Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 81:

Forslag til folketingsbeslutning om dansk tilslutning til den internationale »Safe Schools Declaration« om forpligtelse til at beskytte elever, studerende, lærere, skoler og universiteter i krig.

Af Holger K. Nielsen (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 14.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Så er det udenrigsministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne begynde med at takke forslagsstillerne for at sætte fokus på det væsentlige spørgsmål om dansk tilslutning til Safe Schools-erklæringen, for det er et vigtigt emne, også for regeringen. Flere steder i verden bliver skoler og universiteter angrebet, bombet eller brændt, ligesom elever og lærere bliver dræbt, kidnappet eller tilbageholdt. Skoler og universiteter bliver også brugt af væbnede styrker og ikkestatslige grupper som baser, barakker eller våbenlagre. Det er handlinger, der ødelægger skoleinfrastrukturen, og som frarøver børn og unge muligheden for undervisning og akademiske ambitioner. Angreb på skoler og undervisningsinstitutioner er dermed også et angreb på et lands bedste håb for en bedre fremtid.

Ngo'en, den globale koalition til beskyttelse af uddannelse mod angreb, har rapporteret, at der mellem 2005 og 2015 blev gjort brug af uddannelsesinstitutioner til militære formål i 26 lande. Et aktuelt eksempel er Syrien, for blot 2 år efter at konflikten brød ud i landet i 2011, var 2.445 skoler blevet beskadiget eller ødelagt, og næsten 2 millioner børn i alderen 6-15 år var på grund af konflikten tvunget ud af deres skoler. Danmark er i disse år selv engageret i internationale væbnede operationer, og vi er i den forbindelse ekstremt opmærksomme på både de forpligtelser, som påhviler os i form af beskyttelse af civile og navnlig børn, og de overordnede politiske mål, som vores deltagelse i disse operationer er udtryk for.

Derfor valgte regeringen også i tirsdags, den 2. maj 2017, at tilslutte sig Safe Schools-erklæringen. Det gjorde vi for at give vores klare og fulde politiske støtte til målsætningen om, at også børn og unge i konfliktsituationer får en uddannelse. Af samme grund vil regeringen gerne opfordre til, at beslutningsforslaget afvises. Det har reelt mistet sit indhold, kan man sige, for regeringen er enig med forslagsstillerne om en dansk tilslutning.

Lad mig i det følgende kort redegøre for Safe Schools-erklæringen og forklare nogle af de overvejelser, som regeringen løbende har gjort sig i forhold til dansk tilslutning, og grunden til, at vi nu har tilsluttet os. Safe Schools-erklæringen er en mellemstatslig politisk tilkendegivelse, som stater har kunnet støtte op om siden 2015. Erklæringen sætter en række mål, der skal medvirke til, at færre skoler, universiteter, elever og lærere bliver angrebet, herunder at stater så vidt muligt anvender en række retningslinjer i national policy såvel som operationelt.

Retningslinjerne er ikke bindende, de er frivillige og ændrer ikke ved Danmarks eksisterende folkeretlige forpligtelser. De har til formål at begrænse væbnede styrkers anvendelse af skoler og universiteter i væbnet konflikt, herunder modvirke angreb, der kan medføre civile tab såvel som ødelæggelse af bygninger.

Det er en kendt sag, at regeringen både fra politisk hold og fra ngo'er løbende er blevet opfordret til at tilslutte sig erklæringen. Hr. Holger K. Nielsen og hr. Jacob Mark er altså ikke de første til at bringe sagen på banen. Man kan derfor stille sig selv spørgsmålet, hvorfor regeringen ikke tidligere har handlet på disse opfordringer, og hvorfor vi nu tilslutter os. Svaret på de to spørgsmål hænger sammen.

Siden lanceringen af erklæringen har regeringen overvejet spørgsmålet om dansk tilslutning og navnlig konsekvenserne af tilslutningen, men svaret har ikke været ligetil. Hovedbekymringen har været, at erklæringens retningslinjer på visse punkter afviger fra den humanitære folkeret, og at tilslutningen eventuelt kunne komplicere samarbejdet med de af vores allierede, der ikke har tilsluttet sig erklæringen. Og det er ikke bare teoretiske overvejelser; det er vigtige problemstillinger, som vi må forholde os seriøst til af hensyn til de danske soldater, som vi potentielt beder løbe en betydelig risiko i de militære operationer, hvortil de udsendes. Vi skal både for børnenes og for vores soldaters skyld være sikre på, at et eventuelt ønske om hurtig politisk signalgivning ikke medfører utilsigtede negative konsekvenser på det operative niveau.

