Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 123:

Forslag til folketingsbeslutning om kortlægning af omfanget af udenlandske opkøb af udlejningsejendomme i Danmark.

Af Kaare Dybvad (S) og Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den indledes af transport-, bygnings- og boligministeren.

B 123 omhandler udenlandske opkøb af udlejningsejendomme i Danmark indeholdende boliger. Der ønskes med beslutningsforslaget både en redegørelse for omfang, for de gældende regler samt for muligheden for stramninger af lovgivningen.

Jeg vil gerne starte med at sige, at lovgivningen, som forslaget vedrører, ikke hører under boligministerens resort. Reglerne om udenlandske køberes ret til at erhverve danske udlejningsejendomme, der indeholder boliger, findes i lov om erhvervelse af fast ejendom, som hører under justitsministeren. Erhvervelseslovens § 1, stk. 1, medfører, at personer, der ikke har haft fast bopæl i Danmark i 5 år, alene kan erhverve fast ejendom med justitsministerens tilladelse. Tilsvarende medfører bestemmelsen i erhvervelseslovens § 1, stk. 2, at selskaber, foreninger m.v., altså juridiske personer, der ikke har hjemsted i Danmark, også kun kan erhverve fast ejendom med justitsministerens tilladelse. For personer, der ikke har haft fast bopæl i Danmark i 5 år, og for selskaber, der ikke har haft registreret hjemstedsadresse i Danmark, er det således efter de nugældende regler muligt at nægte tilladelse til erhvervelse af fast ejendom.

Med hjemmel i erhvervelsesloven er udstedt bekendtgørelse nr. 764 af 1995, som bl.a. indebærer, at selskaber fra lande, der er medlem af EU eller har tiltrådt aftalen om det europæiske økonomiske samarbejdsområde EØS, kan erhverve adkomst på fast ejendom i Danmark, såfremt erhvervelsen er en forudsætning for at udøve selvstændig virksomhed eller levere tjenesteydelser. I henhold til dansk ret så vel som EU-retten er der endvidere vide muligheder for, at udenlandske statsborgere og selskaber kan stifte selskaber i henhold til dansk ret. Sådanne selskaber, der direkte eller indirekte er kontrolleret af udenlandske personer eller selskaber, men som er stiftet i henhold til dansk lovgivning og har hjemsted i Danmark, vil uden videre kunne erhverve fast ejendom i Danmark.

Ud over de muligheder, der er for EU- og EØS-selskaber, vil det således generelt være muligt for udenlandske personer og selskaber ved en sædvanlig og lovlig anvendelse af danske selskaber at erhverve udlejningsejendomme, der indeholder boliger. EUF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed, herunder om kapitalens frie bevægelighed, sætter grænser for, hvilke lovgivningsmæssige tiltag der kan foretages med henblik på at regulere udenlandske køberes ret til at erhverve danske udlejningsejendomme. En eventuel stramning er således inde at røre ved EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed, herunder kapitalens frie bevægelighed, som er en af de fire EU-retlige grundrettigheder. Kapitalens frie bevægelighed udgør sammen med de andre grundrettigheder forudsætningen for det indre marked. Kapitalbevægelser omfatter også udnyttelse, erhvervelse og afhændelse af fast ejendom.

Det er således primært bestemmelserne om kapitalens frie bevægelighed, der er relevante for beslutningsforslaget, men det vil også være relevant at overveje EUF-traktatens andre bestemmelser om fri bevægelighed, f.eks. tjenesteydelsernes frie bevægelighed og den frie etableringsret.

Det vil sandsynligvis ikke være muligt i henhold til EU-retten at indføre regler, som direkte forskelsbehandler mellem danske og udenlandske købere af udlejningsejendomme. Man kunne så overveje, om der kunne indføres andre mere indirekte former for forskelsbehandling. Men enhver begrænsning af adgangen til at købe udlejningsejendomme i Danmark vil som udgangspunkt udgøre en restriktion. Derfor bliver det afgørende, om en sådan restriktion kan begrundes i EUF-traktatfæstede hensyn eller tvingende alment hensyn – og det skal anses for proportionalt.

Beslutningsforslaget lægger op til, at udenlandske opkøb er årsagen til stigende priser på ejendomsmarkedet, og det skal dermed kunne begrunde et indgreb. I givet fald skulle det forhold undersøges nærmere: Er der overhovedet en sammenhæng mellem udenlandske opkøb af udlejningsejendomme og højere priser på markedet for udlejningsejendomme, og vil eventuelle restriktioner udgøre et tvingende alment hensyn og være egnet til at varetage det pågældende hensyn samt endelig ikke gå videre end nødvendigt?

