Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 98:

Forslag til folketingsbeslutning om fremme af brugen af elfærger.

Af Karsten Hønge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 23.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til økonomi- og indenrigsministeren.

Tak for muligheden for at drøfte færger. Det har vi haft stor glæde af her i Folketinget i de seneste år, og i dag har vi så muligheden for at drøfte elfærger. I et ørige som det danske er færgerne selvfølgelig uhyre vigtige, fordi færgerne udgør selve livslinjen for beboerne på de mange øer, som er afhængige af færgedriften. Det er, hvad enten det gælder transport til og fra skole eller arbejde eller gælder om at få fragtet varer til den lokale købmand på øen eller fra lokale producenter og ind til fastlandet.

De seneste år er der fra statslig side etableret tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring og godstransport, og allerede nu kan vi se, at der er sket en markant stigning i trafiktallene mange steder. Det er med til at understøtte det lokale erhvervsliv på øerne og sikre velfungerende helårssamfund, så øerne også kan opleve udvikling og vækst. Det glæder jeg mig over, og det havde vi jo fornøjelsen af at glæde os sammen over for nylig, da vi førstebehandlede forslaget om at indføre landevejsprincippet hele året på nær i sommerferien.

I beslutningsforslaget her er det anført, at det for den enkelte færgerute kan være økonomisk fordelagtigt på grund af et lavere energiforbrug og reducerede udgifter til vedligeholdelse at gå over til el. Alt andet lige skulle det være med til at skabe et grundlag for, at kommunerne kan sænke færgetaksterne yderligere, og det er jo godt, men regeringen kan alligevel af flere gode grunde ikke støtte beslutningsforslaget.

Regeringens udgangspunkt er nemlig, at det er den enkelte kommune, der er ansvarlig for at organisere færgedriften ud fra de lokale forhold, og de lokale forhold er jo netop vidt forskellige. Jeg er overbevist om, at kommunerne selv er i stand til at foretage en vurdering af, hvornår det økonomisk vil være mest ansvarligt at vælge en elfærge frem for en anden færge. Derfor er det heller ikke nødvendigt, at staten som anført i forslagets punkt 1 skulle belønne eller straffe dette valg ved kun at støtte billetprisreduktioner, når valget falder på en elfærge. Det er jo sådan set heller ikke hensigten med de statslige tilskud, at det handler om, om der er tale om en elfærge eller ej. Der er tale om at lave billige billetter med det sigte at sørge for at få vækst og fremgang på øerne og få en ligestilling mellem dem, der bor på landets mange mindre øer, og alle os andre, når det gælder transport.

Kommunerne arbejder da også allerede med projekter, der handler om hel eller delvis eldrift på færgeområdet. Danmarks første elfærge er allerede ved at blive bygget. Det giver nye erfaringer, som andre også kan nyde godt af i fremtiden. Desuden arbejdes der i regi af Færgesekretariatet med en model for en fleksibel færge, altså en slags hybridfærge, som også har mulighed for eldrift. På sigt kan udviklingen af denne færge formentlig blive til et forslag om en egentlig standardfærge, som kan tilpasses lokale forhold. Færgesekretariatets arbejde kan således bidrage til et godt beslutningsgrundlag i de enkelte kommuner, så de ikke hver især skal starte fra bunden.

Forslaget her synes i øvrigt at bygge på en antagelse om, at en stor del af de kommunale færger står over for at skulle udskiftes. Men jeg er ikke bekendt med, at der er dokumentation for, at der skulle være en massiv bølge af nye færgeinvesteringer på vej. Under alle omstændigheder ligger ansvaret for at træffe beslutningen om investeringer i kommunerne, og det mener jeg at vi gør klogt i at fastholde.

Derfor vil jeg også understrege, at der ikke er planer om at afsætte statslige midler til udskiftning af eksisterende færger i kommunerne, som forslagets punkt 2 lægger op til. Jeg vil i den sammenhæng gerne indskyde, at jeg på det seneste har hørt tanker om potentialerne i et stærkere kommunalt samarbejde på færgeområdet, og det lyder jo spændende, for kommunerne har netop mulighed for at gå sammen i f.eks. fælleskommunale færgeselskaber. Det kan jo give et stærkere afsæt for at overveje nye løsninger som eksempelvis elfærger.

Afslutningsvis vil jeg gentage, at regeringen også ser fordele i, at der kan komme en ny teknologi, når tiden er den rette, men i regeringen er vi trygge ved, at kommunerne selv løser færgeopgaven og selvfølgelig tænker i nye løsninger i det omfang, de mener det er rigtigt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Tak. Jeg kunne jo høre ministeren sige, at han ikke er bekendt med, at der er massive bølger af færgeudskiftninger på vej. Det tror jeg for så vidt ministeren har ret i. Men kunne det ikke være spændende som regering også at prøve at komme foran en udvikling og måske oven i købet skubbe en udvikling i gang i stedet for sådan reaktivt at sidde tilbage og tænke, at hvis der nu var sådan en bølge på vej, ville man måske overveje at gå i gang med noget? Her er der jo en mulighed for, at man stiller sig, om jeg så må sige, op på broen og måske beslutter, i hvilken retning vi skal udvikle os. Kunne det ikke være meget fristende for en regering?

Ministeren.

Nogle gange skal man jo passe på ikke at blive ledt ind i fristelse, skrives det, og det vil jeg så også gøre her, selv om jeg synes, at hr. Karsten Hønge gør sit bedste. Jeg har ikke et ønske om at bestemme, om kommunerne skal vælge elfærger frem for andre færger. Det er jo sådan set den korte version af den lange tale, jeg lige har holdt.

Hr. Karsten Hønge.

Konklusionen hørte jeg også. Jeg var måske lidt interesseret i at komme lidt mere ind i indholdet af det, men lad os så holde fast i den konklusion, at det efter ministerens opfattelse er den enkelte kommunes afgørelse, og at de nok skal kunne finde ud af at beregne sig frem til det. Det er nok rigtigt nok, at de på kort sigt kan beregne sig frem til den økonomiske bundlinje, men her synes jeg da igen, at det kunne være lidt interessant, hvis vi havde en regering, der turde stille sig i spidsen for en udvikling, der også kunne få den miljømæssige bundlinje til at gå bedre op – ikke bare ved at vi kunne komme af med dieseldrevne færger, men også ved på den måde at få Danmark i førersædet, sådan at vi i højere grad, end vi gør i dag, kunne sætte os på det marked, der er helt uanet i årene fremover, hvor masser af europæiske ruter vil blive skiftet ud.

Ministeren.

Danmark har en regering, der sætter Danmark i det miljømæssige førersæde, men tvang, i forhold til hvilke former for færger som kommunerne skal investere i, eller statslige penge til noget sådant, er ikke en del af vores program for det.

Så er det hr. Roger Matthisen, Alternativet.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Altså, hvad angår tvang, er det jo interessant, i forhold til hvor man starter analysen. Nu har vi lige haft en diskussion i salen om kønsneutrale cpr-numre, og vi har alle mulige andre debatter i salen, men hvis vi ikke har nogen planet at bo på, kan de der debatter være irrelevante. Tager ministeren ansvaret for, at vi sørger for at overlevere en planet til vores børn og børnebørn? Og i så fald: Hvorfor er det, at ministeren ikke vil se på det miljømæssigt ansvarlige i forhold til vores transport, når det handler om færgedrift?

Ministeren.

Jeg mener da bestemt, vi har et ansvar for at levere et bedre samfund videre til næste generation, og det kan jeg da også love spørgeren for at vi gør. Det kan man takke kapitalismen for, fordi det er den, der sørger for, at der kommer vækst og dermed mere rigdom og dermed noget at fordele af. Og det burde spørgeren såvel som jeg takke for er resultatet af, at vi lever i en kapitalistisk tid, sådan at der overhovedet er rigdom og velstand at fordele, for ellers ville alt det andet bare være teoretisk snak.

På miljøets vegne har den her regering jo klare ambitioner. Det fremgår ganske, ganske tydeligt af regeringsgrundlaget. Det er bare ikke en del af vores strategi, at vi vil bestemme, hvilke færger kommunerne skal investere i.

Spørgeren.

Tak. Jeg ved ikke, hvorfor ministeren lige fik sneget en hyldest til kapitalismen ind i svaret her. Altså, jeg spurgte angående miljøet. Men er ministeren bekendt med den rapport, som Siemens har lavet, og hvor de netop – nu, hvor vi snakker om økonomi – har sagt, at det er økonomisk rentabelt for syv ud af ti færger til de danske småøer at blive omlagt til el?

Ministeren.

Hvis det er økonomisk rentabelt, går ud fra, at kommunerne træffer den mest økonomisk rentable beslutning, for jeg tror på, at der er kloge folk ude i kommunerne, og at der ikke kun er kloge folk herinde i Folketinget. Og det er jo i virkeligheden det, vi diskuterer, nemlig om det er de lokale, der er bedst til at træffe den pågældende beslutning, eller om vi er klogere end dem.

Når jeg kom med min hyldest til kapitalismen, som spørgeren spørger ind til, vil jeg sige, at det er, fordi kapitalismen er godt for meget, herunder også for miljøet, fordi forbrugerne jo netop kan påvirke, hvad det er, der sker. Så hurra for kapitalismen.

Det blev klaret på 5 sekunder, og så er det hr. Henning Hyllested.

Jamen det er nu sådan med den her kapitalisme og det her marked, at det i virkeligheden en gang imellem skal reguleres, hvis man vil have det i den retning, man gerne vil, og det er jo en politisk beslutning. Og som sådan må den virke ind på markedet.

Det er bare ministerens uvilje mod ligesom at gå ind og anvende statslige midler, hvor man lader det være overladt til kommunerne. Er ministeren opmærksom på, at der jo tidligere har været afsat statslige midler, en færgepulje, også i regi af nogle af de partier, som i dag indgår i regeringen? Det er jo en færgepulje, der er løbet tør, om jeg så må sige. Der er ikke flere penge i den, og det er ved at være flere år siden, der var det. Men det var netop for at få udskiftet nogle færger rundtomkring, fordi det produkt, der var, ikke var godt nok.

Ministeren.

Jo, jo, men lad os nu se på, hvad det her beslutningsforslag handler om. Det handler om, om vi skal fremme elfærger – elfærger. Det har regeringen ikke et ønske om at pålægge kommunerne. Så kan man komme med sine ønsker om det, men det ændrer sådan set ikke min holdning til, om det er en god idé. Altså, det er jo sådan en argumentation, der nogle gange er. Vi får at vide af den ene spørger efter den anden: Det her vil simpelt hen være verdens bedste forretning. Men hvis det er verdens bedste forretning, skulle vi så ikke overlade til kommunerne at gøre de gode forretninger, som den samlede danske venstrefløj er overbevist om at de kan gøre?

Hr. Henning Hyllested.

Det er fuldstændig rigtigt, at beslutningsforslaget handler om elfærger, for det er jo der, vi er nået frem til teknologisk. Man kan sige, at den næste generation af færger så også helst skulle blive elfærger, men vi befinder os i en overgangsperiode, og der er det jo ligesom, at beslutningsforslaget tager sigte på at være med til at sikre den udvikling, som er den bedste og den mest bæredygtige for vores miljø og klima. Og det er jo rigtigt, at det er en politisk beslutning, om man ønsker det og derfor også vil påvirke markedet.

