der gør det så utåleligt som muligt at være rocker eller bandemedlem i Danmark.

Kampen mod rockere og bander er en vigtig kamp. Jeg er helt sikker på, at vi her i salen deler opfattelsen af, at rockere og bandemedlemmer skal bekæmpes med alle midler. Jeg vil opfordre til, at vi ser bort fra partiskel og eventuelle politiske, taktiske overvejelser. Vi står sammen i den her kamp mod banderne.

Jeg ser frem til samarbejdet. Jeg ser frem til at drøfte det med partierne og få gode ideer til, hvordan vi sikrer et trygt Danmark. Tak for ordet.

Tak for det, tak til ministeren. Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak, formand. Som nævnt i min motivation for hasteforespørgslen har vi gennem det seneste stykke tid været vidne til en række skyderier i store dele af Danmark. Der har været tale om skyderier, der er foregået offentlige steder, hvor ganske almindelige, lovlydige borgere har deres daglige færden. Dermed bringes almindelige menneskers liv og førlighed i fare. Det er en udvikling, der har givet anledning til dyb bekymring hos os i Dansk Folkeparti, for vi mener, at hvert skyderi, der er, er ét skyderi for meget.

I samme tidsperiode har der været en opblusning af aktiviteten i rocker-bande-miljøet – en større forråelse end hidtil, når kyniske kriminelle er villige til at kæmpe om kontrollen i det offentlige rum og skyder omkring sig vel vidende, at konsekvenserne kan blive fatale for de mennesker, der bare er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og dermed bringes i livsfare.

Der er behov for handling, og der er behov for, at Folketinget hurtigst muligt får vedtaget en ny rocker-bande-pakke, der bl.a. kan give vores samfund yderligere muligheder for at angribe problemerne. Dansk Folkeparti vil pege på en lang række forskellige redskaber, som vi kan tage i brug for at presse rockerne og banderne, så man som lovlydig borger ikke skal spekulere på, om man kan blive bragt i fare ved at færdes i det offentlige rum.

Der er behov for at føre en mere konsekvent linje over for de kriminelle, der allerede er en etableret del af rocker-bande-miljøet, som har begået grov kriminalitet, og som ikke signalerer nogen form for anger eller lyst til bod og bedring. Denne type kriminelle forstår kun én ting: sanktioner. Det er på tide at suspendere muligheden for, at medlemmer af rockergrupper og bander prøveløslades. De må sidde straffen ud, når de har begået så grov kriminalitet, at de først er endt i fængslet. Det er kun ret og rimeligt.

Som et andet centralt led i de forhandlinger, der skal være om en ny rocker-bande-pakke, har vi i Dansk Folkeparti et meget stort ønske om, at der kommer et selvstændigt fokus på den del af de registrerede rockere og bandemedlemmer, der i dag ikke er danske statsborgere. Den tidligere justitsminister oplyste på et nyligt afholdt samråd i Retsudvalget, at omkring en tredjedel af bandemedlemmerne ikke havde dansk statsborgerskab. Det er et meget højt tal – det er et utrolig højt tal. Et naturligt fokus for os vil være at se på, hvordan vi effektivt kan få dømt og udvist den gruppe af medlemmer i bandemiljøet, der ikke har dansk statsborgerskab. Tænk, hvor effektivt det ville være, hvis vi på den her måde kunne skaffe os af med en tredjedel af problemerne i det her kriminelle miljø. Hvis vi kunne det, ville det formentlig allerede på det tidspunkt have været den mest succesfulde rocker-bande-pakke, der nogen sinde er blevet leveret på området.

Samtidig må vi regne med, at udvisningerne af kriminelle ikkedanske statsborgere må have en afskrækkende effekt på andre i en lignende situation, der overvejer at starte en kriminel løbebane. Hvis nogle af disse udlændinge ikke kan sendes ud, forventer jeg, at ministeren lægger sig kraftigt i selen for at sikre, at de, når de begår kriminalitet, sendes til afsoning i andre lande, f.eks. Rumænien, som den tidligere minister efter pres fra bl.a. Dansk Folkeparti arbejdede på at lande en aftale med.

Konklusionen må være, at udenlandske kriminelle ikke skal være i Danmark.

Men der må også gribes ind over for rockeres og banders tilholdssteder – der, hvor kriminaliteten udspringer. Vi har set det i mange kommuner, der pludselig er blevet overhalet af den trælse udvikling, at en rockerborg er blevet etableret. Kommunens muligheder for at gribe ind er beskedne, og samtidig står borgerne i lokalområdet tilbage og føler sig sammen med kommunen magtesløse over for de kriminelle, der frit kan etablere sig i området. Der må sættes hårdere ind. Kommunerne må have de redskaber, som borgmestrene efterspørger.

Vi ved også, at mange rockere og bandemedlemmer har stor gæld til det offentlige, og det er uretfærdigt, at disse penge ikke kan inddrives. Sådan ser det jo typisk ikke ud, for mange rockere og bandemedlemmer lever absolut godt rent økonomisk, og alligevel skylder mange af dem penge til det offentlige. Det skal der gøres noget ved. Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at det fremadrettet bør være sådan, at hvis rockere og bandemedlemmer ikke bidrager til at nedbringe deres gæld til det offentlige, skal de selvfølgelig ind og sidde straffen af. De skal simpelt hen i fængsel, hvis de ikke respekterer lov og ret, og hvis de ikke løser deres økonomiske mellemværende med det offentlige.

Et andet greb er brugen af absolut kumulation af rockernes og bandemedlemmernes straffe. Det betyder reelt, at de kommer til at sidde længere tid i fængsel, da de samlede lovovertrædelser lægges sammen, så der ingen rabat overhovedet gives til rockere og bandemedlemmer. Det er også et forslag, som vi i Dansk Folkeparti gerne vil have med. Strafforlængende tiltag virker, og de skal sørge for, at flere af de registrerede rockere og bandemedlemmer kommer til at sidde længere tid i fængsel, så de er væk fra gaderne, så vi andre kan være trygge.

En anden mulighed kunne være at forbyde rygmærker for rockergrupper og bandeorganisationer, hvor medlemmerne notorisk er kendt som dybt kriminelle med mange domme bag sig. Man kunne også gå skridtet videre og simpelt hen opløse grupperne og dermed jo have langt lettere ved at sætte ind over for deres aktiviteter og deres tilholdssteder.

De forslag, jeg har nævnt nu, er bare enkelte forslag, som vi vil tage med til forhandlingsbordet, når vi skal i gang med at forhandle en ny rocker-bande-pakke. Og jeg kan nu se på formanden, at jeg skal til at læse forslaget til vedtagelse op.

Jeg skal på vegne af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at der er sket en eskalering i rocker-bandekonflikten med tiltagende skyderier. Folketinget pålægger regeringen inden den 23. december at indkalde til forhandlinger om en ny rocker- bandepakke bl.a. indeholdende begrænsning af prøveløsladelser, udvisning af udenlandske bandemedlemmer og yderligere redskaber til bekæmpelse af rockerborge og kriminalitet i forbindelse hermed.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 13).

Tak for ordet.

Tak for det. Og den næste ordfører er fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

I sidste uge blev en 30-årig uskyldig kvinde ramt af skud – skud, der blev udvekslet mellem rocker- og bandegrupperinger i Lyngby. I Odense er der dagligt historier om ganske almindelige borgere, der passes op på vejene af bander og oplever skyderier – ganske almindelige borgere, der har det tilfælles, at rocker- og bandekonflikten gør dem utrolig utrygge. I juni blev en ung mand stukket ihjel i Vejle, og historierne fra Odense, fra Næstved, fra København og fra Vestegnen er utallige. Der er sket en kæmpe stigning i antallet af banderelaterede skyderier.

Der er sket en så stor stigning i konfliktniveauet, at politiet vurderer, at det er på niveau med det, vi så i 1990'erne, og som justitsministeren oplyste, er der bare i år allerede skudt mindst 45 gange mellem rocker- og bandegrupperinger mod 17 gange sidste år. I flere byer har der længe været permanente visitationszoner. Der bliver lukket klubhuse, og meget tyder på, at der er undtagelsestilstande i de her byer.

Derfor er der behov for handling. Der er behov for handling nu. Det er og bliver nemlig et politisk ansvar at sikre, at der er de nødvendige redskaber og ressourcer til bekæmpelse af rocker- og bandegrupperingers magtdemonstrationer. Der er behov for, at vi bygger oven på den eksisterende rocker-bande-pakke, som vi ved har haft en stor effekt på rigtig mange områder. Men når de kriminelle udvikler sig, er det også nødvendigt, at politikken på området gør det samme, og at politiet får de redskaber, der er nødvendige – nødvendige for at genoprette trygheden blandt de mange folk, der oplever konflikterne på tæt hold.

Vores opfordring til justitsministeren skal være ganske klar: Indkald nu til forhandlinger om nye redskaber til politiet, lad os vise politisk handling på dette så vigtige område. Det her handler om danskernes tryghed. Vi kommer gerne til forhandling, hellere i dag end i morgen. Vi kommer fra morgenstunden, og vi kommer gerne sent om aftenen. Og vi har også en stribe forslag med, som jeg nu vil nævne eksempler på.

Først og fremmest skal vi begrænse mulighederne for prøveløsladelse for rockere og bandemedlemmer. De skal være bag lås og slå, særlig mens de har en straf, og ikke ude på gaderne, hvor de kan begå fornyet kriminalitet.

Vi skal skærpe våbenlovgivningen. Alt for mange kører rundt med skydevåben i bagagerummet eller i handskerummet, og det er også derfor, vi ser så mange skyderier. Derfor skal straffen for våbenbesiddelse være hårdere.