Det er en bevisbyrde, som jeg vurderer det er helt umuligt at løfte. For det første går årsagssammenhængen den anden vej. Det er ikke udenlandske investorer, der er årsag til højere priser. Det er de højere priser og forventningerne om fremtidige prisstigninger, der tiltrækker de udenlandske investorer. For det andet er prisstigningerne jo ikke et isoleret fænomen på markedet for udlejningsejendomme. Det er hele boligmarkedet, der er steget voldsomt, navnlig i de store byer.

Jeg anerkender fuldt ud det problem, der ligger til grund for, at dette beslutningsforslag fremsættes, nemlig at boligpriserne er blevet urimelig høje i hovedstaden og i de større byer. Men i stedet for at bruge tid og kræfter på at undersøge tiltag, som dels ikke kan realiseres inden for EU-retten, dels ikke ville have nogen virkning, selv hvis de kunne realiseres, så vil jeg foreslå, at vi ser på de egentlige årsager til de høje priser og på, hvad vi kan gøre ved dem. Prisstigningerne er udtryk for, at der er mere efterspørgsel efter boliger, end der er udbud. Svaret på det er ikke øgede restriktioner på boligmarkedet, men et øget udbud af boliger. Vi skal have bygget flere boliger. Det er vejen til billigere boliger, og det er den eneste vej.

De omfattende analyser, som beslutningsforslaget pålægger regeringen at gennemføre, vil være spild af tid og penge. Derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Men regeringen vil gerne drøfte det virkelige spørgsmål: Hvordan får vi bygget flere boliger til billigere penge, så vi kan få priserne på boligmarkedet ned? Det håber jeg at Folketingets partier, herunder forslagsstillerne, vil være åbne for en drøftelse af.

Til slut vil jeg bemærke, at jeg undrer mig over, at der er fremsat beslutningsforslag om dette emne, som jo grundlæggende handler om at redegøre for gældende regler og faktiske forhold, som ethvert medlem af Folketinget kan få svar på ved at stille spørgsmål til regeringen. Spørgsmålet kunne oplagt stilles som et udvalgsspørgsmål i stedet for at søge at pålægge regeringen en analyse med et beslutningsforslag. Tak for ordet.

Der er ønsker om korte bemærkninger. Først er det hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Tak til ministeren for redegørelsen. Jeg synes egentlig, at der bliver gjort meget fint rede for den situation, der er i forhold til udlejningsejendomme. Der gælder jo ligesom for mange andre former for ejendomme i Danmark meget forskellige regler. Hvis man har landbrugsejendom, er der bestemte krav til, hvilken uddannelse man skal have for at eje noget landbrug, og for hvor meget landbrug man må eje. Hvis der er tale om fritidshuse, er der en begrænsning på, at man ikke må købe dem, hvis man kommer fra udlandet og ikke har noget at gøre med Danmark. Og på det her område er vi så i den situation, at vi har set en meget stor eksplosion i antallet af udenlandske opkøbere. Vi behøver jo ikke at nævne det, men der er masser af steder rundtom i Europas hovedstæder, hvor man har situationer, hvor almindelige borgere i et land ikke har mulighed for at bo i deres hovedstad, fordi de bliver brugt som spekulationsobjekter af folk, der kommer andre steder fra. Så har du simpelt hen nogle byer, som står tomme hen. Det er jo det, som er risikoen i hele den her debat.

Men jeg vil egentlig prøve at tage fat i det, som ministeren siger eller nævnte som spørgsmål, nemlig om restriktioner udgør et alment hensyn. Der vil jeg da spørge ministeren, om ministeren, hvis nu vi oplever, at udlejningsejendomme stiger markant i pris, og at det udfordrer den boligregulering, vi har, så ikke synes, at det er et alment hensyn, som er værd at tage med i en overvejelse.

Ministeren.

Jamen helt generelt forholder det sig sådan, at jo flere mennesker, der vil investere i udlejningsejendom i Danmark, jo flere udlejningsejendomme vil der være. Det ses jo meget tydeligt, når det er nyopførte udlejningsejendomme. Dermed er det sådan, at jo flere penge, der er til rådighed til byggeri og opkøb af udlejningsejendomme, jo flere boliger vil også være til rådighed for folk, der gerne vil leje sig ind i en privat lejebolig.

Hvis man forestillede sig, at man fik jaget alle investorer, der gerne vil investere i udlejningsejendomme, på porten, og at de i stedet for skulle bruge deres penge på noget andet, hvem skulle så være tilbage til at leje ud til de lejere, der gerne vil bo i en privat lejebolig?

