Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 131:

Forslag til folketingsbeslutning om danske bidrag til en omkostningseffektiv forebyggelse af klimaændringer gennem bevarelse af regnskov.

Af Christian Poll (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og ministeren for udviklingssamarbejde er den første, der får ordet. Værsgo.

Jeg er faktisk helt enig med forslagsstillerne i, at bekæmpelse af klimaforandringerne er yderst vigtigt. Bevarelse og beskyttelse af skov er en af de måder, hvorpå vi fra dansk side gennem vores udviklingssamarbejde bidrager til den globale klimakamp. Det gør vi gennem det multilaterale udviklingssamarbejde, hvor både den danske støtte til Den Globale Miljøfacilitet og til fonden for de mindst udviklede lande indeholder støtte til skovområdet. Men også inden for Den Grønne Klimafond har man godkendt projekter inden for skovområdet.

Herudover støtter vi også fra dansk side gennem den internationale naturbevarelsessammenslutning IUCN projekter, der er målrettet beskyttelse og bevarelse af skov. Desuden arbejder flere danske civilsamfundsorganisationer, som modtager støtte via deres rammeaftale med Udenrigsministeriet, inden for dette område.

Jeg besøgte i starten af denne måned et dansk støttet projekt på Sumatra i Indonesien, hvor man netop fokuserer på nogle af de elementer, forslagsstillerne fremhæver i deres bemærkninger, nemlig at bevare regnskov for at binde CO2 og at beskytte biodiversitet og skabe udvikling lokalt.

Den dansk støttede del af Hutan Harapan, som projektet hedder, og som jeg besøgte, er på knap 100.000 ha. Området udgør 20-25 pct. af den tilbageværende lavlandsregnskov på Sumatra. Danmark har støttet området siden 2010, og i efteråret 2016 gav vi tilsagn om yderligere 20 mio. kr., hvilket ved udgangen af 2018 vil bringe den samlede danske støtte op på 79 mio kr.

Så samlet set bidrager vi fra dansk side til at fastholde skovenes vigtige funktion som CO2-lagre.

Når det så er sagt, vil jeg samtidig slå fast, at Danmark ikke kan være til stede alle vegne og prioritere alle områder lige højt. Det er faktisk en af grundtankerne bag den nye udviklingspolitiske og humanitære strategi, som også Alternativet, som er forslagsstillere her, er forligspart i. I strategien har vi lagt os fast på en række prioritetslande og en række prioritetsområder. Her har vi bl.a. valgt at fokusere på bæredygtig energi.

Forslagsstillerne foreslår med beslutningsforslaget her, at vi øger samarbejdet med seks navngivne lande. Kun et af de lande, nemlig Etiopien, er blandt de lande, som vi med den nye strategi er blevet enige om skal være danske prioritetslande. Forslagsstillerne vil med beslutningsforslaget pålægge regeringen at øge den samlede ramme for Danmarks udviklingspolitik med 180 mio. kr. årligt. Det skal finansieres gennem øgede afgifter på fossile brændsler.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, udgør skattestoppet rammen for vores skattepolitik. Vi vil sænke skatter og afgifter, så det bliver billigere at være dansker og billigere at drive en virksomhed. Regeringen står desuden fast ved prioriteringen om at yde 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten i udviklingsbistand, og vi er i øvrigt et af kun en håndfuld lande i verden, som lever op til FN's gamle målsætning om netop at bidrage med 0,7 pct.

Med disse bemærkninger skal jeg blot understrege, at selv om regeringen er enig i skovenes betydning i forbindelse med klimasikring og klimakampen, kan vi ikke give vores støtte til det foreliggende beslutningsforslag. Tak.

Der er en kort bemærkning til ministeren fra hr. Christian Poll.

Tak for det. Og tak for ministerens positive tilgang til selve tilgangen i forslaget og til den indsats, man kan gøre, derude på skovområdet. Vi har jo fra Alternativets side fremlagt en finanslov i efteråret, vi kalder den »TAL – til et bedre samfund«, og i den har vi simpelt hen reserveret 10 mia. kr. til en klimaindsats. I den sammenhæng er 180 mio. kr. jo en lille del af det. Vi ved jo, at vi skal bidrage til Parisaftalen, og til finansieringen af Parisaftalen skal vi komme med det bidrag, som er rimeligt for Danmark som et af verdens rigeste lande, et af de lande, som faktisk har råd til at flytte noget.

Kan ministeren ikke se fornuften i, at vi skaber den her store klimaeffekt for faktisk forholdsvis få penge ved at gøre den her type indsats i de lande, som Verdens Skove og andre har udpeget som der, hvor det virkelig kunne batte?

Ministeren.

Det kommer jo nok ikke som den helt store overraskelse for hr. Christian Poll, at jeg ikke i hovedtrækkene deler tankerne i det oplæg, som der her refereres til, altså Alternativets alternative finanslovsforslag – hvis jeg må tillade mig at kalde det det. Men jeg er enig i, at vi selvfølgelig skal bidrage med vores del og leve op til vores internationale ansvar. Det mener jeg bestemt også vi gør. Som jeg nævnte, er vi et ud af blot fem lande, som lever op til FN's gamle målsætning om at bidrage med 0,7 pct. af vores velstand i udviklingsbistand, herunder selvfølgelig også til klimaindsatser.

