Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 17:

Forslag til folketingsbeslutning om fortsat modtagelse af kvoteflygtninge.

Af Johanne Schmidt-Nielsen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 25.10.2016. 1. behandling 06.12.2016. Betænkning 15.12.2016).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det vil netop fru Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten som ordfører for forespørgerne.

Tak for det. Jeg må sige, at jeg jo synes, at det er uendelig trist, at et flertal i Folketinget vælger at stoppe med at tage imod kvoteflygtninge på et tidspunkt, hvor verden i allerhøjeste grad har brug for, at der bliver taget netop kvoteflygtninge. Man anslår, at mellem 60 millioner og 65 millioner mennesker er tvunget på flugt. De sidste mange, mange år har Danmark været et af de lande, som faktisk har taget imod kvoteflygtninge, nemlig 500 årligt, og netop nu, hvor der altså i allerhøjeste grad er behov for, at mange lande løfter et ansvar, siger Danmark stop.

Noget af det, som jeg især synes er uforståeligt, er, at vi fra både højrefløjen og Socialdemokratiet igen og igen hører, at asylsystemet er uretfærdigt; at det er uretfærdigt, at de, der har et hus, som de kan sælge, og som derfor har mulighed for at betale en menneskesmugler, kan komme til f.eks. Danmark; at det er uretfærdigt, at de, der har en fysik, der gør, at de måske har lidt større chance for at overleve, når de sætter sig ud i en gummibåd med stor risiko for, at den synker, kan komme til Danmark. Der påpeges en lang række uretfærdigheder i asylsystemet, og de uretfærdigheder er jeg enig i. Det er dybt uretfærdigt, at de mennesker, som på en eller anden måde finder nogle penge, så de kan betale nogle menneskesmuglere, har større mulighed for at komme under beskyttelse og få deres børn beskyttet, end dem, der f.eks. ikke har et hus, som de kan sælge. Netop det gør kvoteflygtningeordningen jo op med. Kvoteflygtningeordningen går netop ud på, at det er UNHCR, altså FN's flygtningeorganisation, der siger: Vi henter jer, og det er ikke kun jer, der har råd til at betale menneskesmuglere.

Så bliver der talt rigtig meget fra både højrefløjen og socialdemokrater om, at vi skal hjælpe i nærområderne. Jeg er enig, ikke mindst fordi langt størstedelen af verdens flygtninge lever i nærområderne. Det er enten som internt fordrevne i lande med krig eller i nabolandene, f.eks. i Jordan. En fuldstændig afgørende måde at hjælpe i nærområderne er faktisk ved at tage imod kvoteflygtninge. Det, at Danmark og andre lande giver beskyttelse til nogle, som er særlig udsatte, i f.eks. Jordan, frigiver ressourcer til, at de i Jordan eller i andre lande omkring Syrien kan give beskyttelse til de mange millioner mennesker, som opholder sig der.

Med andre ord: Hvis man gerne vil gøre noget ved den fuldstændig urimelige og kriminelle menneskesmugling, hvis man gerne vil gøre noget ved det faktum, at det er uretfærdigt og urimeligt, at mænd f.eks. har større chance for at overleve flugten uden at blive udsat for fuldstændig vanvittige seksuelle overgreb, og at børn har mindre chance for at overleve i det kolde vand i Middelhavet, hvis man gerne vil gøre noget ved de uretfærdigheder, og hvis man gerne vil afhjælpe nærområderne, skal man tage imod kvoteflygtninge.

Så er der nogle, der siger, at Danmark ikke har plads til dem. Men selvfølgelig har vi da plads til 500 mennesker årligt. Danmark knækker ikke, fordi vi bliver ved med at gøre det, vi har gjort i årtier, nemlig givet beskyttelse til 500 kvoteflygtninge om året. Så er der også nogle, der siger: Jamen der er så mange, så det er da lige meget. Men det er ikke lige meget for de mennesker, der bliver valgt. Tænk, hvis andre lande vælger at lade sig inspirere af Danmark, tænk, hvis andre lande siger, at hvis Danmark ikke gider, så gider de da heller ikke: Så falder det hele da fra hinanden. Heldigvis har jeg faktisk ikke hørt om et eneste andet land, som midt i en verdenshistorisk stor flygtningekrise, har valgt at sige, at de stopper med at tage kvoteflygtninge. Der er tværtimod mange andre, der har valgt at hæve kvoten.