Hr. Kaare Dybvad.

Nu er det jo et spørgsmål lidt den anden vej, men som ministeren udmærket er klar over, ligger der en boligregulering i Danmark, som gør, at der er en relativt lav husleje, hvilket gør, at der er mange, der er interesserede i at leje boliger. Det, som man har oplevet mange steder, og som jeg har fået tilbagemeldinger på, er, at når der kommer udenlandske udlejere, ser man et øget pres på det, der kaldes en § 5, stk. 2-renovering, altså at udlejere ønsker at hæve lejeniveauet for boligreguleringsloven og så komme over i de regler, der gælder for boliger efter 1992. Det er klart, at det jo er et pres opad på udlejningsejendommene i hovedstadsområdet. Det synes jeg man skal være på vagt over for. Hvis udenlandske investorer i højere grad gør brug af det, så synes jeg da, at det er noget, man skal være opmærksom på.

Ministeren.

Hvis man mener, at totalrenoveringer af boliger er et problem, så synes jeg faktisk, at det er en forkert vej at gå, altså at sige, at så skal vi forhindre, at udenlandske investorer opkøber og totalrenoverer. Så må man jo lave den paragraf om. Der forholder det sig sådan, at hr. Kaare Dybvad har siddet bag en regering og har haft flertal med rød blok igennem 4 år uden at have gjort noget ved den paragraf. Derfor må man jo formode, at hr. Kaare Dybvads parti ikke synes, at den paragraf er et voldsomt problem.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Ja, ministeren sagde det jo sådan meget klart: Årsagen til de stigende priser var, at der var for få lejligheder, og at bygge mere var den eneste udvej. Ministeren sagde jo også, at ministeren gerne ville drøfte, hvad nogle løsninger kunne være.

Nu har vi så senest været inde på, hvad der kan laves af renoveringer – det, som kaldes gennemgribende renoveringer i § 5, stk. 2, som muliggør, at man kan lave nogle moderniseringer af køkken og bad, som i realiteten kan medføre, at man får en fordobling af huslejen, uden at boligen er blevet væsentligt løftet. Det er det, som vi har været ude at kigge på. Den tidligere ordfører, Socialdemokratiets ordfører og jeg var ude at besigtige nogle lejligheder, hvor vi blev forelagt de her huslejer. Det er jo klart, at hvis man kan købe en udlejningsejendom i Danmark og der er den mulighed for at få nogle lejere ud, og man så kan renovere lidt og komme frem til at have den dobbelte husleje, så er det sådan set der, man kan score profit. Så er det ikke det § 5, stk. 2, som vi bør ændre for ligesom at beskytte lejerne?

Ministeren.

Jeg synes jo godt om, at man kan renovere udlejningsejendomme i Danmark. Hvis vi ikke havde en ret til, at man efterfølgende kunne hæve huslejen, fordi det lejede bliver meget mere værd, ville de renoveringer jo ikke blive foretaget. Derfor synes jeg godt om den paragraf.

Der er det bare lidt sjovt at se pendulet i Folketinget: Så længe Socialdemokratiet er i opposition, synes de, at den paragraf er et kæmpe problem, men når de så kommer i regering, gør de ikke noget ved den. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Søren Egge Rasmussen: Når Enhedslisten i sidste valgperiode, hvor der var en socialdemokratisk boligminister, til denne boligminister sagde: Lad os gøre noget ved den paragraf – hvad lød så svaret?

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu har jeg kun siddet i Folketinget i 2 år, så jeg forsøger ligesom at udnytte de muligheder, der er nu. Hvis Socialdemokratiet skulle vise sig at være mere fornuftige i opposition end i regering, vil jeg meget gerne være med til at udnytte det. Og ministeren har jo lige gjort opmærksom på, at der sådan set er en paragraf, som kunne være en barriere og være det, som gør, at man får nogle moderniseringer, som ikke er gode nok.

Jeg er også for, at vi renoverer boliger, men det, som jeg har set – at man f.eks. renoverer et køkken hvert tiende år, så man kan hæve huslejen igen – er altså ikke det, der er behov for. Jeg ser frem til, at vi får en drøftelse af § 5, stk. 2, sammen med ministeren og sammen med Socialdemokratiet. Om vi så kan finde en fornuftig løsning, vil tiden vise.

Ministeren.

Jeg synes da, det grundlæggende er noget mærkeligt noget, at Enhedslisten synes, at Socialdemokratiet er bedre i opposition end i regering, men hele tiden vil sørge for, at de kommer i regering. Hvis Enhedslisten virkelig mener det, må man jo sørge for, at de forbliver i opposition.