Jeg forsøgte i min besvarelse her at redegøre for, hvad vi specifikt gør for at sikre, at regnskoven bliver bevaret, og at vi også sikrer, at man kan have, hvad kan man sige, en fornuftig skovdrift i forbindelse med regnskovene. Det mener jeg faktisk vi har stor succes med de steder, hvor vi bidrager til det.

Spørgeren.

Det er jo rigtig godt, hvad vi gør allerede. Min pointe er bare, at vi bliver nødt til at gøre mere, og det er jo, fordi vi i forbindelse med Parisaftalen, som vi har underskrevet og ratificeret, har forpligtet os til at være med til at give additionelle midler, altså nye midler, og ikke flytte eksisterende bidragsmidler fra andet bidrag til fattige lande, men altså finde nye midler, som kan bidrage til de 100 mia. US-dollar, som verdenssamfundet skal finde. Der tænker vi, at en indsats som den her, hvor man altså kan give nye midler, kunne gøre en kæmpe forskel for relativt få midler i forhold til den effekt, det har.

Ministeren.

Nu er det sådan, at der ikke findes nogen international definition på, hvad nye og additionelle midler er. Vi bidrager med 0,7 pct., altså FN's målsætning. Det er der rigtig mange lande, også store økonomier, som ikke gør. Derfor bestræber vi os selvfølgelig på i alle tænkelige sammenhænge at overbevise store økonomier – USA, Tyskland, Italien og andre – om, at hvis de nu bidrog svarende til det, som vi bidrager med, ville vi have et helt andet udgangspunkt.

Ud over det er vi faktisk meget effektive i vores måde at tilrettelægge vores bistand på. Så hvis vi ser på klimainvesteringerne, har vi faktisk formået at få private investorer med, sådan at vi samlet set kunne bidrage med 2,4 mia. kr. sidste år, fordi vi kunne lægge private investeringer oven i den officielle udviklingsbistand. Altså, vi gør, som verdensmålene faktisk siger vi skal gøre. Vi indgår partnerskaber, og her er der altså tale om partnerskaber med den private sektor, private investorer, og derigennem kan vi geare vores indsats, så vi får meget mere udvikling og klimasikring for de midler, vi bruger.

Mange tak til ministeren, og velkommen til hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet.

Tak. Også tak til ministeren for opremsningen af de tiltag, der er i gang – det vil jeg så undlade at bruge ekstra energi på her.

Socialdemokratiet har høje klimaambitioner. Det har vi, fordi vi gerne vil modvirke den globale opvarmning. Vi vil gerne passe godt på vores jordklode, og vi vil gerne sikre, at Danmark også i fremtiden er et foregangsland inden for grøn teknologi, sådan at vi også har noget at leve af i fremtiden.

Vi ser også med bekymring på den afdrift af regnskov, der finder sted. Vi ønsker ligesom forslagsstillerne at bevare regnskov, i stedet for at den ryddes og omdannes til landbrugsjord, f.eks. til den problematiske dyrkning af palmeolie. Vi har som sagt høje klimaambitioner, vi vil have investering i uddannelse og forskning, og vi vil skabe et stærkt hjemmemarked, der kan virke som et laboratorium til skabelse af fremtidige arbejdspladser. Og lad os nu ikke sætte den førerposition over styr ved at begynde at gøre alternative tiltag.

Jeg vil meget gerne kvittere for et forsøg på et konstruktivt forslag fra Alternativets side. Forslaget går jo ud på, at dansk CO2-udledning ved en aftale veksles til tilsvarende optag i regnskovene, men vi ønsker ikke, at vores klimaproblemer skal eksporteres andre steder hen. Vi vil som sagt insistere på at feje for egen dør, også med de jobmuligheder, der ligger her. Vi kan heller ikke få øje på, at finansieringen er på plads. De der additionelle midler er lidt luftige midler.

Vi vil også gerne være med til at presse på, primært i FN-regi, således at regnskovslandene presses væk fra deres skovdriftspolitik. Der skal simpelt hen fældes mindre regnskov. Det løser jo ikke noget, hvis vi laver aftaler om 30 mio. ha, hvis den samlede afdrift er den samme, men blot flyttet et andet sted hen.

Alt i alt er det et forslag med flere sympatiske elementer, som vi dog vælger at afvise.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll. Værsgo.

Jeg ville bare høre ordføreren, om ikke det er rigtigt, at vi med Parisaftalen har forpligtet os til at finde nye og additionelle midler, og der kan man selvfølgelig diskutere, hvordan man præcis definerer »additionelle«. Men en indsats som den her ville jo netop være noget, der for forholdsvis få midler kunne løfte klimaindsatsen supereffektivt, og for midler, som vi må kunne finde additionelt. Vi har jo selv i vores finanslovsforslag fra efteråret afsat 10 mia. kr. frem til 2020 til den her type af indsatser. Så 180 mio. kr. i den sammenhæng er jo ikke det store, og det er en kæmpe effekt, man kan få ud af det. Så kunne det ikke give mening?

