Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1805899_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
8. september 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1024 (MOF alm. del) stillet d.11. august
2017 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 1024
”Ministeren
bedes fremsende en fortegnelse over samtlige midler, der anvendes i Danmark med
dispensation fra forbud og restriktioner med beskrivelse af årsagen til, at der er givet dispensation og
med angivelse af de vurderede alternativer. Såfremt årsagen er økonomisk bedes ministeren i hvert
enkelt tilfælde redegøre for udregningen.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
Ӂrsagen
til at der gives dispensationer er i sagens natur altid i et vist omfang økonomisk begrundet,
idet der skal være tale om en væsentlig problemstilling, for at det kommer på tale at give en
dispensation. Når der ansøges om dispensation, skal erhvervet anføre begrundelser herfor. Disse er
opsummeret i tabellen nedenfor. Vurderingen af hvorvidt der findes alternativer, i form af godkendte
midler som kan bekæmpe pågældende skadevolder, foretages af Institut for Agroøkologi, Aarhus
Universitet (AGRO).
De fleste af aktivstofferne er godkendt i andre EU lande, men de er enten ikke ansøgt i Danmark, eller
de kan ikke på det foreliggende grundlag opfylde de danske krav til egentlig godkendelse. Når der gives
dispensation, foretager Miljøstyrelsen en miljø- og sundhedsmæssig vurdering af de konkrete
anvendelser. Ved dispensationer kan der stilles skærpede krav til risikobegrænsende foranstaltning,
det kan f.eks. være særlige værnemidler eller afstandskrav. Hvis det vurderes, at disse krav ikke er
tilstrækkelige til at begrænse eventuelle miljø- eller sundhedsmæssige risici, gives der ikke
dispensation. Dispensationer gælder kun i 120 dage.”
Der er givet dispensation til følgende midler i 2017:
Middel
(aktivstof)
Select 240 EC
(clethodim)
Anvendelse/årsag
Mod enårig rapgræs i jordbær, løg,
gulerod, pastinak, persillerod,
knoldselleri, rødbede, havefrøafgrøder og
planteskolekulturer. Der findes ikke
andre godkendte midler til effektiv
bekæmpelse af enårig rapgræs i
afgrøderne.
Mod ukrudt i produktion af spinat,
persille, morgenfrue, gulerod og
Alternativer
AGRO vurderer at der
ikke findes alternative
godkendte midler.
Økonomi
Ingen oplysninger.
Asulox (asulam)
AGRO vurderer at der
ikke findes alternative
Værdien af spinatfrø
til eksport er angivet
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1175: Spm. om det alene er omfanget af landbrugets ansøgninger, der bestemmer anvendelsen af dispensationer, til miljø- og fødevareministeren
1805899_0002.png
Middel
(aktivstof)
Anvendelse/årsag
skorzonerrod til frø. Frøproduktion
kræver en høj grad af renhed som ikke
kan opnås med andre midler.
Havefrøfirmaerne har investeret i de
mest moderne rensemaskiner og
rensemetoder, men er trods det ikke i
stand til at frarense alle ukrudtsarter.
Frøstørrelse og farven af visse
ukrudtsarters frø er sammenfaldende
med kulturfrøet og forekommer der
ukrudtsfrø i frøvaren bliver den kasseret
med et meget stort økonomisk tab for
både avler og frøfirma til følge.
Kravene til renhed i havefrø er 99,9 %, så
ganske få frø af en ukrudtsart kan
ødelægge et helt parti frø.
Alternativer
godkendte midler.
Økonomi
til 230-300 mill. kr.
Titus WSB
(rimsulfuron)
Mod ukrudt i kartofler. Muligheden for
kemisk ukrudtsbekæmpelsen i kartofler
er i Danmark stærkt begrænset, idet den
primært bygger på en blanding af
glyphosat (Roundup) og aclonifen (Fenix)
før kartoflernes fremspiring. Rimsulfuron
er i Danmark det eneste effektive middel
til brug efter kartoflernes fremspiring.