Vi skal effektivt kunne samarbejde med landene omkring os om de stadig flere udenlandske bandegrupperinger, der søger mod Danmark, og vi skal kunne sende de udenlandske bandemedlemmer hjem igen.

Vi skal hurtigt og effektivt kunne inddrage rockeres og bandemedlemmers ejendomme, såfremt de skylder penge til det offentlige.

Vi skal have redskaber, der kan overvåge rockeres og bandemedlemmers kommunikation. Det kræver bedre overvågningsredskaber til politiet.

Vi skal have styrket forebyggelsesindsatsen, så færre unge bliver inspireret af rocker- og bandegrupperingerne, og lige præcis her har vi altså en stor udfordring. Når vi ser, at konfliktniveauet er så intenst mellem de voksende bandegrupperinger, så er der en risiko for, at flere unge tiltrækkes af dem.

Vi skal have sat ind over for de mange trusler, over for volden og over for chikanen, der er rettet mod vores fængselsbetjente netop af indsatte fra rocker-bande-miljøet. Og det kræver, at vi ser på ressourcerne og redskaberne inde i fængslerne hos de fængselsansatte.

Vi skal have slået hårdere ned på rocker- og bandegrupperingers indtægtskilder, eksempelvis på den illegale handel og den hårde dominans, vi ved der eksisterer på vagtområdet.

Vi skal gøre det sværere, hvis ikke – og det ser vi gerne – umuligt, at holde til i klubhuse, hvor der altså er et kriminelt prædikat på døren.

Forslagene er mange, også fra os i Socialdemokratiet. Tilbage står, at der er behov for handling. Der er behov for handling nu. Vi tilslutter os det forslag til vedtagelse, som den foregående taler læste op, og vi håber, at justitsministeren vil se det her som en meget klar opfordring til, at der bliver indkaldt til forhandlinger.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Vi står over for et alvorligt problem, der er svært at bekæmpe med de traditionelle værktøjer, vi har, og derfor er vi nødt til at tænke nyt. Grunden til, at det kan være svært at bekæmpe, er, at de her mennesker, vi taler om, ofte bærer et lille mærke, hvor der står »1 %«, der indikerer, at de selv mener, at de holder sig uden for den lov, vi andre lever under og respekterer.

I dag er det sådan, at der aldrig har været flere mennesker relateret til bander og rockergrupper, der sidder bag lås og slå. Der sidder de jo trygt for os andre, når først de er blevet pågrebet. Venstre ser gerne endnu flere bandemedlemmer i fængsel, ligesom vi gerne ser, at de først forlader fængslet, hvis de altså ønsker at blive prøveløsladt, som en del af et exitprogram. Det er et forslag, vi arbejder med, og som regeringen kigger på.

Jeg bor selv ganske få hundrede meter fra Magasin i Lyngby, og det har jo været kendt længe, at der i vores lillebitte land efterhånden eksisterer et tocifret antal kriminelle grupperinger, der bærer de her rygmærker. Derfor er jeg egentlig også glad og positiv, fordi der her i Folketinget er en stor vilje til at samarbejde om at indføre nye værktøjer, afprøve nye ideer og gå helt til grænsen for, hvordan vi kan slå ned på de her elementer, der ikke vil vores samfund. De lever af at sælge narkotika, udnytter andre menneskers ulykke, skaber utryghed, presser svage mennesker, terroriserer handlende og forretningsdrivende, og de gør i det hele taget alt, hvad de kan, for at skade det lokale samfund, de rykker ind i, på den mest brutale måde.

Kort sagt, der skal slås ned på enhver form for rocker- og bandekriminalitet, og derfor vil regeringen fremlægge en ny rocker-bande-pakke, hvor vi sætter effektivt ind med konsekvens og hårdere straffe. Vi skal også kigge på den sociale og forebyggende side, for hvis ikke de to elementer går hånd i hånd, bliver det fuldstændig umuligt at løse problemet.

Muligheden for prøveløsladelse skal som sagt begrænses, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at lukke rockerborge, som spreder frygt i lokalsamfundet. Der er muligheder i planloven. Vi forventer således at kunne lægge hindringer i vejen for at etablere rockerborge, og herom forventes mere offentliggjort allerede i næste uge. Vi forventer også den nye praksis, så man ikke kan prøveløslades som rocker eller bandemedlem, medmindre man er en del af et exitprogram. Det synes jeg er ganske fornuftigt, og det vil presse medlemmerne og sørge for at gøre straffen mærkbart hårdere.

Vi skal have undersøgt muligheden for at ændre straffelovens § 81, så al rocker- og banderelateret kriminalitet altid giver dobbelt straf – og ikke som nu kun, hvor der er væbnet konflikt mellem bander eller rockerklubber som involverede. Vi skal arbejde på strengere udvisningsregler, mere intensiveret pres fra myndighederne via Al Capone-metoden. Det lyder som en film, men det er det ikke. Det handler om, at de offentlige myndigheder arbejder sammen. Når man stopper et bandemedlem med guldkæde eller en rocker med vest og diverse smykker, jamen så kan det jo være, at man er nødt til at tage det i pant, hvis vedkommende, som er anholdt eller tilbageholdt, skylder det offentlige penge. Det kan også være, at man driver en virksomhed eller tvinger andre til at gøre det, så man kan blive ramt på regelbrud på det område.

Sidst, men ikke mindst har vi netop i dette års finanslovsaftale indgået en aftale om, at straffen for ulovlig våbenbesiddelse fordobles straks. I dag er det sådan, at man får 1 års ubetinget fængsel. Stoppes man med en pistol, man ikke har tilladelse til at bære, kommer man altså i fremtiden til at besøge Hotel Gitterly i 2 år.

De forslag, jeg kort har ridset op her, er jo en række forslag, som Venstre bakker op. Jeg håber sådan set også, at et flertal i Folketinget vil mene, at det vil gøre det betydelig sværere at være rocker og bandemedlem. Men jeg har også den holdning, at skulle andre partier have gode forslag til, hvordan vi kommer efter de her kriminelle elementer, sørger for at drive dem ud af vores lokalsamfund og genopretter trygheden for de helt almindelige lovlydige borgere, så er jeg ganske indstillet på at forhandle om det.

Derfor skal jeg også meddele, at Venstre kan tilslutte sig det forslag til vedtagelse, som hr. Peter Kofod Poulsen læste op fra talerstolen. Vi mener ikke, det er et problem, at man har efterspurgt de her elementer. (Formanden : Tak!). Vi har selv foreslået flere af dem og ville også uden den her forespørgselsdebat efter kort tid have indkaldt til forhandlinger. Tak for ordet, jeg beklager overskridelsen.

Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Tirsdag den 22. november blev to ramt af skud ved Magasin i Lyngby, og det er det seneste af en lang række af bandeskyderier. Det er uacceptabelt, vi skal ikke finde os i, at bander og kriminelle skyder i vores gader. Vi skal bekæmpe organiseret kriminalitet, og vi skal lukke for deres finansieringskilder, uanset om det drejer sig om handel med stoffer, ulovlig handel med våben eller menneskehandel.

I forhold til kampen mod rocker- og bandekriminalitet mener Enhedslisten generelt, at man i kampen mod rockere og andre bander skal sætte ind med forebyggelse, exitprogrammer og sociale tiltag. Vi er i dag langtfra gode nok til at forhindre, at unge mennesker rekrutteres til banderne, og det er samtidig stadig for svært at forlade det kriminelle miljø, også selv om man gerne vil. Men selvfølgelig – og sådan skal det altid være – skal kriminelle også straffes for deres kriminalitet. Det kan der selvfølgelig ikke være nogen som helst tvivl om.

I den bandepakke fra 2013, som den tidligere regering vedtog, lægges der meget vægt på strengere straffe, og der afsættes relativt få penge til exitprogrammer og forebyggende arbejde. Der er gode elementer i pakken, og der er dårlige elementer. Forslaget dengang indeholdt samlet set 50 mio. kr., og der var strafskærpelser for 22,5 mio. kr. Vi mener, at man i højere grad skulle bruge pengene på det forebyggende arbejde, specielt når det nu halter så meget, som det gør. Når vi snakker forebyggende arbejde, snakker vi SSP-samarbejde, vi snakker socialrådgivere, vi snakker en tidlig indsats i folkeskolen osv.

Vi har i øvrigt set det forebyggende arbejde halte gevaldigt efter det politiforlig, som et stort flertal her i Folketinget vedtog i 2011 – det var faktisk alle partier undtagen Enhedslisten – og som jo betød, at man skar antallet af betjente ned fra 11.100 til omkring 10.600. Den besparelse har bl.a. resulteret i, at der er to ting, der virkelig har måttet lide i politiet. Det ene er det forebyggende arbejde, som jeg netop har nævnt, og det andet er politiets indsats i forhold til indbrud, hvor vi også har store udfordringer for tiden. En satsning på strafskærpelse har en tendens til at blive populistiske hovsaløsninger, som ikke har nogen dokumenteret effekt. Tværtimod kan strafskærpelse over for unge mennesker i kanten af rocker-bande-miljøerne føre til, at de ryger ind i en decideret forbryderskole i et lukket fængsel i stedet for at komme ind i et forløb, som kan føre dem ud af miljøet.

Vi vil også gerne deltage i forhandlinger hos den nye justitsminister, og det, som vi ønsker, er at få et særligt strafspor for førstegangskriminelle i rocker-bande-miljøet – et strafspor, der fører i retning mod exit og resocialisering i stedet for vejen direkte ind i den hårde kerne via en forbryderskole i en afdeling for rockere og bandemedlemmer i et lukket fængsel. Det særlige strafspor skal indebære sociale foranstaltninger og såkaldt genoprettende handlinger, som i højere grad giver en forståelse af, hvilke konsekvenser kriminaliteten har, f.eks. ved at man rydder op efter hærværk eller hjælper den person, man har stjålet en bil fra.