Ordføreren.

Det er sjovt; når jeg står i den her situation, tænker jeg tit på de der lidt svulstige kæmpeeffekter og rigtig store meninger og alt muligt andet. Ja, vi vedkender os selvfølgelig Parisaftalen, og vi indgår i det arbejde og vil rigtig gerne være med til, at vi opfylder vores forpligtelser. Ministeren var inde på en del af svarene i forhold til det, og jeg ser det måske også som en del af et større kompleks og noget, der indgår i nogle finanslovsforhandlinger, som jeg da også håber at Alternativet om ikke andet så i hvert fald i fremtiden kommer til at deltage meget aktivt i. Så hånden skal være udstrakt til et samarbejde om, at vi får løst de her ting i fremtiden.

Spørgeren.

Tak. Det sætter jeg stor pris på og glæder mig til, at vi kan snakke videre om den her type indsatser. Jeg blev lidt forvirret over ordførerens formulering at sætte en indsats over styr med alternative forslag. Så jeg er glad for at høre, at den her type forslag alligevel kan give en vis genklang hos ordføreren.

Ordføreren.

Det skal forstås derhen, at det for os er utrolig vigtigt med den førerposition, man har i forhold til greentech og udvikling af arbejdspladser inden for det grønne område. Det er utrolig vigtigt, at der er et hjemmemarked i Danmark, og at vi tager vores eget ansvar for at løse de klimaproblemer, vi selv skaber. Det ser vi både som det ansvar, vi har, men jo også for den udvikling af fremtidens arbejdspladser. Det kører i al beskedenhed rigtig godt og har gjort det i hele det liv, jeg har ført. En korrekt udvikling vil vi ikke sætte over styr. Vi vil tværtimod gerne være med til at sætte nye ambitioner og højere ambitioner.

Tak til hr. Malte Larsen, og velkommen til hr. Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Beslutningsforslaget her går ud på, at Alternativet synes, at Folketinget skal afsætte en ramme på 180 mio. kr. årligt, som skal gå til at bevare og beskytte regnskovsområder med det formål, at de her regnskovsområder så skal absorbere kulstof svarende til Danmarks udledning af CO2, så Danmarks udledning af CO2 på den måde neutraliseres. Helt konkret forstår jeg beslutningsforslaget sådan, at man vil betale et folk kaldet Chiquitanofolket – jeg går ud fra, at det er en indianerstammer eller noget i den stil – for, at de undlader at fælde noget regnskov i det område, hvor det her folk bor i Bolivia.

Jeg må sige, at der i hvert fald er tænkt kreativt her, og jeg vil gerne anerkende forslagsstillernes gode hensigter, men jeg må sige, at det ikke er Dansk Folkepartis måde at lave politik på, at vi skal bruge penge på at betale nogle andre mennesker på den anden side jorden for at undlade at foretage sig noget bestemt og på den måde kompensere for Danmarks aktiviteter. Det her med at betale for at få udvisket noget, som man har gjort, og som jeg forstår at forslagsstillerne synes er forkert, minder mig lidt om den her katolske afladshandel, der fandt sted tilbage i tiden i Danmark, til det blev afskaffet for et halvt tusind år siden – altså hvor man kunne frikøbe sig for straf for sine synder. Det er ikke principper, som vi i Dansk Folkeparti støtter, vil jeg godt sige, så jeg tror ikke, det kan komme bag på nogen, når jeg siger, at vi afviser beslutningsforslaget.

Jeg må også sige, at den finansiering, som Alternativet lægger frem, af de 180 mio. kr., nemlig at man skal hæve afgifterne på fossile brændsler, heller ikke er vores politik. Så sammenfattende kan jeg sige, at vi afviser beslutningsforslaget.

Der er en kort kommentar fra hr. Christian Poll. Værsgo.

Tak for det. Det er jo ikke overraskende, at ordførerens parti ikke synes, at det er den bedste måde at bruge midler på, men vi har jo i Parisaftalen forpligtet os fra den rige del af verden til at bidrage til et beløb, der hedder 100 mia. dollars. Det er jo et kæmpe beløb, og det skal Danmark selvfølgelig også bidrage til. Så når nu vi har forpligtet os til det, kan ordføreren så ikke se, at det her faktisk kunne være en ret smart indsats, som vil kunne gøre en stor forskel? Der er selvfølgelig nogle risici som ved alle indsatser, men det er faktisk rimelig veldokumenteret, at den vil kunne give en høj klimaeffekt.

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige, at vi i Dansk Folkeparti mener, at eftersom Danmark har underskrevet Parisaftalen, skal vi selvfølgelig leve op til vores del af den. Hvis der skal bruges penge på nye formål i konsekvens af Parisaftalen, vil jeg nok foretrække, at pengene bliver brugt på noget mere fremadrettet end at lade være med at fælde skov. Jeg ville måske hellere bruge dem på noget forskning i klimateknologi, som kunne bruges i en større udstrækning end det her noget lokale forslag, for det er kun et begrænset område, som man så gør noget ved. Men det løser jo ikke det grundlæggende, at der er en CO2-udledning, som det ville være bedre at arbejde på at nedbringe.

