Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
B 16
Offentligt
1722197_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 til B16 efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2 til B16:
Vil ministeren oplyse, om der er regler i EU om arbejdskraftens frie bevægelighed,
der fastsætter, at man kun i en vis periode har ret til frit at søge arbejde i et EU-
land? Kan en sådan evt. ret ubegrænset forlænges, og hvordan kan en sådan
forlængelse foregå?
Svar:
1.
Ifølge EU-Domstolens praksis indebærer den frie bevægelighed for
arbejdstagere efter TEUF artikel 45 en ret for udlændinge omfattet af EU-retten til
at opholde sig i et andet land med henblik på at søge beskæftigelse.
Udlændinge omfattet af EU-retten, der indrejser i et andet EU-land for at søge
beskæftigelse, har ret til ophold som arbejdssøgende i indtil seks måneder og
herefter så længe, det kan dokumenteres, at den pågældende søger arbejde og
har reelle muligheder for ansættelse. Det følger af EU-Domstolens dom i sag C-
292/89, Antonissen, og opholdsdirektivets artikel 14, stk. 4.
2.
Ved vurderingen af, om en udlænding omfattet af EU-retten reelt er
arbejdssøgende og har reelle muligheder for at blive ansat, kan der lægges vægt
på, om der foreligger oplysninger om seriøse jobansøgninger og på muligheder for
at opnå beskæftigelse i den pågældende branche.
Hvis udlændingen omfattet af EU-retten ikke reelt er arbejdssøgende, påhviler det
vedkommende at udrejse, medmindre den pågældende har et andet
opholdsgrundlag.
10. februar 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2017 - 1369
184138
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
1/1