Effektive exitprogrammer er desuden et vigtigt element for Enhedslisten, i vores tilgang til området. Der skal være gode muligheder for, at kommunerne kan anvise bandemedlemmer i exitprogrammer en bolig og et arbejde, om nødvendigt i den anden ende af landet. Det er vigtigt, at alle rockere og bandemedlemmer, som viser en reel vilje til exit, hurtigt får effektiv hjælp.

I den forbindelse har jeg et forslag til vedtagelse, som jeg vil læse op, fra vores side, for vi vil nemlig også gerne deltage i forhandlinger. Det lyder kort og godt:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget pålægger regeringen inden den 23. december 2016 at indkalde til forhandlinger med henblik på, at der kan igangsættes yderligere initiativer mod rocker- og bandekriminalitet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 14).

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og den næste ordfører er fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak. Rocker- og bandekriminaliteten bliver stadig mere og mere forrået. Der skydes i gaderne, og tilfældige forbipasserende er ofre for en stigende og hæmningsløs brutalitet. Det er så åbenlyst uacceptabelt, at det næsten er banalt at sige det. Derfor skal der selvfølgelig gøres noget.

I forbindelse med aftalen om finansloven for 2017 har Folketingets fire blå partier besluttet at hæve minimumsstraffen for besiddelse af skydevåben fra 1 til 2 år, og regeringen igangsætter en række initiativer for at sikre en tættere efterforskning af rocker- og bandekriminaliteten og det miljø, som er omkring den. Der etableres en større efterforskningsgruppe på tværs af de storkøbenhavnske politikredse med henblik på at sikre en tæt koordinering af efterforskningerne af drab og drabsforsøg.

Rocker-bande-miljøerne er tværnationale, og for at bekæmpe dem på tværs af grænserne er det også oplagt at gøre brug af Europol i en forstærket indsats mod de kriminelles hærgen i Europa. Derfor er det selvfølgelig afgørende, at vi sideløbende med at opgradere de nationale indsatser mod rocker- og bandekriminaliteten også sikrer, at Danmark fortsat forbliver en del af Europol, også efter den nye forordning træder i kraft i maj næste år, og det er set fra Liberal Alliances synsvinkel en forpligtelse og et ansvar, der sådan set påhviler os bredt i Folketinget.

Så skal vi have lavet en rocker-bande-pakke III, hvor vi også sætter ind på den lange bane. I Liberal Alliance glæder vi os til drøftelserne om en sådan ny pakke, og idet den tekst, som er fremlagt af Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, meget fint også opridser regeringens intentioner på det her område, støtter vi den tekst, som er lagt frem af de to partier, og jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at det gør de også.

Tak til ordføreren. Hr. Rune Lund, Enhedslisten, har en kort bemærkning.

Jeg har et spørgsmål i forhold til forslaget til vedtagelse, og hvad der egentlig er Liberal Alliances politik på området, for en af sætningerne drejer sig om udvisning af udenlandske bandemedlemmer. Det er jo sådan, at der i dag er folk i Danmark, som er kommet hertil som meget små – det kan være som 3-årige – og som har været her hele deres liv, men som af forskellige årsager ikke har fået statsborgerskab, fordi det er meget svært at få statsborgerskab i Danmark. Og det kan jo være, at de tilhører en gruppe af mennesker, som visse partier i det her Folketing ønsker at udvise, på trods af at det ikke er muligt på grund af den europæiske menneskerettighedskonvention og reglerne om familiens enhed.

Så skal den her formulering forstås, som om man fra Liberal Alliances side ønsker et konventionsbrud og et opgør med den europæiske menneskerettighedskonvention på den måde, som Dansk Folkeparti f.eks. ønsker det?

Værsgo til ordføreren.

Nej, sådan skal det ikke forstås. Det er god og velkendt politik i Liberal Alliance, at vi ønsker, at kriminelle udlændinge mere effektivt skal kunne sendes ud af landet, men det er også vores politik, at man selvfølgelig skal overholde de internationale forpligtelser, man har. Vi er sådan set tilhængere af, at man har en solid international retsorden, for alternativet til det er jo, at man har et internationalt ragnarok, og vi kommer aldrig til at stå på mål for, at Danmark bliver et land, der udviser mennesker til f.eks. tortur.

Så det er selvfølgelig inden for rammerne af de forpligtelser, som vi har indgået. Det er jo også ud fra et liberalt og ud fra et humanistisk synspunkt det rigtige at gøre, så det er inden for rammerne af de konventioner.

Hr. Rune Lund.

Skal det så, når Venstre som regeringsparti giver udtryk for, at konventionerne skal udfordres på lige præcis det her område, forstås sådan, at det ikke er Liberal Alliances holdning?

Værsgo.

Nu er det jo sådan, at Liberal Alliance også er blevet et regeringsparti – det er jeg helt sikker på at Enhedslistens ordfører har bemærket – og vi mener også, at konventionerne skal udfordres. For de er på en række områder forældet i forhold til den tid, de blev skrevet i, og intentionen med at gøre det er jo sådan set at opretholde en international retsorden.

Jeg er bekymret for, at der med de udfordringer, der er i den konkrete verden – altså i virkelighedens verden, navnlig i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen – og med den politiske opfattelse, der er i de lande, som har tilsluttet sig konventionen, også i et land som Danmark, som jo har været primus motor og også internationalt har været fortaler for opretholdelsen af menneskerettigheder, er nogle tolkninger i konventionerne, som gør, at den folkelige opbakning til dem lige så stille smuldrer. Derfor er det sådan set et udtryk for rettidig omhu, at man vil reformere konventionerne, så vi sikrer, at vi fortsat har en international retsorden.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Carolina Magdalene Maier som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Den her forespørgselsdebat handler jo om at adressere den stigning i skyderier blandt rockere og bandemedlemmer, som vi har set, og senest i Lyngby her for nylig. Jeg hørte i radioen i morges, at både Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis ordfører var ude og tale om behov for handling, bl.a. gennem forslag om at give politiet nogle flere beføjelser og om at inddrage prøveløsladelser, som vi også har hørt om her i salen i dag.

Justitsministeren sagde i sin tale, at vi skal slå hårdt ned, sætte hårdt mod hårdt og bekæmpe med alle midler. I Alternativet er vi på ingen måde uenige i, at der er behov for at adressere den kæmpestore udfordring, der er med kriminaliteten i rocker-bande-miljøerne. Men jeg savner rigtig meget at høre ordet forebyggelse fra justitsministerens side, jeg savner fokus på den præventive indsats. Og når jeg siger det, er det ikke bare, fordi vi i Alternativet er sådan nogle, der kun går ind for forebyggelse og præventiv indsats, men fordi al forskning og al viden peger på, at hvis vi virkelig vil sætte ind med noget, der virker, så handler det om forebyggelse.

Jeg er ked af, at justitsministeren ikke var med – det var af gode grunde, for han var ikke justitsminister dengang – på vores tur rundt til de danske fængsler for ikke så lang tid siden, hvor vi i bussen hørte et oplæg af en forsker fra Aarhus Universitet. Undskyld, justitsministeren var med! Jeg tager det i mig igen. Da var han så bare ikke justitsminister. Jeg beklager.

Nå, men så kan jeg jo referere til det her oplæg i bussen af Lasse Lindekilde fra Aarhus Universitet, hvor han lige præcis pegede på, at mange af de unge mennesker, som bliver kriminelle i rocker-bande-miljøet, er unge mennesker, som føler sig socialt isolerede, har nogle psykiske udfordringer, er ensomme og måske i det hele taget har det svært i livet. Det er ikke for at retfærdiggøre, at de bagefter går ud og begår nogle handlinger, som vi som samfund ikke kan understøtte. Men det giver i hvert fald en forklaring, i forhold til hvor man kunne sætte ind, hvis man gerne vil forebygge noget på den længere bane.

Derfor peger det her på, at der er behov for en præventiv indsats, og den rapport, der ligger i baggrundsmaterialet til den her debat, viser jo, at en stor del af rockerne og bandemedlemmerne faktisk formår at komme ud af miljøet igen, men at 66 pct. af de rocker- og banderelaterede personer er nye ansigter. Og der er jeg jo meget enig i hr. Rune Lunds argumenter om, at der er behov for nogle særlige indsatser i forhold til de her nye ansigter, så vi skal tænke mere forebyggende og i genoprettende exitprogrammer. Vi er nødt til at tænke mere langsigtet, hvis vi ikke vil stå og have den samme debat her i folketingssalen om 10 år.

Til slut vil jeg sige, og andre har også været inde på det, at narkotika er et indkomstgrundlag for rocker-bande-miljøet, og der er i den grad brug for at kvæle det indkomstgrundlag. Der er altså behov for, at vi fra politisk hold eksperimenterer med nogle nye løsninger. I Portugal har de gjort det med god effekt i form af en afkriminalisering af den hårde narkotika, og der er steder i USA, hvor man har legaliseret hash, også med gode resultater. Så jeg vil gerne opfordre justitsministeren til også at kigge på alternative muligheder for bekæmpelse af rocker-bande-miljøets indkomstgrundlag.

Med de ord ser jeg frem til at arbejde videre med at udvikle langsigtede politiske løsninger på den her problematik med både ministeren og de øvrige ordførere.