Spørgeren.

Nu siger ordføreren »noget mere fremadrettet«. Men der tænker jeg netop, at nogle af sideeffekterne ved den her type indsatser er, at man jo altså sikrer et levegrundlag, man sikrer skoven for oprindelige folk, og det kan jo i sig selv også være en fantastisk indsats. Her får man faktisk dobbelt op. Man får i højere grad sikret et livsgrundlag for nogle oprindelige folk og for lokalbefolkningen, samtidig med at man får lavet en ret effektiv klimaindsats for få penge relativt set.

Ordføreren.

Jo, men jeg synes bare ikke, at vi skal blande tingene sammen. Parisaftalen kører i sit regi, og så har vi en udviklingsbistand, som vi kan bruge til de formål, vi finder rigtigst. Vi kan jo så også diskutere, hvor høj den skal være, men vi har en udviklingsbistand, som vi fra Dansk Folkeparti side anerkender, og som vi mener skal ligge på 0,7 pct. af BNI. Man kan sagtens diskutere, om den skal bruges på indianske folk i Sydamerika, eller om det er på lande i Afrika, eller hvor det er, man kan hjælpe nogle mennesker til en bedre tilværelse.

Hr. Holger K. Nielsen.

Jeg studsede lidt, da ordføreren sagde, at man køber aflad ved det her ligesom i den katolske kirke før i tiden. Det har jeg da svært ved at se, for som jeg læser forslaget, er der jo ikke tale om, at man skal erstatte den lokale indsats i Danmark med støtte til at bevare regnskoven – der er jo tale om noget derudover. Så derfor har jeg da svært ved at se, hvad der skulle være i det. Der er tale om ny tilgang, som lægges oven i det, man i forvejen gør, og hvor det er vurderingen at det måske vil være mere effektivt.

Ordføreren.

Det må jo være hr. Holger K. Nielsens eget syn på det. Jeg mener stadig væk, at der er elementer af afladskøb i det her forslag. Uanset hvor mange gode hensigter man har med hensyn til klima og til at hjælpe de her folk i Bolivia, så mener jeg, der er en meget direkte sammenhæng mellem den mængde penge, man vil sende af sted, og at det skal bruges til at neutralisere den danske CO2-udledning. Så man bruger nogle penge på at frikøbe sig fra noget, som forslagsstillerne synes har været forkert at gøre, nemlig at udlede CO2. Så jeg mener, det har elementer af afladshandel.

Tak til hr. Mikkel Dencker, og velkommen til hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre, Danmarks Liberale Parti. Værsgo.

Tak for det. Nu skal jeg så prøve også at komme med en liberal ordførertale om, at Venstre deler ambitionen om, at Danmark skal ligge i front, når det gælder kampen mod klimaforandringer. Danmark er førende, når det gælder energieffektiviseringer og produktion af grøn energi. Vores udviklingspolitik har ligeledes fokus på klimaforandringer og de problemer, der følger i kølvandet på de forandringer, vi allerede har oplevet. Det er som oftest verdens absolut fattigste, det går hårdest ud over.

Danmark er blandt de meget få lande, der lever op til FN's anbefalinger om udviklingsbistand. Det kan vi faktisk godt være stolte over. Dansk udviklingsbistand er samtidig meget effektiv. Det skyldes bl.a., at vi er gode til at fokusere vores bistand i stedet for at sprede os over alt for mange indsatsområder og lande. Den linje vil vi i Venstre gerne fortsætte, og det har samtidig også været en af hovedkonklusionerne i Taksøe-Jensenudredningen. Danmark er et lille land, og derfor kan vi ikke være til stede alle steder. Vi er nødt til at prioritere de lande, hvor vi har særlige interesser eller særlige danske styrkepositioner.

Beslutningsforslaget fra Alternativet rammer helt ved siden af de danske prioriteter. Dansk bistand til Latinamerika er ved at blive udfaset, og vores fokus ligger nu andre steder i verden. Alternativets forslag går i høj grad ud på at støtte skovprojekter i netop Latinamerika. Det vil være en ret underlig slingrekurs, hvis vi det ene øjeblik fokuserer vores bistand og udfaser Latinamerika for i det næste øjeblik at afsætte et betydeligt beløb til at plante regnskov. Det giver faktisk ikke ret meget mening.

Det betyder imidlertid ikke, at Danmark blot ignorerer den betydning, skovplantning har for klimaet, tværtimod. Gennem forskellige udviklingsstøtteprojekter bidrager Danmark til beskyttelse og bevarelse af skov. Det sker bl.a. gennem støtte til Den Globale Miljøfacilitet, til Fonden for de mindst udviklede lande og til Den Grønne Klimafond. Danmark yder altså et væsentligt bidrag til beplantning af skove, og vi gør det på en effektiv og fokuseret måde. Og så skal vi jo også huske på i det her Ting, at vi netop i fællesskab – minus et enkelt parti – har vedtaget en ny udviklingspolitisk strategi, hvor også Alternativet er med. Det vil derfor underminere denne strategi, hvis vi pludselig begynder at vedtage ekstra tiltag, der er i direkte modstrid med strategien. I så fald har det i hvert fald været totalt spildte kræfter at strikke så bred en aftale sammen.