Men der er også sket en udvikling, som har haft betydning for regeringens videre vurdering af en dansk tilslutning. Sidste efterår udkom den danske militærmanual, der også behandler beskyttelse af uddannelsesinstitutioner. Regeringen har efterfølgende vurderet, at Danmark ved implementering af retningslinjerne i militærmanualen i praksis lever op til Safe Schools-erklæringen. Med andre ord vil en dansk tilslutning ikke yderligere vanskeliggøre vore dygtige soldaters arbejde i felten eller have konsekvenser for vores efterlevelse af den humanitære folkeret. Tværtimod vil en dansk tilslutning til erklæringen fremme den vigtige internationale politiske dagsorden om beskyttelse af børn, og det er vigtigt i sig selv.

En anden væsentlig udvikling har været den bevægelse blandt vore tætte allierede, hvor flere af vores nærmeste militære samarbejdspartnere nu har tilsluttet sig erklæringen, bl.a. Frankrig og Canada, hvilket forslagsstillerne også nævner i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Regeringen var i dialog med de to lande, inden de tilsluttede sig, og vi noterede os, at Canada ved tilslutningen offentliggjorde en national erklæring, der betonede, at canadiske militæroperationer altid skal overholde den humanitære folkeret. Dermed også sagt, at man ikke finder, at erklæringen indebærer nye folkeretlige forpligtelser. Med Danmarks tilslutning har i alt 64 stater nu tilsluttet sig erklæringen, herunder alle nordiske lande og majoriteten af NATO-landene, herunder Belgien og Holland. Endvidere er regeringen bekendt med, at andre nære allierede p.t. overvejer at tilslutte sig.

Når regeringen tidligere ikke har støttet en dansk tilslutning til erklæringen, handler det altså ikke om manglende opbakning til selve formålet. Det handler om, at vi har været fokuseret på, at vi ved en tilslutning ikke lovede mere, end vi kunne holde. For samtidig med at safe schools er et vigtigt initiativ, er det også vigtigt, at vi fra dansk side overholder den eksisterende humanitære folkeret som beskrevet i den danske militærmanual. Den seneste udvikling og et ordentligt forarbejde har vist, at dette altså er muligt.

Endelig vil jeg gerne henvise til den officielle tilslutningserklæring, som regeringen har offentliggjort. I denne understreges det bl.a., at alle parter i væbnede konflikter skal overholde deres folkeretlige forpligtelser til at beskytte skoler og civile, og at alle konfliktens parter skal overholde den humanitære folkeret. Det gælder også ikkestatslige aktører. Her skal vi ikke glemme, at der er alt for mange eksempler på, at særlig terrororganisationer og andre ikkestatslige aktører i strid med den humanitære folkeret udnytter skoler m.v. til at dække over deres kamphandlinger.

Med Danmarks tilslutning af Safe Schools-erklæringen er det regeringens ønske at støtte op om vigtigheden af, at børn og unge i konfliktsituationer får en uddannelse. Det er en prioritet for regeringen, ligesom dette beslutningsforslag viser, at det også er en prioritet for hr. Holger K. Nielsen og hr. Jacob Mark. Og jeg vil her afslutningsvis gerne kvittere for den brede opbakning på tværs af Folketinget, som regeringens tilslutning til erklæringen nyder. Vi sender dermed samlet et stærkt signal om, at Danmark er klar til at løfte vores internationale forpligtelser i beskyttelsen af de alt for mange børn, som i dag lider under effekterne af krig og voldelige konflikter. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Og så er det hr. Nick Hækkerup, Socialdemokratiet.

Jamen i virkeligheden er det hele jo sagt nu med ministerens tale. Oven i købet er jeg blevet det klogere, at da jeg skrev min tale, skrev jeg, at 59 lande havde tilsluttet sig erklæringen. Nu er det så oppe på 64. Det er jo fremragende, og motiverne til at gøre det er ensidigt gode.