Ministeren.

Men hvad nu, hvis der er ruter, hvor det ikke kan betale sig at have en elfærge, ikke nødvendigvis af økonomiske årsager, men også fordi batterierne endnu måtte fylde for meget, eller hvad ved jeg? Hvis der er steder, hvor det er en dårlig idé, skal de så straffes på billetpriserne i forhold til andre? Det synes jeg ikke. Jeg synes, at alt det, vi har gjort for færgerne og for øerne, handler om, at vi netop skulle få landevejsprincippet fremmet, ikke at vi skal fremme bestemte teknologier.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går i gang med ordførerrækken. Først er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Efter en meget fyndig hyldest til kapitalismen er det på tide at komme ned på jorden eller måske endda ud på vandet igen. Jeg vil gerne sige tak til forslagsstillerne for at give lejlighed til, at vi kan diskutere fremtidens elteknologi og muligheden for at gå fra konventionelt brændstof til eldrift på vores færger. Det er rigtig fint at få lejlighed til at diskutere det, og det er jo også en diskussion, som har nogle spændende perspektiver, både i forhold til klimakampen, men også i forhold til en bedre luftkvalitet, og dermed er der også nogle sundhedsgevinster i det.

Det ville også være positivt, hvis søfartsnationen Danmark – på grund af vores mange øer og forbindelser har vi jo langt flere færger end så mange andre lande – ville være med til at sætte kursen for fremtidens færgefart eller måske endda, som ordføreren for forslagsstillerne også var inde på, skabe et forretningseventyr, mens vi gør noget godt for klimaet og miljøet.

Eldrevne færger er jo langt bedre for både vores miljø og vores klima, og derfor er de også fremtiden. Det er jo, fordi vindmøllestrøm og el i det hele taget kan bidrage til at være en energiressource, som er grøn, og som er vedvarende, til de her færger, og på den måde kan vi også slippe for at være afhængige af olieproducerende lande i Mellemøsten. Heldigvis er der jo allerede rigtig, rigtig mange gode initiativer i gang på det her område. Faktisk viser vi i Danmark vejen også på det her område. I går var der eksempelvis en stor artikel i Berlingske, som havde fokus på lige præcis elfærgedrift. Der stod i artiklen:

»Inden sommerferien kan rejsende nyde stilheden og den friske luft ved at sejle over Øresund med verdens største elfærge. El er i stigende grad fremtiden på de kortere overfarter i danske farvande.«

Artiklen fortsætter:

»På den baggrund kommer vi til at reducere vores emissioner med cirka 50 pct., ganske enkelt fordi halvdelen af færgerne bliver eldrevne.«

Det sidste er udtalt af chefen, Henrik Rørbæk, for det svenske, men australsk ejede rederi. Det fremgår endvidere af samme artikel, men i øvrigt også af mange andre kilder, at elfærger vinder kraftigt frem, også på andre ruter. Eksempelvis har man på den meget benyttede rute Rødby-Puttgarden og på Gedser-Rostock allerede indsat hybridfærger, der udnytter en del af kraften fra skibets dieselgenerator til at lade batterierne op. Også på Ærø er man i gang med at bygge en ren elfærge, som omkring årsskiftet ventes indsat på overfarten mellem Søby på Ærø og Fynshav på Als. På samme måde er man på en lang række danske færgeoverfarter i disse år begyndt at gå hybridvejen, herunder på Venøfærgen i Limfjorden og Sejerøfærgen ud for Nordvestsjælland. Så vi viser altså allerede vejen i Danmark med en række positive fremskridt på det her område.

Jeg synes faktisk godt, at vi på det her område kan tillade os at rette ryggen og måske også trutte i færgehornet. Vi er faktisk foran inden for en teknologi, som har nogle store potentialer. Så kan man selvfølgelig altid diskutere, om vi er ambitiøse nok. Kan man gøre det endnu grønnere? Kan man gøre det endnu bedre? Jeg er helt overbevist om, at forslagsstillerne med det her forslag ønsker at signalere, at Danmark kan gå videre. Man bør så også, når man kigger på det her forslag, være opmærksom på, at det jo ikke er et forslag, som er gratis, og derfor vil det selvfølgelig kræve en videre diskussion i udvalget i forhold til økonomien i det. Jeg noterer mig også, at formanden for de få små færgeselskaber, Søren Andersen, udtaler, at den grønne færgeomlægning bør foregå på markedsvilkår, at den ikke skal ske ved hjælp af politisk tvang, og det ikke giver nogen mening at tvinge noget ned over selskaberne.

Jeg tror, at man kan sige, at vi fra socialdemokratisk side er overbevist om, at SF har haft de bedste intentioner med det her forslag om at fremme brugen af færger, og derfor er vi også villige til på et mere generelt niveau at drøfte i udvalget, hvordan vi kan komme videre ad den her vej, sådan at vi om få år kan se endnu flere eldrevne færger i de danske farvande. Tak.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Christian Rabjerg Madsen og går videre i ordførerrækken til hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Om det her forslag vil jeg indledningsvis sige – bare for ikke at skabe falske forventninger hos hr. Karsten Hønge – at det kommer Dansk Folkeparti ikke til at støtte.

Der er tre elementer i forslaget, og jeg vil lige begrunde, hvorfor vi ikke umiddelbart kan støtte det. I forhold til det her med at gøre tilskuddet, landevejsprincippet afhængigt af, om det er konventionelle færger eller elfærger, er det jo slet ikke hele tankegangen bag ved det at give tilskud til færgebilletter. Det er jo simpelt hen for at styrke erhvervet på småøerne, styrke turismen, og det skal da ikke være afhængigt af, om det er en elfærge eller en dieseldrevet færge – det kunne lige passe.

Det andet element er, at man skal have sådan en bestemt statslig medfinansiering af det her. Der må jeg indrømme, at så er der rigtig mange steder, hvor jeg godt kunne gøre større glæde, tror jeg, og måske også skabe større samfundsøkonomisk værdi med de samme penge – et beløb, som vi så i øvrigt ikke kender størrelsen af.

Endelig er der det her med, at vi sådan skulle gøre os til dommer over, hvornår kommuner og andre færgeselskaber skal udskifte deres færger. Jeg tror, det er noget med afskrivningsperioder, der regulerer det, og så handler det selvfølgelig altid om rentabilitet, når man skal nyanskaffe en færge. Jeg er sikker på, at der er steder, hvor man siger, at man kan gøre det, når den rigtige teknologi er der. Der bliver bygget noget på Søby Værft i øjeblikket, og jeg skal over og besigtige noget på mandag med elfærger – og jeg tror, der er noget fremtid og noget musik i det her med elfærger. Men lad dog nu markedet regulere det, for den dag, det er rentabelt for kommunerne at skifte de gamle dieselfærger til elfærger, vil det da være en dårlig kommune eller et dårligt færgeselskab, der ikke udnytter den mulighed for at få en mere rentabel færgedrift.

Der er et par småting i bemærkningerne. Man henviser til, at Siemens konkluderer, at syv ud af ti færger ville blive mere miljørigtige. Jeg går da ud fra, at det er ti ud af ti, hvis man skifter til elfærger. Men det kan være, at man regner på en anden måde hos Siemens. Det var bare sådan en lille, sjov ting, jeg faldt over.

Vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger her, men vi vil i øvrigt gerne takke SF for at rejse debatten, for den er meget relevant, og der er ingen tvivl om, at i fremtiden vil vi også se den her teknologi. Vi er bare ikke så meget for måske at være fødselshjælper eller understøtte et bestemt drivmiddel med statspenge.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Allerførst vil jeg i hvert fald ønske hr. Kim Christiansen en god tur til Ærø i næste uge. Det er utrolig interessant at opleve, hvor stor betydning det har, at man har en driftig privat arbejdsplads liggende i et område som Ærø, som ellers kan have svært ved at klare sig i forhold til at skrabe jobs til sig. Men her kunne der jo være et eksempel på, at hvis vi er med til at understøtte en efterspørgsel efter et produkt – i den her situation elfærger – så kan det netop gøre, at Danmark kommer i front og er med til at skabe en masse jobs, lige fra ingeniører til smede, svejsere og ufaglærte, fra transportbranchen og til HK-personale ansat på værfterne. Jeg vil bede hr. Kim Christiansen om ligesom at prøve at lægge det perspektiv ind og ikke kun sige, at kommunerne må afgøre det. For hvad er markedet i virkeligheden? Markedet er jo også et, der er påvirkeligt.

Ordføreren.

Jeg siger tak for ønsket om en god tur. Jeg skal nu ikke til Søby. Der har jeg været for ikke ret lang tid siden. Det er derfor, jeg har den viden om, at man bygger en elfærge dernede. Og det er jo helt korrekt, som hr. Karsten Hønge er inde på, at det virkelig er et driftigt foretagende på en af vores mindre øer, og det er godt. Men det skal jo heller ikke drives frem med statsmidler, ved at vi måske giver tilskud til en eller anden bestemt færgeform, som nu lige Søby Værft har specialiseret sig i. Nej, jeg skal faktisk til Helsingør og kigge på nogle elfærger. For der synes jeg det har en relevans, og der, på de meget korte strækninger, der er deroppe, tror jeg man kan udnytte teknologien. Men det er jo fuldt kommercielt. Det gør man uden statslige penge, og derfor synes jeg, det er et ret spændende projekt, man har gang i oppe i Helsingør.

Hr. Karsten Hønge.

Så vil jeg også lige bede hr. Kim Christiansen om at forholde sig til det andet, det her med, at der er mange, der lader, som om tingene er gratis. Altså, hvis det bare sådan hænger sammen snævert økonomisk, må det vel være i orden. Men hvordan opgør man egentlig det slid, der er på jordkloden, ved at der fortsat sendes partikler ud, så befolkningen bliver syge, at der sendes CO 2 ud, sådan at jordkloden er ved at svede sig selv ihjel? Altså, der er vel andre bundlinjer end den snævert kommunaløkonomiske i forhold til færgedrift?

Ordføreren.

Naturligvis er der det. Når vi ser den samlede verdensflåde af store tankskibe osv., tror jeg ikke, det er de 50 småfærger, der sejler i de indre danske farvande, der flytter miljøregnskabet. Det ikke dem, der er skyld i, at Grønland smelter, tror jeg. Men selvfølgelig: Alle bække små, og vi skal også være bevidste om miljøet i Danmark. Men vi har stadig væk den overbevisning, at vi ikke skal understøtte en hær af elfærger med skattekroner.

Så er det hr. Roger Matthisen.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg beklager, hvis jeg har udtrykt mig forkert før. Rapporten fra Siemens handler om, at der i dag er 52 færger på vores indenrigsruter, og deres rapport melder, at syv ud af ti færger er mere profitable som elektriske færger. De har beregnet det ud fra den norske færge, altså bilfærge, der er blevet indsat, som er 100 pct. elektrisk.

Men jeg vil egentlig følge lidt op på, hvad min kollega fra SF siger. Jeg ved, at DF's ordfører er meget interesseret i, at Danmark får styrket vores kloge hænder, kloge hoveder inden for alle erhverv. Er det her ikke en god anledning til at få sat gang i den udvikling, at vi er på forkant?

Ordføreren.