Jeg er fuldstændig enig i, at der er meget stor forskel på socialdemokrater i opposition og i regering; det er, som om det er to forskellige partier – og det er jo meget mystisk at se. Men jeg er ikke enig i, at der skal gøres noget ved den her paragraf.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti.

Tak. Det var ministerens kommentar om, at en del af løsningen er at bygge flere boliger for netop at undgå de her høje priser. Efter min opfattelse er det sådan lidt et umætteligt marked – så kan vi bygge i en uendelighed, indtil København fylder hele Danmark. Efter min mening er et væsentligt bedre greb udflytning af arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Er ministeren ikke enig i, at det da er et meget, meget vigtigt element i at prøve at lægge en dæmper på prisudviklingen i storbyerne?

Ministeren.

Jo, det kan også medvirke til det. Det er jeg enig i. En anden ting, der kan medvirke, er, at trafikken går flydende ind til storbyen, sådan at det f.eks. kan lade sig gøre at bosætte sig ude på Sjælland og pendle ind til København. Det gør jo også noget.

Men vi kommer ikke uden om, at med den tilstrømning, der er til København for øjeblikket, og som vi forventer i de kommende år, så vil ekstraudbuddet af boliger være for lille til at kunne holde priserne i ro. Derfor synes jeg, vi skal diskutere, hvordan vi får gang i byggeriet, og hvordan vi får reguleringen liberaliseret, sådan at flere vil bygge. Og jeg mener ikke, man kan løse det alene med det trick at bygge almennyttige boliger.

Merete Dea Larsen.

Skal jeg forstå det sådan, at vi ikke er uenige om, at det trods alt er to ben, vi så skal gå på, i stedet for kun et?

Ministeren.

Jamen jeg er helt enig med fru Merete Dea Larsen i det, der blev nævnt, om, at hvis der var flere arbejdspladser og flere uddannelsesinstitutioner andre steder end i København, ville det også hjælpe til, fordi der så ikke var så mange, der havde lyst til at flytte ind til København.

Der er ikke flere, der har korte bemærkninger til transport-, bygnings- og boligministeren, så vi går over til ordførerrækken, og den første ordfører her er fru Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Socialdemokratiet og Enhedslisten har fremsat det her beslutningsforslag, der skal afdække en mulig problemstilling og omfanget af denne. Og spørgsmålene er jo nogle, som meget let, som ministeren også var inde på, kan blive afklaret alene ved at anvende § 20-spørgsmål, hvilket er en mulighed, vi har 24 timer i døgnet, for at stille spørgsmål. Det har jeg så valgt at gøre. Jeg synes måske ikke, det er et punkt, der er egnet til at skulle herned i Folketingssalen. Og man kan sige, at ved at man stiller skriftlige spørgsmål, tillader det jo også, at man undervejs bliver klogere og stiller flere og flere spørgsmål. Jeg er selv kommet på nogle yderligere spørgsmål undervejs, siden jeg stillede de første.

Skulle det så vise sig, at udenlandske opkøb har et omfang, som kræver handling, så kunne et beslutningsforslag jo passende komme på banen, hvis ikke ministeren allerede inden et sådant kommer på banen og indkalder til et møde, hvor man kan tale om eventuelle løsninger. Så på den baggrund kan Dansk Folkeparti ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg skal nok lade være med at foregive at være overrasket, for den melding havde jeg fået på forhånd. Men ikke desto mindre: Hvad mener ordføreren om den udvikling, vi ser i øjeblikket, hvor en tredjedel af de ejendomme, som er i København, er udenlandsk ejet – når man sammenligner f.eks. med andre byer, London, Paris og andre steder, hvor man ser, at russiske og arabiske rigmænd opkøber ejendomme? Er det også en bekymring, som ordføreren deler?

Ordføreren.

Det er det absolut, når det handler om udlejningsejendomme. Der er så mange andre faciliteter og forlystelser, hvor jeg mener det er en andet snak. Men når det handler om udlejningsejendomme, udelukker jeg overhovedet ikke, at der kan være en problemstilling, det kunne findes relevant at vi gør noget ved.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og dermed går vi videre i ordførerrækken. Det er Venstres hr. Kristian Pihl Lorentzen, der som transportordfører i dagens anledning har taget et sønderjysk ringriderslips på, noterer man sig.

Tak for det, hr. formand. Ja, jeg meget stolt af at bære det slips. Jeg har lovet at gå med det hele dagen, efter jeg havde besøg af Ringriderkomiteen fra Sønderborg.

