Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 71:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af krav om helårsbeboelse i nyopførte boliger.

Af Søren Egge Rasmussen (EL), Kaare Dybvad (S), Merete Dea Larsen (DF), Roger Matthisen (ALT) og Kirsten Normann Andersen (SF).

(Fremsættelse 23.02.2017).

Forhandlingerne er åbnet. Den første, der får ordet, er transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

B 71 omhandler helårsbeboelse eller i daglig tale bopælspligt. Det er et indviklet område lovgivningsmæssigt, fordi det både reguleres af planloven og af boligreguleringsloven. Boligreguleringsloven varetager hensynet til boligforsyningen og regulerer boliger, der er taget i brug til helårsbeboelse. Formålet med reglerne er at give kommunen mulighed for at fastholde bestanden af helårsboliger. Reglerne i boligreguleringsloven kan derfor først bringes i anvendelse, når boligen er taget i brug til helårsbeboelse.

Det fremgår af boligreguleringslovens § 50, stk. 1, at en bolig, som inden for de sidste 5 år har været anvendt til helårsbeboelse, ikke uden kommunens samtykke må tages i brug til sommerbolig eller anden midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse. Når boligen er omfattet af denne bestemmelse, tales der om bopælspligt i boligen. Pligten består i, at man skal sørge for at bebo boligen selv eller leje den ud. Bopælspligten indtræder i det øjeblik, boligen tages i brug til helårsbeboelse med fast bopæl. Hvis en ejer ønsker at benytte en helårsbolig til andet formål end helårsbeboelse, skal samtykke indhentes fra kommunen. Der findes således i princippet ikke i boligreguleringsloven bopælspligt for en nyopført bolig, før boligen er taget i brug til helårsbeboelse.

Men lovgivningen giver i dag mulighed for at omfatte nybyggeri af en lokalplan, hvor der kan stilles krav om, at boligerne skal anvendes til helårsbeboelse. Med planloven kan kommunerne udlægge områder til helårsbeboelse. Planloven indeholder regler om planlægning for et områdes anvendelse, herunder helårsbeboelse. Formålet med lokalplaner er at give kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser for udviklingen i bestemte områder, herunder kan kommunerne bestemme, i hvilket omfang boligerne i området skal anvendes til helårsbeboelse.

I lokalplanen kan kommunen bestemme, at nyopførte boliger kun må anvendes til helårsbeboelse og dermed ikke lovligt kan anvendes til andre formål. Hvis boligen anvendes til andre formål, f.eks. ferieudlejning, kan ejeren straffes med bøde. Håndhævelse af en lokalplans krav om helårsbeboelse kan kun ske ved pålæg om at ophøre med den ulovlige benyttelse. Der kan således ikke gives pålæg om at iværksætte den lovlige benyttelse. I praksis betyder det, at ejeren kan vælge at lade boligen stå tom.

Jeg er enig i, at det er et problem, hvis det ikke overholdes, når kommunerne beslutter, at boliger skal anvendes til helårsbeboelse i bestemte områder, hvis de i stedet f.eks. anvendes til korttidsudlejning det meste af året eller bruges som ferieboliger. Hvis boligerne bare står tomme, det vil sige hverken bruges som ferieboliger eller pendlerboliger eller udlejes kort tid, findes der i dag ikke regler om, at kommunerne kan pålægge ejerne at flytte ind eller leje boligerne ud.

Det er ikke første gang, man rejser problemstillingen vedrørende nyopførte boliger i København, som ikke bliver taget i brug som helårsboliger. Jeg synes, vi skal gøre os umage og se på forholdets omfang og baggrund, før vi lægger os fast på en løsning. Vi ved ikke, hvor mange af disse boliger der er omfattet af lokalplanens bestemmelser om anvendelse til helårsbeboelse, som bruges som fritidsboliger i strid med lokalplanen eller udlejes via Airbnb. Vi ved ikke om og i givet fald hvor mange af disse boliger der er ubenyttede, tomme og aflåste lejligheder. Vi ved ikke, om og i givet fald hvor mange af disse boliger der bruges i forbindelse med arbejde i hovedstaden af borgere, der ikke ligesom f.eks. folketingsmedlemmer har mulighed for at få dispensation fra reglerne om bopælspligt. Vi ved heller ikke, om kommunerne bruger de redskaber, som de gældende regler i planlovgivningen stiller til rådighed.

Derfor har jeg allerede i februar igangsat en analyse af bopælspligten, herunder omfanget af tomme boliger samt kommunernes brug af sanktionsmulighederne i gældende lovgivning. På den baggrund vil vi kunne sige noget om omfanget i de tre største byer i Danmark samt kommunernes praksis på området. Analysen forventes at være færdig inden sommerferien 2017. De foreløbige resultater af analysen viser, at der i den største kommune i landet er tale om et begrænset problem. Der er ca. 2.000 boliger i Københavns Kommune, som ikke har været anvendt til helårsbeboelse. Det kan vi se, fordi de ikke har været tilmeldt cpr-registeret. Det svarer jo til 0,7 pct. af alle boliger i kommunen. Over halvdelen, 1.158 af de 2.000 boliger, ligger i et område uden lokalplan eller med en lokalplan, hvor der ikke er krav om helårsbeboelse. De benyttes derfor helt lovligt til andet end helårsbeboelse, og det kan vi ikke ændre på, da det ville have virkning med tilbagevirkende kraft. 42 pct., eller 839 af boligerne, ligger i områder, som Københavns Kommune har udlagt til helårsbeboelse. Her gælder planlovens bestemmelser dermed, og kommunen kan pålægge ejerne, at de ikke må anvende boligen i strid med lokalplanen til f.eks. fritidsbolig eller korttidsudlejning. Vi ved ikke helt præcis, hvor mange af de 839 boliger i Københavns Kommune der er tomme, men de tal, som jeg lige har nævnt, tyder altså på, at problemet med boliger, der står helt tomme, er relativt begrænset.

Problemet er således ikke de boliger, som står tomme, fordi ejeren inden for en overskuelig tid vil flytte ind i boligen, eller fordi boligen er sat til salg. Det er delvist konjunkturafhængigt og kan næppe undgås. Det er såkaldt tomme boliger, som bruges som ferieboliger eller til kortidsudlejning, som jeg synes vi skal se nærmere på. Der er her tale om, at der er nogle, der søger at omgå reglerne og bruge deres bolig til et andet formål end det, kommunen har bestemt.

Som sagt vil analysen være færdig inden sommerferien, og jeg vil gerne drøfte resultaterne med ordførerne. Jeg er åben for, at vi skal se på lovgivningen, der regulerer helårsbeboelse, og vi skal se på, om der er behov for at revidere den, eller om vi bare skal tydeliggøre de gældende regler. Men det er klart, at kommunerne skal have mulighed for at håndhæve reglerne. Inden sommerferien vil jeg derfor invitere ordførerne til en gennemgang af analysens resultater og til en drøftelse af den videre proces med en ny vejledning til kommunerne – eller en revision af lovgivningen.

En ændring af lovgivningen i indeværende samling, sådan som beslutningsforslaget lægger op til, kan ikke lade sig gøre rent tidsmæssigt. Dertil er folketingsåret for langt fremskredet. Så det kan regeringen ikke støtte. Og der er også behov for, at vi bliver klogere på problemets omfang og karakter. Jeg mener som sagt, at det reelle problem er, hvis man systematisk bruger tomme nyopførte boliger til ferieboliger eller til korttidsudlejning. Men det kan vi blive klogere på med den analyse, der er på vej.