Der er sikkert mange steder, man kunne drive noget frem med statsmidler. Men der er jo nogle statsstøtteregler, som vi i hvert fald skal overholde. Vi vil meget gerne være med til at drive kloge hoveder frem i Danmark. Det er derfor, vi har et uddannelsessystem, hvor man kan få en SU hver måned for at tage sig en gratis uddannelse. Vi ofrer store millionbeløb på innovation og forskning, så den del er vi med på. Men vi tror ikke, det rykker noget, at vi begynder at understøtte med skattekroner, at der skal sejle elfærger i de danske farvande.

Spørgeren.

Tak. Men markedet er jo en variabel størrelse, og markedet opererer også på de vilkår, som markedet får tildelt. Hvis markedet bliver bedt om at omstille sig, er det jo det, markedet er nødt til at gøre. Når jeg siger marked, er det kommuner, producenter og investorer.

Og så igen: At vi får fremmet kloge hænder, kloge hoveder i Danmark – at vi tager en førerposition her – synes jeg da er værd at kæmpe for. Det er ordføreren ikke enig i?

Ordføreren.

Danmark har en førerposition på rigtig mange områder, især inden for knowhow, og det kan vi også få inden for udvikling af elfærger. Men det er noget, markedet selv skal drive frem, det er ikke noget, vi skal pålægge inde fra Folketinget – jeg tror, ordføreren sagde, man skulle bede virksomhederne om at gå efter en bestemt teknologi. Det minder mig om noget i Østeuropa for mange år siden, som man må sige de i hvert fald ikke lykkedes med, så det tror jeg ikke vi skal stræbe efter.

Hr. Henning Hyllested.

Det var hr. Kim Christiansens bemærkninger om Søby Værft, og det, at man ikke skulle understøtte en udvikling – tror jeg der blev sagt – med statslige midler. Forslaget tager jo ikke sigte på at gå ind med driftsmidler til værftet, det tager sigte på at skaffe en udvikling inden for teknologi, inden for færgedrift, som bl.a. Søby Værft så kan tage sig af.

Det er sådan lidt en selektiv betragtning, at man ikke skal understøtte en udvikling på vores øer med statslige midler. Det er jo sådan set det, vi gør, når vi giver tilskud til nedsættelse af færgetakster. Så er det jo statslige midler, fordi vi ønsker at fremme bosætning og turisme osv. på vores øer. Når vi udflytter statslige arbejdspladser og bruger 400 mio. kr. på det – hvilket ikke er nok, vi bruger 1 mia. kr. på det – er det jo også statslige midler, fordi vi ønsker en bestemt udvikling. Vi har en økortordning, og jeg kunne nævne rigtig mange forskellige ordninger, hvor det er statslige midler, vi anvender på at prøve at få en bestemt udvikling. Ordføreren har selv været med i en forligskreds om en tidligere færgepulje, og det var jo også statslige midler, fordi man ønskede et bedre produkt.

Ordføreren.

Den tidligere færgepulje var jo samfundsbegrundet. Det var nogle bestemte ruter, hvor man sagde, at det simpelt hen ville blive så tosset dyrt, hvis ikke staten gik ind. Så ville det ikke være muligt at bosætte sig på eksempelvis Bornholm, Samsø, Anholt, Læsø. Det ville være komplet umuligt. Så der går man ind og understøtter, men det er jo noget helt andet. Det er en anden situation, synes jeg, end at man går ind samlet set og laver en statspulje, der skal understøtte lige nøjagtig elfærger. Hvorfor ikke brintfærger – brint er jo også en teknologi, der er på vej frem? Man er meget fokuseret på el hele tiden. Det er jo fint, og jeg tror også, det kommer til at spille en rolle, men der er masser af andre teknologier, man så også burde gå ind og understøtte med statslige midler. Og det er Dansk Folkeparti simpelt hen bare ikke tilhænger af.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg tror, at når SF i beslutningsforslaget foreslår, at det er elfærger, så er det, fordi det er en teknologi, som nu er for hånden, og hvor man ved forholdsvis beskedne midler, tror jeg det er, kan give den udvikling et boost, og samtidig har det de fantastiske sideeffekter, at det støtter en udvikling med arbejdspladser rundtomkring i vores udkantsområder, nogle af vores allermest udprægede udkantsområder, nemlig vores små øer, bl.a. på Søby Værft.

Ordføreren.

Mig bekendt er den eneste ø, der bliver produceret færger på, vist Ærø, nemlig på Søby Værft, og det er rigtig godt, at de har den nicheproduktion. Men at et tilskud til elfærger generelt skulle fremme udviklingen på de danske øer, tror jeg simpelt hen ikke på. Jeg tror, at den dag, man skal til at erstatte nogle af de små øfærger og med fordel indsætte elfærger, kræver det, at der er noget økonomi i det, og så vil man selvfølgelig gøre det. Og det er det, jeg mener med, at det her må markedet selv drive frem, for jeg har ingen intentioner om at bruge statspenge på det.

Tak til hr. Kim Christiansen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det, hr. formand. Jeg starter med at takke SF for at fremsætte forslaget her. Det giver anledning til, at vi endnu en gang tager en holmgang om en grønnere transport, for det er jo noget, der ligger os alle på sinde, altså at vi fortsætter den grønne omstilling, også inden for transporten. I Venstre har vi den tilgang, at vi skal i en grøn retning, men vi skal ikke løfte den grønne fane højere, end at benene kan nå jorden, og det er det, det nogle gange kniber med for de socialistiske partier, hvor man laver store brud på principperne ved markedsmekanismen ved at ville fremme nogle bestemte ting; nogle bestemte teknologier vil man forcere med skatteydernes penge, og så går det galt, og så bliver det meget dyrt. Men jeg er ikke i tvivl om de gode intentioner, det er slet ikke det, men problemet er bare, at man er så ivrig, så utålmodig efter at komme i en grøn retning, og man vil gerne have, at Danmark ikke alene er i front, men måske flere kilometer foran alle de andre. Men det bliver dyrt for landet, og det er det her jo også et eksempel på.

Der er ingen tvivl om, at elfærger er en god idé, og jeg spår dem også en god fremtid, men jeg må slå fast, at det med at købe færger til de danske øer er et kommunalt anliggende, for sådan har vi jo indrettet vores opgavefordeling i den offentlige sektor, og derfor skal vi ikke sidde her i Folketinget og blande os i ting, som ikke er vores ansvar. Det er kommunernes opgave, og jeg synes faktisk, at rigtig mange kommuner påtager sig opgaven; eksempelvis Samsø, som er i fuld gang med at implementere en gasfærge, og de har været innovative og visionære på det område. Og det skal vi da lade blomstre andre steder. Ærø er i gang med at få bygget sin første elfærge helt af egen drift. Bravo, sådan skal det være, hatten af for det. Men det er kommunernes opgave, og vi skal ikke her i Folketinget afsætte statslige midler til at tvinge kommunerne til at købe en bestemt type færge – her elfærger. Så er Færgesekretariatet – det er også meget positivt – i gang med at få udviklet den her fleksible færge, en slags hybridfærge, som også har mulighed for at sejle på el. Jeg tror, både inden for biler og færger, at hybrid vil få en stor betydning på kort og mellemlang sigt, inden man går over til ren el, når batterierne engang bliver endnu mere effektive.

Så ja, vi skal i en grøn retning, men vi skal også have en teknologineutral tilgang. Jeg tror, det var hr. Roger Matthisen, der sagde, at nu har vi haft en debat om kønsneutralitet, og så vil jeg gerne over i teknologineutralitet, når det gælder den grønne transport, for der er jo en bred vifte af teknologier, og det er der også inden for færger. El er jo en af dem, men der er også hybrid, som nogle går i gang med. Vi har LNG-færger, Liquified Natural Gas, der betyder flydende naturgas – man må ikke tale engelsk her, for det skal være sådan, at befolkningen kan forstå, hvad vi siger – og biogas kunne også være et meget spændende drivmiddel for nogle færger. Man kunne forestille sig nogle store biogasanlæg drevet af husdyrgødning, så vi gør grum gylle til grønt guld ved hjælp af færgerne i fremtiden. Der er masser af teknologiske muligheder, der bobler løs derude, og derfor skal vi selvfølgelig ikke lægge os fast på en bestemt teknologi og så bruge masser af skattekroner på det.

Så er der også noget andet, de socialistiske partier glemmer. Jeg tror, de har glemt at kigge på de markedsøkonomiske principper, for når man investerer i noget, er det normalt en god idé at have en passende afskrivningsperiode, ellers bliver det rigtig dyrt økonomisk for samfundet, og det er lige præcis det, man øver vold imod, når man bare sådan siger, at nu skal vi forcere det her igennem, nu skal vi have elfærger, og så væk med det, der måtte sejle nu. Så selv om det måske er købt for bare 5 år siden, skal det bare ud eller sælges til højestbydende et eller andet sted i verden. Det er derfor, det bliver så dyrt, når man forcerer en udvikling og oven i købet lægger sig fast på en bestemt teknologi.

Men jeg er overbevist om, at det er et velment forslag, og jeg er taknemlig for, at vi får debatten endnu en gang om den grønne transport, for vi er enige om, at vi skal i en grøn retning, men i et moderat tempo. Jeg er også overbevist om, at bare i 2030 vil vi se rigtig mange grønne færger i Danmark til øerne, og de færger vil have rigtig travlt, for vi har jo sammen været med til at nedsætte billetpriserne netop for at styrke erhvervsliv og turisme på øerne – noget, som er meget vigtigt. Så fremtidens grønne øfærger får travlt. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Karsten Hønge.

Tak. Jeg hørte hr. Kristian Pihl Lorentzen sige, at det her ikke var vores ansvar, fordi det er kommunerne, der driver det her. Det er vel ikke rigtigt? Jo, de driver færgerne, men er miljøpolitik pludselig blevet kommunaliseret? Det er det vel ikke. Det, jeg vil bede ordføreren forholde sig til, er, at man jo netop ikke kan reducere det her til et spørgsmål om et kommunalt regnskab, for hvordan er det lige, at man indregner sliddet på jordkloden? Hvordan er det, man indregner alle de andre omkostninger, der er forbundet med det? Derfor er det selvfølgelig et anliggende, som vi som stat skal tage stilling til og gøre det attraktivt for kommunerne at gå i en bestemt retning i forhold til færgedriften. Jeg ved heller ikke lige, hvorfra hr. Kristian Pihl Lorentzen har ideen om, at færger, der er 5 år gamle, skulle udskiftes. Det, vi lægger op til, er jo en indfasning i en aftale med kommunerne, hvor man kan se, at når det er rentabelt, når det er passende, så gør man det i sådan en rækkefølge.

Ordføreren.

Jeg har bare forstået på forslaget, at man gerne vil ud og bruge en masse penge på konsulenter, der skal til at kulegrave det her, og vi har i forvejen rigeligt med konsulenthonorarudgifter i den statslige sektor. Nej, det, der er humlen i det her, er selvfølgelig, at den samlede miljøpolitik er et nationalt ansvar, og det er jo også derfor, at regeringen på et tidspunkt inden alt for længe kommer med en plan for, hvordan vi når de grønne mål i 2030, herunder inden for transporten, og der skal transporten selvfølgelig yde sit bidrag, og så finder vi de virkemidler.