Jeg skal sige fra Alternativets side, at vi støtter Enhedslistens forslag til vedtagelse.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordførertalen. I Dansk Folkeparti har vi jo tradition for at støtte andre partier, hvis de ønsker høringer, eller hvis de ønsker hasteforespørgsler og andre ting, så derfor vil jeg spørge Alternativets ordfører, hvorfor Alternativet som det eneste parti ikke ville give lov til, at man kunne gennemføre en hasteforespørgsel. Det synes jeg måske ikke lige harmonerer med debatdogmerne fra Alternativet om, at vi skal være bedre til at lytte, vi skal turde tage debatten osv. Så hvorfor ville Alternativet ikke støtte det?

Ordføreren, værsgo.

Tak. Det er der en eneste grund til, og det var, at det var en hasteforespørgsel. Vi ville gerne have en forespørgsel, vi havde til enhver tid sagt ja til en forespørgsel, men vi ser nogle grundlæggende udfordringer i vores parlamentariske system med, at der er en tendens til, at vi haster ting igennem. Det er sådan set det, vi grundlæggende set ikke støtter. Vi støttede heller ikke hastelovforslagene, som regeringen kom med her tidligere på året. Så det er simpelt hen en principiel modstand mod, at det er en hasteforespørgsel, men vi ville til enhver tid støtte en forespørgsel.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Så Alternativet vil afskaffe muligheden for hasteforespørgsler. Det var den ene ting.

Den anden ting er, at der blev nævnt hashhandel som et element i ordførertalen, og der vil jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren ikke er bevidst om, at der er et stort fald i de unges og helt unges forbrug af hash, så kan man ikke ad den vej tolke, at den nuværende strategi og det nuværende pres, der er lagt på hashhandelen, faktisk har været en succes, i og med at færre unge når at prøve hash, inden de bliver myndige?

Værsgo til ordføreren.

Det var to spørgsmål. Til det første vil jeg sige: Nej, vi vil ikke nødvendigvis afskaffe hasteforespørgsler, men vi vil meget gerne kigge på, hvad det er for nogle kriterier, der ligger til grund for, hvornår man ligesom indkalder til en hasteforespørgsel frem for en forespørgsel. Jeg har ikke et færdigt svar på, hvad det skal være, men vi synes, der er grund til at tage det op parlamentarisk.

Legitimerer det, at der har været et fald i unges brug af hash, at vi så ikke skal prøve at kigge på en legalisering af hashhandelen? Det mener jeg ikke. Vi skal huske, at der er to forskellige elementer i det her. En ting er unges forbrug af hash og det, det gør ved kroppen – vi er jo enige om, at hash ikke er sundt – men noget andet er, når hash bliver brugt som indtægtsgrundlag for bande-rocker-miljøet, og det ser jeg ikke er svundet i omfang. Det har jeg i hvert fald ikke selv set nogen erfaringer eller rapporter om. Det er stadig væk et stort problem, og derfor mener vi, at den eneste rigtige vej at gå for at kvæle indtægtsgrundlaget er en legalisering af cannabis.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere, der har korte bemærkninger. Den radikale ordfører er ikke til stede. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Vi diskuterer jo denne problematik i dag på en tragisk baggrund, for der har været skyderier på åben gade i Lyngby, i København, i Næstved og i Odense. Og lad mig først slå fast, at jeg tror, der er fuldstændig enighed herinde i Folketingssalen om, at vi finder det fuldstændig uacceptabelt. Der skal ikke være skyderier på åben gade – der skal ingen skyderier være generelt, men der skal ikke være skyderier på åben gade – hvor vi ser uskyldige blive ramt, og heller ikke skyderier ind gennem vinduer i rum, hvor der ligger børn og sover. Det er fuldstændig uacceptabelt.

SF vil gerne gøre det, der virker. I vores retspolitik går vi på mindst to ben. Det ene ben er det, nogle kalder retsfølelsen, andre kalder det hævn eller en modvægt til selvtægt, nemlig at vi putter folk i fængsel, når de har gjort noget kriminelt. Og dermed har vi i hvert fald også den mulighed, vi stadig væk dyrker i Danmark, og som vi skal blive ved med at dyrke, nemlig at vi har en ordentlig resocialiserings- og rehabiliteringsindsats som opkvalificering, uddannelse osv. Det andet ben er selvfølgelig forebyggelse. Altså, vi kan blive ved med at sætte folk i fængsel, men hvis det ikke hjælper noget, vil der stadig væk være ofre, og der vil stadig væk være utryghed på gaden. Og de to ben er lige vigtige.

Derfor støtter vi fra SF's side selvfølgelig op om både det fremsatte forslag til vedtagelse og debatten i dag.

Jeg vil gerne sige, at jeg også fra den nyudnævnte justitsministers side – og tillykke med udnævnelsen – manglede et større fokus på forebyggelse. Forebyggelse får nogle gange ry for at være sådan noget blødt og venstreorienteret og hyggepusligt noget. Altså, vi skal jo gøre det, der virker, og jeg vil faktisk gerne rose Justitsministeriet for at have et forskningskontor og medarbejdere, der laver undersøgelser og kigger på, hvad der virker. Vi får rapporter igen og igen, og man går virkelig seriøst til værks og ser på, hvad det er for nogle mennesker, der er i rocker-bande-miljøerne, hvad det er for nogle ting, der virker, og hvad der ikke virker. Al den viden har vi, og den skal vi også bruge, samtidig med at vi også godt må sige, at vi er hårde mod de hårde, og at der også skal være konsekvenser af de kriminelle handlinger, der begås.

Jeg vil nævne en ting, som jeg tror Alternativets ordfører også var inde på. For ifølge den offentlige debat skulle man nogle gange tro, at når du først er kommet ind i et rocker-bande-miljø, jamen så kommer du nærmest ikke ud igen. Men undersøgelsen fra netop Justitsministeriets Forskningskontor viser, at der er et ret stort flow, der er en ret stor gennemstrømning af mennesker. Nogle kommer ind, nogle kommer ud igen. Men over for dem, der gerne vil ud af det, men har rigtig svært ved at komme ud af det, har vi også en forpligtelse – det er noget, SF vil bringe på bane til forhandlingerne med justitsministeren, og det tror jeg vi alle sammen har interesse i – til at sikre, at de exitprogrammer, der er, også virker.

En gang imellem har vi jo hørt historier om, at nogle, der ville hoppe ud, har skullet vente i månedsvis og endda i op til over et år på at komme i et exitprogram. Det tilskynder jo ikke ligefrem nogen til at tage de risici, der kan være forbundet med at forlade et voldeligt og kriminelt miljø, at vi så ikke også står klar med en hjælpende hånd.

Noget andet, SF også går meget op i, er faktisk, at man mentalundersøger unge førstegangskriminelle. Vi kan se, at 70 pct. af dem, der er på sikrede institutioner, er unge, der har sindslidelser. De lider af personlighedsforstyrrelser og andet. Og hvis det, at de har problemer, har en sammenhæng med deres kriminelle løbebane, er det jo også der, vi skal sætte ind. Det er vores grundlæggende holdning, at vi skal gøre det, der virker, og det betyder ikke, at der ikke også skal være konsekvenser, når man har brudt loven, når man har været med til at skabe utryghed og måske endda har forvoldt voldsom skade på andre mennesker.

Nogle af de ting, vi gerne vil have sat fokus på i en gennemgang af rocker-bande-pakken og hele lovgivningen omkring det her, er, at vi ud over at have fokus på konsekvenserne har fokus på, hvordan vi kan forbedre exitprogrammerne, hvordan vi kan sikre mulighederne for at komme ud af dette miljø, og har fokus på forebyggelse, så man ikke kommer ind i miljøet. Og det handler jo rigtig meget, specielt hvad angår de unge, om SSP-samarbejdet, om at sætte ind med misbrugsprogrammer, botilbud, socialiseringsprogrammer – og måske også, at vi sikrer, at der også kan være arbejde til de unge i nogle af de flere og flere socioøkonomiske virksomheder, der starter nedefra og blomstrer op, og det er jo fantastisk.

Så en opsummering: Vi vil gerne være med til at kigge på, om konsekvenserne skal være anderledes, end de er i dag. Vi er bare ikke overbeviste om ( Formanden : Den opsummering skal være kort), og vi er ikke sikre på, at det er det, der kommer til at løse det her én gang for alle, så vi vil rigtig gerne bringe nogle af de her ting, jeg har nævnt, i spil. Og undskyld.

Hr. Rune Lund, værsgo.

Jeg har et spørgsmål til forslaget til vedtagelse, fordi der bl.a. står, at der skal indkaldes til forhandlinger, og så står der: »bl.a. indeholdende begrænsning af prøveløsladelser«.

Så vil jeg spørge, om ordføreren er opmærksom på, at Folketinget allerede to gange inden for de sidste 5 år har lavet begrænsninger af prøveløsladelser, og jeg kunne godt tænke mig en bekræftelse fra ordføreren på, at prøveløsladelse i dag ikke er noget, man har ret til. Det er noget, man får, hvis man opfører sig ordentligt, og hvis man dummer sig, er der nul prøveløsladelse.

I forlængelse af det vil jeg gerne spørge ordføreren fra SF om, hvad fru Lisbeth Bech Poulsen egentlig mener at der mere præcist menes med begrænsning af prøveløsladelse i forslaget til vedtagelse.

Værsgo.

Jeg tror, at man kan læse lidt forskelligt ind i det, afhængigt af hvilket parti det er, og hvilken politik man har på det her område. Jeg er fuldstændig enig med hr. Rune Lund i, at prøveløsladelse jo ikke er noget, der sker pr. automatik. Derfor er vi også altid lidt tilbageholdende fra SF's side med i højere grad at lovgive omkring noget af det, der i størst muligt omfang burde bero på en faglig vurdering, i forhold til hvordan den pågældende har opført sig, og om den pågældende er resocialiseret osv. osv.