Der bliver råbt på fælles løsninger. Det bliver sagt, at Danmark ikke kan løse flygtningekrisen alene. Ja, det siger da sig selv. Det er jeg da helt enig i. Men en fælles løsning er netop FN's kvoteflygtningesystem. Folk siger, at vi da må finde en måde, hvorpå vi kan fordele flygtningene mellem verdens lande. Jamen det er jo det, FN's kvotesystem gør. Jeg synes, det er helt, helt uforståeligt og uansvarligt, at et flertal i Folketinget, desværre med Socialdemokratiets opbakning, vælger at træffe den her beslutning.

Der er et par korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg har bidt mærke i, at ordføreren, når hun i den senere tid har talt om det her forslag og andre forslag, faktisk har talt mere om Socialdemokratiets end ordførerens egen politik. Vi i mit parti mener sådan set ikke, at kvoteflygtningeordningen er en dårlig idé, tværtimod. Vi ville sådan set ønske, vi kunne tage alle vores flygtninge ad den vej. Nu er sagen bare den, at vi får så mange spontane asylansøgere i de her år, at vi skal gøre noget for at kunne følge med det antal, der kommer, for at kunne have en ordentlig integration i det her land for at kunne sikre sammenhængskraften i vores land. Men kunne ordføreren ikke – fordi ordføreren nogle gange har gjort rede for, at ordførerens parti faktisk også mener, at antallet betyder noget – komme med bare et enkelt eksempel på noget, som ordføreren foreslår man kunne gøre for at begrænse antallet af flygtninge, der kommer til Danmark?

Ordføreren.

Det kan jeg love dig for. Jeg vil bl.a. satse på FN's kvoteflygtningesystem, altså en af de måder, vi kan afhjælpe i nærområderne på, så de faktisk har ressourcer til at løfte den kæmpemæssige flygtningeopgave, de står med. Jeg vil sige, at hvis man i Danmarks synes, det er en svær opgave, så skulle man prøve at være i Jordan eller Libanon eller Syrien for den sags skyld. Jeg vil bl.a. satse på det FN-kvoteflygtningesystem, som afhjælper i de nærområder, vi alle sammen taler så meget om.

Vi ved jo, at i den periode, hvor f.eks. flygtningene i den store Zaatarilejr i Jordan og de mange mennesker, som ikke lever i lejre, fik nedsat deres rationer – fødevarer, støtte til at overleve – begyndte menneskene at flygte videre. De ville sådan set gerne være der, men de begyndte at flygte videre mod Europa, fordi verdenssamfundet ikke var i stand til at give dem den beskyttelse, de havde brug for lokalt. Så hvad vil jeg gøre for at sikre, at færre mennesker flygter hele vejen til Danmark, hvilket jeg faktisk ikke mener nogen har interesse i? Jeg vil bl.a. styrke nærområderne, ikke mindst gennem FN's kvoteflygtningesystem.

Ordføreren bedes huske at omtale spørgeren i tredje person. Spørgeren.

Mange af de ting, som ordføreren siger der, er vi jo enige om. Vi ville også hellere have et bedre og velfungerende internationalt system. Men det, der bare er lidt interessant, er, hvad for en politik vi kan føre nu, som virker nu. Det er lige nu, der er rigtig mange flygtninge, der kommer til Danmark, som vi skal tage os af, og som vi skal integrere. Det er ikke noget, vi kan vente med at tage os af til om 10 år eller 15 år eller 20 år – eller måske aldrig – når vi får et internationalt system, som fungerer på den måde, som ordføreren lægger op til. Derfor holder det der svar med at sige, at vi skal tage flere nu, fordi det så kan det være, vi måske senere kan komme til at få færre – som jeg forstår ordføreren mener – ikke. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvad mener ordførerens parti man skal gøre nu eller bare inden for de næste 2-3 år, som vil få en betydning for antallet i Danmark?

Ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Dan Jørgensen, at jeg ikke mener, at Danmark knækker ved at tage imod 500 kvoteflygtninge årligt. Lige nu er antallet af flygtninge, som kommer til Danmark, faldet markant – det er faldet markant. Alligevel sidder der en hel flok socialdemokrater lige om lidt og trykker på den røde knap og stemmer nej til vores forslag, der hedder: Selvfølgelig skal vi ikke følge højrefløjens forslag om at suspendere kvoteflygtningeordningen.