Men det, jeg glæder mig over, er, at økommunerne er i fuld gang. Der er allerede nævnt adskillige eksempler på, at man er i fuld gang. Så vi behøver ikke sådan at forcere en udvikling, og jeg er sikker på, at forslaget som sagt er velment, men det bærer også præg af, at man er sådan lidt utålmodig. Man kunne godt tænke sig, at Danmark var en kilometer foran, og der siger vi andre så, at vi er tilfredse med, at vi kun er i front, for det er nemlig ikke så dyrt, som hvis man ønsker at være langt foran alle andre og langt foran teknologien.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg oplever egentlig ikke, at det sådan nødvendigvis er SF, der ønsker at forcere noget. Nej, det er jordkloden, der ønsker, at vi forcerer noget. Det er de dramatiske klimaændringer, der forcerer, at vi tager nogle beslutninger, der gør, at vi forcerer udviklingen. Det er sådan, sammenhængen er.

Men jeg kan høre på hr. Kristian Pihl Lorentzen, at det især er det her med, at man synes, at vi skal være mere åbne over for andre teknologier, og man kan være bange for, at det bliver for kort en tidsfrist, så der vil jeg spørge hr. Kristian Pihl Lorentzen: Hvis nu vi laver et beslutningsforslag, der åbner op for, at man ligestiller andre typer teknologier, når de er modne til at blive taget i brug, og at vi laver en længere indfasningsperiode, er Venstre så med på, at vi griber den her kæmpechance for både at gøre noget for miljøet og skabe masser af danske arbejdspladser?

Ordføreren.

Jeg er helt med på, at vi, som nævnt, skal i en grøn retning, og jeg vil gerne have en bred vifte af teknologier, og så må bedste teknologi vinde. Det gælder også inden for biler. Men som sagt ser vi jo netop, at kommunerne ikke venter på det. De går i gang rundtomkring, og hvorfor skal vi så absolut drive dem og piske løs her fra statsligt niveau, når de er i fuld gang? Derfor skal vi vente på den nationale strategi for, hvordan vi indfører en mere grøn transport, og så må vi se, hvad der skal til af virkemidler. I forhold til den der med hele tiden at slå folk oven i hovedet med, at jordkloden er ved at gå under, vil jeg sige, at det jo ikke er jordkloden, der står på spil med de her øfærger, specielt ikke når de er langt mere grønne, end de var for 50 år siden. Jeg kan huske, at de sendte sort røg op ad skorstenen, da jeg var dreng.

Så er det hr. Roger Matthisen.

Tak for det. Tak til ordføreren for talen. Jeg er glad for, at ordføreren lige henviste til min tidligere kommentar omkring kønsneutralitet. For grunden til, at vi fokuserer på det, er jo netop, at vi vil være kønsbevidste. Det er også der, jeg egentlig håber at alle partierne vil være miljøbevidste omkring, hvad det er for en retning, vi udstikker for vores land. Vi kan sagtens have debatter om folkeskolereform og gymnasiereform og sørge for, at folk har det godt og får nogle gode uddannelser, men hvis de ikke har nogen planet at tage den uddannelse på, og hvis ikke vi efterlader den i en ordentlig stand, så hjælper det ikke. Det er jo det, vi hele tiden snakker om. Vi snakker om, at vi står over for nogle miljøudfordringer, der er så presserende, at vi er nødt til at tage nogle bevidste valg om, hvad det er for en retning, vi sætter og skubber landet i.

Her har vi så et beslutningsforslag, som ikke siger, at vi skal sælge en færge, der er 2, 3 eller 5 år gammel, men at vi skal lægge en strategi for de her færger. Lige så snart det er rentabelt og miljømæssigt fordelagtigt, jamen så går vi i gang. Er ordføreren ikke enig i, at det er det, der er nødvendigheden ved beslutningsforslaget?

Så er det ordføreren, der skal svare. Værsgo.

Jamen jeg er helt enig i, at vi skal have en strategi i Danmark for, hvordan vi fortrænger fossile brændsler, herunder til færger, og for, hvordan vi kommer i en grøn retning. Men det er jo netop derfor, jeg synes, at det er et brud, at man så lige plukker den her lillebitte del ud af det samlede transportbillede og vil bruge masser af penge på at forcere nogle elfærger til nogle økommuner, som i grunden er i fuld gang. Og i de kommuner, der ikke er i gang, er man i fuld gang med overvejelserne. Så det er, som om man er meget utålmodig. Jeg er sikker på, at det er i bedste mening. Det er ikke i et anfald af frådende ondskab, at det her forslag er fremsat. Men det er, som om man er så utålmodig, at man ikke giver plads til, at kommunerne selv kan komme ud over rampen, hvad mange af dem jo har stor lyst til, i takt med at de skal udskifte deres færger.

Hr. Roger Matthisen.

Det forstår jeg godt, og tak til ordføreren for uddybningen. Det er jo hele diskursen, det er jo hele samtalen om, om det er os, der er utålmodige, eller om det er planeten, der kræver handling. Så det er jo ikke kun, fordi det er det her ene lille element, vi gerne vil ind og skrue på. Vi ser jo også gerne, at vi afgiftsfritager elbiler osv. Ordføreren efterspørger igen en langsigtet strategi og siger, at regeringen har en. Jamen så lad os se på alle de elementer inden for den strategi. Det er egentlig her, vi bare håber at I kan se fornuften i at planlægge.

Værsgo.

Vi ser meget frem til at forhandle. Altså, når vi kommer med et udspil til at opfylde de mål, der bl.a. står i regeringsgrundlaget, så ser jeg meget frem til en forhandling om en bred vifte af virkemidler for, hvordan vi kommer i en grøn retning med transporten.

Så er det hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Det er lige til ordførerens spørgsmål om, hvorfor man fokuserer på lige den her lillebitte del. Jamen sådan en strategi for grøn omlægning og fortrængning af fossile brændstoffer består selvfølgelig af en hel række små elementer, herunder overgang til elfærger eller brintfærger for den sags skyld. Når ordføreren ligesom efterlyser en strategi, kunne man jo spørge: Hvad er regeringens strategi? Nu har man været med til at lave en aftale om elbiler, som sætter elbilsalget i stå. Det kan selvfølgelig også være en del af en strategi.

Men det er, som om man argumenterer med, at Danmark er et lille land, så det kan egentlig være lige meget, hvad vi gør. Vel kan det ej. Vi må da alle sammen give vores bidrag. Vi giver vores bidrag efter den størrelse, vi nu har, og med den indflydelse, som det så giver. Vi indgår da samtidig i internationale aftaler, Parisaftalen osv., som jo netop er et forsøg på at brede det ud på globalt plan. Men jeg efterlyser søreme også, hvad der er regeringens strategi for fortrængning af fossile brændstoffer.

Ordføreren.

Nu lyder det, som om Danmark er det sorteste sorte, men vi har altså ikke ligget på den lade side. Skiftende regeringer – både blå og røde regeringer – har jo drevet en grøn dagsorden frem. Derfor ligger vi i front i Europa. Det tror jeg ikke at der er nogen der vil bestride. Det skal vi selvfølgelig også, når det gælder den grønne transport. Der skal vi ud over rampen. Men det kræver altså lige, at vi får lavet en strategi for, hvordan fordelingen skal være mellem boliger, bønder og biler – det er jo de tre b'er, som vi skal til at i gang med, og vi skal gøre det på en måde, så vores samfund ikke bliver fattigere af, at vi skal i en grøn retning, men at vi faktisk gør det på en måde og i et passende tempo, så vi bliver rigere af det, bl.a. fordi der kan skabes nogle arbejdspladser, der er med til at producere de her grønne løsninger. Så jeg tror egentlig ikke, at vi står så langt fra hinanden. Det eneste, der skiller os ad, er måske, at venstrefløjen er en lille smule mere utålmodig for at komme ud over rampen med det her, uanset hvad det koster skatteyderne af penge.

Hr. Henning Hyllested.

Det er netop rigtigt, at vi har drevet en udvikling frem. Det har vi jo gjort på baggrund af politiske beslutninger, som har bestået i, at vi har stillet nogle krav til f.eks. energiforsyningen. Men vi har jo også understøttet det med midler for at gøre det attraktivt at foretage en grøn omstilling. Vindmøllerne er jo det allerbedste eksempel. Der var også en frygtelig skepsis til at begynde med. Var det virkelig noget, vi skulle understøtte fra statslig side? I dag er vi jo glade for, at vi har gjort det. Vi har skabt et erhvervseventyr. Så er det bare, at jeg spørger: Hvorfor må det ikke gælde for f.eks. elfærger? Det har samtidig den udmærkede sidegevinst, at det understøtter en udvikling i vores udkantsområder, hvor de små værfter ligger.

Ordføreren.

Det tror jeg også kommer til at gælde for færger, og der er som sagt kommuner, der er i fuld gang med at købe grønne færger. Jeg vil så stille spørgsmålet tilbage – nu kan spørgeren ikke svare på det – men hvorfor ikke brintfærger, biogasfærger, hybridfærger; hvorfor lige elfærger? Det er det, jeg undrer mig mest over med det her forslag, og derfor kan vi desværre ikke støtte det.

Tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen. Og hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten kan svare, for det er hr. Henning Hyllesteds tur. Værsgo.

Jamen så kan jeg jo svare med det samme, for elfærger er noget af det mest rene af det alt sammen. Brintfærger er ikke til rådighed endnu, og teknologien er ikke fuldt på højde med det, man har opnået på elområdet. Det bliver faktisk ikke renere end elfærger, især hvis de er opladet via vindmøllestrøm.

Vi synes, det her forslag fra SF er et ganske udmærket forslag. Det vil helt klart betyde en forbedring af vores klima og miljø, og det er hårdt tiltrængt. Det er allerede fremgået af debatten. Det vil også formindske partikeludledningen i vores havne – de havne, som bliver anløbet rundtomkring – men jo også på færgerne, og det vil være til gavn for både passagerer og personale om bord på færgerne. Forslaget bidrager altså til den grønne omstilling, og det vil være med til at bringe Danmark i front lige nøjagtig på det område, der hedder udvikling af eltransport, i det her tilfælde altså færger.

Det vil også kunne skaffe flere hundrede arbejdspladser, og det vil jo især være på mindre værfter rundtomkring netop i vores vandkantsområde. Hvor skulle det ellers være? Søby Værft er allerede nævnt som et rigtig godt eksempel, og man kunne også nævne værftet i Hvide Sande og andre rundtomkring. Og som jeg sagde, hvis de så bliver opladet af strøm fra vindmøller, kan det vist ikke blive renere, og det er rigtig godt. Og det må man jo sørge for er til stede rundtomkring i havnene.

Men det fremgår også af debatten her, at den grønne omstilling faktisk ikke ligger regeringen så meget på sinde – jo, i ord, men ikke i praktisk handling. Vi har set det, som jeg også selv har været inde på, i spørgsmålet om elbiler, hvor elbilsalget jo er sat fuldstændig i stå. Jeg ved godt, man lige har lavet en lappeløsning, for det er og bliver en lappeløsning, som ikke løser problemet, og vi har så samtidig set registreringsafgiften blive nedsat for de allerdyreste, største og mest benzinslugende biler. Altså, det er det modsatte af det, man siger at man gerne vil være med til.