Regeringen vil godt kunne støtte et beslutningsforslag, som tager udgangspunkt i denne analyse, og som på det grundlag lægger op til en drøftelse mellem partierne af, om det kan håndteres inden for rammerne af den gældende lovgivning gennem bedre vejledning af kommunerne, eller om der er behov for, at kommunerne får nogle bedre håndtag til at håndhæve de gældende regler, herunder til at håndhæve kravet i lokalplanerne om helårsbeboelse – eller om der er behov for en egentlig stramning af reglerne om helårsbeboelse. Det er jeg indstillet på at indbyde partierne til en fordomsfri drøftelse af, og det håber jeg vi kan blive enige om i behandlingen af dette beslutningsforslag. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak for den historiske redegørelse, og også tak for åbenheden over for, at det kan være, at der skal findes løsninger. Forslaget her har selvfølgelig afsæt i den virkelighed, der er i København. Københavns Kommune har lavet en opgørelse over, at der i nyere boliger er 2.700, der står tomme. Hvis det problem ikke skal blive større, er man nødt til at komme frem til at ændre på reglerne, sådan at man, når det vedtages i en lokalplan, at der skal være bopælspligt, har en lovgivning, som sikrer, at kommunen kan håndhæve den bopælspligt, som kommunen ønsker, hvis det er det, kommunen ønsker. Det er linjen i København, og det ønske synes jeg egentlig at vi skal gøre meget for at imødekomme. Om der så er yderligere tiltag, vi kan lave, er jeg helt åben over for at drøfte, men er ministeren ikke enig i, at det med hensyn til det fremadrettede er svært at se, at der ikke skal justeres på noget for at forhindre, at problemet bliver større?

Ministeren.

Der er ingen lokalplaner, der taler om bopælspligt. Lokalplanerne taler om helårsbeboelse. Det antal boliger i København, hvor der ikke er en cpr-registrering, er ikke 2.700, men det er 839 boliger, som ligger i områder, hvor der er en lokalplan med helårsbeboelse. Så det er det, vi taler om her, altså 839 boliger i områder, hvor der er en lokalplan, som pålægger helårsbeboelse, og de står altså tomme.

Det, som analysen så skal finde ud af, er, hvad vi kan gøre ved det, for jeg er enig i målsætningen, som er, at hvis kommunen har besluttet, at der skal være helårsbeboelse, skal der også være helårsbeboelse. Så er spørgsmålet, om redskaberne for kommunen er for ringe eller det er kommunen, der ikke i tilstrækkelig grad udnytter de redskaber, der er. Hvis redskaberne ikke er gode nok, vil jeg gerne kigge på en lovgivning, der gør redskaberne bedre for de 839 boliger, som ligger i områder, hvor lokalplanen siger, at der skal være helårsbeboelse, men hvor der ikke er helårsbeboelse.

Spørgeren.

Jeg håber da, at en udvalgsbehandling kan få afdækket, hvem der har det rigtige tal, så vi kan få vurderet det historiske problem. Men fremadrettet har vi en række større kommuner i landet, som bygger ret massivt – Aalborg, Aarhus og København – og hvis vi ikke ændrer på vilkårene, kommer vi jo frem til, at det her problem stadig væk vil være der. Så er jeg ret sikker på, at vi er nødt til at komme frem til den konklusion, at vi er nødt til at ændre lovgivningen for at sikre, at kravet om helårsbeboelse kan blive håndhævet af kommunerne. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Jeg vil som sagt afvente resultatet af analysen, før jeg vil sige, om jeg er enig i, at reglerne skal ændres. Jeg er enig i hr. Søren Egge Rasmussens og forslagsstillerne bag det her beslutningsforslags intention, nemlig at kommunen skal kunne bestemme og skal kunne håndhæve, at der er helårsbolig dér, hvor kommunen i lokalplanen har sagt at der skal være helårsbolig. Så jeg tror faktisk ikke, at der er nogen rigtig uenighed. Der er måske uenighed om, hvorvidt man skal gøre noget her og nu, eller om man skal afvente, at analysen foreligger.

Jeg skal lige høre, om hr. Kaare Dybvad ønsker at stille spørgsmål. Nej, så siger vi tak til ministeren. Den første ordfører er hr. Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her er et beslutningsforslag, som vi fra Socialdemokratiets side har set frem til at behandle. Vi mener grundlæggende, at beslutninger om byplanlægning skal ske i den enkelte kommune, sådan at man kan planlægge på den måde, som folkestyret ønsker sig det lokalt. Så kan de socialdemokratiske kommuner skabe gode, sammenhængende kvarterer og byer med en blandet befolkningssammensætning og gode velfærdstilbud, og de borgerlige kommuner kan gøre det, sådan som de nu har lyst til at gøre det. Det er en uskik, at vi fra Christiansborgs side skal fortælle et byråd, at de ikke er i stand til at træffe en beslutning om, hvorvidt man skal kræve, at der bor folk i de boliger, som man rent faktisk opfører. Det gælder ikke mindst i en situation som nu, hvor der i nogle kommuner er akut brug for flere boligkvadratmeter, men hvor vi altså her fra Folketingets side forhindrer dem i at sikre flere boliger til deres borgere.

Eksempelvis Københavns Kommune vurderer, som det er nævnt, at de har 2.700 ubeboede boliger. Det er udenlandsdanskere, det er medarbejdere fra Region Midtjylland, såmænd også folketingsmedlemmer, som bor på de her adresser, men som kun et relativt begrænset antal nætter overnatter på adressen. Og det er et stigende problem, at så mange boliger står tomme i en tid, hvor vi har en større efterspørgsel efter boliger i hovedstadsområdet. Der er endda hele bydele, hvor det er op til 4 pct. af ejerboligerne, der ikke bruges til helårsbeboelse, og der er enkelte byggerier, hvor det er op til 20 pct., der ikke har bopælspligt. Det betyder jo meget for et kvarter, for et byområde, hvis man har ejendomme, hvor der ikke bor nogen, og hvor man ikke har noget dagligt liv, og det er altså noget, der sorterer under den kommunale byplanlægning, hvordan man ønsker sig at ens kvarter skal udvikle sig.

Det er også baggrunden for, at vi nu fremlægger det her forslag i dag sammen med Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og SF om, at man i nybyggeri kan lade folk være omfattet af krav om helårsbeboelse.

Der har tidligere fra ministeriets side, fra Boligkontoret Danmarks side, fra Ejendomsforeningen Danmarks side og fra mange andres side været snak om, at man i virkeligheden allerede kan kræve den her helårsbeboelse, og det vil jeg altså stadig væk sætte spørgsmålstegn ved. Hvis man spørger f.eks. i Københavns Kommune, får man at vide, at der rigtigt nok er mulighed for at kræve helårsbeboelse, men sagen er, at kravet først træder i kraft, når boligen én gang har været benyttet som helårsbeboelse efter boligreguleringsloven, og det vil altså i praksis sige, når man har været tilmeldt folkeregisteret. Københavns Kommune oplever derfor fortsat nyopførte boliger, som ifølge lokalplanen er omfattet af krav om helårsbeboelse, men hvor der hos ejendomsmæglerne reklameres med, at boligen er uden bopælspligt, og at man derfor tiltrækker beboere, som ikke har tænkt sig at tilmelde sig folkeregisteret. Og på den måde kan man altså fortsat undgå, at kravet om helårsbeboelse træder i kraft for boligen.

Det centrale i det her beslutningsforslag er derfor, at kommunerne kan gøre brug af muligheden for at stille krav om helårsbeboelse i lokalplaner, og at det kommer til at gælde for alle nyopførte boliger, uanset om de har været tilmeldt folkeregisteret eller ej. Der er selvfølgelig det tilfælde, at ministeren skulle have ret, og derfor har Dansk Folkeparti foreslået en tilføjelse, som vi også fra Socialdemokratiets side er enige i, og den lyder som følger: Hvis der i den nuværende lovgivning eksisterer mulighed for at kræve, at nyopførte boliger kan omfattes af kravet om helårsbeboelse i den enkelte lokalplan, skal det tydeliggøres over for kommunerne, hvordan man benytter denne del af lovgivningen. Citat slut.

Med disse ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter beslutningsforslaget.

Tak til hr. Kaare Dybvad. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går straks over til fru Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti.