Jeg kan genkende billedet af, at det selvfølgelig ikke er let at tage imod flygtninge, bl.a. fordi mange kommer med voldsomme traumer i bagagen, men også fordi mange kommer fra lande, som er meget anderledes end Danmark, og fordi vi konkret skal skaffe boliger og løfte den kæmpemæssige integrationsopgave, det er. Jeg mener ikke, at Danmark er i en situation, hvor vi må sige: Nu stopper vi med at løfte det historiske ansvar, vi har løftet, nemlig at tage 500 kvoteflygtninge om året.

Tak! Det er korte bemærkninger og korte svar!

Den næste spørger er hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Jeg synes, det var et meget interessant svar fra fru Johanne Schmidt-Nielsen til hr. Dan Jørgensen. Hr. Dan Jørgensen spurgte: Hvad vil Enhedslisten gøre for at begrænse antallet af flygtninge, som kommer til Danmark, med henblik på at der må være en eller anden grænse for, hvor mange vi er i stand til at integrere og tage ordentligt imod i Danmark? Fru Johanne Schmidt-Nielsens svar var så, at for at begrænse antallet af flygtninge, der kommer til Danmark, vil vi tage imod flere kvoteflygtninge. Det var simpelt hen det bedste svar fra Enhedslisten.

Jeg synes, det er meget symptomatisk for Enhedslisten, som principielt anerkender, at der er en grænse for, hvor mange flygtninge vi kan modtage i Danmark, men aldrig vil fortælle os, hvordan vi skal sikre, at der kommer færre flygtninge til Danmark, og heller aldrig vil fortælle os, hvor mange flygtninge Enhedslisten synes Danmark burde tage imod i år. Enhedslisten stemmer imod alle stramninger, kritiserer alle stramninger ned under gulvbrædderne, tager ofte ordet på talerstolen, men har ingen løsninger selv overhovedet.

Kan fru Johanne Schmidt-Nielsen nævne nogle tiltag, som vil begrænse antallet af flygtninge, som kommer til Danmark, eller kan fru Johanne Schmidt-Nielsen fortælle os, hvor mange flygtninge der burde komme til Danmark i år?

Ordføreren.

Lige nu taler vi for det første ikke engang om at hæve kvoten. Det ville jeg synes var fornuftigt. Jeg ville synes, det var en klog reaktion på en verdenshistorisk flygtningekrise. Jeg ved ikke, om ordføreren har set billederne fra Aleppo. Det har jeg. Jeg ville synes, det var en klog reaktion at hæve kvoten, også for at sende et signal til resten af verden om, at nu skal vi virkelig gøre en fælles indsats.

Men det er slet ikke det, vi diskuterer. Vi diskuterer forslaget fra den regering, som hr. Rasmus Jarlovs parti nu er en del af, om helt at droppe at tage imod kvoteflygtninge. Det mener jeg er et forkert svar på krisen i Syrien. Og jeg tror faktisk på, at den måde, hvorpå vi sikrer, at færre mennesker tvinges til at flygte hele vejen til f.eks. Danmark på, er ved at styrke nærområderne. Det bliver der talt meget om, der bliver handlet meget lidt. Og en måde at handle på er faktisk at tage kvoteflygtninge.

Spørgeren.

Jeg spørger lige igen, for der var overhovedet ikke svar på de to spørgsmål, jeg stillede.

Det første spørgsmål er: Har Enhedslisten nogle bud på, hvordan vi kan sikre, at der kommer færre flygtninge til Danmark, som er realiserbare og ikke bare er, at man skal forhandle i nogle internationale organisationer, hvor vi ikke ved, hvad der derefter kommer til at ske, nogle tiltag, der kan begrænse antallet af flygtninge, der kommer til Danmark? Har Enhedslisten nogle bud på det overhovedet? Og har Enhedslisten et svar på, hvor mange flygtninge Danmark burde have taget i år, for Enhedslisten ønsker jo åbenlyst flere flygtninge, men hvor mange?

Jeg synes, at Enhedslisten må have et bud på en flygtningepolitik i stedet for altid kun at have kritik.