Det lader til, at ministeren åbenbart ikke anerkender – nu skal jeg selvfølgelig passe på, at jeg ikke begiver mig ud i en stråmand; det har jeg jo haft en diskussion med ministerens partifælle om – at markedet indimellem skal have hjælp, eller skal vi sige: at markedet skal reguleres, hvis man politisk ønsker en bestemt udvikling, og at man måske ikke anerkender, at det kan være nødvendigt at løbe en udvikling i gang, som vi har set det med vindmøller, og som vi sådan set har set med modsat fortegn med elbiler. Det er derfor, vi synes, at SF's forslag er ganske fornuftigt. Det skubber lidt – på moderne dansk hedder det vist nudging, at man nudger – til en udvikling, som har så store fordele, hvilket vi i hvert fald mener, og hvilket også fremgår af beslutningsforslaget.

Altså, man skubber til den grønne omstilling, man skubber til det at skabe arbejdspladser og vækst i vandkanten. Det er jo det helt store plusord, når man kigger på alle vækstplanerne og i det hele taget lytter til debatten, ikke mindst fra regeringspartiernes side, om et Danmark i balance. Så det skaber altså en udvikling og skubber til en udvikling i vandkanten. I det her tilfælde vil det også skubbe til det lille hjørne, der hedder, at Færgesekretariatets udvikling af en standardfærge til brug på vores indenrigsruter også vil have gavn af det her, hvis man omstiller til elfærger.

Så jeg synes, at det er ærgerligt, at ministeren er så markedsfikseret, at han ikke kan se, at det indimellem kan være nødvendigt, eller at det i hvert fald på det her område ligesom er nødvendigt at prøve på at skubbe på en udvikling.

Der er korte bemærkninger, og først er det hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Det, der lige triggede mig ved hr. Henning Hyllesteds ordførertale, var, at hr. Henning Hyllested pointerede det med, at salget af elbiler nu er gået helt i stå, fordi man har fjernet statstilskuddet. Skal jeg forstå det sådan, at hr. Henning Hyllested mener, det er et succeskriterie, at man i hele Nordsjælland hos de sådan, hvad skal vi sige, bedre bemidlede er udstyret med en Tesla på andre skatteyderes regning? Er det et succeskriterie for Enhedslisten, at alle de rige kan køre i en afgiftsfri Tesla? Jeg spørger bare.

Ordføreren.

Nej, og det her har jo først og fremmest noget at gøre med, om vi tager det problem alvorligt, at den her klode er ved at gå til, at vi har et økologisk fodaftryk i Danmark på en fire-fem kloder. Der skal i virkeligheden en fire-fem kloder til at imødekomme det forbrug, som danskerne har på alle fronter i deres dagligdag. Så det her handler om, om vi vil have den grønne udvikling, som i sidste ende skal sikre den her klode.

Den består i øjeblikket i at udvikle elbiler, og at elbilerne bliver tilgængelige også for almindelige danskere. Den består også i at udvikle elfærger. Den består af en lang række ting. Vi er langt foran, virkelig i front, med at have udviklet vindmøllestrøm osv., så det er først og fremmest derfor. Det er ikke af hensyn til, at nogle skal køre i den ene slags bil eller den anden slags bil, en dyr bil eller en billig bil. Det er først og fremmest det miljømæssige sigte, vi skal have for øje, når vi snakker grøn omstilling.

Kim Christiansen.

Men det er bare den her fokusering på el. Jeg ved godt, det er en kendt teknologi, men det er brintteknologi sådan set også. Problemet med brint er, at det måske er lidt dyrere at producere i øjeblikket, men kunne Enhedslisten ikke forestille sig være med til, at man brugte noget af al den her vindmøllestrøm, som vi jo forærer væk om natten og køber dyrt tilbage på andre tidspunkter? Det kunne man faktisk udnytte til at lave brint, som så kunne blive brændselscelle til biler. Det synes jeg da er en lidt klogere teknologi, i stedet for at man bare konstant tænker i større og større batterier – eller mindre batterier, hvis det kan lade sig gøre. Men udviklingen har været ret begrænset, hvad angår aktionsradius på elbiler.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Nej, det sidste er jeg ikke enig i. Jeg synes, vi har set en ganske pæn udvikling.

Men i øvrigt er jeg enig. Det er ikke et enten-eller, og jeg synes, vi skal sætte fuldt drøn også på udviklingen af hele brintteknologien og bruge lige nøjagtig vindmøllestrøm til det. Det er helt vildt fornuftigt at få sat noget elektrolyse i gang rundtomkring og få nogle brændselsceller osv. Det er rigtig, rigtig fornuftigt. Så det er ikke et enten-eller. Jeg siger bare, at batteriteknologien umiddelbart er så langt udviklet nu, at den er anvendelig, både i biler og i færger. Og brintteknologien bliver helt klart også anvendelig inden for en forholdsvis kort årrække i forhold til både biler og færger. Men det må så komme.

Tak til ordføreren. Så er det Anders Johansson. Værsgo.

Tak. Ordføreren var lidt inde på afgifter på elbiler. En af de allervigtigste ting i forhold til elfærger er jo også driften, og der har man jo i Folketinget bredt lavet en aftale om PSO-afgiften. Anerkender ordføreren ikke, at en af de væsentligste ting i forhold til at fremme elfærgedrift faktisk er at kigge på afgiftsstrukturen, altså f.eks. sådan noget som en fjernelse af PSO'en? Er det i virkeligheden ikke det, der fremmer den her teknologi allerbedst i forhold til elfærger?

Tak. Ordføreren.

Det er klart, at støtten til udvikling af f.eks. elfærger kan have mange ansigter, om jeg så må sige. Det her forslag, som nu ligger fra SF, er et godt og efter min mening velgennemtænkt forslag, som jeg måske i øvrigt synes i debatten pustes lidt mere op end det, det er. Det er trods alt et forslag om en analyse eller en vurdering af, om en omlægning er økonomisk ansvarlig, og om man skal undersøge og man skal genforhandle nogle eksisterende kontrakter og sådan noget. Så på den måde synes jeg, at forslaget er godt, og at den retning, der er i forslaget, om, at man også hen ad vejen kan understøtte med statsmidler, er udmærket.

Spørgeren.

Jeg synes måske ikke helt, ordføreren svarede på mit spørgsmål. For det, jeg egentlig spurgte om, var jo, om ordføreren ikke anerkender, at det f.eks. er sådan noget som afskaffelsen af PSO-afgiften, der i virkeligheden fremmer den her teknologi allerbedst, altså det her med elektrificeringen af vores transportnet. Er ordføreren ikke enig i, at det i virkeligheden er afgiftsstrukturen på driften, som absolut har allermest at sige? Frem for at få et tilskud til at købe en ny færge her og nu er det jo meget bedre at få en god og solid fremtidig drift, og det er jo netop det, vi får med en afskaffelse af PSO-afgiften.

Ordføreren.

Nej, det er jeg bestemt ikke enig i. Jeg synes ikke, at det var en god idé at afskaffe PSO-afgiften, og Enhedslisten var såmænd også imod det, og det er jo selvfølgelig, fordi PSO-afgiften lige nøjagtig var den af vores energiafgifter, som blev anvendt til den grønne omstilling. Den fjernede man så ud fra en betragtning om, at der sker en almindelig vækst i andre virksomheder osv. osv., og det er vi i princippet ikke enige i.

Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Tak. Hr. Henning Hyllested taler jo meget om en grøn udvikling, og det kan jeg fuldstændig stemme i. Det er i hvert fald langt at foretrække frem for en rød udvikling. Men jeg synes, det er lidt mærkeligt, at hr. Henning Hyllested ligesom er hoppet på at lægge sig fast på en bestemt teknologi. For nu taler ordføreren jo selv om brint, og det synes jeg selv er meget spændende, f.eks. i togdriften, og det kunne også være i færgedriften, og man kunne lade vindmøllerne snurre om natten og producere strøm. Så hvorfor er det lige, at man vil lægge sig fast på en bestemt teknologi her? Hvorfor er det kun elfærger, der er det eneste saliggørende? Det andet spørgsmål handler om, at det jo er fair nok, at nogle partier siger, at de gerne vil tage noget støtte og så fremme en udvikling. Det er jo fair nok, især hvis man peger på, hvor pengene skal komme fra, og det kan jeg ikke sådan lige se her. Men er det ikke en eller anden form for formynderi over for de kommuner, som jo har ansvaret for færgerne og køber deres egne færger?

Ordføreren.

Man kunne jo i virkeligheden også ønske sig en rød-grøn udvikling. Men jeg synes jo ikke, at det, fordi der også er andre teknologier, der presser sig på, ligesom skal blive en undskyldning for, at vi så ikke nødvendigvis skal støtte el. Jeg har også tidligere sagt her, at elteknologien i den grad er inden for rækkevidde. Den er allerede sat i gang, og vi ser det allertydeligst inden for hele elbilmarkedet. Vi ser f.eks. også, at man i Norge, hvis man fra statens side målrettet går ind og støtter op om den udvikling, så faktisk også kan få en volumen i det der, og det er jo en volumen, der skal til for at sikre, at markedet kan klare det selv hen ad vejen. Det er nu den opfattelse, jeg har af markedsøkonomi. Så jeg synes også, der lidt i hr. Kristian Pihl Lorentzens spørgsmål ligger det der med, at det, fordi der er andre teknologier, som brint osv., bliver en undskyldning for ikke at satse på el. Men jeg er da, som jeg sagde før, helt enig i, at der er mange teknologier. Men de skal også være for hånden.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen, værsgo.

Jo, men det er bare mærkeligt, at man så ikke nævner de andre teknologier, som også kunne være relevante. For mig bekendt er både brint og biogas faktisk temmelig langt fremme, også hos danske firmaer, som går en lysere fremtid i møde på det marked. Men hvis man tager det miljømæssige, bliver der i debatten nævnt partikler, og der synes jeg jo også, at de røde partier roder noget sammen. For vi er jo enige om CO 2 -reduktionen og fortrængningen af fossile brændstoffer, men så begynder man at tale om partikler, altså det der, der kommer ud af skorstenen og gør os syge og sådan noget. Er hr. Henning Hyllested klar over, at der lige netop i danske farvande er meget skrappe krav til, hvilke partikler der kan komme ud af skorstenen på skibe?

Ordføreren, værsgo.

Ja, det er hr. Henning Hyllested udmærket klar over, og det synes jeg er rigtig godt, og det kan vi jo ikke kritisere. Det burde være gældende på alle have rundtomkring i hele verden. For de store skibe, som også sejler både i vores farvande og i Østersøen osv. osv., kan jo sagtens lave de der scrubbere og andre former for rensningsteknologier og anvende brændstof, som er mindre miljøbelastende end det, de gør. Så det er fint nok, men jeg siger bare, at når det der med andre teknologier ligesom ikke er nævnt ...

Nå, okay, så tager jeg den lige med hr. Kristian Pihl Lorentzen lidt senere.

Det klarer vi på den måde. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Henning Hyllested. Så er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Med beslutningsforslaget her vil SF, som vi har hørt, pålægge regeringen at fremme brugen af elfærger. For ikke ret mange uger siden havde vi den samme diskussion om elbusser, og vi har også hørt, at diskussionen her har ført til, at vi har diskuteret elbiler, altså Teslaer. Og når jeg nævner det, er det, fordi der er sådan lidt deja vu over de her diskussioner, vi har om energiteknologier. Nogle vil gøre rigtig meget og vil styre rigtig meget og vil give staten en meget kraftig rolle, mens andre argumenterer for, at det må være den bedste og den billigste teknologi, der skal nyde fremme på mere markedsmæssige vilkår. Det er jo egentlig det, hele diskussionen består i. Det er ikke så meget, hvilke mål vi skal nå, men selvfølgelig mere, i hvilken grad vi kan blive enige om midlerne.