Venstre kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg skal hilse fra hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance og sige, at det kan de heller ikke.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne ikke lade være med lige at falde over, at ordføreren indledningsvis sagde, at Danmark havde førertrøjen på, når det kommer til det grønne osv. Så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad ordføreren mener i forhold til det, man kunne læse i Politiken i morges, nemlig at vi ikke har været så gode til at overholde den aftale, vi indgik, om at øge klimabistanden, ved tværtimod at halvere den. Hvordan synes ordføreren det hænger sammen, at man er førende, samtidig med at man halverer den klimabistand, som man har lovet at man gerne vil forøge?

Ordføreren.

Tak for det. Som jeg allerede nævnte tre konkrete eksempler på i min ordførertale, bidrager vi allerede rigtig, rigtig offensivt til en lang række ngo'er og organisationer i forhold til hele klimaudviklingsstøtten. Derfor mener jeg stadig væk at vi er i front, og det har vi tænkt os at fortsætte med at være. Uden at det her skal blive sådan en hel finanslovsdebat, selv om man hurtigt kunne gøre den til det med Alternativets retorik indtil nu, er det i hvert fald også det, at det her også er et indsatsområde for os, der skal være den røde tråd i fremtiden. Så det kan jeg i hvert fald roligt love er intentionen fra Venstres side.

Spørgeren.

Det er da glædeligt at høre, at det fremover måske vil være et indsatsområde for Venstre. Så kan det jo være, man lige skal spørge om, hvornår det så bliver mere konkret, hvornår man forventer der kommer mere på det område. Jeg kunne godt lige tænke mig en gang til at høre – bare lige for at se, om vi kan få et svar på det: Er det mere eller er det mindre ambitiøst, at man går med en aftale, som man står i spidsen for, og siger, at man gerne vil give mere klimabistand, og så ender man med senere at halvere den? Er det mere eller er det mindre ambitiøst på det grønne område?

Ordføreren.

Jeg synes jo ikke, man isoleret skal se på hele den grønne fokus, efter om man giver x antal millioner kroner til nogle eller y antal millioner kroner til nogle andre konkrete klimaorganisationer. Man skal se det i et større perspektiv, bl.a. i forhold til hvad vi gør på hele det grønne energiområde, og hvad vi gør i forhold til energieffektiviseringer osv. Og der har Danmark altså stadig væk og vil også i fremtiden have førertrøjen på i forhold til det her område. Så ja, jeg mener stadig væk, som jeg også nævnte i min første omgang, at vi er hamrende ambitiøse, og det har vi faktisk også tænkt os at blive ved med at være.

Hr. Christian Poll, værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt anerkende, at vi selvfølgelig har en aftale om bistand. Sagen er, at det, vi behandler her, jo sådan set ikke handler så meget om det. Det handler mere om, at vi har indgået en klimaaftale, Parisaftalen, i 2015, og i den har vi jo lovet at komme med en ny additionel finansiering som en del af de 100 mia. US-dollar, der skal lægges af de rige lande til at hjælpe med den her klimaomstilling. Og der er det her virkemiddel jo i virkeligheden kommet som en gave. Det er jo en fantastisk effektiv måde at sikre, at der sker noget for den klimafinansiering, som vi som et af verdens rigeste lande skal være med til at bidrage til. Så der er altså tale om additionelle midler i forhold til klimaaftalen.

Så vil jeg da nævne, at de lande, som står her i forslaget, jo bare er forslag til steder, hvor man kunne starte, som kommer fra de ngo'er, der ved rigtig meget om, hvor det vil være mest effektivt, men man kan også vælge andre lande.

Så hvad tænker ordføreren om den overordnede tilgang og den effektive måde, man kunne skabe en klimaindsats på her?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg er helt enig i, at det skal være et fokusområde, hvordan vi får udmøntet Parisaftalen. Og i forhold til de her additionelle midler – det er sådan et dejligt engelsk udtryk, der bliver fordansket, eller hvad ved jeg – er det jo heldigvis sådan, at det gør vi også i forhold til Klimainvesteringsfonden under IFU, hvor det er et af de fokusområder, vi har i fremtiden. Så jeg er helt enig, men vi gør det allerede.

Spørgeren.

Jo, men det, at midlerne er additionelle, betyder jo, at man ikke tager penge, som man ellers havde tænkt sig at bruge til at bygge skoler eller lave sociale indsatser, og bare flytter dem over til en klimaindsats, men at man siger: Nu har vi en bistand, som har et vist volumen, og oven i det finder vi midler, ekstra penge til at opfylde Parisaftalen og de forpligtelser, vi har i den. Og det er jo det, vi tænker med det her forslag, altså at når nu vi alligevel skal finde ekstra midler til den aftale, jamen så kunne det her jo være en type indsats, som ville give en fantastisk klimaeffekt i kritiske egne af verden, og hvor man samtidig får ekstra effekter i form af et løft i forhold til biodiversitet, fattigdom og oprindelige folk.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg er glad for, at vi sådan kan gå ud over de rammer, der normalt er her i Folketingssalen for taletider osv. Så det vil jeg også udnytte og give et længere svar. Og det er, at i forhold til hvad der er fortolkningen af additionelle midler, har ministeren jo været inde på tidligere, at det er der meget, meget stor diskussion om. Og vi mener i forhold til det, der er med Klimainvesteringsfonden under IFU, at det helt klart er additionelle midler. Og det vil vi blive ved med at holde fast i at vi mener det er.