Det er sådan et spændende forslag. Det er cirka et års tid siden, at jeg var på cykelrundtur i København med borgmester Morten Kabell. Det var en meget interessant tur, hvor jeg lærte en masse om Københavns bygninger og planlægningen af disse. Jeg blev selvfølgelig også præsenteret for nogle af de problemstillinger, København oplever, herunder det med bopælspligten, hvor de oplever, at der står tomme boliger, hvor der burde være helårsbeboelse. Det fangede selvfølgelig min opmærksomhed, og efterfølgende prøvede jeg at blive klogere på den her problematik og opdagede straks, at der er meget modstridende interesser og mange modsatrettede påstande.

Det er vigtigt, synes jeg, hvis en kommune i en lokalplan planlægger helårsbeboelse, at ejendommene så også bliver anvendt til helårsbeboelse. Og jeg kan med glæde konstatere, at det også er ministerens klare holdning. Så er spørgsmålet, om redskaberne er der til at sikre det, fordi det jo er et område, der ligger et sted mellem planloven og det, der hører under boligministeren. Så det er sådan et mellemstykke.

Et af de argumenter, jeg har hørt rigtig meget og så sent som i dag siddet og diskuteret frem og tilbage med en borger, handler om de her udenlandsdanskere, dem, der arbejder andre steder og har brug for at bo i København, og det er, ligesom hr. Kaare Dybvad også understregede, f.eks. folketingspolitikere m.m. – at de kan risikere at ryge ud af København og ikke få lov at være i deres boliger. Der er det altså vigtigt for mig at slå fast, at det her er, fordi vi er lovgivere, og at vi skal sikre, at kommunerne i forhold til den lov, som de agerer efter, også reelt har mulighed for at følge op på den og har redskaber dertil. Så må Københavns Kommune omvendt også stå til ansvar for deres erhvervs- og boligpolitik. Hvis Københavns Kommune på baggrund af det, vi eventuelt vedtager her, går ud og skræmmer erhvervslivet væk og boligejere væk, som pludselig ikke har mulighed for at blive boende i perioder, når de har brug for det, hvis de f.eks. arbejder i udlandet, så må Københavns Kommune stå til ansvar for den førte politik.

Jeg tog emnet op med boligministeren for noget tid siden og kunne med tilfredshed konstatere, at ministeren har gang i den analyse, som ministeren også nævnte gerne skulle være klar inden sommeren. Jeg synes som sagt, det er meget vigtigt – for jeg har oplevet meget modsatrettede oplysninger – at vi får en grundig analyse af området. Vi skal vide helt sikkert, hvad der er op og ned, inden vi tager stilling til noget så alvorligt, som det her er. Og hvorvidt problemet er stort eller småt, har faktisk ikke den store betydning for mig – det er mere principielt. Men uanset hvad skal vi vide, om redskaberne er der, eller om de ikke er der.

Hr. Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet læste vores ændringsforslag op, som vi vil stille her inden andenbehandlingen af forslaget, så der er ingen grund til, at jeg gentager det. Men det er simpelt hen for at være sikker på, at vi først har analysen klar, og så snart analysen er klar, forventer vi, at vi så hurtigt som muligt efter sommerferien kan arbejde videre med det her.

Så i håb om, at vi kan nå til enighed om tilføjelsen, sender vi optimistisk forslaget videre i behandlingen.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Det er jo et beslutningsforslag, som skal gælde fremadrettet, og jeg synes, at man, hvis man hørte ordførerens tale, godt kunne blive lidt bekymret for, om der var noget, der kunne forstås i retning af, at det var noget, der gjaldt bagudrettet. Jeg vil godt have ordføreren til at bekræfte, at det her beslutningsforslag udelukkende er noget, som vil komme til at gælde for nybyggeri og ikke de bebyggelser, der er i øjeblikket, og for de mennesker, der bor i en bolig, hvor man måske omgår reglerne.

Ordføreren.

De forventer meget også af den måde, Københavns Kommune tænker, hvis vi f.eks. kommer dertil. Allerede i dag er det jo sådan, at det er op til den enkelte kommune, hvorvidt de vil anvende bopælspligten eller ej. Der findes adskillige kommuner, som ikke engang skænker bopælspligten en tanke, og så findes der også kommuner, som får printet de her lister ud og rent faktisk går ud og undersøger, om boliger med bopælspligt er beboet. Så det er meget forskelligt, hvordan man håndterer det, og det kan også være forskelligt i København, hvordan man håndterer det. Men min pointe er, at der, hvor der er helårsbeboelse, har man som kommune også krav på, at der kan bo nogen.

Spørgeren.

Den anden ting er, om jeg skal forstå ændringsforslaget sådan, at hvis man finder ud af, at der i den nuværende lovgivning er hjemmel til, at kommunerne kunne håndhæve denne bopælspligt med de intentioner, der har været i de gældende lokalplaner, så finder ordføreren, at det her beslutningsforslag ikke er nødvendigt. Det undrer mig noget, for Københavns Kommune har jo arbejdet ret seriøst med emnet og flere gange påpeget, at der sådan set er grund til at ændre på reglerne for at komme frem til at kunne håndhæve helårsbeboelsen.

Ordføreren.

Det er jo netop det, som vi ser meget frem til at den her analyse kommer til at belyse, fordi der er meget modsatrettede oplysninger på lige netop det her område, med hensyn til hvad Københavns Kommune siger, og hvad man hører andre steder fra fra andre parter i sagen. Så nej, jeg er da helt sikker på det. Hvis det viser sig, at kommunerne allerede har redskaberne, ser jeg ingen grund til at pålægge ministeren at indføre love, som giver dem de redskaber. Det giver ingen mening i min verden. Vi skal tilføre nye redskaber, hvis det viser sig, at de eksisterende redskaber ikke er gode nok, ellers så nej.

Tak til fru Merete Dea Larsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste er fru Britt Bager fra Venstre, Danmarks liberale parti.

Tak for det, formand. Debatten om bopælspligt har efterhånden været oppe at vende en del gange. Det er et emne, der fylder rigtig meget, især i København, og boligmangelen i hovedstaden er netop baggrunden for det her beslutningsforslag.

Som bekendt har ministeren allerede iværksat en analyse, der skal klarlægge, om der er behov for at ændre reglerne om bopælspligt. Med analysen vil vi bl.a. få klarhed over antallet af boliger uden bopælspligt i København – det har der allerede været en del debat om i salen i dag – og vi vil få belyst, om der reelt er behov for at justere den nuværende lovgivning.

Det er helt rigtigt set, at vi bør have en grundig analyse af det her område, og på linje med ministeren mener jeg, at det er vigtigt at vide, hvor mange boliger det drejer sig om, men også hvad boligerne uden bopælspligt rent faktisk benyttes til. Ejes boligerne af personer, der ønsker en fast feriebolig i København, eller er det personer med fast bopæl og adresse i Jylland eller på Bornholm, som har brug for en fast bolig i København på grund af mange arbejdsdage i byen, som f.eks. forslagsstilleren, forslagsstillerens kollegaer eller andre folketingsmedlemmer? For mig er det her to eksempler, vi mangler at få klarhed over, inden vi beslutter, hvordan lovgivningen skal se ud, og derfor ser jeg også meget frem til analysens resultater. Samtidig mener jeg, at vi netop bør afvente den analyse og resultaterne heraf, før vi tager stilling til eventuelle justeringer. For helt grundlæggende har jeg aldrig været tilhænger af lappeløsninger eller løsninger, der er baseret på et så uoplyst grundlag, som det er tilfældet her.

Afslutningsvis vil jeg gerne knytte en kommentar til noget, som forslagsstillerne selv nævner i bemærkningerne, nemlig at der ifølge Københavns Kommune er 2.700 boliger uden bopælspligt, og at det er uacceptabelt i en situation, hvor der er så stort et pres på boligmarkedet i København. For vi har i den nuværende og den tidligere Venstreregering forsøgt at dæmme op for den boligmangel, der er i København. Vi har bl.a. forlænget det kommunale grundkapitalsindskud, 10-procentsindskuddet, i stedet for de 14 pct., der tidligere har været, vi har bibeholdt 25-procentsreglen, når der skal opføres nye boliger, og vi har lempet planloven, sådan at det nu er muligt at opføre flytbare containerboliger i op til 10 år. Det er tre tiltag, som faktisk skulle gøre det nemmere for Københavns Kommune at bygge nyt, og med de her tre initiativer vil jeg gerne understrege, at regeringen er klar over det pres, der er på visse dele af boligmarkedet, primært i København, Aarhus og de store byer.

