Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1782933_0001.png
Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Anledning
Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål
AN og AO
17-08-2017 kl. 12.15-13.30
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Dato / tid
Sted
Samrådsspørgsmål AN og AO stillet af Troels Ravn (S) og
Orla Hav (S).
Samrådsspørgsmål AN
”Ministeren
bedes vurdere, om hun mener, at Københavns
Kommune lever op til loven om en konkret og individuel vurdering
i den sag, som beskrives i artiklen
”Det er ufatteligt hæmmende
ikke at have et kateter, der fungerer” i Politiken den 5. maj 2017,
hvor en række borgere er bevilget en ny type kateter, uden at
kommunen først har undersøgt, om de kan bruge det, og mener
ministeren, at det er en rimelig og hensigtsmæssig behandling af
borgerne i den beskrevne sag?”
Samrådsspørgsmål AO
”Ministeren bedes redegøre for, om hun vil tage initiativ til en
præciserende lovændring eller andet (f.eks. et hyrdebrev), der kan
sikre, at kommunerne ikke administrerer princippet om at skulle
foretage en individuel og konkret vurdering efter eget
forgodtbefindende, f.eks. i forhold til at bevilge borgere med
funktionsnedsættelse en anden type hjælpemiddel, end de er vant
til, som følge af nye leverandøraftaler. Der henvises til sagen om,
at en række kateterbrugere i Københavns Kommune i 2016 fik
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/8-17 om bevilling af hjælpemidler, til børne- og socialministeren
1782933_0002.png
bevilget en ny type kateter, uden at kommunen havde foretaget en
individuel vurdering af kateterbrugernes behov.”
Det talte ord gælder
1
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/8-17 om bevilling af hjælpemidler, til børne- og socialministeren
1782933_0003.png
[Indledning]
Tak for invitationen til dette samråd om hjælpemidler, nærmere
bestemt katetre.
Samrådet tager afsæt i en konkret sag, som jeg tidligere har
svaret på spørgsmål om, men det er godt, at vi nu får lejlighed til
at have en mere tilbundsgående drøftelse.
Jeg bliver i spørgsmål AN spurgt, om jeg mener, at Københavns
Kommune lever op til loven om en konkret og individuel vurdering
i en situation, hvor en række borgere har fået bevilget en ny type
kateter, uden at kommunen forinden har undersøgt, om de kan
bruge det, og om jeg mener, at det er en rimelig og
hensigtsmæssig behandling af borgerne.
I spørgsmål AO bliver jeg spurgt, om jeg vil tage initiativ til en
lovændring eller andet - fx et hyrdebrev, der kan sikre, at
kommunerne ikke administrerer princippet om en konkret og
individuel vurdering efter eget forgodtbefindende.
I et velfærdssamfund som vores skal man som borger kunne have
tillid til, at kommunerne overholder lovgivningen og laver en
ordentlig sagsbehandling - det vil sige foretager de vurderinger,
som reglerne kræver.
Og det, som reglerne kræver på hjælpemiddelområdet, er, at
kommunerne yder støtte til det bedst egnede og billigste
hjælpemiddel, der kompenserer for den enkelte borgers behov.
Det gælder naturligvis også, når der sker skift til en ny type
hjælpemiddel som følge af, at en kommune skifter leverandør.
2
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/8-17 om bevilling af hjælpemidler, til børne- og socialministeren
1782933_0004.png
Derfor gør det selvfølgelig også indtryk på mig, når jeg ser tilfælde
som det i artiklen, hvor en gruppe borgere i én og samme
kommune sidder tilbage med oplevelsen af, at der ikke er blevet
foretaget en fyldestgørende vurdering af, hvilken type
hjælpemiddel - her kateter - der dækker deres behov.
For man kan da fuldt og helt sætte sig ind i, hvor ubehageligt det
må være at have et kateter, som ikke fungerer, og hvor
begrænsende det må være i hverdagen.
[Ikke muligt at vurdere, om kommunen lever op til loven]
Det er dog ikke muligt for mig at vurdere, om Københavns
Kommune i den konkrete sag har levet op til loven eller ej ved at
tildele borgerne en ny type kateter uden en forudgående konkret
og individuel vurdering af deres behov.
Reglerne om tildeling af nye hjælpemidler ved leverandørskift
siger, at hvis den nye type hjælpemiddel har nye eller ændrede
funktioner i forhold til det gamle, skal kommunen i forhold til alle
de berørte borgere træffe en afgørelse med en konkret og
individuel vurdering af, om det nye hjælpemiddel er det bedst
egnede og billigste i forhold til borgerens behov.
Her sikrer reglerne altså, at kommunen konkret og individuelt skal
forholde sig til, om det ændrede produkt er det bedst egnede og
billigste, der kompenserer den enkelte borger.
Hvis den nye type hjælpemiddel har uændret funktion
sammenlignet med det gamle, skal de berørte borgere have
besked om leverandørskiftet, men der skal ikke træffes en ny
afgørelse.
3
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/8-17 om bevilling af hjælpemidler, til børne- og socialministeren
1782933_0005.png
Det er ud fra en tankegang om, at hvis hjælpemidlet har den
samme funktion, er det ikke nødvendigt, at kommunen forholder
sig konkret og individuelt til den enkelte sag.