Men vi synes også, at det er fair nok, at vi fra politisk side siger, at bande- og rockerkriminalitet simpelt hen er noget af det, der skaber allermest utryghed i vores samfund. Derfor synes vi fra SF's side også, at det er fint nok at indgå i en diskussion om, hvorvidt det skal indskrænkes i endnu højere grad, fordi den type kriminalitet er så alvorlig og det ikke kun går ud over dem, der lige bliver ramt eller i værste fald bliver skudt, eller hvad det kan være. Det breder sig simpelt hen til resten af samfundet. Og jeg vil ikke have et samfund, hvor vi på et tidspunkt skal have metaldetektorer foran skolerne eller panserglas, eller hvad det nu kan være. Den utryghed forsvinder ikke med det her. Det er ikke det, jeg siger. Det var derfor, at jeg lagde så meget fokus på de såkaldt bløde tiltag og forebyggelse osv.

Tak. Hr. Rune Lund.

Sådan som jeg forstår det, ordføreren siger, er der ikke nogen konkrete ideer eller initiativer, som SF tænker at man skal indføre, når man som SF ønsker – må jeg formode, fordi det står i forslaget til vedtagelse – en begrænsning af prøveløsladelser.

Så vil jeg da bare for mit vedkommende sige, at man jo ikke kan få en hest til at løbe efter en gulerod, den ikke kan se. Og hvis prøveløsladelse er en gulerod for at komme ud og blive resocialiseret i samfundet, så skal man jo sørge for, at man ikke gør den gulerod så lille, at den ikke bliver attraktiv og vi ikke opnår det, som er formålet med en prøveløsladelse, nemlig at få folk ud i det normale liv igen, efter at de har siddet i fængsel.

Værsgo.

Det kommer også helt an på, hvordan de her forhandlinger forløber. Jeg står jo ikke her i dag, og det gør de andre ordførere heller ikke – og sådan hører jeg heller ikke ordføreren fra Enhedslisten, der også gerne vil diskutere de her ting og deltage i forhandlinger – og kommer med færdige svar. Det er det, vi skal tage i forhandlingerne i Justitsministeriet. Men igen vil jeg bare sige, at det for mig er rimeligt at se på, om der i mindre grad end i dag skal være mulighed for prøveløsladelse, samtidig med at der skal være rum til, at man i kriminalforsorgen og andre steder i institutionerne, i fængslerne, har den her vurdering. Det skal der også stadig væk være plads til.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Liberal Alliance har talt på vegne af De Konservative, og så er det justitsministeren, værsgo.

Tak for rigtig mange gode tilkendegivelser. Det viser jo, at vi i hvert fald her i salen langt hen ad vejen, tror jeg, er enige om, at det, der foregår, når det gælder rockere og bander, vil vi ikke acceptere. Vi vil komme efter dem, og vi vil straffe dem hårdere.

Så ved jeg godt, at nogen mener, at man skulle lægge trykket nogle andre steder. Jeg har det sådan, at det, vi skal i gang med først, er at lave en rocker-bande-pakke. Jeg glæder mig til at indkalde alle partier til forhandling om, hvordan vi kommer videre, til forhandling om, hvad det er, de enkelte partier har med i posen, så vi laver den bedst mulige rocker-bande-pakke overhovedet. Det er jo fantastisk, at alle partier vil spille ind, og så er det, vi efter nytår kommer med et udspil til en ny rocker-bande-pakke. Det er jo skønt, at man vil være med til det.

Jeg må også sige, at vi lige skal holde os for øje, at når det i forbindelse med den nye rocker-bande-pakke er rockere og bander, det drejer sig om, taler vi om et råt miljø, og jeg tror ærlig talt, at de typer vil grine hele vejen fra sofaen og tilbage igen, hvis de hørte, at det, der mangler, når vi taler om rockere og bander, er forebyggelse. Jeg er enig i, at forebyggelse er vigtig, på det rigtige sted og på den rette tid, og det er også derfor, vi senere kommer til at diskutere ungdomskriminalitet, hvor man får rykket de unge mennesker væk fra kriminaliteten. Jeg mener ikke, man kan tale ret meget om forebyggelse, når vi taler om rockere og bander. For folk, der er medlem af en bande, tror jeg ikke der er så meget forebyggelse der nytter, hvis jeg skal være helt ærlig; der tror jeg, det handler meget om, at vi sætter hårdt mod hårdt. Og når vi nu skærper straffene for besiddelse af skydevåben fra 1 til 2 års fængsel, så sidder de da der så længe, og det vil da have en stor virkning, er jeg helt sikker på. Og sammen med de mange andre initiativer, vi skal i gang med, så skal vi simpelt hen gøre det rigtig, rigtig svært for de her bander, med visitationszoner, med politiets overvågning, hele vejen igennem, vi skal gøre det rigtig svært for dem at være kriminelle. Det er og bliver uacceptabelt, at man skyder i gaderne i Danmark, det skal vi ikke finde os i, det kan vi ikke finde os i, og derfor skal der sættes hårdt mod hårdt.

Så kan man diskutere, om straf virker. Hvis man bliver straffet, gør man så aldrig noget igen? Jo, det er der jo nogen, der gør, men det handler også om retsbevidstheden for befolkningen, det handler om, at man som menneske og som borger i det her samfund skal kunne se, at de typer, der render rundt og skyder folk, typer, der organiserer sig i bander og lever af kriminalitet, ikke bliver belønnet for det, men bliver straffet hårdt for, og at politiet kommer efter dem hele tiden. Så forebyggelse synes jeg ikke er noget, vi skal bruge ret mange kræfter på, når vi taler rocker-bande-pakker, men jeg vil gerne bruge kræfter på det, når vi taler om unge mennesker og om det at undgå, at de kommer ud i kriminalitet. Men jeg mener ikke, at en rocker-bande-pakke og forebyggelse hører ret meget sammen.

Så jeg vil glæde mig til at høre alle de gode ideer. Vi har hørt nogle af dem i dag, og jeg vil glæde mig til, at vi på baggrund af dem kan indkalde til forhandlinger, og at vi kan komme med en ny rocker-bande-pakke, som gør det endnu sværere at være kriminel og endnu bedre at være lovlydig borger i Danmark.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Først er det hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Først vil jeg sige tillykke med jobbet som justitsminister, og så kommer mit første spørgsmål. For som jeg nævnte i min ordførertale, kunne vi godt tænke os et særligt strafspor for førstegangskriminelle i forhold til rocker-bande-kriminalitet – hvor man i stedet for at sende førstegangskriminelle ind i et lukket fængsel i en rocker-bande-afdeling, altså en decideret forbryderfabrik, laver et særligt strafspor, hvor der er fokus på exitprogrammer og genoprettende handlinger. Sådan nogle genoprettende handlinger kan f.eks. være, at man rydder op efter hærværk, eller at man hjælper den person, som man har stjålet en bil fra. Det er jo en anden måde at tænke forebyggelse på eller i hvert fald en måde at undgå, at kriminaliteten gentager sig.

Jeg vil høre justitsministeren, om det her ikke kunne være konkrete eksempler på, hvordan vi kan gøre noget, der er forebyggende, og som har en reel effekt.

Værsgo.

Tak for lykønskningen. Jeg kan jo høre, at når vi skal til at snakke ungdomskriminalitet på et senere tidspunkt, altså det her med at sætte ind over for nogle, der gør noget første gang, så får vi nogle nye venner i Enhedslisten. Det kom lidt bag på mig, men det glæder jeg mig rigtig meget til at drøfte.

Men når det gælder rocker-bande-kriminalitet, er der jo ikke tale om, at man sådan lige siger: Hov, nu er jeg lige bandemedlem. Rocker-bande-kriminalitet er organiseret kriminalitet, og der skal sættes hårdt mod hårdt. Vi kan jo ikke tvinge nogen ind i et exitprogram, hvis de ikke er motiveret for det, men det er klart, at dem, der ønsker at komme ud af bandekriminaliteten, skal vi selvfølgelig hjælpe. Men jeg har nok ikke så stærke følelser for dem, der begår kriminalitet og er en del af rocker-bande-miljøet; jeg synes ikke, det er synd for dem, eller at de skal tages sådan særlig lempeligt på – uanset om det er første eller femte gang.

Hr. Rune Lund.

Jeg synes heller ikke, det er synd for nogen, men jeg kan godt lide at gøre det, der virker. Jeg kan i hvert fald konstatere, at kommunerne i dag bør have bedre muligheder for i forbindelse med exitprogrammer at tilbyde bolig og job til folk, der gerne vil igennem et exitprogram, altså sådan at folk, der viser en reel vilje til at komme ud af rocker- bande-miljøet, også bliver givet de muligheder, der skal til, for at det rent faktisk kommer til at ske. Og er det ikke også noget, som vi bør diskutere, når vi mødes til forhandlinger ovre hos justitsministeren?

Værsgo til ministeren.

Altså, jeg glæder mig jo til at høre, hvad alle siger, og det, alle siger, kommer jo på bordet i første omgang. Jeg har det bare sådan, at vi skal passe på, at vi i vores iver efter at få folk ud af kriminalitet ikke nærmest sender et signal om en særlig belønning til dem. Jeg tror, at der går mange lovlydige borgere rundt, der tænker: Jeg kunne da også godt tænke mig at blive hjulpet til en bolig, et arbejde og andre ting.

Jeg synes, det er en balance. Jeg anerkender, at vi skal være opmærksomme på at få folk væk fra kriminaliteten, for det er godt for den danske borger, men der er altså også en kant, med hensyn til hvor rare vi skal være her.

Tak. Fru Astrid Krag, Socialdemokratiet.

Også en velkomst herfra til den nye justitsminister.