Som sagt ønsker Venstre, at eventuelle justeringer skal finde sted på et oplyst grundlag, vi ser frem til resultaterne af ministeriets analyse, og vi ser frem til den efterfølgende drøftelse, som ministeren netop har indbudt til, og på den baggrund skal jeg meddele, at Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget, som det foreligger på nuværende tidspunkt. Jeg hørte før, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har lavet et ændringsforslag. Jeg har ikke haft lejlighed til at se det igennem, men jeg vil selvfølgelig være åben over for at diskutere det under forhandlingerne.

Det medførte et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Ordføreren var inde på nogle gode gerninger, som ordføreren mente at Venstre havde været med til at gøre, og det er da korrekt, at hvis man holder det kommunale bidrag til almene boliger nede, er der en bedre mulighed for, at kommuner bygger almene boliger. Det er jo sådan lidt en anden flig af boligpolitikken end det, der er på dagsordenen i dag. Man må jo sige, at hvis man udelukkende byggede almene boliger, havde man helt styr på, at de kom til gavn for befolkningen, og at de blev beboet.

Det problem, vi forholder os til i det her beslutningsforslag, er jo sådan set de private boliger, som man bruger til forskellige formål, hvor vi så kan få nærmere afdækket, i hvor høj grad der er mulighed for med gældende lovgivning at løse problemet, så de bliver beboet, eller i hvor høj grad vi skal ændre på betingelserne, sådan at vi får sikret helårsbeboelsen.

Så den her kommentar er bare lige for at præcisere, at forslaget i dag jo altså handler om de private boliger og ikke de almene boliger, for så havde vi ikke noget problem at diskutere i dag.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig med på. Min kommentar om grundskyldskapital og om de lempelser, vi har foretaget i planloven, var udelukkende for at illustrere, at den nuværende regering er klar over, at der er boligmangel i København og andre storbyer. Det har vi så iværksat nogle lovgivningsmæssige ændringer for at dæmme op for, og det var egentlig udelukkende for at understrege, at vi er udmærket godt klar over, at der er boligmangel i København. Vi har så valgt én måde at dæmme op for det på, og der har Enhedslisten jo så en anden tilgang til det.

Spørgeren.

Nej, vi har absolut den tilgang, at der skal opføres flest mulige almene boliger i de kommuner, hvor der er behov for det, og det er der i København. Derfor er det glædeligt, at Københavns Kommune går videre med at opføre almene boliger og også går videre med at opføre almene ungdomsboliger. Jeg tror, at hvis vi skal nå frem til at løse alle boligproblemer, bør vi komme frem til, at Folketinget bevilger nogle penge til ungdomsboliger, sådan at grundkapitalen kan sættes ned, målrettet ungdomsboliger i de større uddannelsesbyer i Danmark. Så der er fortsat hjørner af boligpolitikken, som vi bør opprioritere.

Ordføreren.

Jeg er ikke fuldstændig enig med Enhedslistens ordfører i det, han lige sagde her, men jeg er enig med ordføreren i, at vi bør opprioritere visse diskussioner om boligpolitikken. Hvad angår ungdomsboliger, tror jeg, vi skal tage den diskussion på et udvalgsmøde eller et møde hos ministeren og ikke under behandlingen af B 71, som vedrører bopælspligt.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Anerkender fru Britt Bager, at der er ejendomsmæglere, der sælger nybyggede lejligheder, netop med henvisning til at der i nybyggede lejligheder ikke er bopælspligt i København?

Ordføreren.

Det anerkender jeg, og jeg anser det ikke som et problem. Jeg mener nemlig, at vi har brug for dynamik på boligmarkedet. Vi har også brug for, at folketingsmedlemmer og andre arbejdstagere, der er i København fra tirsdag til torsdag eller fra mandag til onsdag, kan have deres bopæl i Jylland – i Hørning eller i Skanderborg eller andre steder – og så stadig væk udføre deres arbejde i København. Så jeg anerkender, at der er ejendomsmæglere, som reklamerer med, at der ikke er bopælspligt i lejlighederne, men jeg mener så, at det er en del af det at have et dynamisk boligmarked.

Jeg vil gerne give Kirsten Normann Andersen ret i, at det her kunne være et problem. Det kunne faktisk efter min mening være et problem, hvis det var 10 pct. af den københavnske boligmasse. Men vi er ude i at tale om et tal, der ligger et sted mellem 839, som ministeren nævnte, og 2.700, som hr. Søren Egge Rasmussen nævnte. Altså, uanset hvad det er for et tal, vi snakker om, så er det under 1 pct. af den samlede boligmasse i København – under 1 pct. Det er det, vi står og diskuterer i dag, og det anser jeg bare ikke som et problem.

Spørgeren.

Men hvis man nu forestiller sig, at det her bare er begyndelsen til, at man netop kan benytte nybyggede boliger til at indrette sommerresidenser, eller hvad man nu ellers kunne forestille sig, så fratager man jo i virkeligheden Københavns Kommune muligheden for hele tiden at holde boligmarkedet intakt i forhold til efterspørgslen.

Ordføreren.

Ja, det ved vi så faktisk ikke, for der er jo lige nu tvivl om, hvad Københavns Kommune rent faktisk kan. Derfor vil jeg da også sige, at jeg afventer ministerens undersøgelse og analyse, og viser den, at det her er fuldstændig uhensigtsmæssigt, så er jeg da også indstillet på, at vi skal ændre lovgivningen derefter.

Men hvis det drejer sig om 839 boliger ud af en samlet boligmasse på 290.000, synes jeg, vi skal passe alvorligt på med, hvad det er, vi gør. For det skal være sådan, at folk kan bo i Jylland eller på Bornholm og have et arbejde i København og have en arbejdsbolig stillet til rådighed. Det vil jeg som folketingsmedlem ikke være med til at sætte en stopper for.

Så er det den næste spørger, og det er hr. Kaare Dybvad. Værsgo.

Tak for det. Det var nogle meget knubbede ord, ordføreren havde til det her forslag. Jeg blev faktisk helt i tvivl om, hvorvidt det var tilladt at sige de ord herinde, men de er så gået igennem censuren deroppe. Men jeg forstår ikke, at ordføreren på den ene side synes, det er så slemt, som ordføreren giver udtryk for, men på den anden side fortæller, at det er et meget, meget lille problem, altså at det er meget få boliger. Så på den ene side er det et meget, meget problematisk forslag, men på den anden side er det meget uproblematisk, fordi det er så lille et problem. Det kan jeg ikke få til at hænge sammen.

Men det, jeg gerne vil spørge ordføreren om – også som repræsentant for et parti, der har rigtig mange borgmesterposter, endnu – er: Mener ordføreren ikke, at den enkelte kommune selv skal have lov til at beslutte de her ting, sådan at hvis en kommune som Københavns Kommune, der har en socialdemokratisk borgmester, vil gøre én ting, og en kommune som, lad os sige Glostrup Kommune, der har en Venstreborgmester, vil gøre en anden ting, så kan de simpelt hen vælge at gøre det, som de nu synes passer bedst, efter hvem der er valgt på det pågældende rådhus? Mener ordføreren ikke, at den del af det kommunale selvstyre skal praktiseres her?

Ordføreren.

Vi er jo faktisk i tvivl om, om lovgivningen allerede er sådan i dag. Det kan jeg ikke svare på om den allerede er. Der er blevet fremført argumenter både i dag og i de drøftelser, vi har haft tidligere, om, at den ret har kommunen allerede. Som jeg hørte hr. Kaare Dybvads tale, var hr. Kaare Dybvad også selv i tvivl om, om denne ret allerede ligger hos kommunen. Så derfor afventer jeg ministerens analyse, inden jeg tager stilling til det.