Tak. Ordføreren.

Jeg tror, at spørgeren har været så længe i Folketinget, at spørgeren godt ved, at selv om spørgeren er uenig i det, jeg siger, så er det ikke, fordi jeg ikke svarer. Jeg tror virkelig på, at den måde, hvorpå vi sikrer, at færre mennesker tvinges på flugt, er gennem massiv støtte i nærområderne, og en af måderne at støtte og aflaste nærområderne på er ved at tage imod kvoteflygtninge. Derudover synes jeg faktisk ikke, at det er mærkeligt eller forkert, at der kommer flere flygtninge til Danmark i en situation, hvor 60-65 mio. mennesker er tvunget på flugt. Og ved du hvad – ved hr. Rasmus Jarlov hvad? Jeg tror på, at Danmark er stærk nok til at løfte den opgave.

Ordføreren skal have ros for at rette sin tiltaleform.

Næste spørger er hr. Kenneth Kristensen Berth. Værsgo.

Jeg tror, at hr. Rasmus Jarlov og hr. Dan Jørgensen bare må konstatere, at de lige så godt kan kaste håndklædet i ringen først som sidst, for der kommer ikke noget svar fra fru Johanne Schmidt-Nielsen. Enhedslistens synspunkt er jo, at der ikke skal være nogen grænse. Det er man bare ikke villig til at fortælle her i salen. Men jeg vil godt prøve at få et svar fra fru Johanne Schmidt-Nielsen på, hvor mange grænser til sikre lande man skal kunne komme forbi for at nå til Danmark, før man i fru Johanne Schmidt-Nielsens optik ikke længere er flygtning. Er det 1 grænse, 5 grænser, 27 grænser. Eller er der i Enhedslistens optik sådan set bare frit valg på alle hylder, og hvis bare man kan sige, at man på et eller andet tidspunkt er blevet forfulgt et eller andet sted i verden, så er man da velkommen til at komme til Danmark, uanset om man måtte passere 37 grænser undervejs?

Ordføreren.

Lad mig starte med det her med antallet. Jeg tror, at nu, hvor Liberal Alliance er gået i regering, er det eneste parti tilbage på Christiansborg, som faktisk vil komme med et tal, vel Dansk Folkeparti.

Jeg tror, at alle andre partier på Christiansborg nu siger, at vi skal overholde FN's flygtningekonvention, og hvis man overholder FN's flygtningekonvention, giver man beskyttelse til mennesker, som står på dansk jord, hvis de har krav på beskyttelse, det vil sige, hvis der er risiko for, at de bliver slået ihjel, når de bliver sendt tilbage. Det synes jeg er fornuftigt.

Hvorfor var det nu, vi fik FN's flygtningekonvention? Det gjorde vi med anden verdenskrig som bagtæppe. Det gjorde vi, fordi vi så, hvad der skete, når landene svigtede deres ansvar. Vi så, hvad der skete, når flygtninge gik fra grænse til grænse og blev afvist. Verdenssamfundet så sig selv i øjnene og sagde: »Aldrig igen! Aldrig igen vil vi opleve, at mennesker i verden behandles på den måde«. Så hvis der er noget tidspunkt, vil jeg sige til hr. Kenneth Kristensen Berth, hvor vi har behov for at overholde og holde fast i de tanker, som vores flygtningekonvention indeholder, så er det vel nu, hvor vi igen desværre oplever, at historisk mange mennesker er tvunget på flugt.

Tak. Spørgeren.

Det var så igen totalt fravær af svar. Det kan godt være, at det er meget sjovt for fru Johanne Schmidt-Nielsen at stå på Folketingets talerstol og bare holde den ene fristilstale efter den anden, men det er ikke sjovt for os, der egentlig gerne vil have svar. Hvor mange grænser er det, man skal over?

Så må jeg i øvrigt lige gøre fru Johanne Schmidt-Nielsen opmærksom på, at der sådan set er vedtaget en nødbremse. Som en del af finanslovsaftalen er der vedtaget en nødbremse. Så det der med, at der ikke er nogen andre partier på Christiansborg, der har en grænse, er jo ikke rigtigt. Det eneste parti her på Christiansborg, der ud over Enhedslisten ikke har villet fortælle os andre, hvad den grænse cirka består i, er Alternativet. Kan vi nu ikke få et svar fra fru Johanne Schmidt-Nielsen?