Jeg vil gerne starte med at takke for beslutningsforslaget, men jeg må alligevel også starte med at undre mig lidt over, at man har fremsat det som et beslutningsforslag. For det her med boliger i storbyerne og den mangel, der er, er jo sådan set et tema, det er godt nok at have fokus på, men hvorfor har man ikke stillet nogle udvalgsspørgsmål i stedet for at fremsætte et egentligt beslutningsforslag? Det kan jeg godt undre mig lidt over.

Så er der hele præmissen for forslaget om, at de høje huslejer, vi ser, sådan skulle skyldes, at der er nogle udenlandske investorer, der foretager ret massive opkøb her. Jeg tror ikke, den præmis er rigtig. Jeg tror på reglen om udbud og efterspørgsel. Det er derfor, jeg er liberal. Og jeg tror på, at hvis der er stor mangel på boliger, og hvis der er stor efterspørgsel, ja, så stiger prisen. Det er en naturlov, som også gælder for boliger. Så hele præmissen for forslaget om, at man ligesom vil begrænse udenlandske investorer i at foretage opkøb i København og andre storbyer, synes jeg er forkert. Den er den ene ting.

Den anden ting – og grunden til, at vi ikke støtter forslaget – er, at alt det, man siger, om, at nu kan vi bare gå ind og begrænse udenlandske investorers ret til at foretage opkøb, jo ikke holder i forhold til EU-lovgivningen. Der er fri bevægelighed, også for kapitalen, i EU, og derfor kan man jo ikke gå ind og lave en ensidig dansk regel om det her. Vi ville lynhurtigt få en »tilbage, løb«, som vi siger i hæren, hvis vi gjorde det. Og det kom egentlig lidt bag på mig, at Socialdemokratiet ikke er klar over, at det her forslag jo ikke holder i forhold til EU-lovgivningen.

Derudover beder man om en analyse af, hvordan man kan begrænse det. Det synes jeg er spild af skatteydernes penge, for vi kan godt med det samme forudse, at det ikke er muligt at gøre det. Og jeg synes ikke, man skal spilde skatteydernes penge. I øvrigt kan jeg ikke se, hvor man har peget på finansieringen til sådan en analyse. Så samlet set kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

I stedet for synes jeg at vi skulle samle kræfterne om nogle andre ting, nemlig at tilskynde til, at der bliver bygget nogle flere boliger, der kan dække efterspørgslen. Byg flere boliger! – så vi kan holde huslejen på et fornuftigt niveau, jævnfør udbud og efterspørgsel. Jeg håber, at rigtig mange private vil bygge boliger, og det ved jeg at der er mange der vil. Så opgaven er jo ligesom at, skal vi sige, fjerne sten på vejen for, at der kan bygges nogle flere boliger. Det tror jeg også de pågældende kommuner er meget optaget af.

Det andet gode tiltag, man kan tage, er jo at lave gode pendlerforhold, at sørge for, at der er den fornødne kapacitet i vores trafikale infrastruktur, og sørge for, at den kollektive trafik fungerer godt, f.eks. i sådan et pendleropland som til København, sådan at folk af egen fri vilje får lyst til at bo 40-50-60 km væk fra København, hvor priserne er helt anderledes. Det kunne også være med til at løse problemet.

Endelig vil jeg for det tredje sige, at jeg er meget optaget af det, som også Dansk Folkeparti var inde på, nemlig hvorfor man absolut skal centralisere det hele i store byer som fluer om en sukkermad. Kunne man decentralisere lidt mere, når vi taler uddannelse og job? Der er mange af de ting, der ligger i København, der f.eks. kunne ligge i Holbæk, Ringsted, Slagelse eller andre gode steder. Hvorfor skal det hele absolut ligge inde midt i København, hvor huslejepriserne jo er helt anderledes, hvor der er trængsel, og hvor der er mangel på parkeringspladser og alt muligt andet?

Så lad os samle kræfterne om at gøre nogle andre ting i stedet for at prøve at foregøgle, at vi kan begynde at sætte hegn op omkring køb af boliger i Danmark, for det er jo simpelt hen ikke lovmedholdeligt i forhold til EU-reglerne.

Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Den sidste halvdel af ordførerens tale var jo ren, sød musik i mine ører, men den første halvdel var noget mere knubbet. Det var både et helt ligegyldigt emne at fremsætte beslutningsforslag om, og det var ufinansieret og for stort til, at man kunne beslutte det. Så man kan sige, at det var lidt af begge dele.

