Til beslutningsforslag nr.
B 50
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Udenrigsudvalget den 6. juni 2017
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Kampalaændringer
(aggressionsforbrydelser)
[af Holger K. Nielsen (SF), Nick Hækkerup (S), Christian Juhl (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Martin Lidegaard (RV)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. januar 2017 og
var til 1. behandling den 24. marts 2017. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uden-
rigsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til udenrigsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF)
konstaterer, at Danmark i sin udenrigspolitik altid har givet
høj prioritet til indsatsen for en international retsorden og
derfor aktivt har støttet oprettelsen af og arbejdet i Den In-
ternationale Straffedomstol (ICC). Denne prioritering bliver
ikke mindre vigtig på et tidspunkt, hvor ICC er udfordret af
kritik og udtræden fra visse afrikanske landes side, samtidig
med at der sker voldsomme krigsforbrydelser i eksempelvis
Syrien. Kritikken skal selvfølgelig tages alvorligt, om end
den ikke forekommer at være velbegrundet. Under alle om-
stændigheder er det afgørende, at ICC fastholdes som et af-
gørende instrument i den internationale retsorden.
Flertallet noterer sig, at ICC er reguleret af Romstatutten,
som blev vedtaget i 1998. ICC kan pådømme sager, der ve-
drører krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod
menneskeheden. Under forhandlingerne op til vedtagelsen
af Romstatutten i 1998 var der en diskussion om, hvorvidt
ulovlig aggression i forhold til andre lande skulle omfattes
af domstolens jurisdiktion. På grund af uenighed blev emnet
udskudt.
Flertallet noterer sig, at der blandt ICC�½s medlemsstater
på en gennemgangskonference om statutten for ICC i Kam-
pala, Uganda, i 2010 blev opnået enighed om at give ICC
jurisdiktion over aggressionsforbrydelser, der grundlæggen-
de defineres som en åbenlys krænkelse af FN-pagtens magt-
anvendelsesforbud begået af en person, der som følge af sin
stilling kan udøve effektiv kontrol over en stats militære el-
ler politiske handlinger.
Flertallet konstaterer, at ICC kun kan udøve jurisdiktion
over aggressionsforbrydelser, efter at 30 lande har ratificeret
Kampalaændringerne, og noterer sig i den sammenhæng, at
32 lande i dag har ratificeret disse, herunder Tyskland, Est-
land, Slovenien, Slovakiet, Kroatien, Østrig, Belgien, Spa-
nien, Tjekkiet, Holland, Finland og Island. Flertallet konsta-
terer videre, at andre lande er i gang med en ratifikations-
procedure, mens en række ICC-medlemsstater endnu ikke
har tilkendegivet hensigt om at ratificere.
Flertallet konstaterer videre, at det i Kampala blev beslut-
tet, at der efter den 1. januar 2017 skal træffes en ny beslut-
ning med støtte fra mindst to tredjedele af ICC�½s medlems-
stater, for at ICC kan udøve jurisdiktion over aggressions-
forbrydelser. Denne iværksættelsesbeslutning forventes truf-
fet i New York i december 2017, og forberedelsen heraf fin-
der sted i en arbejdsgruppe under østrigsk ledelse. Flertallet
opfordrer regeringen til at følge dette arbejde tæt.
Flertallet noterer sig med tilfredshed, at regeringen i 2016
har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal belyse
grundlaget for en dansk ratifikation, herunder behovet for
eventuelle ændringer i dansk ret ved en ratifikation, andre
landes ratifikation og den forventede iværksættelsesbeslut-
ning i december 2017.
Flertallet opfordrer regeringen til at se på spørgsmålet om
dansk ratifikation af, at ICC kan udøve jurisdiktion over ag-
gressionsforbrydelser med positive øjne i overensstemmelse
med Danmarks traditionelt stærke støtte til ICC og den in-
AX020428