Her er vi i den situation, at vi har overladt det til kommunerne at drage omsorg for valget af færger. Så har vi, i hvert fald i Liberal Alliance, utrolig svært ved at se, at det skulle være en fornuftig debat, at vi herinde skal kloge os på, hvordan man bliver mest miljørigtig. Jeg har selv været formand for Miljøudvalget i min kommune i rigtig mange år, og jeg hørte før hr. Karsten Hønge nærmest være inde på, at der ikke bliver ført miljøpolitik i kommunerne, og at det var noget, staten tog sig af. Jeg skal hilse og sige, at der bliver brugt rigtig meget tid på at diskutere, hvordan man finder de mest grønne løsninger i kommunerne. Derfor synes jeg også, det er en smule absurd, at vi skal bruge så meget tid på at diskutere den slags ting herinde, når vi jo har et lokalt demokrati, som tager sig af det. Og som hr. Kristian Pihl Lorentzen har nævnt rigtig mange gange, hvorfor i alverden skulle man være mere miljørigtig herinde, end man er derude i kommunerne? Man kan jo sige, at det er ude i kommunerne, man får osen i hovedet, hvis man kan udtrykke det på den måde.

Så debatten herinde er mere blevet sådan et heppekor om, hvem der kan kræve mest, for så er man ligesom det bedste menneske. Så vælger man altid én ting ud, for der er altid en hypet teknologi, der er sådan lidt finere i den her miljødiskussion end andre. Åh, man bliver så træt! Det er jo den samme rille, vi kører i igen og igen i energidebatten: Hvem vil gøre mest? Hvem vil bruge flest penge? Hvem vil være mest specifik? Det ser vi så også nu her i sagen om elfærger, som skal transportere os rundt mellem de danske øer. Der er ikke så meget nyt under solen.

Det afgørende for os er, at vi selvfølgelig skal lade de mennesker træffe den her slags afgørelser, så det passer ind i de lokale forhold. Det var ministeren også inde på. Der kan være rigtig mange forhold, der afgør, om det er klogt eller mindre klogt at gøre noget på et bestemt tidspunkt. Det er jo netop det, der gør det lokale selvstyre så mangfoldigt, nemlig at man kan gøre det mest fornuftige og ikke bare det, der måske mere ideologisk fremtræder som det mest ræsonnable. Vi har tillid til det lokale selvstyre; vi har tillid til de lokale færgeselskaber. Vi kan jo se, man er i fuld gang. Det er jo det, der er så underligt med det her, for man er i fuld gang med at gøre det, man vil gøre noget mere af. Jeg tror også, den socialdemokratiske ordfører sagde: Jamen vi er jo i front på det her område. Hvad har vi så debatten for? Så klarer de det jo rigtig godt derude, så lad os nu vise dem den tillid ude lokalt, og så håber jeg ikke, at vi for 17. gang skal have en energidebat om 14 dage igen, hvor der kommer en ny ting, som vi skal diskutere, med hensyn til hvem der vil mest inden for et lille specifikt område. Lad det være ordene. Tak for debatten.

Den er ikke helt færdig endnu. Vi har en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Tak. Jeg blev helt bekymret. Hr. Villum Christensen stod der og var på den ene side helt ophidset over, at vi overhovedet skulle snakke om det, og på den anden side, åh, så træt over, at vi nu skulle diskutere det igen. Jeg vil da starte med at beklage, men det ser ud, som om ordføreren overlever også den her omgang.

Jeg tror, at det, vi skal prøve at se på, er det her med, at man forsøger at skyde ansvaret fra sig fra Liberal Alliances side og sige, at det er en lokal beslutning, og i øvrigt er det også bare sådan en lille ting. Må jeg ikke bede ordføreren om at forholde sig til, at for det første består en strategi jo netop af mange små elementer, som tilsammen udgør en seriøs indsats over for miljøet, og at man på den måde jo ikke bare kan sige, at fordi det er så lille et element, behøver man ikke at forholde sig til det. Det at lave en national strategi for, hvordan vi får nedsat udslippet af CO 2 , kan man da ikke kommunalisere. Eller hvad?

Ordføreren.

Nu har jeg slet ikke forholdt mig til begrebet national strategi. Det er dukket op. Og nej, vi skubber ikke ansvaret fra os ved at lægge tingene ned, vi siger omvendt, at nej, vi har tillid til, at man har lige så meget mellem ørerne ude lokalt, når det handler om at finde miljørigtige løsninger, som man har her på denne talerstol. Det var det, der var pointen i det, jeg sagde.

Hr. Karsten Hønge.

Jo, men det er jo klart, at det er en plan for, hvordan vi på alle områder i samfundet gør en indsats for, at vi til sidst får et regnestykke, der går op, et regnestykke, der vel at mærke hæver sig op over det kommunale niveau, som hr. Villum Christensen er så interesseret i, men også et regnestykke, der medtager, hvad sliddet på jordkloden koster, og hvordan man lige regner den slags ud. Derfor bliver vi jo nødt til at have nogle nationale holdninger til, i hvilken retning vi vil gå. Grunden til, at det er interessant at diskutere lige præcis i Folketinget, er jo, at vi mildest talt har en finger med i spillet, i og med at vi giver store økonomiske tilskud til færgedriften. Og så er det da kun rimeligt, hvis vi vil i en bestemt retning, at vi så understøtter efterspørgslen efter bestemte produkter, som bringer Danmark i en bestemt og mere miljømæssig retning, en retning, der skaber masser af arbejdspladser.

Ordføreren.

Jeg tror såmænd ikke, at vi er meget uenige om målet, men det er jo midlerne. Vi har lige hørt fra konservativ side, tror jeg det var, at en af de mest effektfulde ændringer på færgedriften faktisk var afskaffelsen af PSO-afgiften, fordi det gav en god driftsøkonomi. Og det er i hvert fald noget, der fremmer tingene.

Der er jo rigtig mange midler, man kan diskutere, og vi er bare ikke der, hvor vi tror, at vi skal hamre på folk herindefra for at komme i en bestemt retning. Det er simpelt hen en grundlæggende forskel til de røde partier, at de jo er så kloge, at de præcis ved, hvad det er for en retning, vi skal gå i.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Roger Matthisen, Alternativet.

Tak, formand. Sikke en god debat i forbindelse med B 98, forslag til folketingsbeslutning om fremme af kommunale færger, som jeg da helt klart synes at vi skal prioritere at have nogle flere af, når vi snakker klima i den her sal. Så jeg er da rigtig ked af, hvis man står og synes, at vi har for mange snakke om klima her. Kan vi overhovedet med den situation, vi har på kloden i dag, have for mange snakke om klimaet? Det mener jeg ikke at vi kan.

Så er det rigtigt, at det handler om midler og retning. Det er rigtigt. I Alternativet siger vi: mere samfund, mindre stat. Det betyder ikke, at vi skal liberalisere hele tiden. Det betyder, at vi skal have en retning, hvor vi prioriterer at inddrage borgerne og sørger for, at samfundet kommer til at fylde det, det skal, og helst noget mere; at borgerne bliver involveret i vores demokratiske processer; at vi tager vores demokratiske autoritet til os og udvikler vores samfund aktivt med handling ud fra det, vi gerne vil have. Det er det, vi taler om her.

Så bliver der talt om tillid, og at man har tillid til, at markedet nok skal styre, om vi omstiller til at have elfærger eller ej. Jamen den tillid skal også pege tilbage mod os politikere. Borgerne skal have tillid til, at der bliver valgt nogle fornuftige strategier for vores land, og en af de mest fornuftige strategier, vi kan vælge inden for alle vores sektorer, er den grønne omstilling, og i dag snakker vi om elfærger. Så for mig at se handler det om, at vi viser borgerne, at vi selvfølgelig ved, at vi har en retning, der er klar. Det handler om, at vi tænker på miljøet, at vi tænker på de udfordringer, vi har, og at vi så også hjælper med til at pege i den retning ved at bakke op om et meget fint forslag, som jeg synes der er fremsat her af SF.

Det er klart, at vi ikke skal gå ind at underprioritere, at der er andre teknologier, der også kæmper om markedet lige nu. Vi har brintfærger og biogas og måske også hydrogen, og det er værd at huske på, at de ikke skal underprioriteres. Men vi ved også godt, at i omstillingen til vedvarende energi, den grønne omstilling, har vi el som det centrale element. Fra rapporten fra Siemens ved vi – deres konklusion er klar – at syv ud af ti færger er mere profitable som elektriske færger i dag. Elektrificering er en forudsætning for Danmarks grønne omstilling. Det tror jeg ikke der er nogen af os der er uenige i. Med Danmarks stigende produktion af elektricitet fra vindmøller er der mulighed for at opnå såvel betydelige økonomiske som miljømæssige gevinster. Det er der ikke nogen af os der er uenige i, men det kræver, at vi træffer en beslutning om at satse på elektrificeringen. Her er vi så åbenbart uenige. For i hvilken grad og i hvilket omfang skal der satses på elektrificeringen? Der synes jeg simpelt hen at vi er nødt til at bakke op om en mere visionær retning end den, vi har set indtil videre, og der er SF's forslag en rigtig god om end lille satsning, som peger i en rigtig retning.

Jeg vil ikke læse mere op fra rapporten. Jeg vil gerne sende den videre til ordførerne. Men jeg er nødt til igen at sige, at argumentet om, at vi bliver fattige af at omstille os for hurtigt, for mig at se simpelt hen bygger på en forkert præmis. For vi bliver fattigere af at uddø på en planet, hvor vi simpelt hen, som Enhedslistens ordfører siger, har haft et økologisk fodaftryk, der har trådt os selv ned. Det er det, vi bliver fattigere af. Det kan godt være, at det koster lidt nu og på kortere sigt, men på længere sigt sparer vi altså rigtig, rigtig mange penge, og vi får de her kloge hoveder og hænder, som ordføreren for forslagsstillerne også siger, på banen i forhold til at omstille til vedvarende energi og bruge færgerne her som en løftestang til at skabe omsætning for Danmark og vækst for Danmark. Det var ordene.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til hr. Andreas Steenberg som ordfører for Radikale Venstre. Værsgo.

I Radikale Venstre synes vi selvfølgelig, at elfærger er en rigtig god idé, og derfor kan man også glæde sig over, at Folketinget ad to omgange har fjernet nogle afgifter, hvilket har gjort det nemmere for både kommuner og andre at investere i elfærger eller andre former for eldrevne skibe osv.

Derfor ser vi heller ikke det store behov for det her beslutningsforslag. Vi har været i dialog med Danske Rederier, som organiserer en del af de her færgeselskaber og selvfølgelig også andre virksomheder, og de siger, at økonomien i elfærger faktisk er rigtig god, og de fleste steder, hvor man skal købe en ny færge, kigger man seriøst på elfærger alene på grund af de ting, vi allerede har lavet herindefra.