Betyder det så, at vi så ikke er hamrende ambitiøse? Nej, det gør det ikke. Og derfor skal det jo også ses i et større perspektiv, nemlig jævnfør det, som jeg har været inde på tidligere.

Tak til hr. Michael Aastrup Jensen. (Michael Aastrup Jensen (V): Fra Danmarks Liberale Parti). Ja, fra Danmarks Liberale Parti. Det skal ikke glemmes, så folk kan huske det.

Den næste ordfører er hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Radikale Venstre er store tilhængere af FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalens klimamål. Det er vigtigt, at vi har de her internationale mål, der gør, at så mange som muligt, så mange nationer som muligt og så mange mennesker som muligt, arbejder i samme retning mod de samme mål. I går aftes havde vi her i salen en diskussion om, hvad vi kan gøre for eksempelvis at følge op på de her forskellige mål, og i dag diskuterer vi sådan set konkret handling. I går sagde Venstre, at lad os vente med at se på en model til, hvordan vi kan følge op på de her mål, til efter sommerferien, og Liberal Alliance sagde, at det ikke haster mere, end det jager. Man kan jo håbe, at de i de partier efter en god nats søvn har fundet ud af, at det faktisk haster rigtig, rigtig meget med de her mål.

Tak til Alternativet for det rejste beslutningsforslag og til Verdens Skove, som jeg kan forstå også har været med inde over. For en bevarelse af klodens skove er utvivlsomt et af de internationale mål, vi har sat os, med mål nr. 15 om beskyttelse, genopretning og støtte af natur i FN's 17 verdensmål, og når nu vi har sådan nogle globale mål, skal de naturligvis også følges op af konkret handling, for ellers er det jo ligegyldigt. Derfor var det meget nedslående i morges at se, at vi er sakket bagud i forhold den aftale, vi satte os i spidsen for her i København. Vores klimabistand er halveret, trods lovning fra os som ledere af en stor konference om, at klimabistanden skulle øges, og det her beslutningsforslag understreger jo bl.a., hvad vi kan, hvis vi hæver klimabistanden som lovet.

Nu har vi så chancen for at starte med at rette op på klimabistanden, så lad os trække en streg i sandet fra det, der er sket, og få vendt op på skuden og få sat skub i klimabistanden eller andre gode initiativer. For det er lige nu, at de her klimaforandringer sker for øjnene af os, det er ikke noget, der kan vente til efter sommerferien, og det både haster, og det jager. Derfor kunne man i weekenden i en kronik i Politiken læse, at der er en sammensætning af grønne partier, inklusive Radikale Venstre, der gerne vil det endnu mere grønt, der gerne vil endnu mere klima, og som har masser af forslag til det, men som bare venter på at få muligheden, fordi det er forudsætningen for en grønnere klode og for at skabe de bedste muligheder i dag og i fremtiden i Danmark og ude i verden.

Tak til hr. Kristian Hegaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi haster videre til hr. Holger K. Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak til Alternativet for at fremsætte det her forslag. Det er faktisk en meget relevant problemstilling, der bliver taget op her, ikke mindst i forhold til klimapolitik og sammenhængen mellem den og udviklingspolitik.

Jeg ved, at det er noget, som man har beskæftiget sig meget med i Norge. Min gode ven Erik Solheim, der på et tidspunkt var norsk udviklingsminister og nu sidder et sted i FN nede i Nairobi, og det hedder, ja, altså... (Ministeren for udviklingssamarbejde (Ulla Tørnæs): UNEF!). Ja, det er UNEF, tak, minister. Ham havde jeg en snak med for nogle år siden, og han var meget optaget af det her. Det er noget, som Norge satser ganske meget på, fordi der klimamæssigt netop er stor effekt i det. Der er ganske stor effekt i ikke at fælde regnskoven, for regnskov er en meget væsentlig faktor, når der skal absorberes CO2. Der er lavet masser af beregninger på det, og der er meget, meget stor og god mening i at satse på en strategi som det her. Derfor er vi positive over for det.

Nogle har indvendt, at det er imod den aftale om udviklingspolitik, der er lavet. Det ved jeg ikke om jeg synes man kan sige det er. Det modvirker jo ikke noget. Altså, det her ligger jo i smuk overensstemmelse med FN's verdensmål, som aftalen jo også bygger på. Det er da rigtigt, at det ikke sådan direkte er inkorporeret i de prioriteter, der er aftalt, men jeg synes ikke, man kan sige, at der er noget i vejen for at diskutere et forslag som det her. For det går jo netop ikke i den modsatte retning, og der er også enighed om, at finansieringen af bistanden ikke er en del af aftalen. Det vil sige, at det finanslovsmæssige ikke er en del af det her. Derfor er det reelt nok, at Alternativet har fremsat det her forslag.