Det her er jo meget alvorligt. Altså, når man normalt taler om, at kuglerne flyver om ørerne på fredelige folk, så er det sådan en talemåde. Men vi er nået dertil i Danmark i år, at det ikke længere er en talemåde, men i virkeligheden den mest konkrete beskrivelse af, hvad der sker, senest i Lyngby, men jo også i Næstved og andre steder. Personligt har jeg også mit familieliv tæt på en rockerborg, og jeg vil sige, at det er godt at høre, at man er i gang med at overveje initiativer, og at der sker noget i det nye år. Men jeg tror nok, at dagens vedtagelsestekst skal ses som et udtryk for, at vi er en smule utålmodige. For det her med kuglerne, der flyver om ørerne, er altså ikke nyt, når vi kigger på året her.

Jeg vil spørge ind til noget, som jeg ikke rigtig har hørt ministeren være inde på. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at nogle af de her rockere og bander er udenlandske grupper, og derfor bliver jeg nødt til at høre ministeren om, hvordan han ser på det grænseoverskridende politisamarbejde fremadrettet, altså det danske politis mulighed for at arbejde sammen med politi og efterforskningsenheder i andre lande, set i lyset af at Danmark snart skal forlade Europol.

Værsgo til ministeren.

Nu er det jo så heldigt, at vi i morgen, så vidt jeg husker, har fornøjelsen af at diskutere Europol her i salen. Men det er sådan, at vores holdning sådan set er klar, nemlig at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at have det tættest mulige samarbejde med Europol. Altså, dansk politi har gavn af Europol. Det er vigtigt for dansk politi at kunne søge i databaserne netop for at finde ud af, hvordan det står til med de udenlandske kriminelle, for at tage fat i de sager. Så der tror jeg såmænd ikke der er nogen uenighed mellem spørgeren og regeringen.

Fru Astrid Krag.

Nu ved jeg godt, at vi tit går efter uenigheden her. Det var sådan set ikke så meget det, jeg fiskede efter, hvis man kan kalde det at fiske, når vi har sådan en fin debat her i Folketingssalen. Jeg deler det ønske, som ministeren kommer med her, om det tættest mulige samarbejde. Men det er jo temmelig alvorligt, at vores politi kommer til at miste nogle af de redskaber, de kan gøre brug af i forhold til den del af bandekriminaliteten og rockerkriminaliteten, der er grænseoverskridende.

Det, jeg egentlig efterlyste, var: Hvad er det for nogle steder, hvor vi kommer til at miste muligheder, vi har i dag? For det vil jo være noget af det, som vi så også bliver nødt til at sætte os rundt om bordet og se på hvordan vi kan afbøde og dæmme op for. Det kan jo aldrig blive lige så godt, som det er i dag, og det hører jeg også ministeren sige. Men jeg går ud fra, at det også må være noget af det, man sidder og kigger på fra regeringens side, i forhold til de drøftelser, vi forhåbentlig får meget snart.

Ministeren.

Tak. Nu er det jo mere, fordi det er initiativer i forhold til en rocker-bande-pakke, vi diskuterer. Det er ikke, fordi jeg på nogen måde negligerer vigtigheden af, hvad Europol kan, og at politiet har de muligheder. Det er klart. Jeg er fuldstændig enig med spørgeren. Vores interesse er at sikre, at vi fremadrettet kan være den bedst mulige del af Europol og have adgang til den bedst mulige del af databaserne. Vi må bare sige, at det er en kamp, vi kæmper lige nu, nemlig hvordan vi kan komme derhen, på grund af den måde, som flertallet af danskerne altså talte sidste år, den 3. december. Og så har vi lige siden prøvet at finde en vej til, hvordan det er, vi fortsat styrker os ved Europol.

Så er det fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Først vil jeg lige gøre ministeren opmærksom på, at det jo ikke er drøftelser, der bliver lagt op til i det forslag til vedtagelse, som der er flertal for, men derimod forhandlinger. Så vi kan sådan set drøfte rigtig mange ting, men det er forhandlinger, vi ønsker der skal igangsættes inden den 23. december. Det ville i øvrigt være en glædelig julegave at kunne give rockerne og bandemedlemmerne.

Men det, jeg egentlig gerne vil spørge ministeren til, er noget af det, politiet selv efterlyser. Politiet siger meget klart, at de har behov for redskaber til at overvåge den kommunikation, der er mellem rocker- og bandegrupperinger. Hvad agter ministeren at gøre ved det, og hvornår kan vi forvente handling, som styrker det her ønske, som politiet altså har?

Værsgo.

Jamen jeg er helt med på, at der står i teksten, at det er til forhandlinger. Jeg er helt sikker på, at spørgeren også er interesseret i, at i de forhandlinger skal der indgå alle gode hensigter og holdninger, og derfor er jeg helt sikker på, at spørgerens parti vil møde op med rigtig mange ideer til, hvad der skal med i sådan en rocker-bande-pakke. Det vil jeg sige at jeg ser frem til.

Det er rigtigt, at politiet efterlyser mange muligheder for, hvordan de kan holde øje med de kriminelle, og der er det jo sådan, at man i øjeblikket arbejder på et lovforslag om nye logningsregler, der skal fremsættes i starten af det nye år. Nu er der bare ikke truffet endelig beslutning om lovforslagets indhold, men den model, der arbejdes på, indebærer bl.a., at politiet fremover vil kunne få oplyst, hvor en potentiel gerningsmand har befundet sig. Men det er endnu ikke endeligt, hvordan det udspil kommer til at se ud. Det tager vi selvfølgelig meget alvorligt.

Værsgo, fru Trine Bramsen.

Noget af det, som vi særlig ser i byer som Odense, er jo, at de her bandegrupperinger laver magtdemonstrationer igennem gågader og blokerer trafikken, går med deres rygmærker ned gennem gaderne og på den måde skaber utryghed. Er det noget, ministeren agter at gøre noget ved? Vil ministeren undersøge muligheden for at kunne sætte effektivt ind over for de her magtdemonstrationer eller begrænse brugen af de her rygmærker, som skaber så utrolig stor utryghed i gadebilledet?

Værsgo.

Jeg vil rigtig gerne diskutere det, men jeg vil ikke på nuværende tidspunkt lægge mig fast på en masse konkrete elementer. Det er – nu kan man blive helt forvirret i de her dage – 2-3 dage siden, jeg fik mulighed for at sætte mig i stolen som justitsminister, og jeg synes sådan set, at alle forslag er velkomne. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at komme til livs, at der er mennesker, der skaber frygt – og ja, det skaber frygt, når man kommer gående med rygmærker – sådan inden for retsstatens rammer. Det tror jeg vi har en fælles interesse i.

Tak for det. Så er det hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ministeren for de to fine indlæg, først besvarelsen og siden talen. Og tillykke med den nye ministerpost, det vil vi spændt følge.

Jeg vil gerne spørge lidt ind til rockerborgsudvalget, der jo skulle komme med en rapport. Hver gang, vi har spurgt om den i Dansk Folkeparti, fordi vi synes den er meget spændende at få fat i og få læst konklusionerne, har vi fået at vide, at den var på trapperne – det var lige ved og næsten, og nu nærmede det sig. Så derfor vil jeg spørge ministeren: Hvornår kan vi forvente at få den her rockerborgsrapport, så vi kan begynde at læse op på den og de anbefalinger, der kunne være?

Værsgo.

Jeg har ikke modtaget udvalgets betænkning endnu, men jeg forventer da at modtage den inden for ganske kort tid – det er også den information, jeg sidder inde med. Forventningen er, at det er et spørgsmål om få uger, inden jeg har den, men det er det, jeg ved.

Værsgo, hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak for det. Så vil jeg gerne spørge ind til en anden ting, og det er, som jeg omtalte i min ordførertale, i forhold til den del af bandemedlemmerne, som ikke er danske statsborgere. Altså, det synes jeg i den grad er uretfærdigt at se på, nemlig at folk, der ikke engang er danske statsborgere, kan opføre sig på den måde og være dybt, dybt kriminelle, og at det ikke har de konsekvenser, det burde have, nemlig at de bliver sendt hjem til deres eget land igen.

Kunne ministeren forestille sig, når vi nu skal i gang med de her forhandlinger om rocker-bande-pakken, at man kunne knytte det sammen med nogle forhandlinger, som egentlig lå under Kriminalforsorgen, i forhold til at vi på den ene side får givet fængselsbetjentene nogle af de værktøjer, som de talte om, da ministeren og jeg og Retsudvalget var på besøg ude i Kriminalforsorgen, og på den anden side har et fokus på enten at få udvist de udenlandske kriminelle eller få dem sendt til afsoning i andre lande under sådan måske mere beskedne forhold?

Værsgo.

Jeg tror, at spørgeren og jeg deler rigtig mange synspunkter på det her emne. Jeg er fuldstændig enig i, at det, der sådan set må være målet, er, at udenlandske kriminelle jo som udgangspunkt skal tilbage og afsone i deres hjemland, og at vi også skal undersøge mulighederne for, om vi kan have fængselspladser andre steder. Jeg diskuterer meget gerne, om der er den her mulighed.

Så har jeg det også sådan, at vi hele tiden skal afsøge, om vi stadig væk har lyst til at byde folk, der ikke er danske statsborgere, og som er kriminelle, velkommen i vores hjem, som vores land jo er.

Tak for det. Så er det hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet.

Jeg vil også gerne starte med, hvis ministeren kan tåle mere ros, lige at sige tillykke med posten. Så vil jeg gerne spørge til det, ministeren selv sagde, om, at regeringen vil sørge for, at rockerborge ikke skaber frygt i nabolaget. Det gør de jo rigtig mange steder eller stort set alle steder. Kan ministeren blive lidt mere konkret om, hvad det er for nogle initiativer?