Når jeg er en lille smule skeptisk over for det her forslag, er det, fordi jeg synes, vi bør sætte en grænse for, hvad vi skal regulere i Folketinget. For hvis vi regulerer på baggrund af 839 boliger – 839 boliger – så synes jeg, det er problematisk. Jeg synes også, vi bør se hinanden i øjnene og konstatere, at vi er et lille land, men at vi også er et land, hvor arbejdstagerne er meget mobile. Og det vil sige, at man skal have lov til at bo i Jylland og have sig en arbejdsbolig i København. Det er faktisk derfor, jeg er ret skeptisk over for det her forslag. Det vil jeg ikke være med til at forhindre.

Spørgeren.

Jamen det, jeg spurgte om, var sådan set ikke, om ordføreren var i tvivl, eller om der var tvivl om, hvorvidt forslaget skulle forstås på den ene eller den anden måde. Det konstaterede jeg, som ordføreren selv sagde, allerede i min tale. Det, jeg spurgte om, var, om ordføreren mener og om Venstre mener, at den enkelte kommune i sin lokalplan skal have mulighed for at bestemme, hvordan man indretter sin byplanlægning, herunder også at kommunen selvfølgelig inden for det lokale demokrati i forbindelse med sin planlægning skal bestemme, om der skal bo folk i de boliger, der er – de 800 boliger, eller hvor mange ministeren siger det er, eller de 2.700, som Københavns Kommune siger det er, alt efter hvem man tror på. Mener Venstre, at kommunen selv skal bestemme det?

Ordføreren.

Jeg mener, at der allerede i dag er mulighed for kommunen til at beslutte det, og hvis det skal ændres, eller hvis der er uklarhed om det, så tager vi i Venstre den beslutning, når vi har ministerens færdige analyse.

Fru Merete Dea Larsen.

Tak. Mit spørgsmål til fru Britt Bager bliver så lidt i forlængelse af hr. Kaare Dybvads spørgsmål.

Vi hører ministeren anerkende, at den grundlæggende intention i den her lovgivning er, at kommuner, der har besluttet helårsbeboelse, også rent faktisk kan kræve, at der skal være helårsbeboelse. Jeg hørte også ministeren anerkende, at skulle det vise sig, at det ikke kan lade sig gøre med den nuværende lovgivning, så afklarer vi det, og så må vi tage hånd om problemet efterfølgende. Jeg hørte til gengæld ikke fru Britt Bager komme med den samme erkendelse af den her grundlæggende enighed, og det kunne jeg godt tænke mig at høre fru Britt Bagers svar på.

Værsgo.

Der er ingen tvivl om, at vi i Venstre også er bekymrede for den udvikling, der har været med boliger, der står tomme og lejes ud via Airbnb. Så selvfølgelig er vi indstillede på at lave en lovgivning, der kan dæmme op for det. Men samtidig skal den lovgivning kunne gå hånd i hånd med, at de mange arbejdstagere, der pendler fra Jylland og fra Bornholm til København, og som har deres faste bopæl ude i landet, men har en midlertidig bopæl i hovedstaden eller i Aarhus, en af de større byer, som jo er dem, der tiltrækker arbejdskraft, oftest langvejsfra, stadig kan have en midlertidig bopæl der uden at have en adresse og uden at være tvunget til at bo på hotel.

Spørgeren.

Det forstår jeg fuldt ud, og jeg er faktisk fuldstændig enig i bekymringen, men jeg håber også, at fru Britt Bager er enig med mig i, at det så må være kommunens ansvar at sikre, at borgere og erhvervsvirksomheder ikke skræmmes væk, og at vi ikke kan lovgive på baggrund af enkelte kommuners politiske styre.

Ordføreren.

Det er jeg også fuldstændig enig med ordføreren i. Jeg synes, at det, der er vigtigt her og nu, er at få klarlagt, hvordan lovgivningen er i dag. Har kommunen ret til at planlægge allerede i dag, eller er det noget, vi skal have ændret? For det er der jo stor uenighed om. Det er vigtigt for mig at få afklaret, men det er også vigtigt for mig at understrege, at vi altså skal have plads til, at arbejdstagere, der kommer fra Jylland, kan have en midlertidig bolig i København.

Tak til fru Britt Bager, og nu er jeg helt sikker på, at hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance kommer springende herop, for det er nemlig hans tur til at aflægge sin ordførertale. Værsgo.

Tak for det. Vi laver jo mange love i dette land, og nu har vi så et beslutningsforslag, hvor vi kan blive enige om at vi ikke ved, hvor stort problemet er. Vi kan også blive enige om, at vi ikke ved, om kommunerne reelt har de sanktionsmuligheder, der er nødvendige. Vi ved også, at kommunerne er meget forskellige, og at de har vidt forskellige behov, og så er der nogle, der gør sig til talsmand for, at vi skal lovgive, fordi det måske kunne blive et problem.

Jeg synes ikke, jeg kan bidrage så meget mere, andet end at sige, at vi synes, at det er vigtigt, at midlerne står i forhold til målene, og at man ikke skyder gråspurve med kanoner, og derfor betyder det noget for os, hvor stort problemet er. Der har været nogle heroppe og sige, at det er ligegyldigt, hvor stort problemet er, og det er vi ikke enige i. Vi synes, at man skal spise brød til. Og så skal vi selvfølgelig have afklaret, hvor stort problemet er, inden vi gør noget som helst.

Så vi glæder os til at se, når ministeren får lagt de her data på bordet, om det overhovedet er nødvendigt at gå videre ad den her vej.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Kaare Dybvad.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg var en gang til et møde på Hotel Frederik d. II nede i Slagelse, hvor ordføreren i sit hverv som folkevalgt i Slagelse Kommune fremlagde sin holdning til Naturstyrelsens indblanding i Slagelse Kommunes arbejde, og det er altså ikke noget, man gengiver her i Folketingssalen, men det var i hvert fald noget med, at de blandede sig for meget i, hvordan Slagelse Kommune udførte sit arbejde, og at man ikke gad al den der statslige indblanding, og nu kan jeg altså ikke forstå det. For her står vi med et forslag, hvor vi netop vil give kommunerne, altså Slagelse, København eller hvem det nu skulle være, muligheden for selv at bestemme det, og skal det så virkelig være sådan, at ordføreren fra Liberal Alliance, som står og bander over, at Naturstyrelsen blander sig i Slagelse Kommune, samtidig skal være den, der forfægter, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, eller hvem der nu regulerer det her, skal blande sig i, hvordan Københavns Kommune og Slagelse Kommune gør det på et andet område? Kan det virkelig passe?

Ordføreren.

Vi kan rigtig godt lide det lokale selvstyre, det skal der ikke være tvivl om. Men der er heller ikke nogen grund til at udstyre kommunerne med en større hammer, end det er nødvendigt.

Spørgeren.

Mener ordføreren helt grundlæggende, at det her spørgsmål om, hvorvidt der skal være bopælspligt eller der ikke skal være bopælspligt i en bolig, er noget, som den enkelte kommunalbestyrelse skal vedtage?

Ordføreren.

Jeg har grundlæggende ikke noget imod, at det er en diskussion, man kan have ude i byrådene.

Tak til hr. Villum Christensen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og jeg kan se, at hr. Roger Matthisen fra Alternativet allerede er på vej. Velkommen.

Tak for det, formand. Det er B 71, vi behandler i dag, og jeg tror, at der allerede har været en rigtig god og grundig gennemgang fra de foregående partiers side.