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse kræver
derfor fortsat udvikling I både praksis og
i forsøg oplever avlere udbyttetab på op
til 10 procent ved mekanisk
ukrudtsbekæmpelse.
Mod meldug i hvede, rug og triticale.
Det er vanskeligt at kontrollere angreb af
meldug med de godkendte midler da der
er udviklet resistens. Ofte skal der
sprøjtes 2-3 gange ved svære angreb.
Udbyttetab på 6-10 Hkg/ha kan
forekomme ved alvorlige angreb.
Der opnås bedre kontrol ved sprøjtning 1
gang med Talius.
AGRO vurderer at der
ikke findes alternative
godkendte midler.
Ingen konkrete
angivelser.
Manglende
ukrudtsbekæmpelse
angives at kunne
medføre et udbyttetab
på 25-50 %.
Talius (proquinazid)
AGRO vurderer at der
findes visse
alternativer men de
har resistensmæssige
problemer, som har
ledt til nedsatte
effekter. Triazoler kan
bruges til
meldugbekæmpelse,
men det er uønsket,
da det skaber øget
resistens hos andre
svampe (Septoria).
AGRO vurderer at der
ikke findes alternative
godkendte midler.
Ingen konkrete
angivelser.
Merpan 80 WG
(captan)
Mod ædelgrankræft i ædelgran kulturer.
Ædelgrankræft er den mest alvorlige
skadegører, der kan angribe abies-
kulturer, idet sygdommen ikke kan
bekæmpes, når den først har etableret sig
i træerne. Svampen forårsager
barkskader og kræftsår på grene og skud
og visse arter af ædelgran kan dø af
sygdommen. De senere år er antallet af
angrebne træer/plantager steget
dramatisk, og kan findes i hele landet.
Mod frugttrækræft i æbler og pære.
Merpan er erhvervets eneste mulighed for
at bekæmpe frugttrækræft på æble og
pære. Frugttrækræft er den mest alvorlige
Det oplyses at den
årlige omsætning i
branchen svarer
omtrent til 1.8 mia.
kr., heraf 1.5 mia. kr. i
eksportværdi.
Merpan 80 WG
(captan)
AGRO vurderer at der
ikke findes alternative
godkendte midler.
Ingen konkrete
angivelser. Angreb
kan medføre, at en
frugtplantage skal
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1175: Spm. om det alene er omfanget af landbrugets ansøgninger, der bestemmer anvendelsen af dispensationer, til miljø- og fødevareministeren
1805899_0003.png
Middel
(aktivstof)
Anvendelse/årsag
skadegører, der kan angribe æble og
pære, idet sygdommen ikke kan
bekæmpes, når den først har etableret sig
i træerne.
Alternativer
Økonomi
fældes i utide med
store økonomiske tab
til følge.
Pomoxon Extra (1-
naphthyleddikesyre)
Vækstregulering i æble- og pære.
Aktivstoffet alpha-naphtyl-eddikesyre,
har i mange år været det eneste kemiske
udtyndingsmiddel i kernefrugt i midlet
Pomoxon. Pomoxon kan ikke længere
købes, derfor søges dispensation til et nyt
middel, som er søgt godkendt.
AGRO vurderer at der
ikke findes
markedsførte
alternativer.
Pomoxon Extra (1-
naphthyleddikesyre)
Vækstregulering i nåletræer (juletræer).
Aktivstoffet alpha-naphtyl-eddikesyre, er
det mest anvendte kemiske
udtyndingsmiddel i nåletræer i midlet
Topstar. Topstar kan ikke længere købes,
derfor søges dispensation til et nyt
middel, som er søgt godkendt. De
godkendte alternativer kan give skader på
træernes topskud og misfarvede nåle.
Uden reduktion af topskud bliver træerne
for åbne og spinkle til at kunne afsættes.
Til bejdsning af vinterraps mod
rapsjordlopper. Hvis man ikke kan
bekæmpe rapsjordlopper er rapsdykning
vanskelig eller helt umulig. Sprøjtninger
med pyrethroider vil øge risikoen for
resistens mod de alternative midler hos
rapsjordlopperne betydeligt.