Værsgo.

Jamen det er de muligheder, der er givet i planloven, som kan sikre, at man kan undgå at få rockerborge i sit nabolag. Det er noget af det, jeg håber vi skal til at diskutere lidt mere indgående i de forhandlinger, vi skal have, altså hvordan vi kan undgå det. Men der er jo en mulighed i dag.

Så skal vi se på, hvordan vi undgår den utryghedsskabende tilstand, som det jo er, når folk har en rockerborg midt i et villakvarter eller andre steder – det er jo dybt skræmmende, også selv om man kan sige, at det jo bare er et hus, der står der, og om det er noget at være bange for. Ja, jeg ville personligt være meget, meget utryg, hvis jeg boede i nærheden af sådan en.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Nu er det sådan, at der jo bl.a. er rockerborge i københavnerbydelen Vanløse, hvor man har fundet våben så sent som for nogle dage siden i en nabohave. Såfremt der er en eller anden grund til, at den bliver liggende, hvad kan beboerne på de her veje så forvente af hjælp fra regeringen?

Værsgo.

Det, vi først og fremmest kan gøre, er selvfølgelig at se på, hvordan vi kan forhindre, at rockerborgene er der. Og hvis der så ikke findes nogen vej inden for de muligheder, der er, så må vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at stresse dem, der bor der – ransage huset, komme efter dem, holde øje med, hvad der foregår.

Vi må sige, at vi jo kun har de midler, vi har, inden for, hvad kan man sige, retsstatens rammer, men vi har jo en interesse i, at de skal føle, at de er overvåget hele tiden. De skal føle, at når de træder et skridt forkert, så kommer vi efter dem. Altså, jeg tror, det handler om, at vi simpelt hen stresser dem ud af deres rockerborge.

Så er det fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne vende tilbage til det med forebyggelsen. Måske taler vi egentlig bare lidt forbi hinanden. Ministeren sagde lidt tidligere, at når det handler om bande- og rockerkriminalitet, ser han egentlig ikke, at det er dér, vi skal tale forebyggelse, men at det mere er i forhold til ungdomskriminalitet. Men der, hvor jeg står, hænger de to ting jo sammen. Det gælder jo lige præcis forebyggelse for de her unge mennesker, som tendentielt set kan komme ud i noget kriminalitet, og vi skal sætte ind for at undgå, at de handler sådan, at de ender i bande- og rockermiljøet. Man hvis vi ikke sætter ind med det, kommer vi til at stå i den her situation fremadrettet rigtig mange gange. Så er ministeren ikke enig med mig i, at en del af indsatsen nødvendigvis må være en forebyggelsesindsats over for nogle af de unge, som potentielt set kan handle sådan, at de ender i bande- og rockermiljøet?

Værsgo.

Det er også det, der foregår, bl.a. i SSP-samarbejdet. Det er jeg fuldstændig enig i. Jeg kommenterede det egentlig bare på den måde, jeg gjorde, fordi jeg tænker, at lige nu diskuterer vi en konkret rocker-bande-pakke. Jeg tænker, at det er noget andet. Så er jeg fuldstændig enig med spørgeren i, at hvis vi er kloge som samfund, gør vi da noget for at forebygge, mens man er ung – at det har konsekvenser, første gang man gør noget; at vi får dem ud af kriminaliteten. Det er jeg fuldstændig enig i. Så kan vi altid diskutere, på hvilken måde vi skal gøre det, og hvad der virker bedst. Men jeg nævnte det egentlig sådan mere i forhold til rocker- og bandeproblematikken, for jeg tror ikke, at forebyggelse hjælper så meget på rockere og bandemedlemmer, hvis jeg nu skal være helt ærlig.

Værsgo.

Tak for det. Nej, det er klart, at når man først er i miljøet, er forebyggelse måske rimelig formålsløst, for så er vi nået over det punkt. Men vi skal jo også bare tage det ansvar, at et eller andet sted er der en minister, der skal sætte sig ned og sige, at nu, sammenløbende med den konkrete rocker-bande-pakke, starter vi en forebyggelsesindsats for netop at undgå, at vi står her igen om 10 år eller om 20 år. Så er ministeren enig med mig i det, og vil ministeren også tage initiativ til, at man ved siden af den konkrete indsats her vil kigge på det langsigtede træk, i forhold til hvordan vi kan forebygge, at unge mennesker i fremtiden overhovedet kommer derhen, hvor de engagerer sig i rocker- og bandemiljøet?

Tak. Ministeren.

Den forebyggelse mener jeg foregår i dag via hele SSP-samarbejdet. Men jeg glæder mig da til – og det glæder jeg mig rigtig, rigtig meget til – at vi i det nye år skal til at diskutere ungdomskriminalitet og sanktioner over for de her unge mennesker, som i dag sådan set bare får lov at gå, uden at der er nogen konsekvenser overhovedet. Så kan man jo i den sammenhæng også tænke på, hvordan vi sikrer os, at de ikke kommer ud i kriminalitet. Det gør vi, bl.a. ved at det har en konsekvens, første gang man bryder loven.

Tak for det. Så er det fru Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil også starte med at sige tillykke til ministeren. Jeg synes, at det, jeg hører, umiddelbart lyder godt. Jeg hørte også, at ministeren stillede sig positivt over for eventuelt at lade de her bødestraffe afsone. Jeg stillede for kort tid siden et spørgsmål til den tidligere justitsminister, og samlet set er det p.t. 333,9 mio. kr., der er tilgodehavende i bøder. Så man kan sige, at det i hvert fald i dag ikke er nogen konsekvens at få en bøde, når det er noget, man bare kan se igennem fingrene med bliver ignoreret. Så det er i hvert fald et initiativ, der formentlig vil kunne få det til at føles lidt mere som en straf end blot et stykke papir, som man kan ignorere.

Derudover tænker jeg også, at der måske kunne være muligheder i, at man, når man har tre strafbare forhold, så rent faktisk skal stilles for en dommer. Som det er i dag, er der rigtig mange, som har op imod 80 forhold og flere uden nogen sinde at blive stillet for en dommer. Jeg ved ikke, om ministeren er bekendt med det, og om det er noget, ministeren kunne tænke sig at gå ind i og afklare nærmere, sådan at vi rent faktisk også har en retsfølelse, når vi går rundt ude i samfundet.

Tak. Værsgo.

Uden at jeg vil bevæge mig nærmere ind i det nu, for det vil jeg gerne gå mere ind i, så synes jeg, at det lyder meget fornuftigt, at vi får en drøftelse af, hvordan vi som samfund sådan set ikke er til grin for dem, der laver kriminalitet gang på gang. Så det vil jeg meget gerne give tilsagn til en drøftelse om.

Fru Merete Dea Larsen.

Det lyder rigtig, rigtig positivt, og det er også det, jeg ligesom har hørt tidligere, så jeg vil bare se frem til at se, hvad resultaterne bliver af den her pakke.

Hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige tillykke til ministeren med jobbet. Vi glæder os til samarbejdet.

Så vil jeg stille et spørgsmål i forhold til bandekriminaliteten. Det er jo sådan, at en pænt stor del af de medlemmer og tilknyttede personer, der er i banderne, ikke er danske statsborgere. Og der synes vi i Dansk Folkeparti det er helt afgørende, at dem, der deltager i den slags aktiviteter og ikke er danske statsborgere, bliver udvist. Så findes der jo det fænomen, der hedder betingede udvisninger, som, hvis man sådan skal oversætte det fra fodboldsproget, betyder, at man kan få et gult kort og så dermed ikke blive udvist, men at der vel så skal falde brænde ned på et senere tidspunkt. Det, jeg godt kunne tænke mig at høre ministeren om, er: Er det egentlig en holdbar model, vi har omkring betingede udvisninger? Er ministeren enig med Dansk Folkeparti i, at vi faktisk bør afvise muligheden for betingede udvisninger og sige: Når man deltager i bandekriminalitet, er en udvisning altså en udvisning, og så ryger man ud af landet?

Ministeren.

Jeg vil rigtig gerne drøfte, hvordan vi kommer videre ad den vej, der hedder, at hvis man er bandekriminel og man begår kriminalitet – det siger næsten sig selv – og ikke er dansk statsborger, så har man sådan set ikke så frygtelig meget at gøre i Danmark. Det vil jeg gerne være med til at vi kan finde løsninger omkring. Jeg kan ikke stå her og sige, præcis hvordan vi kommer derhen, og hvor grænserne skal gå, men det vil jeg rigtig gerne diskutere. Jeg kunne nok også have et indtryk af, at spørgerens parti og regeringen på mange områder kunne finde hinanden i det spørgsmål.

Tak for det. Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Det lyder godt, og der er jo den store fordel nu, at er vi enige, jamen så bliver det til noget, for så har vi flertallet til at kunne udvise kriminelle udlændinge, der deltager i bander.

Grunden til, at jeg spørger til betingede udvisninger, er jo også, at vi i Retsudvalget har fået et svar her i november måned fra den tidligere justitsminister på vores spørgsmål om, hvor mange der egentlig får betingede udvisninger. Og det viser sig faktisk, at der inden for de sidste 6 år er 1.077, der har fået 1 betinget udvisning. Der er 132, der har fået 2 betingede udvisninger. Der er så sandelig 30, der har fået 3 betingede udvisninger. Og der er 8, der har fået 4 betingede udvisninger. Siger det ikke ministeren noget om, at der skal ryddes op på det her område, og at en udvisning skal være en udvisning?

Værsgo.

Jo, altså, det bliver jo svært for lovlydige danske borgere at tage det ret seriøst, hvis man hører om folk, der har fået fire betingede udvisninger. Altså, hvor er loftet? Jeg synes, spørgsmålet illustrerer, at det her trænger til at blive kigget nærmere på.