Men ikke desto mindre: Ordføreren kommer fra et parti, som traditionelt har haft en stærk tilknytning til landbruget. Når ordføreren siger, at vi ikke må begrænse ejendomsopkøb, mener ordføreren så heller ikke, at der skal være begrænsninger på landbrugsejendomme, altså hvem der må eje, købe og drive landbrug? Mener ordføreren heller ikke, at der skal være begrænsninger for, hvem der må eje og købe fritidshuse? For det er jo præcis det samme og af de samme hensyn, som man gør det, at man også her skulle overveje det og sige: Hvordan fungerer vores ejendomsmarked i København? Hvordan fungerer boligerne og ikke mindst udlejningssektoren? Mener ordføreren overhovedet ikke, at man for andre ejendomstyper kunne lave begrænsninger?

Ordføreren.

Når det gælder fritidshuse, er det jo velkendt, at lige netop der har vi haft en undtagelse, lige siden vi trådte ind i EU, det daværende EF. Derfor har vi ret til have den begrænsning, som egentlig går imod principperne i EU, og den særlige regel mener jeg vi skal bevare.

Men når det gælder landbrugsejendomme, er der jo ikke nogen begrænsning. En af mine bedste venner er en hollænder, som har købt en stor gård i Midtjylland i nærheden af, hvor jeg bor. Så der er jo ingen problemer for dygtige udenlandske landmænd med at komme til Danmark og drive deres erhverv til gavn for os alle sammen. Han producerer masser af råvarer, som vi forarbejder, og som giver masser af arbejdspladser og eksportindtægter, så det kan jeg da ikke se noget problem i – lige så vel som dygtige danske landmænd tager til udlandet og køber gårde op og tjener penge der.

Der er ikke ønsker om flere bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg synes egentlig, at det er godt at tage udgangspunkt i at beskytte lejerne, at det sådan set er det, der skal være i fokus, for man kan jo egentlig godt forestille sig, at en dansk spekulant, der investerer i en udlejningsejendom, kan være lige så slem som en udenlandsk investor. Det er tit sådan, at dem, der investerer med henblik på at beholde værdien i mange år, er de mindst slemme.

Vi har så nok haft en periode i Danmark, hvor der var nogle danske spekulanter, som var meget aktive. De er så blevet erstattet af andre investorer, og jeg synes, det er foruroligende, at vi har kunnet læse i nogle artikler, at den investering fra udlandet er steget fra 4 mia. kr. om året til 26 mia. kr. sidste år. Det er en voldsom stigning, som indikerer, at der her er en eller anden ny tendens. Og jeg synes, det er meget rimeligt, at vi får kortlagt omfanget af udenlandske opkøb af udlejningsejendomme i Danmark og også får kigget på, hvilke juridiske muligheder der er for at begrænse det. Det kan godt være, at det vil være noget, som udfordrer EU-lovgivningen, men det har vi i Enhedslisten ikke noget problem med, altså at udfordre EU-lovgivningen, hvis det er sådan, at der er danske løsninger, der er bedre end det, som EU forsøger at styre.

Jeg synes, debatten her har vist, at det her er flersidigt. Ved at gå ind og ændre § 5, stk. 2, og få de her moderniseringer af udlejningsejendomme, der sker ude i virkeligheden, reduceret, er der sådan set en bedre mulighed for at beskytte lejerne. Så ville der være udsigt til, at investor i en udlejningsejendom kunne tjene færre penge, og det ville sådan set beskytte lejerne. Hvis det, at det her beslutningsforslag blev fremsat, kan medføre, at vi kommer frem til at få ændret § 5, stk. 2, eller få den helt ud, ville der sådan set være en rigtig god effekt af beslutningsforslaget.

Jeg kan høre på regeringen, at de ikke er så begejstret for at lave de her analyser. Så må vi håbe – hvis der ikke er flertal i Folketinget – at der er aktører og journalister, som vil fortsætte med at have et fokus på, hvad det er, der sker. Men hvis de her udenlandske investeringer sker, fordi der er blevet kalkuleret med, at der med den udflytning, der er over tid i en udlejningsejendom, kan laves § 5, stk. 2-moderniseringer, hvorefter man så har mulighed for at få en langt højere lejeindtægt, er det foruroligende, ligesom det også vil være foruroligende, hvis det er det, der driver danske investorer. Jeg ser meget gerne, at vi kommer frem til en situation, hvor det er danske pensionskasser, som i højere grad investerer, at det sådan set er nogle langsigtede investeringer af vores fælles penge, der bliver foretaget. Det ville jeg være mere tryg ved.