Ordføreren.

Så vidt jeg ved, hr. Kenneth Kristensen Berth – men jeg kan da blive klogere – siger både Venstre, Socialdemokratiet, Konservative, Liberal Alliance og SF fortsat, at man ønsker at overholde FN's flygtningekonvention, og heldigvis for det. Så kom der da er noget godt ud af, at Liberal Alliance kom i regering.

Hr. Kenneth Kristensen Berth siger, at jeg synes, det er sjovt at stå her på talerstolen. Jeg kan love ordføreren for, at jeg ikke synes, det er sjovt, at så mange mennesker er tvunget på flugt. Jeg synes sådan set heller ikke, det er sjovt, at den måde, Danmark vælger at reagere på, er ved at droppe, suspendere den ordning, man har haft i årtier, nemlig at man tager 500 kvoteflygtninge om året. Jeg synes ikke, det er mange, hr. Kenneth Kristensen Berth. Jeg tror på, at Danmark er stærk nok til at løfte den opgave.

I forhold til det med grænserne vil jeg sige, at så længe man ikke samarbejder, vil der nødvendigvis ske det, at mennesker går fra det ene land til det andet land, og det taler netop for at samarbejde gennem f.eks. FN's kvoteflygtningesystem.

Tak til ordføreren. Den næste, der indtager talerstolen, er fru Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil også gerne have ordet, fordi vi jo nu skal stemme om, hvorvidt vi skal genoptage Danmarks forpligtelse gennem FN til at modtage 500 kvoteflygtninge om året. Det mener vi i Radikale Venstre at vi skal. Vi mener sådan set, at det er en pligt for Danmark at påtage sig den opgave at aflaste nærområderne og tage del i det internationale samarbejde, de internationale forpligtelser, vi har indgået i FN, for det er jo præcis det, som så mange lande verden over vender ryggen lige nu. Og det er altså også det signal, regeringen og flertallet her sender, når man ikke længere vil påtage sig den minimale forpligtelse, det er, at tage 500 kvoteflygtninge om året. Så siger man til hele det internationale samfund, til samarbejdspartnere verden over:

I behøver heller ikke løfte et ansvar. Vi vil ikke løfte vores internationale forpligtelse i Danmark, det behøver I heller ikke.

Når man gør det, kan man ikke forsvare at sige, at vi skal støtte i nærområderne, og at det vigtigste er, at flygtninge kan blive der. For det er det jo, det er vi alle sammen enige om. Men når man ikke vil løfte den minimale forpligtelse, må man holde op med de argumenter, for så holder de jo ikke. Så er det maskefald for at sige, at støtten skal finde sted i nærområderne. For den grundlæggende FN-forpligtelse, vi har, er at aflaste nærområderne med en minimal hjælp. Lige nu kommer der til at være tusinder og tusinder af flere flygtninge i de nærområder, der f.eks. er ved Syrien. Det kan vi se for øjnene af os i øjeblikket. Og vi fortsætter med at sige: Nej, det er ikke vores pligt at deltage i det internationale samarbejde.

Det er vi rigtig kede af i Radikale Venstre, og derfor stemmer vi selvfølgelig for det her beslutningsforslag om, at Danmark skal påtage sig den minimale forpligtelse, som vi indgik med flygtningekonventionen efter anden verdenskrig, og det her kvotesystem, som vi har i FN, og som en hel del lande heldigvis holder fast i, men som vi nu sender et signal om at man ikke behøver at løfte ansvaret for. Det er vi rigtig kede af.

Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Mange tak. Mener ordføreren, at antallet af flygtninge i Danmark har en eller anden form for betydning for, hvor godt vi kan gennemføre vores integrationsproces? Og mener ordføreren i så fald, at det at tage 500 ekstra vil være gavnligt for integrationen eller skade integrationen?

Ordføreren.

Jeg mener, som jeg tror at alle andre i dette Folketing gør, at det betyder noget, hvor mange vi kan integrere, og at det gør en stor forskel, hvad man kommer med af baggrund og kundskaber i forhold til integrationen. Derfor burde vi også bruge alle vores kræfter på at integrere fra dag et i stedet for at vente. Det ville komme os selv til gavn.