Det er også sådan, at ifølge de oplysninger, jeg har fået fra Danske Rederier, og jeg skal indrømme, at jeg ikke har kontrolleret, om de er korrekte – det kan vi jo diskutere i udvalgsbehandlingen – er det sådan, at der også er nogle sejlruter, hvor det ikke giver mening at have en elfærge. Det er f.eks. til Læsø, så vidt jeg har forstået, fordi det er så lang en strækning, at der kan en elfærge ikke sejle, simpelthen. Så skal den nærmest bestå af et stort batteri, og der skal jo også være nogle passagerer og nogle biler.

Så på den baggrund synes jeg, det ville være forkert at tvinge alle kommuner ind i et eller andet stort bureaukratisk system for at undersøge en elfærge, hvis det allerede sker i forvejen, og der er simpelt hen også nogle steder, hvor det ikke giver mening. Jeg ved også fra den valgkreds, som jeg repræsenterer i Skive, at der har man valgt en færge til Fur, der sejler på biodiesel, som jo også er et grønt tiltag. Og så synes jeg, det ville være lidt mærkeligt at tvinge dem til at bruge en masse penge på at kigge på et projekt med elfærger, når man nu har noget andet.

Der ligger så også i forslaget her, at man gerne vil afsætte penge til, at øerne kan købe elfærger, og det er jo et fromt ønske. Men der er ikke nogen finansiering med, så det må man jo tage i en anden sammenhæng, hvis man gerne vil sætte et beløb af, så øerne kan købe nye færger af en eller anden art. Jeg har været øordfører i mange år nok til at vide, at det ville øerne elske, men det skal man jo så finde, og det gør man ikke her i beslutningsforslaget.

Samlet set kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger, men vi støtter elfærger generelt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Jeg kunne jo godt tænke mig, om hr. Andreas Steenberg lige kunne uddybe det her med den samtale, eller hvad man nu har haft, med Danske Rederier, som siger, at man ikke behøver at gøre noget, for det sker af sig selv. Hvilken garanti har man for, at det faktisk også vil ske af sig selv? Hvad sker der i en situation, hvor elpriserne eventuelt stiger, hvis man ikke har en plan for indfasning af elfærger? Hvad er det for en blind tro, hr. Andreas Steenberg øjensynlig har, både på markedskræfterne og på Danske Rederier? Hvis det så alligevel er sådan, at det er rigtigt, hvad er så problemet i at vedtage det – hvis det understøtter en udvikling, som Danske Rederier og hr. Andreas Steenberg mener alligevel sker?

Ordføreren.

Vi kan jo invitere Danske Rederier eller nogle af økommunerne ind – der er også Sammenslutningen af Danske Småøer – og få det belyst i udvalget, hvis hr. Karsten Hønge ønsker det. Men sådan som jeg har forstået det, er økonomien i elfærger fornuftig, og derfor er der jo en række kommuner, der ser på det, når de skal udskifte færgerne. F.eks. har man lige gjort det på Venø. Så synes jeg ikke, der er nogen grund til, at man fra statens side opbygger et eller andet bureaukrati, der skal kontrollere, om kommunerne gør det, hvis forholdene og rammerne faktisk allerede fordrer det. Derfor synes jeg, at man sådan set bare kan ende med at lave et eller andet bureaukrati, som koster nogle penge, men som ikke er nødvendigt, hvis markedet alligevel fungerer.

Hr. Karsten Hønge.

Men er Det Radikale Venstre ikke sådan i øvrigt enige i, at en miljømæssig strategi – i den her situation det, der handler om, at vi skal udfase stærkt forurenende dieselfærger – er et mål, der er så vigtigt, at det ikke skal afhænge af dagspriserne på strøm? Så det er et spørgsmål om simpelt hen at lægge en plan for, hvilke færger der kan udskiftes hvornår. Der ligger der selvfølgelig i det, at eksempelvis Læsøfærgen skal sejle så langt, at der vil batteriet blive så stort, at den ikke hører med under det. Derfor er det jo kun nogle af færgerne. Forslaget her går ud på at få afdækket, hvilke færger der i hvilket omfang kan udskiftes hvornår. Kunne det ikke være et formål, som Det Radikale Venstre kunne tilslutte sig?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en god idé at lave en strategi for at få elfærger. Derfor har vi også været med til at fjerne nogle afgifter, for det er det, der har været problemet. Dagsprisen på el er jo i Danmark utrolig lav. Så det er ikke det, der er problemet. Det er at finde økonomien til at anskaffe en ny færge. Det kunne man jo så sætte penge af til. Og så har det været, at der har været høje afgifter på at tage strømmen hen og bruge den på en færge. Det er altså løst.

Tak til Andreas Steenberg. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil godt starte med at sige tak til SF for at rejse debatten. Jeg synes, at det har været en fornøjelse at følge debatten, utrolig spændende. Beslutningsforslaget, som vi behandler, er som sagt fremsat af SF og har til formål at stille krav til småøerne om, at færger overgår til eldrift, samt at der laves en tidsplan for dette.

Lad mig starte med at slå fast: Fra konservativ side har vi selvfølgelig stor sympati for forslaget. Da vi indtrådte i regeringen, lykkedes det os at få sat nogle ambitiøse klimamål for regeringen og dermed for Danmark. Vi har en ambitiøs klimamålsætning, som hedder, at 50 pct. af vores energiforbrug i 2030 skal være vedvarende, og 100 pct. af vores energiforbrug skal være fossilfrit i 2050. Det er ambitiøst, og det kan vi faktisk godt være stolte af. For at nå den målsætning bliver vi i høj grad nødt til at gentænke hele omstillingen af vores transportsektor og herunder selvfølgelig også færgedrift. Det er åbenlyst for enhver, og her kommer eldrift helt sikkert til at spille en vigtig rolle.

Jeg var selv med i opstartsfasen af det, der hed Green Ferry Vision på Ærø, som er en visionsgruppe bag det, som senere her i år bliver til verdens kraftigste elfærge, når den indsættes fra Søby på Ærø ultimo i år. Det er et pionerprojekt, som er støttet af EU med omkring 120 mio. kr. Det er et projekt, som forhåbentlig fører til, at vi lærer en masse mere om elfærgedrift, så erfaringerne i fremtiden kan bruges til at understøtte omlægningen af eldrift på flere og måske sågar alle danske øer, men der er vi desværre ikke endnu.

Når »Ellen«, som færgen kommer til at hedde, indsættes, er der en 2-årig testfase, som også understøttes af EU, hvor vi skal blive klogere på, hvordan eldrift fungerer i praksis, og forhåbentlig fungerer det problemfrit. På Ærø er man ikke et hundrede procent afhængig af »Ellen«, fordi vi har tre andre færger, så vi har så at sige en vis forsyningssikkerhed, hvis der mod forventning skulle være nogle problemer med ladning eller med batteriet eller anden elektronik eller i det hele taget andre børnesygdomme, som der jo tit er i forbindelse med pionerprojekter.

Den luksus har man ikke på mange småøer. Her er man helt og aldeles afhængig af sin ene færge. Ofte drives færgen af ganske få personer, og deres primære fokus er at sikre færgefarten mellem øerne og fastlandet. Vi er fuldstændig enige med SF i, at sigtet skal være en CO 2 -neutral færgedrift i fremtiden. Det har vi også forpligtet os til i forhold til vores klimamålsætning, men jeg synes alligevel, at vi skal starte et andet sted.

Jeg tror ikke, at det er det rigtige at gøre små øer til pionerprojekter. Til gengæld har det maritime vækstteam jo netop givet sin afrapportering i forhold til de her anbefalinger. Der har de peget på sådan en afløserfærge til de danske småøer, sådan en standardfærge. Der synes jeg i første omgang at vi skal sætte ind og så teste elfærgedrift på forskellige øer uden at sætte forsyningssikkerheden over styr.

Når vi så taler om eldrift, kan jeg jo ikke undlade at nævne vigtigheden af vores afgiftsstruktur. Noget af det, som fremmer eldrift allermest i forhold til færger, er faktisk det, som vi bredt i Folketinget netop har aftalt at afskaffe, PSO-afgiften. Derfor er det sådan, at en tredjedel af udgifterne til at fremdrive i forhold til el er PSO-afgift, så i det øjeblik den bliver udfaset, vil det sikre incitament til at investere i det her. Derimod er konventionelle færger faktisk afgiftsfri. De har afgiftsfri diesel, og så har det været sådan hidtil, at der har været afgift på ellen. Det udfases nu, så det er faktisk et rigtig stort skridt i den rigtige retning. Det betyder en markant besparelse og øger selvfølgelig rentabiliteten for eldrift, og det synes jeg er en klog vej at gå. Jeg synes, at det er den kloge vej at gå derhen, hvor vi i stedet for skaber incitamenter, som peger i en grøn retning.

Så vil jeg afslutningsvis gentage, at vi selvfølgelig er helt enige i forslagsstillernes målsætning. Vi er enige i målet. Jeg tror også, at vi ender der, men mange små færger til småøerne er altså nødt til at afvente, at batterierne i højere grad bliver en hyldevare. De kan ikke være pionerprojekter. Det kan vi ikke være på alle danske øer. Jeg er sikker på, at hvis vi til gengæld laver de rigtige incitamenter, vil kommunerne og Færgesekretariatet, som jo samarbejder bredt mellem kommunerne, nok finde ud af, hvornår tiden er inde til at lægge om til eldrift, hvornår det kan svare sig at geninvestere i en elfærge. Så mit budskab skal være, at vi skal starte med at få udviklet den her afløserfærge, som vi har talt om i årevis, og den kan vi få udviklet til eldrift, og så kan vi få samlet erfaring op og arbejde videre med det her.

Så med de ord skal jeg meddele, at vi altså ikke kan støtte beslutningsforslaget, til trods for at vi har stor sympati for intentionerne.

Det gav anledning til en enkelt kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Jeg havde ellers indtryk af, at De Konservative forsøger at brande sig som den grønne samvittighed i regeringen. Men jeg kan forstå, at det så kun holder til de pæne ord, og dem er jeg selvfølgelig også glad nok for. Men hvad skal der til, for at De Konservative sætter sig igennem og siger, at det jo ikke er nok, at vi siger de rigtige ting, hvad hr. Anders Johansson langt hen ad vejen gjorde, men at det, der er det interessante for miljøet, jo er, at vi får gjort noget ved det? Der synes jeg lidt, at det er, som om man bare sådan skubber det ud – jamen at det må komme senere, og at det også er for svært i dag at bede kommunerne, som kun har en færge, om at få den omlagt. Det her forslag går jo på, at vi får lagt en plan for det; at vi får undersøgt, hvilke færger der med held kan udskiftes hvornår. Kunne det her ikke være et passende punkt, hvor regeringens grønne samvittighed ikke lod sig bagbinde af de to andre partier?

Ordføreren.

Den plan, som hr. Karsten Hønge nævner, er jo den, som man sidder til daglig og arbejder med hele tiden hver eneste dag ude i kommunerne. Der sidder man jo netop hver eneste dag og overvejer, hvor det kan svare sig at lægge om. Og så er det jo vores opgave at sikre, at incitamenterne peger i en grøn retning. Det er jo det, vi bl.a. sikrer med at få udfaset PSO-afgiften. Altså, hvis der er nogle, der har nogle ideer til, hvordan vi kan få den udfaset hurtigere, så tror jeg også, at vi er åbne over for at kigge på det. Det tror jeg sådan set hele regeringen er åben over for at kigge på. For det er jo noget af det, der virkelig kan fremme elektrificeringen af vores transportnet, hvis vi hurtigere kan få udfaset PSO-afgiften. Så det kunne i hvert fald være en idé til at prøve at få fremmet det her. Men jeg er helt sikker på, at man sidder ude i kommunerne hver eneste dag og ser på, hvornår det kan svare sig at lægge vores færgedrift om. Jeg er helt sikker på, at hvis incitamenterne peger i en grøn retning, så vælger man også en grøn retning.