Så jeg synes, det er glimrende også at få en diskussion om at gøre noget for klimaet på andre måder, end vi er vant til, og at det ikke kun handler om, at der bliver skabt grønne jobs. Det gør der, men det kan også handle om, at man gennem bistanden ligesom leverer et meget, meget væsentligt bidrag til, at klimaproblemerne bliver løst.

Så det synes jeg Alternativet skal have tak for, og vi går positivt ind i behandlingen af det her forslag i udvalget.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi hurtigt over til fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg skal beklage, at jeg desværre gik glip af ministerens tale og de indledende taler; jeg var simpelt hen lige fanget i Forsvarsministeriet – heldigvis ikke sådan fysisk fanget, men bare til et møde. Men jeg er sikker på, at der allerede er sagt mange kloge ord om det her beslutningsforslag. Tak til Alternativet for at fremsætte det og først og fremmest for at rejse denne debat.

Jeg synes, det er et sympatisk forslag, forstået på den måde, at jeg meget gerne ville kunne bruge 180 mio. kr. hvert år fra 2018 og frem på at beskytte regnskov og på den måde bekæmpe klimaforandringer – for som der også ganske rigtigt bliver skrevet i det her beslutningsforslag, er det en af de meget omkostningseffektive måder at bekæmpe klimaforandringer på. At bekæmpe klimaforandringer ved vi at vi skal – det har vi forpligtet os til af flere forskellige omgange, senest i Paris i forbindelse med Parisaftalen, og så har vi også fået de her meget, meget vigtige bæredygtighedsmål.

Men jeg står desværre ikke i den situation, at jeg har de 180 mio. kr. sådan lige i baglommen og klar til at blive brugt, og så længe jeg ikke har det, så kan vi heller ikke fra Det Konservative Folkepartis side bakke op om det her beslutningsforslag. Nogle gange, når vi sådan diskuterer her i salen, kan der være forslag til 2 eller 3 mio. kr., som vi sådan kritiserer for ikke at være finansieret. Her er det lidt en anden størrelsesorden, og det gør det selvfølgelig svært for os at bakke op om det. Men tak til Alternativet for at rejse debatten, om ikke andet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll.

Tak for den positive tilgang til forslaget. Vil ordføreren ikke give mig ret i, at vi jo med Parisaftalen også har forpligtet os til at finde de her nye, additionelle – det er et forkætret udtryk – midler, som ikke tages fra en anden bistandsindsats, men som er nogle nye midler, man finder, og som skal bruges til at være en medfinansiering af de her 100 mia. dollars, som den rige verden skal lægge på bordet, og at sådan en indsats som den her netop kunne være en del af denne type finansiering?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at Danmark sagtens kunne vælge at prioritere en indsats som denne, og det kan også være, vi kommer til at gøre det, men i så fald bliver det bare ikke via et beslutningsforslag i salen, men som en del af den samlede danske strategi.

Spørgeren.

Okay, det hører jeg lidt, som at man, når man nu skal finde de her penge til Parisaftalen, så kunne gå ind og sige, at nogle af de penge kunne være til en indsats i den her størrelsesorden. Er det rigtigt forstået? Nu tales der om 180 mio. kr. om året i forslaget, men det er jo, fordi det bare er den størrelsesorden, som vi selv ligesom har ansvar for med vores udledning i Danmark – det kunne også være andre niveauer. Vil ordføreren overveje at bringe det her virkemiddel ind i en finanslovsdebat?

Ordføreren.

Nu kan jeg fornemme, at der har været en lille smule debat, før jeg kom, om, hvordan det her med new and additional skal forstås, og jeg må bare være helt ærlig og indrømme, at jeg simpelt hen ikke har min læsning af Parisaftalen så frisk i erindring, at jeg på stående fod kan sige, hvad jeg mener den rigtige udlægning er. Det er jeg simpelt hen nødt til lige at kigge i mine papirer for at kunne gøre, og jeg håber, at hr. Christian Poll vil være tålmodig og vente på det.

Tak til fru Mette Abildgaard. Så kommer turen til ordføreren for forslagsstillerne, nemlig hr. Christian Poll fra Alternativet.

Tænk, at med kun 180 mio. kr. om året til skovbevarelse i f.eks. Latinamerika kan vi simpelt hen sikre en CO2-binding, der svarer til det, Danmark udleder hvert år. Kan det virkelig passe, at det er så billigt? Har det virkelig det omfang, når man kaster penge ind i skovbevarelse på den her måde, og kan det have det klimamæssige afsæt? Det er den reaktion, vi har fået, når vi har snakket med folk om det her forslag.