Spørgsmålet er, om der er et hul i boligreguleringsloven, og spørgsmålet er, om vi kan være med til at give et yderligere mandat eller en yderligere præcisering i forhold til bopælspligten. Jeg er glad for, at ministeren allerede har igangsat en analyse, og jeg håber, at den viser sig at være god, omfangsrig og anvendelig. Ja, vi tilslutter os faktisk Venstres holdninger om, at det skal være muligt at kunne varetage et job i København hvor som helst fra i Danmark, men vi tilslutter os også ordføreren fra DF's holdninger til, at det naturligvis så er Københavns Kommunes ansvar at stille de nødvendige boliger til rådighed, i forhold til at man varetager de her jobs. Kunne man forestille sig, at det fra nu af, når vi udbyder en stilling i et ministerie eller andre offentlige embeder, så er sat fri af tid og sted, og at man faktisk kan få lov til at varetage det hvor som helst fra i Danmark? Det er noget af den politik, som vi kommer til at tale mere om i Alternativet i vores land- og byudspil senere i dette forår.

Men vi tilføjer også ligesom DF, at hvis der ikke er nogen huller, der skal lukkes, men at kommunerne faktisk bare kan anvende den lovgivning, der er i forvejen, bedre og mere effektivt, så skal de naturligvis gøre det. Så med det støtter vi altså op om det fremsatte beslutningsforslag, som vi selv har været med til at fremsætte, men vi håber selvfølgelig også, at man lander det et godt sted mellem alle partierne. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg er da glad for, at Roger Matthisen kom frem til, at Alternativet er medforslagsstiller på beslutningsforslaget. Derfor er der hos Enhedslisten en forventning om, at man mener det. Hvis man i udvalgsbehandlingen kommer frem til, at problemet er lidt mindre end 2.700 boliger, er vi blevet klogere via udvalgsbehandlingen. Hvis det er sådan, at vi kommer frem til, at der er muligheder for kommuner for at håndhæve bopælspligten inden for de gældende regler, har vi da opnået noget med den her behandling. Så jeg synes ikke, at ordføreren skal alt være for imødekommende over for Venstre, når ordføreren sådan set er medforslagsstiller på beslutningsforslaget.

Ordføreren.

Jeg vil sige tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Det er naturligvis Venstres tænkning om og tilgang til, at arbejdspladsen er fri af tid og sted, som vi bakker meget op om. Med hensyn til at løse problemet med bopælspligten er det naturligvis bydende, at man finder en løsning, som imødekommer de tal, som viser sig at være rigtige, om det er de 2.700 fra Københavns Kommune, eller det er de lidt færre fra ministeren. Uanset hvad skal vi have taget hånd om udfordringen, uanset størrelse.

Spørgeren.

Det er da godt, at ordføreren bakker op om den bopælspligt, der er en del af beslutningsgrundlaget. Jeg kan forstå på ordføreren, at det er vigtigt også at imødekomme de pendlere, som har behov for en overnatning i København eller andre kommuner, og der synes jeg, at der er noget at arbejde videre med, fordi vi jo sådan set har hoteldrift i Danmark, som fungerer, og som kan imødekomme det behov. Vi har også noget Airbnb, som forhåbentlig er lovligt alle de steder, hvor det praktiseres, og så kunne det være, at der er behov for nye løsninger, hvor vi kan lave nogle løsninger, hvor der er nogle overnatningsmuligheder, som på nogle dage udnyttes af hårdtarbejdende jyder i København og på andre dage udnyttes af turister i København.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at ordføreren allerede der kommer med nogle ganske gode muligheder, som vi da klart skal se på. Så jeg er enig, jeg tilslutter mig.

Tak til hr. Roger Matthisen for dagens bidrag. Vi skynder os videre til fru Sanne Bjørn fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. I Radikale Venstre er vi meget optaget af, at man har muligheden for at lave et mangfoldigt boligbyggeri i alle landets kommuner, og det betyder også, at man skal kunne lave en lokalplan, som har lige præcis den sammensætning, man mener er hensigtsmæssig i kommunen. Det kan være, at man har et særligt ønske om at have meget erhverv, det kan være, at man har et særligt ønske om at have almennyttige boliger, men i nyere tid er det jo væsentligere, at man kigger rigtig meget på i de fleste kommunalbestyrelser at lave sammensætte boligområder. Det betyder jo også, at man kigger på, hvor stor en andel af det er almennyttige boliger, og hvor stor en andel af det er ejerboliger.

Der er så også en nyere tendens til, at der er et større incitament til den investor, der skal sætte penge i, hvis boligen har en vis værdi. Det er klart, at der er nogle skismaer i det her i kommunernes lokalplaner i, at man selvfølgelig er interesseret i at få så høj som mulig pris for grunden, men også bygge nogle boligområder, som har den her diversitet, som man bl.a. planlægger boligsocialt.

Det var også derfor, at Radikale Venstre i sin tid lavede en landsmøderesolution, som siger, at kommunerne skal have ret til at beslutte, at den nuværende bopælspligt, der gælder for den eksisterende boligmasse, også skal gælde for nybyggede boliger, der sælges for første gang. Det er faktisk noget af det, som det her beslutningsforslag adresserer. Vi er dog faktisk i tvivl om, hvorvidt man ikke har hjemmel til at løse det i dag i kommunerne, og det er jo så også det, der kommer frem i behandlingen i salen her i dag, og jeg håber på, at vi får det belyst i udvalgsbehandlingen.

Derfor forholder Radikale Venstre sig også afventende til det her forslag. Intentionen, som jeg kan høre det fremstillet, er at sikre, at der ikke er boliger, som står ubenyttet hen, men jeg synes faktisk, at jeg fik et clue fra hr. Søren Egge Rasmussen, som sagde, at netop hotellerne var en mulighed. Men det er jo heller ikke sådan, at alle hoteller er hundrede procent belagt, og skal vi så til at beslutte, hvordan hotellerne skal bruge de tomme værelser? Så det ræsonnement kan man ikke helt bruge.

Det, der er vigtigt for os, er, at kommunerne har egen selvbestemmelse og mulighed for at følge de lokalplaner, som de har vedtaget, og det skal man selvfølgelig have hjemmel til. Vi vil følge udvalgsarbejdet og se, hvorvidt det faktisk er tilfældet, og er det tilfældet, at man kan i dag, kan vi ikke støtte forslaget, men er det ikke, vil vi meget gerne se positivt på det.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Når noget ikke var meningen og ikke var hensigten, er vi naturligvis forpligtet til at ændre på de forhold, som har gjort det muligt at omgå formålet. Sådan er det med det her beslutningsforslag om indførelse af krav om en helårsbolig i nyopførte boliger. Man må nemlig antage, at det aldrig var hensigten, at nyopførte boliger i København kan fungere som sommerresidens eller lignende for borgere, som i øvrigt ikke har folkeregisteradresse i København. For Københavns Kommune har netop valgt, at københavnske boliger skal bebos af ejeren eller en lejer, en såkaldt bopælspligt, som netop giver mening i en kommune, hvor der er stor mangel på boliger.

Men et hul i boligreguleringsloven har medført, at bopælspligten ikke gælder for de boliger, hvor der inden for de sidste 5 år ikke har været tilknyttet en folkeregisteradresse – så langt er vi enige. Det betyder, at nyopførte boliger er undtaget bestemmelsen om bopælspligt. Københavns Kommune havde naturligvis forhindret den udvikling, hvis det var muligt. Jeg forstår også på ministeren, at han heller ikke kan henvise til, hvordan hullet lige umiddelbart lukkes. Det skal undersøges. Jeg tænker, at uklarheden da i sig selv taler for en lovændring. Københavns Kommune har på baggrund af en undersøgelse konkluderet, at 2.700 boliger ikke har tilknyttet en folkeregisteradresse.

Som ministeren har nævnt, kan der være andre forklaringer på, at så mange boliger formelt ikke er beboet af faste beboere, men en af forklaringerne er altså også et hul i loven, som i det mindste ejendomsmæglere har fundet og benytter, når det gælder om at sælge attraktivt beliggende boliger, hvor der i øvrigt ellers ville være krav om helårsbeboelse. Det var næppe hensigten, og så er det heldigvis en mulighed, at Folketinget sørger for på behørig vis at få lukket hullet, så også nyopførte boliger anvendes efter hensigten, nemlig til helårsbeboelse for borgere i København, sådan at vi i det mindste overlader det til Københavns Kommune selv at bestemme, hvorvidt kommunen har råd til at bygge forholdsvis flere boliger.