Jeg tror ikke på, at de 500 kvoteflygtninge er det, som gør forskellen her i Danmark. Jeg tror, at det, der gør forskellen, er det internationale samarbejde, vi engagerer os i, for det er det eneste, der kan betyde, at vi kan kontrollere fordelingen af flygtninge og flygtningestrømmene i Europa, bl.a. ved de ydre grænser, og det er jo det internationale samarbejde, vi ved at sige nej til kvoteflygtninge også vender ryggen til.

Spørgeren.

Det synes jeg var et noget kringlet svar. Ordføreren siger, at, ja, antallet betyder noget for integrationen, men at 500 mere ingen betydning har. Kan ordføreren ikke svare ja eller nej – vil 500 ekstra kvoteflygtninge, set i lyset af det meget, meget høje antal af flygtninge, vi har taget især de sidste 2 år, være gavnligt for integrationen?

Ordføreren.

Jeg tror sagtens, vi kan påtage os den forpligtelse, og jeg tror, det har langt større skadevirkninger for Danmark, for verden og derfor også for integrationen i Danmark, hvis ikke vi påtager os vores internationale forpligtelser, for på den måde kommer vi til at sige til andre lande: Det behøver I heller ikke. Så vil flygtningestrømmene fortsat være ukontrollerede, ingen vil tage ansvar for samarbejdet, og samarbejdet er præcis det, Danmark vender ryggen til nu. Det er det dummeste, vi kan gøre.

Næste spørger er hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg har det på samme måde, når jeg hører De Radikales flygtningepolitik, som når jeg hører Enhedslistens, altså at der er masser af kritik af stramninger, og De Radikale er imod dem alle sammen. Men hvad er De Radikales bud på en flygtningepolitik? Hvor mange flygtninge burde vi have taget imod i Danmark i år, hvis det stod til De Radikale? De Radikale indrømmer, at antallet betyder noget, men så må man jo også kunne svare på, hvor mange vi i alt skal tage imod i Danmark i den situation, vi står i nu. Og det hører man aldrig fra De Radikale; man hører altid kun kritik, men intet selvstændigt bud på, hvor grænsen går efter Det Radikales Venstres opfattelse.

Ordføreren.

Jeg har ikke hørt nogen andre partier give et bud på et præcist antal, heller ikke hr. Rasmus Jarlovs, men han er velkommen til at komme med det i sin næste kommentar.

I Det Radikale Venstre vil vi kontrollere flygtningestrømmen ved at have en fælleseuropæisk aftale om fordeling, sådan som Europa-Kommissionen har foreslået, og sådan som et flertal af EU's medlemmer går ind for. Det er den eneste måde netop at få styr på tilstrømningen på, og det kunne meget vel betyde færre flygtninge i Danmark. Det vil vi i Radikale Venstre have det rigtig fint med. Det, vi har et problem med, er, når man indfører stramninger, som betyder, at integrationen forværres for dem, som allerede er kommet. For vi lever op til de internationale konventioner og forpligtelser, der selvfølgelig betyder, at når flygtninge, som har konventionskrav på flygtningestatus, på asyl, er her, så skal de behandles ordentligt, for ellers kan vi ikke få integrationen til at fungere.

Spørgeren.

De Konservatives politik er, at vi skal tage 5.000 om året. Det er et meget konkret tal. Og jeg synes, De Radikale også skulle svare med et tal: Hvor mange kan vi tage imod i Danmark og stadig væk have en ansvarlig integration, så vores samfund ikke får kæmpestore sociale spændinger og nogle etniske mindretal, som ender med at udgøre en ny underklasse i Danmark, og vi dermed får en etnisk opsplitning af vores land? Det er ret alvorlige udfordringer, vi får, hvis vi tager imod for mange flygtninge. Og jeg synes, De Radikale er fuldstændig blinde for det og kun tænker på internationale konventioner og ikke på Danmarks fremtid.

Ordføreren.

Grunden til, at vi i Radikale Venstre er optaget af internationale konventioner, er ikke for konventionernes skyld, det er for menneskers skyld, for vores egen skyld, fordi vi kun kan løse rigtige, realistiske problemer med rigtige løsninger, der er holdbare, sammen med andre samarbejdspartnere. Det kan vi ikke gøre i Danmark alene, heller ikke selv om Det Konservative Folkeparti så har sat et tal på, for det har man jo ikke i regeringen. Og jeg går ud fra, at Det Konservative Folkeparti, som er en del af regeringen, har tænkt sig at overholde de internationale forpligtelser, man har.