Det gjorde, at vi syntes, det var oplagt at fremsætte det her forslag. Vi har udviklet det i samarbejde med miljøorganisationen Verdens Skove, som jo er en verdensomspændende organisation, der har store erfaringer med at arbejde i verdens skovområder. Tanken bag vores forslag er netop ikke at købe aflad, som enkelte ordførere har nævnt. Det handler tværtimod om at kunne sige: Ja, vi kunne lægge niveauet, hvor vi havde lyst, og redde så mange skove, som vi nu havde lyst til, men måske er det meget passende at lægge niveauet der, hvor vi selv belaster klodens klima. Det viser sig at være på kun 180 mio. kr.

For hvis vi skal nå at bremse klimaforandringerne, skal vi altså sætte ind på alle tænkelige områder. Mens vi lægger en plan for omstillingen til 100 pct. vedvarende energi i Danmark – det er en bunden opgave; det er noget, vi har valgt at gå efter; regeringen kalder det et lavemissionssamfund – så skal vi også bidrage i resten af verden. Det er jo det, Parisaftalen siger.

Ifølge FN's klimapanel stammer omkring 24 pct. af de globale udledninger fra landbrug, fra afskovning og fra arealforvaltning, og heraf står skovrydning ved f.eks. skovafbrænding for ca. 12 pct. af de globale menneskeskabte CO2-udledninger. Det er rigtig, rigtig meget, og det svarer jo på spørgsmålet om, hvorfor vi synes, det er vigtigt at lave den her type indsats.

At bevare skovene er efterhånden også blevet en veldokumenteret omkostningseffektiv måde at modvirke klimaforandringer på, der samtidig sikrer biodiversitet, mindsker fattigdom, og derfor er det et redskab, som det er helt oplagt at tage i brug, når Danmark skal oversætte Parisaftalen, fordi vi jo så også kommer ind og dækker flere af FN's nye verdensmål for bæredygtig udvikling. Der er altså win-win at hente på den her type indsats.

Når vi afbrænder regnskov, fjerner vi den buffer, som egentlig skulle skærme os mod klimaforandringerne. Noget af det dummeste, vi kan gøre lige nu, er faktisk at brænde tropiske skove af. Den her indsats vil kunne dæmme op for det, og derfor synes vi, det er oplagt. Hvis vi kunne få et flertal i Folketinget bag det her, ville det sende et stærkt signal til resten af verden, til landene bag Parisaftalen om, at her er brug for en indsats, og at den kunne gøres koordineret og ihærdigt ved hjælp af det her virkemiddel.

Jeg er glad for at have fået en masse positive tilkendegivelser om selve virkemidlet og om, hvordan det kan gøre en forskel i verden. Jeg fornemmer, at finansieringen som sædvanlig er problemet, og jeg håber, vi kan tage en debat om det i udvalget, og lad os se, hvor langt vi kan komme. Det vil i hvert fald være et emne, som vi i Alternativet løbende vil følge med i og være positive over for at bidrage til, hvis andre bringer det på bane igen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Malte Larsen.

Jeg vil gerne spørge: Hvis jeg nu går ind på tankegangen, og vi laver en aftale om 30 mio. ha i et givet land, hvordan sikrer man så, at et land, som i øvrigt har en aktiv afdriftspolitik med omdannelse af skov til landbrug, ikke bare flytter den skovhugst et andet sted hen, så man i virkeligheden ikke kommer nogen vegne? Maskinerne får lov til at køre i et ufortrødent tempo, og så er spørgsmålet til ordføreren: Kan ordføreren garantere, at den gymnastik ikke vil ske, og at de arealer, som så er aftalt, faktisk er en nettogevinst og ikke blot er flyttet hen som afdrift et andet sted med skabelse af landbrugsjord?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at vi netop har debatteret det der og spurgt Verdens Skove, hvordan en sådan indsats vil kunne virke, og om man er sikker på, at det virker. Og der er svaret, at det jo netop er noget af det, de arbejder med, når de er derude. Udviklingsorganisationer er i det hele taget bekendt med den slags problematikker. Så der er løsninger på det, uden at jeg kender dem i detaljer, men det er jo ikke noget nyt. Man er altså vant til at håndtere denne type af indsatser.

Spørgeren.

Så prøver jeg med et andet område: Hvis man så forestillede sig, at Folketinget ligesom havde 180 mio. kr. i frie midler til klimaindsats, kunne ordføreren så forestille sig, at der var et bedre nationalt regnestykke for Danmark i at investere de penge i forskning og uddannelse med henblik på både at løse klimaproblematikken og samtidig skabe fremtidige danske arbejdspladser?

Ordføreren.

Jamen jeg mener, at vi skal begge dele. Og sagen er jo, at vi har lovet med Parisaftalen at gå ind og finde flere midler, altså det, der hedder additionelle midler, til en verdensomspændende klimaindsats. Og der har vi fra Alternativet fastlagt et beløb på 10 milliarder frem til 2020 i det finanslovsforslag, vi er kommet med. Og der vil sådan en indsats som den her være et rigtig godt element. Man skal selvfølgelig gøre en masse andre ting også. Og så skal jeg lige sige – det glemte jeg i min tale – at jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at de er positivt stemt over for forslaget.

Tak for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, og vi er nået igennem rækken af ordførere, der ønskede at få ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.