Det er klart, at når hr. Holger K. Nielsen, SF, har stillet beslutningsforslaget, så er det selvfølgelig stående på den forudgående proces, nemlig at der er stillet nogle spørgsmål, som man fik svar på, om, at regeringen ikke agtede at tilslutte sig Safe Schools Declaration under henvisning til, at det, som ministeren også sagde, kunne vanskeliggøre samarbejdet med Danmarks nærmeste alliancepartnere, fordi, som det så hedder i et andet svar, retningslinjerne vedrørende Safe Schools Declaration ikke er inkorporeret i NATO's standarder, og at en række af vores samarbejdspartnere ikke har tiltrådt reglerne.

Nu har regeringen så, og det er godt, vendt på en tallerken og vil gerne tilslutte sig retningslinjerne, netop fordi en række af vores traditionelle samarbejdspartnere har gjort det, og det gør jo i virkeligheden, kan man sige, beslutningsforslaget overflødigt. På den anden side må man jo sige, at vi har at gøre med en regering, som har vist, hvad man vel kan kalde stor holdningsmæssig fleksibilitet undervejs. Og på den måde kan man sige, at så er det nok meget godt, at Folketinget får den her debat og får lejlighed til at sikre sig, at ordene også omsættes til handling. Vi kan selvsagt støtte beslutningsforslaget, men det vigtigste er selvfølgelig, at Danmark kommer til at tilslutte sig Safe Schools Declaration.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer, så næste ordfører er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget. Vi synes, at det er unødvendigt. Det er en samling varme ord, smukke hensigtserklæringer, men uden realisme. Det værste, det kan være anledning til, er en form for falsk tryghed, hvor man tror, at de varme, smukke ord rent faktisk materialiserer sig, bare fordi man har lavet et dokument fyldt med gode tanker. Det er langt bedre at have en realistisk og virkelighedsnær tankegang og opførsel. Det er simpelt hen ikke den rigtige måde at føre udenrigspolitik på.

Derfor synes vi ikke, at det er værd at støtte beslutningsforslaget, men jeg vil dog rose regeringen for et enkelt punkt her i den her forbindelse, og det er, at man har undersøgt, om det konkret vil være til skade for danske soldaters operationer i de nuværende missioner. Jeg synes selvfølgelig, at det er klogt, at man har gjort det. Men jeg tror, at det på længere sigt formentlig desværre vil risikere at have negative effekter, fordi det vil skabe den her falske form for tryghed om, at folk nok vil gøre det rigtige, når nu man har underskrevet de her papirer.

Jeg tror ikke, at vi vil se den udbredte misbrug af civile som skjolde forsvinde på grund af det her papir. Hvis man tror det, så tror jeg virkelig, at man er blevet dårligere til at vinde en krig. Det er derfor, at det her er den forkerte måde at føre udenrigspolitik på. Så Dansk Folkeparti støtter ikke beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg synes da, det er enormt ærgerligt, at Dansk Folkepartis ordfører ikke deler den her ambition om at have en politisk tilkendegivelse af at prioritere børn, unge, skole og uddannelse i væbnede konflikter. Men jeg vil da give ordføreren en mulighed for nu at komme med nogle andre forslag. Hvad skal der så til, før vi prioriterer de her meget udsatte børn og unge, skoler og universiteter i væbnede konflikter? Kan ordføreren komme med andre forslag til, hvordan vi i så fald skaber et fokus og en opmærksomhed på det område?

Ordføreren, værsgo.

Dansk Folkeparti prioriterer udsatte af alle arter, børn og unge osv. Dansk Folkeparti kan også godt lide varme somre, og derfor kunne vi vedtage et papir nu, hvor vi alle sammen skriver under på, at vi ønsker varme somre. Det er omtrent lige så formålstjenligt at undertegne sådan et papir her.

Kristian Hegaard, man skal lige trykke sig ind, hvis man ønsker ordet igen. Værsgo.

Gør det slet ikke indtryk på ordføreren overhovedet, at der er så mange andre lande, der har tilsluttet sig det her, at der er så mange andre lande, der har fokus på børn, unge, skoler og universiteter i væbnede konflikter? Hvad er det, der gør, at ordføreren mener, at lige Danmark skulle stå udenfor? Er det ikke et forkert politisk signal at sende til andre lande, når de – alliancepartnere, som vi normalt sammenligner os med, Frankrig, Holland osv. – har tilsluttet sig?