Næste spørger er hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er bange for, at fru Sofie Carsten Nielsens sådan politiske virkelighed bygger på en illusion. Fru Sofie Carsten Nielsen må jo kunne se, at det her med at finde en europæisk løsning på det her såkaldte flygtningeproblem ikke ser ud til at kunne lade sig gøre i den virkelige verden. De her mennesker bliver ikke fordelt fra de lejre, der ligger i Grækenland og Italien. Og når det nu er sådan, det er, må man jo kunne finde på et andet svar end det svar, som fru Sofie Carsten Nielsen kommer med hele tiden, og som hedder internationale eller fælleseuropæiske løsninger. For hvis der nu ikke er den vilje til at løse det problem i andre europæiske lande – den vilje, som jeg kan forstå fru Sofie Carsten Nielsen har – jamen så må man jo ty til nogle andre løsninger. Og hvad er det så, der er fru Sofie Carsten Nielsens løsning, indtil den der fælleseuropæiske løsning materialiserer sig selv? For der må da være en anden løsning. Vi kan da ikke bare lade stå til, indtil det sker.

Ordføreren.

Nej, og Europa har jo heldigvis heller ikke ladet stå helt til. Det er gået alt for langsomt; der har været alt for lidt vilje, bl.a. har vi fra Danmarks side ikke bidraget voldsomt til at finde fælleseuropæiske løsninger. Men der er jo fundet nogle; der er indgået aftaler, bl.a. med Tyrkiet, som betyder, at der også er en aftale om flygtningestrømmene. Er det en køn aftale? Nej, men det er præcis det, der skal til – flere aftaler på tværs af landene. Og det kommer kun, hvis der er vilje til det. Der er jo ikke nogen politiske aftaler, der kommer igennem uden politisk vilje. Vi kan kigge tilbage i historien og se, at når man ikke kan lave aftaler på tværs af grænser for at løse problemer, som er grænseoverskridende, så kommer der ikke nogen realistiske løsninger; så finder man ikke løsninger på problemerne. Og det er jo præcis det dilemma, vi står i, og så er man nødt til at blive ved med at arbejde for de rigtige, realistiske løsninger.

Spørgeren.

Jamen fru Sofie Carsten Nielsen kom jo let og elegant uden om det, jeg egentlig spurgte om. For erkendelsen af, at det her problem ikke alene kan løses med fælleseuropæiske løsninger, er jo ikke opstået hos fru Sofie Carsten Nielsen. Er det i virkeligheden fru Sofie Carsten Nielsens overbevisning, at Danmark ikke skal gøre noget af sig selv for at begrænse tilstrømningen af asylsøgere til Danmark, men at vi tværtimod bør tage flere kvoteflygtninge, lempe vores udlændingepolitik i den retning, som Det Radikale Venstre vil gøre det? Eller hvad er det, der er fru Sofie Carsten Nielsens løsning, hvis man ikke kan nå i mål med sådan en fælleseuropæisk løsning? For den kommer jo ikke. Man kan jo ikke bygge hele sit politiske fundament på en illusion.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt klar over, om hr. Kenneth Kristensen Berth dér siger, at det er Dansk Folkepartis holdning, at EU er en illusion, og at det europæiske samarbejde er en illusion. Måske er det faktisk hr. Kenneth Kristensen Berths holdning. Det må jo så indtil videre stå for hans egen regning. Men det er jo de europæiske løsninger, der bliver arbejdet for. Det, som vi yderligere kunne gøre helt selv, var at bidrage langt, langt mere til hjælpen i nærområderne, så færre var nødt til at flygte. Det har jeg ikke set opbakning til, heller ikke fra Dansk Folkeparti.

Tak til den radikale ordfører. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Vi gør klar til at stemme – vi skal lige have teknikken med os. ( Tilråb fra salen: Er det en fejl 40?) Det er ikke en fejl 40, nej. (Munterhed). Så kan der stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 24 (EL, ALT, RV og SF), imod stemte 78 (S, DF, V, LA og KF), [hverken for eller imod stemte 0].

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.