Jeg ser frem til, at vi får en drøftelse i udvalget af forslaget her og får kigget på, på hvilken måde man kan ændre § 5, stk. 2, og dermed beskytte lejerne bedre.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og den næste i ordførerrækken er Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Tak for det. Jeg tror på, at vi alle bliver rigere af kapitalens frie bevægelighed. Det er et vigtigt princip. Skal vi have flere boliger, skal de i øvrigt også finansieres, og det kræver kapital. Så er jeg også på linje med ministeren og en række andre ordførere i forundringen over, at man har valgt at fremsætte et beslutningsforslag i det her regi om at pålægge regeringen at redegøre for analyser af udenlandske opkøb af udlejningsejendomme. Det kunne sagtens være klaret med et udvalgsspørgsmål, som det også har været fremme, og det er egentlig hovedgrunden til, at vi afviser det her forslag.

Men når vi nu diskuterer emnet, vil jeg sige, at jeg ikke mener, at man kan tilskrive den stigning i ejendomspriserne, vi har set i de senere år, udenlandske opkøb af udlejningsejendomme. Vi er på vej ud af en økonomisk krise, og det er kun naturligt, at når befolkningens tillid til ejendomsmarkedet stiger, så følger ejendomspriserne med. Sådan har det jo altid været. Vi skal også huske på, at det jo ikke er så forfærdelig længe siden, nemlig før krisen, at der også blev bygget rigtig meget. Lige pludselig sagde det stop, og de fleste kan sikkert huske de der nærmest spøgelsesagtige byer, vi havde, hvor projektejendomme stod tomme i lang tid, og så begyndte man successivt at leje dem ud og gøre dem færdige. Det var jo ikke noget kønt syn.

Så der er altså grænser for, hvor meget man kan regulere. Der er en dynamik i markedet, som vi har vanskeligt ved at håndtere. Jeg tror i hvert fald ikke på, at den omstændighed, at en bestemt ejergruppe bliver udelukket fra et område, gør, at vi så forhindrer nogle prisstigninger selektivt i nogle boliger. Det har jeg svært ved at forstå. Så logikken her forstår jeg ikke, og så er der også det her med, at det er ret vanskeligt rent juridisk i forhold til EU-reglerne at gøre noget ved det. Så jeg vil sige, at problemet selvfølgelig er der, men at det ikke er noget, vi lige kan trylle væk, og den her medicin er i hvert fald ikke den rigtige.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og den næste ordfører er hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Jeg har fornøjelsen af at vikariere for Roger Matthisen, som normalt er ordfører på det her område, og han har bedt mig sige, at vi støtter det her forslag. Vi synes, det er et sympatisk forslag fra Socialdemokratiet og Enhedslisten, som har til hensigt at skabe et mere ligeværdigt samfund og sikre, at alle samfundsklasser har adgang til en bolig i et overkommeligt prisleje i et område, hvor deres arbejde befinder sig, og hvor de ønsker at bo. Den nuværende situation, hvor særlig lejlighederne i byerne bliver dyrere og dyrere, er uholdbar set fra et samfundsmæssigt synspunkt. I takt med den stigende urbanisering bør det samtidig være muligt for dem, der gerne vil bo og arbejde i byerne, at have råd til det på en almindelig indkomst. Den modsatte udvikling, som vi har været og stadig er vidne til, understøtter desværre en samfundstendens med geografisk differentiering på baggrund af socioøkonomisk status.

Selv om det er svært at undgå, er det vores ansvar som politikere at modarbejde sådan en udvikling, som vi mener har en negativ indvirkning på sammenholdet i samfundet. Så derfor støtter vi op om forslaget om at undersøge problemets omfang og efterfølgende se på, hvad vi kan gøre ved det.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til Torsten Gejl. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Først vil jeg sige, at vi i Radikale Venstre forstår forslaget sådan, at ved at stemme ja siger man ja til at få leveret nogle faktuelle svar på det, der står i forslaget, men man siger ikke ja til de forskellige forslag, som forslagsstillerne senere hen gerne vil have gennemført. Vi synes, det er lidt svært at være imod, at Socialdemokratiet og Enhedslisten får nogle faktuelle svar og nogle analyser af nogle forhold, hvilket de to partier gerne vil have, og derfor har vi tænkt os at stemme for beslutningsforslaget. Det er sådan set rimeligt nok, at de to partier får det. Jeg kan også forstå på både ministeren og Liberal Alliances ordfører, at man sådan set er rede til at svare på mange af de spørgsmål, der rejses, bl.a. via et udvalgsspørgsmål. Nu går forslaget til udvalgsbehandling, og så kan man jo få det løst.