Værsgo til ordføreren.

Dansk Folkeparti har fokus på at støtte børn, unge, udsatte osv. Dansk Folkeparti ønsker, at vores soldater fører krig på en måde, som de selv og vi andre kan stå inde for. Undertegnelsen af sådan et papir her ændrer ikke noget som helst. Men man får adgang til at melde sig ind i en klub, hvor man kan føle sig som en hellig farisæer, men det ville da være smart, hvis der var nogen, der begyndte at sige, at det er de virkelige handlinger i virkeligheden, der gælder og er vigtige i stedet for at hyle med i koret om, at vi er gode alle sammen. Så jeg er da stolt af, at vi tør tale Roma midt imod og sige: Det her er ikke den rigtige måde at føre udenrigspolitik på. Men derfor må I andre da gerne gøre det, I skal bare ikke tro, at det har nogen særlig realistisk effekt, for det har det ikke.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre.

Tak for det. Som både ministeren og faktisk også alle andre har været inde på, er det jo en ret åben dør, som forslagsstillerne prøver at sparke ind, da regeringen allerede i tirsdags besluttede at skrive under på den her erklæring. Så man kunne egentlig stoppe her. Det gør jeg så ikke, for jeg synes, at jeg også vil anerkende, at det er et vigtigt debatemne, og derfor også sige et par andre ord.

Det er jo ikke nogen hemmelighed – det er ret indlysende for alle – at børn og unge skal beskyttes mod krigshandlinger, og at børn og unge i konfliktområder, så vidt det er muligt, skal have adgang til uddannelse. For det er jo altid børn, der er de største tabere i forbindelse med konflikter. Her spiller Safe Schools Declaration en meget vigtig rolle i at sikre, at børnene opnår en større beskyttelse mod krigens rædsler. Der har hersket uklarhed om, hvilke konkrete forpligtelser Danmark ville pådrage sig ved at underskrive deklarationen. Det er derfor, det har taget lidt rigelig lang tid, men nu har man heldigvis fået den afklaring, og derfor har regeringen jo så også skrevet under.

Det er kun godt. For fra Venstres side går vi meget, meget varmt ind for den her deklaration, for der er desværre rigtig mange eksempler på, at skoler bliver inddraget i krigshandlinger. Det går selvfølgelig ud over børn og unge både på den korte og den lange bane. Og det er ikke kun i fjerne konflikter, at skoler bliver mål for krigshandlinger. Det sker også i Europa. Vi har før set, hvordan skoler er blevet ramt af granater og f.eks. direkte er blevet brugt som baser af de russiskstøttede separatister i det østlige Ukraine. Det er en skændsel, at et land, der i øvrigt er medlem af Europarådet, ikke for enhver pris undgår at ramme skoler i forbindelse med de kamphandlinger, som ikke ville finde sted uden russisk støtte.

Det er ikke kun i Ukraine, at Rusland er involveret i at bombe skoler og ødelægge skolegangen og læringen for en fremtidig generation. I Syrien har Rusland ligeledes leveret våben og ekspertise til et regime, der i den grad bevidst er gået efter at bombe civile mål, herunder også skoler. Derfor er der i den grad behov for Safe Schools Declaration, og der er brug for, at den bliver overholdt, således at børn kan komme i skole uden at skulle frygte for deres liv. Vi bør derfor også i den forbindelse lægge pres på f.eks. Rusland for at få landet til at undlade at bruge skoler i forbindelse med militære aktioner. Det hører faktisk med til at være et civiliseret land.

Som sagt tidligere har Danmark netop underskrevet Safe Schools Declaration – eller deklarationen, nu hvor vi er et dansk parlament – og derfor er det jo en absolut åben dør, som forslagsstillerne sparker ind. Derfor er vi glade for debatten, men vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, da det reelt allerede har taget effekt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det. Det er jo et rigtig godt forslag, som er kommet fra SF, og det er et forslag, som heldigvis har haft succes. Allerede tidligere på ugen kom det frem, at regeringen nu vil tilslutte sig deklarationen, og det er jo rigtig positivt. Sådan opstår der nogle gange situationer i Folketingssalen, hvor beslutningsforslag reelt gør en forskel, og det her er jo positivt og et godt eksempel på, at det kan ske. Det er rigtig godt, at Danmark tilslutter sig deklarationen og ikke mindst de klare retningslinjer, som der ligger, for, hvordan Danmark må opføre sig i krige i forhold til at undgå at bruge skoler som baser, våbenlagre eller træningsfaciliteter eller at bruge dem som mål, når man fører krig.