AGRO vurderer at der
findes to midler med
ethophon samt
mindre anvendelse til
Cerone som
alternativer. Men
Pomoxon Extra vil
være en egnet
resistensbryder.
Æble- og pæresorter
som ikke udtyndes
kemisk, kan koste 100
- 150 arbejds-timer
pr. ha. Ved en timeløn
på 200 kr er det en
betydelig omkostning
pr. ha, hvilket gør det
vanskeligt at
konkurrere
prismæssigt med
importerede æbler og
pærer.
Ingen konkrete
angivelser.
Regulering af
træernes højdevækst
er et centralt
dyrkningsindgreb,
som har stor
betydning for den
samlede økonomi i
produktionen.
Alternativ sprøjtning
vil koste 22,5
Euro/ha. Med et
rapsareal på 175.000
ha svarer det til 4 mill
Euro per år.
Yderligere kan der
være tale om
udbyttetab på 15-20
procent ved udvikling
af resistens, svarende
til 3.8 T/ha til en
værdi af 0,36
Euro/kg.
Det samlede
udbyttetab kan blive
ca. 40 mill. Euro.
Som ovenfor.
Modesto FS 480
(clothianidin+beta-
cyfluthrin)
AGRO vurderer at der
ikke er godkendt
alternative
bejdsemidler. 1-2
ekstra sprøjtninger
med pyrethroider vil
være alternativet.
Cruiser Raps
(thiamethoxam)
Til bejdsning af vinterraps mod
rapsjordlopper. Hvis man ikke kan
bekæmpe rapsjordlopper er rapsdykning
vanskelig eller helt umulig. Sprøjtninger
med pyrethroider vil øge risikoen for
resistens mod de alternative midler hos
rapsjordlopperne betydeligt.
Mod svampesygdomme i kepaløg og
skalotteløg. Løgskimmel er en alvorlig og
udbredt svampesygdom i løg. Svampen
angriber primært bladdelen og kan ved
angreb på det tidlige stadie forårsage
AGRO vurderer at der
ikke er godkendt
alternative
bejdsemidler. 1-2
ekstra sprøjtninger
med pyrethroider vil
være alternativet.
AGRO vurdrer at
Shirlan med
aktivstoffet fluazinam
er godkendt til
anvendelsen, men
Acrobat Plus
(dimethomorph+ma
ncozeb)
Ingen oplysninger.
3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1175: Spm. om det alene er omfanget af landbrugets ansøgninger, der bestemmer anvendelsen af dispensationer, til miljø- og fødevareministeren
1805899_0004.png
Middel
(aktivstof)
Anvendelse/årsag
betydelige tab af udbytte. Det primære
middel til at kontrollere svampen,
Acrobat New, ikke vil være tilgængeligt i
2017 da producenten ikke længere sælger
det. Der søges dispensation til et lignende
middel som markedsføres i andre lande i
EU.
Alternativer
dog ikke er effektiv og
kan ikke stå alene.
Midlet skal indgå i en
bekæmpelsesstrategi
sammen andre
aktivstoffer. Derfor
anbefales en
dispensation.
AGRO vurderer
derfor, at der ikke er
godkendte
alternativer, da Proxy
(ethephon), kan give
skader i form af
misfarvede nåle og
misdannelser af
topskud.
Økonomi
ConShape
(absicinsyre)
Vækstregulering i juletræer. Aktivstoffet
alpha-naphtyl-eddikesyre, er det mest
anvendte kemiske udtyndingsmiddel i
nåletræer i midlet Topstar. Topstar kan
ikke længere købes. De godkendte
alternativer kan give skader på træernes
topskud og misfarvede nåle. Uden
reduktion af topskud bliver træerne for
åbne og spinkle til at kunne afsættes.
Conshape kan reducere forbruget af
vækstreguleringsmidler, da én
behandling vil være tilstrækkelig.