Så derfor stemmer vi for beslutningsforslaget, men de ting, der står i bemærkningerne om fremtidige tiltag, er vi ikke nødvendigvis tilhængere af. Så dem føler vi os ikke bundet af ved at støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er SF's fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Tak til Socialdemokraterne og Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det slog mig i det mindste, at det var svært tankevækkende, at vi faktisk ikke har de oplysninger, som det her forslag efterspørger. Det er ikke uvæsentligt, hvad omfanget af udenlandske opkøb af udlejningsejendomme faktisk er, og det giver mening at få det kortlagt. Og det er da ikke uvæsentligt, hvem de udenlandske opkøbere af udlejningsejendomme i Danmark er, og hvor de kommer fra. Det er ikke uvæsentligt, hvilke EU-retlige regler der gælder for udenlandske opkøb af danske udlejningsejendomme, og det er ikke uvæsentligt, hvilke juridiske muligheder vi har for at begrænse udenlandske investorers ret til at købe danske udlejningsejendomme.

Det giver rigtig god mening at pålægge Folketinget at fremkomme med et bud på mulige regelændringer i dansk regi for fremover at begrænse muligheden for udenlandske investorers køb af danske udlejningsejendomme. Det er et faktum, at vi i Danmark mangler billige lejeboliger, og det er naturligvis stærkt problematisk, hvis vores lokale indsats i Danmark risikerer at blive undermineret af håbefulde udenlandske købere og da ikke mindst, hvis det får betydning for huslejepriserne. Derfor støtter SF forslaget.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Kirsten Normann Andersen og – jeg kaster lige et blik ud i salen og kan se, at der ikke er nogen konservativ ordfører, og derfor går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Tager man flyet til London og går en aftentur, så er det en speciel oplevelse. Den er ikke kun speciel, fordi en by af den størrelse selvfølgelig altid har sin egen charme, den er også speciel, fordi man vil opleve, at mange huse står tomme. Selv ud på aftenen står de gamle etageejendomme tilbage uden lys og liv i vinduerne, mens bistert udseende vagter patruljerer foran den tomme parkeringsplads. Huse med kvadratmeterpriser, vi end ikke tør tænke på, står helt tomme og ubrugte, mens tusinder af englændere må pendle over lange distancer for at komme ind til job om morgenen. De har ikke råd til at bo i husene, men må flytte langt uden for byen og friste en pendlertilværelse uden ret til deres egen hovedstad. Husene er ejet af hovedrige russere og arabiske investorer, der bruger den britiske hovedstad til at placere penge i, som de med en vis sandsynlighed har tiltusket sig på mere eller mindre legal vis, som nu har fået magt over en hel storby og forvist almindelige mennesker fra den.

Sådan er det heldigvis ikke i Danmark. Sådan er det ikke i vores hovedstad eller i de andre store byer i vores land. Men inden for de senere år er udviklingen taget til, og flere og flere udenlandske investorer presser priserne på ejendommene og skaber større afstande mellem lejere og udlejere. Forslaget her, som Socialdemokratiet og Enhedslisten har fremsat sammen, er en praktisk foranstaltning. Det er et forsøg på at blive klogere på, hvordan markedet for udenlandske opkøb af udlejningsejendomme har udviklet sig, og hvilke juridiske muligheder vi har til rådighed. Investeringerne er femdoblet siden 2011. Op imod en tredjedel af de største udlejningsejendomsfirmaer i Danmark er nu udenlandske.

Jeg vil ikke foregøgle, at vi får forslaget vedtaget. Det har vist sig, at der er forskellige holdninger til, hvordan vi metodisk går til den her opgave, men jeg synes nu alligevel, at det er værd at bemærke, at der er en opmærksomhed i Folketinget, og der er et arbejde, der ligger forude med at prøve at se på, hvordan vi kan få kortlagt de her ting, sådan at vi også fremadrettet kan være opmærksomme på, hvordan vi sikrer, at alle har mulighed for at bo til en rimelig pris, og at alle har mulighed for også at være en del af deres hovedstad eller andre større byer i Danmark, på samme måde som det altid har været. Det synes jeg er sundt. Jeg synes, der er behov for, at vi giver mulighed for, at det ikke kun er dem, som har råd til at købe de store ejendomme, som har mulighed for at bo der, men at det også er noget, der er en rimelig adgang til.

Med de ord vil jeg egentlig bare sige tak for ordførerbemærkningerne. Jeg har noteret mig, at der er en interesse for at gå videre med det her arbejde. Det er i hvert fald noget, som vi fra Socialdemokratiet og Enhedslisten, som er medforslagsstillere – jeg håber, at jeg også kan tale på jeres vegne – har tænkt os at have fokus på i det fremadrettede arbejde. Mange tak.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger.

Da der heller ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår derfor, at forslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse mod det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.