Man kan jo egentlig sige, at det er fuldstændig absurd. Altså, burde det ikke være ren logik og udtryk for en fuldstændig normal moralsk dømmekraft, at man ikke bomber skoler og universiteter eller bruger skoler og universiteter som våbenlagre, fængsler eller træningslejre? Men kigger vi rundtomkring i verden lige nu, hvor vi står her og taler, så er det desværre situationen mange steder, at det faktisk sker. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at Danmark tilslutter sig deklarationen og retningslinjerne, fordi vi dermed er med til at lægge pres på andre lande og på væbnede grupper til at gøre det samme, ligesom vi selvfølgelig også dermed forpligter os til at følge de retningslinjer fremadrettet.

Så jeg synes, det er positivt, at vi nu hører fra udenrigsministeren, at vi er oppe på 64 lande, der har underskrevet deklarationen, og at det også er inklusive Danmark. Det er helt vildt vigtigt. Ikke mindst er det selvfølgelig vigtigt, at vi arbejder for at holde ikke blot os selv, men også andre i ørerne for at sikre, at de her retningslinjer overholdes i fremtiden. Derfor kan Enhedslisten tilslutte sig beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Beslutningsforslaget her er jo et rigtig godt beslutningsforslag, fordi det, som det siger, går ud på, at Danmark skal tilslutte sig erklæringen om sikre skoler. Beslutningsforslaget er også så godt, at vi den 2. maj rent faktisk tilsluttede os erklæringen. Det rejser så rent formelt spørgsmålet: Hvad gør man med sådan et beslutningsforslag, som hverken er godt eller dårligt, men som befinder sig i en tilstand, som vi egentlig ikke rigtig har noget navn for her i Folketinget? Det er tomt, kan man sige. Det har ikke nogen effekt, fordi vi allerede er en del af erklæringen. Det, som man så fornuftigvis bør gøre med tomme beslutningsforslag, selv om de er gode, må være at stemme nej til dem, så vi ikke skal tilslutte os en gang til eller noget andet absurd. Så vi støtter altså ikke beslutningsforslaget, eftersom beslutningen allerede er truffet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. Først en stor tak til hr. Holger K. Nielsen for at fremsætte det her vigtige forslag, for det, det her handler om, er jo, at ord skaber handling, og det gør de her former for deklarationer også. Når landene tilslutter sig, viser vi også, i hvilken retning vi vil gå, og så er det forhåbentlig også noget, der vil skabe en virkelighed, inden der er gået alt for lang tid. Jeg skal ikke stå og udpensle, hvad den her deklaration handler om – det har mange andre allerede gjort – men jeg vil bare sige, at Alternativet selvfølgelig støtter op om, at vi er med i den her slags deklarationer, for det er det, der skaber virkeligheden, og derfor kan vi selvfølgelig også støtte SF's forslag.

Tak for det. Hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for det. Ja, jeg har heldigvis fået fornøjelsen af at skulle skrive min tale om i løbet af ugen, for der er jo sket en særdeles glædelig udvikling i regeringens holdning til det her emne. Tak for det, og tak siger ikke mindst børnene i de områder, hvor der er væbnede konflikter.

Denne Safe Schools Declaration er en mellemstatslig politisk forpligtelse til at beskytte elever, studerende, lærere, skoler og universiteter i krigssituationer. Canada, Frankrig, Finland, Holland og Norge er ligeledes en del af de stater, der har tilsluttet sig, og nogle, vi jo normalt kendes ved. Så mange tak til SF for at bakke op om den her opmærksomhed på det meget vigtige emne om børn, unge og skoler i krigssituationer, der nu føres til handling.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det her jo længe også har haft Radikale Venstres interesse. Det kan man se, ved at Martin Lidegaard allerede for 1½ år siden rettede henvendelse til den daværende minister på området for at spørge ind til regeringens ambitioner vedrørende Safe Schools Declaration. Det har regeringen jo så heldigvis tænkt grundigt over, og det skal der ikke lyde nogen hoverende toner over. For Radikale Venstre er det af stor betydning at udtrykke den klareste politiske støtte til beskyttelse af børn og unges uddannelse under væbnede konflikter, og det sender Safe Schools Declaration en klar retning på.