Til desinfektion af jord i frø- og
stikkebede på planteskoler. Basamid GR
er erhvervets eneste mulighed for at
bekæmpe jordboende svampe, bakterier
og nematoder. Det er helt afgørende, at
de ny såede og nyplantede kulturer får en
god etablering. Derfor skal skadegørere
kunne bekæmpes effektivt i frø- og
stikkebede.
Ingen konkrete
angivelser.
Regulering af
træernes højdevækst
er et centralt
dyrkningsindgreb,
som har stor
betydning for den
samlede økonomi i
produktionen.
Basamid GR
(dazomet)
AGRO vurderer at der
ikke findes andre
godkendte jord
desinfektionsmidler i
Danmark, og der kan
heller ikke findes
alternative metoder,
der kan give den
tilstrækkelige
bekæmpelse af de
skadevoldere, som
bekæmpes ved
jorddesinfektion med
Basamid GR.
AGRO vurderer at
Karate 2,5 WG
(lambda-cyhalothrin)
er det eneste
godkendte middel og
der må maksimalt
udføres 2
behandlinger pr.
sæson.
Vertimec vil være et
effektivt supplement
når de 2 sprøjtninger
er udført og der ikke
er andre
behandlingsmulighed
er.
AGRO oplyser at der i
Norden og EU
arbejdes på at finde
metoder og strategier
til bekæmpelse af
pletvingefrugtfluen i
bær, med der findes
Ingen oplysninger.
Vertimec (abamectin)
Mod trips i porre. Producenterne har i de
senere år fået større og større problemer
med at bekæmpe trips i porre. Det er kun
Karate 2,5 WG, der er godkendt til brug i
porre mod bl.a. trips med maks. 2
behandlinger i samme vækstsæson.
Vertimec er effektivt overfor trips, og
virker samtidig resistensforebyggende,
idet det har en anden virkemekanisme
end Karate 2,5 WG. Desuden har
Vertimec en translaminær effekt, der
betyder at midlet transportres tværs
igennem bladet, og kan bekæmpe skjulte
trips.
Ingen oplysninger.
Conserve (spinosad)
Mod pletvingefrugtfluen (Drosophila
suzukii) i jordbær, hindbær, brombær,
kirsebær, blomme, solbær, ribs,
stikkelsbær, blåbær, aronia, hyben, hyld
og vindruer. Pletvingefrugtfluen er et nyt
skadedyr i Danmark, som kan forårsage
meget store tab. Det er derfor af stor
Ingen oplysninger.
4
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1175: Spm. om det alene er omfanget af landbrugets ansøgninger, der bestemmer anvendelsen af dispensationer, til miljø- og fødevareministeren
1805899_0005.png
Middel
(aktivstof)
Anvendelse/årsag
betydning for erhvervet, at der er en
mulighed for, at bekæmpe fluen.
Alternativer
endnu ingen
godkendte
alternativer til den
ansøgte anvendelse.
AGRO vurderer at
propyzamid, som er
det aktive stof i Kerb
400 SC, har en anden
virkemekanisme end
de øvrige midler,
Agil og Focus Ultra,
og derfor kan
bekæmpe enårigt
græsukrudt i
vinterraps på arealer,
hvor der er fundet
resistens. Der er ikke
alternative godkendte
herbicider til denne
opgave.
Økonomi
Kerb 400 SC
(propyzamid)
Mod enårig rap-græs og andet
græsukrudt i vinterraps. Resistenstest af
agerrævehale og rajgræs viser, at
herbicidresistens hos agerrævehale er
udbredt, og at der er begyndende
problemer med resistens hos rajgræs.
Anvendelse af Kerb i vinterraps er et
væsentligt IPM-værktøj i bestræbelsen på
at forebygge udvikling af
herbicidresistens. Muligheden for at
bekæmpe enårig rapgræs med Kerb på
mange arealer blev afgørende for
etablering af vinterraps.
Ingen konkrete
oplysninger. Græsser
i større mængder kan
konkurrere så stærkt
med vinterraps, at
udbyttet nedsættes
betydeligt.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
5