SF er medforslagsstiller på forslaget, og jeg glæder mig over, at der trods alt lyder til at være opbakning til beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Beslutningsforslagets formål er at pålægge regeringen i indeværende samling at tage initiativ til at ændre lovgivningen, så nyopførte boliger bliver omfattet af kravet om helårsbeboelse i de lokalplaner, hvor kommuner kræver helårsbeboelse. De foregående ordførere har beskrevet problemet rimelig grundigt, så det vil jeg ikke gøre igen, men jeg vil bare sige, at jeg ikke tror vi er meget uenige. Det er selvsagt uhensigtsmæssigt, hvis der er boliger, som er imod kommunens lokalplan, og anvendes til andre formål end bolig, bare fordi de er nyopførte. Vi har fra konservativ side noteret os, at ministeren allerede har sat en analyse i gang af problemet. Vi afventer konklusionerne herfra, før vi kan gå videre med sagen, dels fordi vi skal have belyst problemets omfang yderligere, dels fordi vi skal have boret ud, hvorvidt der allerede i dag er hjemmel i lovgivningen, som kan forhindre, at boliger anvendes i strid med lokalplanen.

På den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, men vi vil meget gerne gå ind i en fordomsfri drøftelse i forlængelse af konklusionerne fra analysen.

Dermed tak til ordføreren. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak, og tak for debatten. Vi er kommet lidt langt omkring, så derfor vil jeg da lige gøre opmærksom på, at det er et beslutningsforslag om indførelse af krav om helårsbeboelse i nyopførte boliger, der lyder som følgende: Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at tage initiativ til at ændre boligreguleringslovens § 50, stk. 1, og eventuelt anden relevant lovgivning, så nyopførte boliger bliver omfattet af kravet om helårsbeboelse i de lokalplaner, hvor kommunen kræver helårsbeboelse. Så enkelt er det.

Når vi har fremsat det på den her måde, er det sådan set med intentionen om, at der hurtigt skulle ske de her ændringer, som kunne sikre, at kommunerne har en valgfrihed, så de kommuner, som vil have en bopælspligt og vil have, at den bliver gennemført, kan vælge det. Så kan der være andre kommuner, der, når de opfører noget nyt, er åbne over for, at en del af de lejligheder, der bliver opført der, kan have en sommerhuskarakter for udlandsdanskere. Det er op til kommunerne og byrådene at diskutere, hvad det er for en bosætning, hvad det er for nogle bebyggelser, de ønsker. Så det her forslag er i grunden et spørgsmål om at give kommuner bedre muligheder for at lave en lokal planlægning, hvor man lokalt beslutter, hvad det er, man vil have af boligområder.

Det er korrekt, som det også har været inde i debatten i dag, at det har meget at sige, når det, når man laver en ny bebyggelse, ender med, at 20 pct. af boligerne står tomme, for så har man et andet kvarter, end hvis det var sådan, at samtlige boliger var beboet. Man har også en kommunal planlægning, hvor vi jo gerne skulle sikre, at der er daginstitution, skole, ældrecenter og andet, som kan imødekomme beboernes ønsker, og der er der altså forskel på, om man har boligområder, hvor en stor del af lejlighederne står tomme, eller om man har nye boligområder, som kører for fuld skrue, og hvor der er liv og glade dage og beboere i alle boliger.

Jeg er sådan set ret sikker på, at der er et hul i boligreguleringsloven. Nu har vi så her via behandlingen i Folketinget i dag hørt, at der er flere, der sætter spørgsmålstegn ved, om kommunen ikke allerede har virkemidler. Jeg synes, det ville være oplagt at tage en tæt dialog med de større kommuner i Danmark for at komme frem til, hvad det er. Jeg har ikke fra ministerens side hørt, hvad det er for en paragraf, eller hvad det er for en undtagelse, eller hvad det er for noget, som skulle gøre, at Københavns Kommune bare kunne have anvendt et eller andet, som allerede er gældende. Det har jeg ikke lyttet mig til via debatten. Så det er lidt sådan, at man siger, nåh ja, måske er der ikke et problem. Jeg er ret sikker på, at der er et problem, og jeg ser frem til, at vi i den udvalgsbehandling kommer frem til, hvad det rigtige tal for København er, altså om det er 2.700, eller om det er de her 839, som ministeren har nævnt.

Jeg vil gerne sige tak for debatten, og jeg vil gerne sige tak til medforslagsstillerne fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet og SF, og også tak til De Radikale, som jeg lyttede mig til afventede deres endelige holdning, selv om forslaget er i overensstemmelse med De Radikales politik. Sådan kan det åbenbart være at være radikal, nemlig at når der er et beslutningsforslag, som er i overensstemmelse med ens egen politik, afventer man alligevel, om det virkelig så er noget, som rummer partiets holdninger. Jeg synes, at det her ved afslutningen af debatten er værd at lægge mærke til, at der har været en pæn åbenhed fra ministerens side, så jeg vil sige tak til ministeren for at have en åbenhed om, at hvis der vitterlig er et problem, som vi er nogle, der tror der er, er det noget, vi skal have håndteret på en måde, sådan at kommunerne har en valgfrihed, som de jo allerede har, og samtidig også har en handlemulighed, som man kan håndhæve, hvis det er sådan, at en kommune ønsker – som i Københavns Kommune – at nyopførte boliger skal bebos. Det vil være sådan, at hvis en bolig står tom i 6 uger, har kommunen en mulighed for at anvise mennesker til den bolig, så den bliver beboet. Det er den handlemulighed, kommunen har normalt, hvis det er sådan, at man opdager, at der står tomme boliger, og det ønsker vi altså fra Enhedslistens side også skal være gældende med nyopførte boliger, sådan at vi kan få en byudvikling, hvor det er nyopførte boliger, som er beboet, og ikke sådan nogle spøgelseslejligheder, der står rundtomkring.

Der har været en del debat om, hvordan vi imødekommer de mennesker, som har arbejde et andet sted end der, hvor de bor. Det er et problem, at pendling i Danmark er blevet så omfattende, men det er også rimeligt, at kommunen tager hånd om tingene, ligesom Københavns Kommune tager hånd om, hvor mange folketingsmedlemmer der overnatter i nogle boliger ved dispensation. Det er altså noget, hvor Københavns Kommune har givet Folketinget en dispensation for at kunne have nogle boliger, som er ejet af Folketinget, og som folketingsmedlemmer, som har deres adresse hjemme og ikke i den lejlighed, kan få lov til at overnatte i. Men det er jo et problem, som er velafgrænset, for vi ved, hvor mange mennesker det drejer sig om, vi ved, hvor mange boliger der er, og kommunen har helt styr på det, så hvis der skal være sådan nogle dispensationsmuligheder, synes jeg, det er rimeligt, at kommunerne har helt styr på det, for der kunne være andre grupper, som også har et overnatningsbehov i København, og så må man finde ud af, i hvor høj grad det skal ske i boliger, i hvor høj grad det skal ske på hoteller, og hvad der kan være af andre muligheder.

Jeg tror egentlig, at vi med den stigende pendling, der er i Danmark, har behov for at videreudvikle nogle løsninger, sådan at det ikke i så høj grad ender med, at pendlere optager boliger i andre byer, så man reelt har to boliger. Der er behov for nytænkning der.

Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, som så må afdække, hvad der er de rigtige tal, og jeg synes, der må være al mulig grund til, at den rapport, som ministeren har bestilt, kan blive udarbejdet hurtigt, så vi kan komme videre og løse problemerne og give kommunerne bedre rammer for deres planlægning.