Det er altså ikke i alle situationer med skift til en ny type
hjælpemiddel, at kommunen efter loven skal foretage en konkret
og individuel vurdering af borgerens behov.
Om det burde være gjort i Københavns Kommune ved skift til en
ny type kateter, er det som sagt ikke muligt for mig at vurdere.
Det vil nemlig kræve en konkret bedømmelse af den nye type
kateter sammenlignet med den gamle ud fra et nøje
produktkendskab.
Og en sådan bedømmelse har jeg i sagens natur ingen
forudsætninger for at foretage.
[Ikke muligt at vurdere, om det er rimelig og hensigtsmæssig
behandling af borgerne]
I og med, at det ikke er muligt for mig at vurdere, om Københavns
Kommune har fulgt den rette fremgangsmåde, kan jeg heller ikke
vurdere, om der er sket en rimelig og hensigtsmæssig behandling
af borgerne.
Det afgørende for mig i forhold til, om skift til en ny type
hjælpemiddel, er rimelig og hensigtsmæssig, er, at den enkelte
borger fortsat modtager støtte til det bedst egnede og billigste
hjælpemiddel, der ud fra en samlet vurdering kompenserer for
hjælpebehovet.
4
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/8-17 om bevilling af hjælpemidler, til børne- og socialministeren
1782933_0006.png
Desuden skal kommunerne følge den fremgangsmåde, som
lovgivningen foreskriver, så borgerne får en konkret og individuel
vurdering i de tilfælde, hvor den nye type hjælpemiddel har nye
eller ændrede funktioner.
I det, som jeg har sagt her, ligger dermed også, at det selvfølgelig
hverken er rimeligt eller hensigtsmæssigt over for borgerne, hvis
en kommune bevilger en ny type hjælpemiddel med nye eller
ændrede funktioner uden at foretage en konkret og individuel
vurdering af den enkelte borgers behov. Det vil jeg gerne slå helt
fast.
[Ikke lovændringer, men genudsendelse af hyrdebrev]
Jeg mener dog, at lovgivningen på hjælpemiddelområdet er
fornuftigt indrettet.
For reglerne sikrer jo netop, at en borger får en konkret og
individuel vurdering af sit behov, hvis der sker skift til et
hjælpemiddel med nye eller ændrede funktioner.
På den måde bliver der i serviceloven taget højde for det, som for
mig er afgørende, nemlig at borgeren til stadighed har det
hjælpemiddel til rådighed, som er bedst egnet og billigst i forhold
til hjælpebehovet.
Man kunne jo principielt godt overveje altid at kræve en konkret og
individuel vurdering ved leverandørskift.
Men det vil være meningsløst og unødigt administrativt tungt i alle
de tilfælde, hvor leverandørskiftet alene betyder, at det samme
hjælpemiddel fremadrettet blot leveres fra en anden leverandør.
5
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/8-17 om bevilling af hjælpemidler, til børne- og socialministeren
1782933_0007.png
Og det er jo netop det, som reglerne tager højde for.
Så jeg akter ikke at tage initiativ til regelændringer.
Men til gengæld vil jeg gerne ekstraordinært genudsende det
hyrdebrev til kommunerne fra 2012 om fremgangsmåden ved
bevilling af nye hjælpemidler som følge af leverandørskift, så det
bliver genopfrisket for dem, hvilken procedure de skal følge
hvornår.
[Afrunding
–
øvrige initiativer til styrket sagsbehandling]
Men et hyrdebrev gør det ikke alene, for som jeg også sagde
indledningsvis, så skal man som borger helt generelt kunne have
tillid til, at kommunerne overholder lovgivningen og laver en
ordentlig sagsbehandling.
Og det bør naturligvis ske, uden at det skal være nødvendigt at
klage forinden.
Jeg har derfor stort fokus på, om kommunerne sagsbehandler
godt nok i første omgang, og på, hvordan kvaliteten i
sagsbehandlingen kan styrkes mere generelt.
Det er i det lys, at mit initiativ om en årlig offentliggørelse af et
danmarkskort
(en såkaldt ”tørresnor”),
hvor alle kan følge med i,
hvor mange sager den enkelte kommune får omgjort i
Ankestyrelsen på socialområdet, skal ses.
Danmarkskortet kan i sig selv medvirke til, at kommunerne tager
initiativ til at forbedre sagsbehandlingskvaliteten.
6
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/8-17 om bevilling af hjælpemidler, til børne- og socialministeren
1782933_0008.png
Det første danmarkskort kom lige før sommerferien, og det har
tilsyneladende allerede udløst en vis debat om
sagsbehandlingskvaliteten rundt i kommunerne.
Vi er også ved at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af
kvaliteten i kommunernes sagsbehandling på socialområdet, som
skal være med til at løse problemet med de høje
omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen.
Jeg vil her gerne kvittere for, at arbejdet med handlingsplanen
blandt andet er blevet en realitet med jeres medvirken.
Jeg forventer, at vi på sigt vil se en styrkelse af kvaliteten i
kommunernes sagsbehandling, som igen vil give sig udslag i en
generel nedgang i omgørelsesprocenterne i Ankestyrelsen.
Tak for ordet.
7