Spørgeren.

Men det er jo netop incitamenter, det her handler om. Altså, vi gør det for miljøets skyld, men vi gør det jo også for at styrke efterspørgslen efter nogle produkter, der skal ud på markedet – igen for miljøets skyld. Men det smarte kunne jo her være, hvis Danmark blev det mest kompetente land, blev det land, der havde værfterne, der var først, med nye måder at konstruere skibene på, som man også har gjort på Søby Værft, hvor det ikke kun handler om, at der kommer et batteri på, men også at man har konstrueret det på en måde, som er mere miljøvenlig, så der ikke skal flyttes så meget vand. I forhold til tanken om, at vi må understøtte efterspørgslen og få Danmark i front, ligger der jo masser af arbejdspladser for danskere i fremtiden.

Så er det ordføreren.

Det er så netop det, som man er i gang med. Og der har det her med afgiftsstrukturen faktisk også været afgørende, det har faktisk haft rigtig stor betydning for det her projekt, at vi netop har fået afskaffet PSO-afgiften og i øvrigt den elafgift, som tidligere lå på el. Det er faktisk noget af det, der rykker det her allermest. For hvis ikke man havde fået fjernet elafgiften tidligere og nu efterfølgende PSO-afgiften, havde det slet ikke kunnet lade sig gøre, så havde det slet ikke været rentabelt at sejle med eldrift. Så jeg synes bare, det er vigtigt at kigge på, at vi laver nogle incitamenter, som peger i en grøn retning. Og så er jeg sikker på, at man ude i kommunerne, ligesom man har gjort på Ærø, nok skal finde ud af, hvornår det kan svare sig at lægge om til eldrift.

Der er lige en enkelt mere for en kort bemærkning. Hr. Roger Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. En eksperimentalzone – det er ikke så godt at gøre vores småøer til det. Forstod jeg ordføreren rigtigt, altså at det var det, ordføreren sagde? For hvad er det, vi eksperimenterer med lige nu? Lige nu eksperimenterer vi med en, hvad skal vi sige, udløbsdato for vores klima og miljø ved at fortsætte i den retning, vi bevæger os i. Så jeg vil da hellere, at vi begynder at eksperimentere med noget, der på elbilmarkedet har vist sig at være meget, meget mere driftssikkert og meget mere økonomisk rentabelt end fossile biler – altså elteknologien. Det er det første.

Det andet er, at beregningerne er, at elfærger skal afløse mellem 300 og 1.000 færger alene i Nordeuropa, og det kan potentielt være 200.000 jobs. Hvorfor er det ikke Danmark, der skal byde ind på det? Hvorfor er det ikke Danmark, der skal sætte den visionære retning for, at vi netop omstiller os og byder ind med kloge hænder og kloge hoveder i forhold til de her 200.000 jobs?

Ordføreren.

Der er rigtig stor forskel på de danske øer; der er rigtig stor forskel på de danske småøer; der er stor forskel på, hvilken type færge der sejler til hvilken ø. Netop derfor er det jo faktisk rigtig klogt, at man har lagt de her beslutninger ud kommunalt, hvor de har et lokalt kendskab til det. Og derfor tror jeg faktisk, at vi skal passe på med at sidde herinde og diktere, hvilken dato vi synes der skal skiftes en færge ud.

Lad mig komme med et eksempel. Batterier er jo ret tunge, i forhold til hvor meget de fremdriver sammenlignet med konventionelle færger, og der kan være et sted, hvor der f.eks. er meget lavvandet, og hvor man simpelt hen ikke kan bære så meget gods, fordi man har et tungt batteri. Så kan der være et andet sted, hvor der er en lang distance, og hvor man har nogle andre udfordringer i forhold til batteriets kapacitet. Det er derfor, jeg siger, at vi skal passe på med at tvinge øerne til at blive pionerprojekter eller lave eksperimenter med forsyningssikkerheden. Og derfor vil jeg hellere starte med, at vi får kigget på den afløserfærge, som det maritime vækstteam også har anbefalet, og som Færgesekretariatet anbefaler, og som Danske Småøer anbefaler, sådan at man kan få prøvet det her af i de perioder med nogle standardfærger. Det synes jeg er en klog vej at gå for at få testet eldrift på de mindre øer.

Tak. Spørgeren.

Men jeg synes simpelt hen, at ordførerens præmis er forkert. Ordføreren argumenterer med, at der kan være lavvandet, og at batterier vejer meget osv., men det er jo ikke bagersvende, vi sætter til at bygge de her færger. Det er jo kompetente mennesker, som skal sørge for at lave beregninger i forhold til de geografiske områder osv. osv.

Det, vi snakker om, er jo bare: Hvad er det for en retning, vi bevæger os i? Vil vi understøtte, at vi bevæger os i den retning? Vil vi være dem, der byder ind og sætter os på de her 200.000 jobs og på omstillingen til elfærger? Så jeg håber da, at ordføreren også forventer og har tillid til, at de mennesker, der nu skal bygge de her færger og lave beregningerne, naturligvis er kompetente.

Ordføreren.

Faktisk siger lige præcis nogle af de folk, jeg har spurgt om det her emne – det er jo et meget teknisk emne – at det her er en udfordring for mange danske øer. Altså, hvis man tror, at en overfartsleder, som sidder i en småkommune, som måske driver 1 færge, hvor der er 5-10 ansatte, skal prøve at implementere det her, så vil jeg bare sige, at der er nogle udfordringer i det i dag. Det er ikke sikkert, at der er det om 5 eller 10 år, fordi udviklingen går rigtig stærkt. Men det er rigtig farligt at sige, at nu skal man lægge om til det her i de meget små organisationer, hvor de har mere fokus på forsyningssikkerheden – og det kan jeg godt forstå, for det er deres vigtigste opgave.

I forhold til det her med den grønne omstilling ligger vores mål jo fast, nemlig, som jeg nævnte før, 50 pct. i 2030 og 100 pct. i 2050. Det ligger jo helt fast. Så skal vi nå derhen på en måde, og vi skal nå derhen på den mest økonomisk effektive måde. Og der synes vi jo så at det er vigtigere at lave nogle incitamenter, f.eks. ved at fjerne PSO-afgiften – det er ordførerens parti så ikke en del af. Men det er jo noget af det, der virkelig fremmer eldriften. Altså, en tredjedel af de udgifter, der er til fremdrivning af elfærger, har vi fjernet ved at få nedtrappet PSO-afgiften. Så det er noget, der virkelig rykker på det her område. Så det handler om incitamentsstruktur, og så må man tage de lokale beslutninger derude selv.

Så siger vi tak til ordføreren. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ministeren og ordførerne for at have forholdt sig til SF's forslag og for, synes jeg, i øvrigt at bidrage til en meget spændende debat.

Hele verden tørster efter en grøn omstilling, og Danmark skal bidrage overalt, hvor vi kan gøre det. Jeg synes, at dagens dårligste argument har været, at Danmark måske bare i virkeligheden er et lille land og færgedrift bare et lille område, for hvis alle i hele verden argumenterede på samme måde, ville vi ikke flytte os ud af stedet. Jeg synes, det er en decideret uansvarlig argumentation. Strategien for en grøn omstilling vil netop bestå af en række forskellige initiativer, og nogle af dem vil selvfølgelig berøre mindre områder som det her, der handler om at udfase dieseldrevne færger til færger drevet af el.

Alle erhverv, institutioner og borgere skal hver dag gøre en indsats for, at kloden ikke sveder sig selv ihjel. Vi skal alle sammen tage ansvar. Jeg har det lidt sådan, at vi danskere lidt for ofte tænker lidt vel store tanker om os selv, når det kommer til miljø og klima. De hårde realiteter er desværre, at Danmark fortsat er med til at drive rovdrift på kloden. Dieseldrevne køretøjer og færger bidrager til både forurening med partikler, udledning af CO 2 og støj i nærområderne.

Når vi skal omlægge forbrug, er det smart både at trække og skubbe. Markedet kan klare meget, men ikke nok. Sidste år blev PSO-afgiften afskaffet og elafgiften sat ned. Det er beslutninger, som vil være med til at trække et grønt spor gennem bl.a. transportsektoren. Det er blevet mere attraktivt for bl.a. færgeselskaber at træffe de miljørigtige beslutninger, og vi ser da heldigvis også netop rederier og færgeselskaber investere i nye færger, der drives af el. Nu er det jo ikke, fordi SF er elektriske, men det er, fordi det er en driftssikker teknologi. Men skulle det med årene vise sig, at brint eller andre energiformer kommer inden for rækkevidde, er vi selvfølgelig lige så åbne over for dem.

Om ganske kort tid vil overfarten mellem Helsingør og Helsingborg blive betjent af verdens største eldrevne færge, og der er allerede indsat hybridfærger mellem Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarten. På Ærø er værftet i Søby netop nu ved at bygge en hel ren elfærge, som om et halvt års tid bliver sat ind på ruten mellem Søby og Fynshav. Det går den rigtige vej, og trækeffekten med lavere elpriser vil yderligere hjælpe med til udviklingen.

Danmark skal gribe de muligheder, der åbner sig. Når vores værfter er i front med ekspertise og moderne teknologi, ligger der masser af jobs og venter på os. En rapport fra oktober 2016 fra Siemens viste, at 39 små færger på 30 forskellige ruter med held vil kunne erstattes af eldrevne færger. Og når vi kigger på udlandet, er perspektiverne for eksport enorme. De begynder nemlig også på et tidspunkt at lægge om til eldrift på deres færgeruter. Hvis vi beslutter en national strategi for udfasning af dieseldrevne færger og kommer først med elfærger på de fleste ruter, vil Danmark blive set på som et stort showroom for denne miljøvenlige drift. Vi hjælper kloden af med nogle af svedeturene og skaber arbejdspladser i Danmark for ingeniører, smede, ufaglærte og administrationsfolk på værfterne.

En del af udviklingen kommer af sig selv, især efter de lavere elpriser, men det er ingen garanti for, at alle selskaber træffer de miljørigtige beslutninger. En skubeffekt vil så at sige bringe os i havn. Med regeringen for bordenden og med en national strategi vil signalet være præcist, og derfor skal udviklingen understøttes af en politik, der inddrager de offentlige tilskud. Hvis man beslutter at udskifte en gammel færge med endnu en dieselfærge, har man samtidig sagt nej tak til offentlige tilskud. Det er på alle mulige måder i samfundets interesse at få de gamle forurenende færger skrottet og erstattet med miljøfærger. Derfor er det en effektiv måde at skubbe en udvikling i gang på at understøtte den økonomisk. Der er nu ikke noget så charmerende som pisk og gulerod på samme tid.

Markedskræfter kan meget, men langtfra alt. Men kræfterne virker hurtigt, når efterspørgslen stimuleres, og det kan vi gøre meget præcist ved færgedriften, for her spiller staten en helt afgørende rolle gennem massive økonomiske tilskud.

Det gav ikke anledning til korte bemærkninger, så det må have været fuldt ud dækkende og præcist. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.