Tak. Lidt videre kan vi komme med det samme, for der er en række korte bemærkninger. Den første er fru Britt Bager, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Nu nævner ordføreren selv, at folketingsmedlemmer har ret til at få den her dispensation, og jeg skal bare være helt sikker på, hvad ordføreren mener. Er det en dispensationsret, der kun skal gælde for folketingsmedlemmer, eller er det også en, der skal gælde for andre lønmodtagere? For så kan man jo forestille sig, at de inde hos Københavns Kommune skal ansætte fem mand, der kun skal sidde og give dispensationer til folk, der bor i Jylland og har et arbejde i København.

Mener ordføreren, at det her er en dispensationsret, der udelukkende skal gælde for folketingsmedlemmer, eller skal den gælde for alle, der bor i Jylland, på Bornholm eller andre steder, altså hvor man har brug for en midlertidig bolig uden bopælspligt i løbet af ugen?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at jeg som folketingsmedlem har ret til en dispensation, men der er lavet nogle vilkår, som gør, at folketingsmedlemmer, der f.eks. bor i Jylland, får stillet en bolig til rådighed. Man kunne også have valgt en løsning, så det var en hotelløsning. Det havde jeg da også taget imod, hvis det var det, der var tilbuddet. Folketinget har på et eller andet tidspunkt valgt at organisere det på den måde, at man har købt nogle boliger, som man så stiller til rådighed for os, der kommer fra Jylland. Det er en fin ordning, men en dispensation er ikke noget, vi sådan har ret til; det er jo Københavns Kommune, som har givet en dispensation. Der må kommunen jo finde ud af, hvad den vil.

Med hensyn til andre pendlere vil jeg sige, at jeg ikke synes, at alle har ret til sådan nogle dispensationer. Jeg synes sådan set, det er rimeligt, at kommunen har en ret til at planlægge, om de boliger, der er i kommunen, skal bruges til borgere, som har deres adresse der, eller ej. Og derfor er der ikke den her automatik, for det er jo der, problemet ligger, og det er der, den politiske forskel ligger. Altså, vi går sådan set ind for det forslag, vi har fremsat.

Spørgeren.

Jeg står her med en artikel fra i dag, hvor der står: Enhedslisten sender pendlere på hotel, men freder politikere. Her er hr. Søren Egge Rasmussen citeret for at sige, at grunden til, at politikere får stillet en bolig til rådighed, er, at vi bor i en vis afstand fra Christiansborg. Og på journalistens spørgsmål om, hvad der så skal ske i fremtiden, om lønmodtagere så ikke skal have de samme fordele, og om løsningen for andre lønmodtagere skal være, at det kan blive krævet af dem, at de bor på hotel, udtaler Søren Egge Rasmussen: Ja, det kan blive løsningen for dem.

Det synes jeg da er fantastisk, altså at vi har en ordfører for Enhedslisten, der mener, at politikere skal have ét sæt regler, og at andre lønmodtagere ikke skal kunne have de samme goder. Kan hr. Søren Egge Rasmussen bekræfte, at det er det, han har udtalt til TV 2/Lorry i dag?

Ordføreren.

Hvis Folketinget havde valgt en anden løsning til mig, havde jeg da fuldt ud accepteret det. Og hvis det er sådan, at der er arbejdsgivere, der kan lave en dispensationsansøgning til Københavns Kommune og blive imødekommet, jamen så er det jo Københavns Kommunes, hvad skal man sige, mulighed at håndtere det, som de har lyst til.

Jeg synes, at vi har et stort problem her, hvis det ender med, at der er flere og flere pendlere, som optager boliger i de større byer. Det er ikke den vej, vi skal. Vi skal finde andre løsninger.

Næste spørger er fru Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Først og fremmest vil jeg sige tak for samarbejdet. Jeg synes stadig væk, det er et godt forslag, vi er med på. Jeg hørte blot ikke hr. Søren Egge Rasmussens holdning til det ændringsforslag, som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti jo kommer til at stille, så I også ser det på skrift. Jeg har så også tidligere sendt noget lignende på skrift til ordføreren.

Jeg hørte hr. Søren Egge Rasmussen holde fast i, at har han ret i, at der er et hul. Hvis nu han tog fejl – det sker jo; vi kan alle sammen tage fejl – ville det så ikke være ganske harmløst at gå med på det ændringsforslag, som vi stiller? For man kan sige, at hvis hr. Søren Egge Rasmussen har ret, vil det jo være ligegyldigt med det ændringsforslag, den tilføjelse, der kommer, men skulle det vise sig, at hr. Søren Egge Rasmussen ikke har ret, jamen så giver tilføjelsen altså lige en smutvej uden om, hvor vi siger, at så behøver vi ikke at lovgive om noget, som allerede er eksisterende.

Ordføreren.

Jeg er helt åben over for det, hvis man under udvalgsarbejdet kommer frem til, at det her forslag ikke er nødvendigt, for så vedtager man det selvfølgelig ikke. Så derfor er jeg da helt åben over for det ændringsforslag, der er stillet. Det kunne også være, at den udvalgsbehandling, vi kommer frem til, gør, at vi skal skrive en anden betænkning, som er mere omfattende end det beslutningsforslag, som vi har lavet i fællesskab.

Altså, vi har jo haft en forudgående debat, hvor der er et problem, der er blevet synligt via pressen, og så har vi formuleret et beslutningsforslag, som kan løse det problem. Og viser det sig, at kommunen allerede har virkemidler, jamen så er det jo fint at ændre på forslaget og gøre kommunerne opmærksom på, at de i forvejen har den mulighed.

Næste spørger er hr. Roger Matthisen. Værsgo.

Tak for det, og tak for vores fælles ordførertale, og også tak for samarbejdet. Lige en præcisering, fordi ordføreren står der jo som ordfører for forslagsstillerne, og jeg blev lidt i tvivl i forhold til hele pendlingsdelen. Vi forholder os i hvert fald til forslaget om, hvorvidt der er et hul eller der ikke er et hul, men jeg kan ikke rigtig tilslutte mig, at vi skal finde andre løsninger. Jeg synes, det er nogle gode kreative løsninger, som ordføreren foreslår, men vi må også adskille det og sige, at det ikke er en del af forslagsstillernes arbejde. Det håber jeg at ordføreren er med på.

Ordføreren.

Jeg er ganske enig med hr. Roger Matthisen i, at forslaget er, som det er. Jeg reflekterede bare lidt over den debat, som vi har haft her i Folketingssalen i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget. Det er helt korrekt, at beslutningsforslaget udelukkende er målrettet at lukke et hul i boligreguleringsloven, og hvis det er sådan, at det hul er mindre, end vi troede, da vi skrev formuleringerne, eller at det ikke er der, så må vi jo komme frem til at lave en betænkning, som forholder sig til virkeligheden.

Det er helt korrekt, at de kreative løsninger, der skal løse alle problemer for samtlige pendlere i Danmark, ikke er en del af beslutningsforslaget, men det er jo en del af den ramme, der er derude, og som er med til at gøre, at problemet nok er større i nogle større byer.

Spørgeren.

Tak. Det er også derfor, jeg bare nævner det, fordi det er en vigtig italesættelse fra ordførerens side. Lad os tænke ud i et fremtidsscenarie, hvor der er mere og mere centralisering af den arbejdskraft, der er, og så er det pludselig måske 20 pct. af boligerne, som er ejet af pendlere, og så vil jeg også sige, at vi er nødt til at finde nogle nye kreative løsninger. Så tak til ordføreren for i hvert fald at bringe det på bane, også her i debatten.

Ordføreren.

Det er fint, og så synes jeg, at den her debat også viser, at der er behov for, at vi har flere boligdebatter i Folketinget. Jeg synes, at hver gang vi har emnet oppe, afdækkes det sådan set, at boligpolitik er utrolig vigtigt. Jeg kunne da personligt, og det er så min egen holdning, godt ønske mig, at der var et separat boligministerium, frem for at det er sådan noget, der kan flyttes rundt mellem to ministre i løbet af relativt kort tid. Jeg håber virkelig, at de her debatter kan være medvirkende til, at man opprioriterer boligpolitik og boligdebat.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)