For det vigtigste er børn og unge, også når der er krig, og det står vi heldigvis ikke alene med, for i starten af ugen var der jo 63 lande, der havde tilsluttet sig den politiske støtte blandt de lande, som vi normalt sammenligner os med, som jeg opremsede før. Vi er så nr. 64, og der må man jo bare konstatere, at det ville have sendt et uheldigt signal, hvis det var, at Danmark skulle stå udenfor og nogle af vores venner skulle stå indenfor.

Så hvorfor stå uden for at støtte vigtigheden af børn og unges uddannelse under væbnede konflikter i den tid, det har været? Hvorfor er vi egentlig kun nr. 64? For ved siden af har vi jo folkeretten. Den har selvfølgelig forrang og højere retskildemæssig værdi end andet. Den humanitære folkeret står altid øverst, og derfor vil Safe Schools Declaration som politisk tilkendegivelse med en række lande ikke tilsidesætte folkeretten, men det vil styrke vores generelle politiske fokus på børn i krig som noget, der er helt, helt forfærdeligt.

Man kan håbe, at det her viser en ny linje i regeringens tilgang til beskyttelse af børn i sårbare områder. Er det ikke noget, vi skal arbejde videre med? For at fortsætte den linje, som man nu har lagt her, kunne man jo passende også tage fat på udviklingsbistanden. For er der noget, der gør en kæmpe forskel for børn, sikrer bedre opvækst, sikrer bedre skolegang, sikrer bedre sundhed, er det også noget, som udviklingsbistanden kan bidrage med, og der kan man jo bare beklage, at vi i øjeblikket har den laveste udviklingsbistand i over 30 år.

Radikale Venstre synes, det er et vigtigt signal at sende om børn, unge og uddannelse i væbnede konflikter. Børn og unge er ikke bare vores prioritering herhjemme. Det er vores prioritering også ude i verden, og lad os ikke stoppe ambitionerne her.

Tak til ordføreren. Da den konservative ordfører ikke er til stede, er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for debatten. Det er jo rigtigt, som adskillige har sagt, at den i en vis forstand er sådan lidt overflødig, fordi regeringen jo i tirsdags tilkendegav, at man vil undertegne Safe Schools Declaration, men jeg synes alligevel, det var rigtigt, at vi, om jeg så må sige, lige fik sluttet sagen her af. Det skyldes jo i høj grad, at det her beslutningsforslag er fremsat, at man i hvert fald fik gjort det nu. Om man ville have gjort det alligevel, skal jeg ikke kunne sige, men der er ingen tvivl om, at det har tilskyndet regeringen til at få gang i den her proces, og det er sådan set ligegyldigt, om det er vores eller regeringens skyld, det skal vi ikke diskutere. Det er godt, at det er gjort, og det er fint for børnene, og det er fint for Danmarks anseelse, at vi sender det her signal ud i verden, at vi også har undertegnet Safe Schools Declaration, og det er der sagt mange fornuftige ting om, som jeg ikke skal gentage her.

Som sagt er den undertegnet, og hvad gør vi så nu? Vi har taget diskussionen i dag, og vi ser ingen grund til, at vi sender det her til afstemning på et senere tidspunkt. Den kan jo ligge videre i udvalget, og hvis der er et behov for en beretning på et tidspunkt, hvis regeringen kommer på andre tanker eller sådan noget, så kan vi jo tage den op igen. Det er jo også det, vi har den her form for debatter til. Men jeg regner med, at vi efter debatten her i dag kan lægge det her bag os og så være tilfredse med, at regeringen undertegner Safe Schools Declaration, og jeg synes i og for sig, at vi skal ønske hinanden tillykke med, at Danmark nu gør det. Det er et vigtigt signal fra Danmarks side til de mange børn, der kan blive ofre i krigen, og også i forhold til den diskussion, der er om beskyttelse af børn og unge i væbnede konflikter.

Så tak til regeringen, tak til ministeren for, at han har gjort det, og tillykke til os alle sammen med det.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.