Så er det hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Værsgo.

Først også et velkommen fra min side. Jeg tror så i øvrigt også, at det er godt, at vi her i Folketinget bredt er enige om, at der skal indkaldes til forhandlinger inden den 23. december 2016. Jeg tror ikke, der står 2016 i teksten til forslaget til vedtagelse, men jeg tror godt, at vi alle sammen kan blive enige om, at det altså ikke er næste år, der er tale om.

Jeg vil godt lige vende tilbage til det spørgsmål, som fru Trine Bramsen stillede omkring overvågning og sessionslogning og de elementer, der er i det. Jeg er godt klar over, at der først kommer en løsning på det her på et lidt senere tidspunkt, men kan ministeren løfte en lille smule af sløret? Ministerens forgænger var jo bl.a. ude for ganske kort tid siden i et større interview i Berlingske og også på ministeriets hjemmeside og redegøre for, at der var nogle elementer, man ville kigge lidt nærmere på, bl.a. det her med, at hvis man bruger et dataabonnement, jamen så kan man rent faktisk ikke overvåges i dag. Så hvor mange er det egentlig, vi taler om, som politiet ikke kan overvåge, som det er i dag?

Ministeren.

Tak for det. Jeg vil starte med at bekræfte og love, at det bliver i 2016, vi kommer til at forhandle om det her. Hvad angår logning, er det jo, fordi vi arbejder på et nyt forslag i den retning, og præcis hvor mange det vil dreje sig om, og hvor bredt det vil være, kommer an på, hvordan forslaget indrettes. Og der kan jeg lige så godt bare være ærlig og sige, at det ikke har nået at komme til mig i de første 2 dage af mit nye ministerjob, hvor vi præcis er henne i den proces. Det skal jeg fuldt ærligt indrømme herfra.

Hr. Benny Engelbrecht.

Nej, mit spørgsmål gik også mere på, hvad problemets omfang egentlig er. Når jeg tænker på telefonbrugere, så er det de færreste, jeg umiddelbart kender til, som benytter sig af gamle klassiske ikkedataabonnementer, og derfor er min antagelse, at det er ganske mange, som politiet ikke har mulighed for at kunne overvåge. Og hvis jeg forstår sagen omkring terror i København ret, så var en af begrænsningerne, der lå, at man ikke kunne efterforske det, fordi man simpelt hen ikke kunne komme ind at kigge på den abonnementstype, der blev anvendt af den pågældende. Så det er lidt relevant. Men afsluttende mit spørgsmål: Hvor stort et hensyn til erhvervet mener ministeren, at der skal tages her? Er det hensyn større end hensynet, der er til at kunne bekæmpe bandekriminalitet?

Tak. Ministeren.

Der skal efter min klare opfattelse tages hensyn både til erhvervet, til borgernes retssikkerhed, men også til vores tryghed, og det er jo den balance, der gerne skal udtrykkes i det forslag, der vil komme senere.

Tak for det. Så er det hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak til Folketingets partier og også tak til ministeren for en god debat. Jeg må indrømme, at jeg synes, hr. Benny Engelbrecht er lige lovlig krævende. Jeg kender f.eks. ikke antallet af telefonabonnementer i Danmark uden data sådan på stående fod, men det er måske så også godt, at jeg ikke er justitsminister – det kan vi selvfølgelig vende tilbage til. Jeg synes, det har været en god og en konstruktiv debat, og jeg vil også gerne anerkende, at mine kollegaer fra de andre partier har haft nogle både interessante og gode forslag, og vi er jo enige om, at det både haster og er noget, der ligger mange danskere rigtig meget på sinde. Men det virker, som om bl.a. fru Trine Bramsen er meget offensiv i forhold til, hvad man nu mener kan lade sig gøre, og det får mig til at tænke på noget. Jeg er ikke sikker på, at ministeren kan svare på det nu, men det kan være, at ministeren med hjælp fra dygtige embedsmænd i ministeriet kan få udarbejdet en oversigt, der viser, hvad den tidligere røde regering har haft på tegnebrættet på det her område, da man forlod regeringslokalerne, og om der er et match mellem nogle af de ting, man foreslår nu, og det, man selv har arbejdet på, eller om man pludselig er kommet helt i offensiven.

Værsgo, ministeren.

Jeg er i hvert fald glad for, at man er kommet helt i offensiven, og hvis man som socialdemokrat i opposition fører hård retspolitik, synes jeg, at man skulle blive i opposition. Men jeg kan ikke svare på det spørgsmål, som spørgeren stiller. Jeg kan bekræfte, at det, hvis jeg skulle svare på det, er noget, vi skal have gode embedsfolk i ministeriet til at se nærmere på.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Ja, og det er jeg sådan set ganske veltilfreds med. Jeg tror, jeg benytter lejligheden til at varsle, at jeg stiller et spørgsmål, og så kan vi alle sammen blive klogere. Kan hr. Søren Pape bekræfte ... Fik jeg sagt noget forkert? (Formanden (Pia Kjærsgaard): Ministeren). Undskyld. Kan ministeren bekræfte, at der ud over den her hasteforespørgsel allerede pågår et arbejde i Justitsministeriet, hvor man arbejder med flere af de forslag, der er nævnt, også af partier fra oppositionen?

Det er dejligt, når ordførerne retter sig selv. Det ville jeg ønske skete hver dag. Tak.

Værsgo.

Tak. Det kan jeg fuldt ud bekræfte. Nu kan jeg forstå, at rocker-bande-pakken jo kun kan blive bedre med de mange gode forslag, der også kommer, men der foregår jo på et langt, langt stræk i dag et arbejde om en rocker-bande-pakke. For det her haster, og vi skal have lavet sådan en pakke. Vi skal sikre danskernes tryghed, og det kan sådan set kun gå for langsomt.

Tak for det. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Den tidligere regering lavede jo et udspil og en række lovforslag i 2013, men vi kan jo hele tiden blive klogere, og noget af det, vi kan se, er, at forebyggelsesindsatsen og exitprogrammerne stadig væk ikke virker godt nok. Jeg ville have sagt til ministeren, hvis ministeren kun havde beskæftiget sig med retsområdet i nogle få dage, at man jo så skal undskylde meget, og at man må have lidt tålmodighed. Men ministeren har jo beskæftiget sig med retsområdet igennem længere tid, og derfor må han også have set det kæmpestore stykke arbejde, der bliver lavet i Justitsministeriet og andre steder for at få fakta og viden om, hvad der virker, på bordet. Og når ministeren siger, at vi har ungdomskriminaliteten her, og at vi har de slemme rockere og bander der, så taler ministeren mod bedre vidende. For der er jo et flow ind i bande- og rockermiljøet, som bl.a. kommer fra de ungdomskriminelle. Hvis vi i fællesskab skal sikre en større grad af tryghed for borgerne, skal vi jo have det cuttet dér, altså når det gælder dem, der bliver fulgt ind, eller som selv følger andre ind i rocker-bande-miljøet. Det håber jeg vi er enige om.

Tak for det. Værsgo.

Ja, det er vi enige om. Det, jeg bare ikke er enig i, er, at det er en del af en rocker-bande-pakke. Jeg mener sådan set, det er noget, der skal adresseres, når man taler om de ungdomskriminelle. Jeg er fuldstændig enig i, at der er et flow ind, og det skal vi have stoppet, og derfor giver forebyggelse god mening. Når jeg reagerer på den forebyggelsesdiskussion, vi har haft med hinanden, så det er mere for at sige, at jeg, når jeg tænker rocker-bande-pakke og at sætte hårdt ind mod rockere og bander, slet ikke tænker forebyggelse. Men jeg tænker da så sandelig forebyggelse i forbindelse med at undgå, at fødekæden bare bliver ved.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Men der kom så sent som i 2014 en stor rapport fra Justitsministeriets forskningskontor, hvor man netop prøvede at se på, hvad det er for nogle typer, der er i rockermiljøet, og det er jo ikke én type, altså en eller anden 50-årig, der har voldsdomme eller måske morddomme, og hvor pædagogik bare preller fuldstændig af. Den type er der også, men der er også alle mulige andre typer, f.eks. de unge hangarounds, som egentlig er kommet lidt ind, men som man godt kan hjælpe ud igen, eller man kan bruge nogle sanktioner, eller hvad det nu er, til at få dem ud igen. Vi kan jo ikke bare sige, at det drejer sig om én slags person, og derfor er jeg simpelt hen uenig med ministeren i, at man ikke også kan bruge forebyggelse blandt andre tiltag, når det kommer til en rocker-bande-pakke. Det vil være meget svært for SF at lave en aftale, hvor vi ikke også kigger på det, ud over konsekvenser og sanktioner osv.

Tak. Så er det ministeren.

Nu kan jeg høre, at spørgeren siger, at man ikke er enig i mine udsagn. Det er nok også derfor, vi politisk står et forskelligt sted. For jeg mener ikke, at forebyggelse hjælper noget som helst, når vi taler om rockere og bandemedlemmer, men jeg tror på, at det hjælper meget med de rigtige indsatser. Når SSP-samarbejdet virker bedst, hjælper det noget med forebyggende indsatser. Men jeg synes bare ikke, at det at diskutere rocker-bande-kriminalitet og den pakke, vi skal lave – for det er jo sådan det, det handler om – kan ses i sammenhæng med det at skulle se på forebyggelsen. Der synes jeg at der er en afgrundsdyb forskel.

Tak til ministeren. Nu er der ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 1. december 2016.

Vi udsætter mødet i ½ time til spørgetiden kl. 15.00.

Mødet er udsat. (Kl. 14:31).

Mødet er udsat. (Kl. 14:31).