ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: Teknologirådets arealprojekt og den afsluttende konference

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 75
Offentligt

Fra rådet til tinget

TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET

Nr. 293 | november 2016

Udgiver

Fonden

Teknologirådet

Toldbodgade 12

1253 København K

Tlf. +45 33 32 05 03

www.tekno.dk

[email protected]

Anvendelsen af Danmarks areal i fremtiden:

Bedre værktøjskasse ønskes

For at skabe udvikling og varetage de mange forskellige interesser i det åbne land

har kommunerne brug for stærkere redskaber til en planlægning, der bygger på

dialog i lokalområderne og samordnes på landsplan

Hvilke planlægningsredskaber skal i spil for at kom-

munerne kan virkeliggøre en planlægning der ska-

ber bedre udvikling i det åbne land, både for land-

bruget, naturen, miljøet og hele befolkningens

interesser? Det var emnet for en høring i Folketinget

den 27. oktober. Høringen var arrangeret af Tekno-

logirådet med Miljø- og Fødevareudvalget som vært.

Mange interesser skal forenes: Landbrugets ud-

vikling, beskyttelse af miljøet, skovrejsning, sam-

menhængende naturområder med biologisk

mangfoldighed, udvikling af landsbyerne, turisme,

rekreation, fritidsaktiviteter, vindmøller, nye boliger,

nye virksomheder…

Det store flertal af danskere ønsker en planlæg-

ning, der giver de mange funktioner plads side om

side. Det kan lade sig gøre, hvis kommunerne får

tilstrækkeligt stærke virkemidler, sagde høringens

eksperter.

valtning talte om behovet for en gennemgribende

fornyelse af planlægningen.

Det aktuelle forslag til ændring af planloven dre-

jer sig især om at lempe reglerne. ”Det kan der væ-

re gode grunde til,” sagde Lone Søderkvist Kristen-

sen, ”men man skal være opmærksom på, at det

samtidig svækker kommunernes muligheder for at

planlægge og koordinere i landzonen. Derved øges

risikoen for nye konflikter.”

Lone Søderkvist Kristensen lagde op til en dialog-

baseret lokal helhedsplanlægning og en differentie-

ring af planlovens landzonebestemmelser. ”Måske

skal vi planlægge for de mange interesser på en an-

den måde, med mere fokus på prioritering og sam-

tænkning af de forskellige funktioner, mere fokus på

helheden, mere fokus på handling og udvikling og

mere fokus på samarbejde og samskabelse,” sagde

hun.

Abonnement

Nyhedsbrevet kan

modtages pr. email.

Tilmelding på:

[email protected]

Tidligere nyhedsbreve

findes på:

www.tekno.dk

Opfordring til nytænkning

Lektor Lone Søderkvist Kristensen fra Københavns

Universitets Institut for Geovidenskab og Naturfor-

Væk fra lag-på-lag-planlægningen

I den traditionelle planlægning kortlægger man de

forskellige interesser og tager stilling til, hvilken in-

Projektet

Prioritering af fremtidens

arealanvendelse i Danmark

støttes af:

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: Teknologirådets arealprojekt og den afsluttende konference

Fra rådet til tinget

TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET

Udgiver

teresse der skal vinde i de områder, hvor de lapper

over hinanden. Men i virkelighedens verden er der

mange kommuneplaner, hvor interesserne ikke er

afvejet. De ligger bare oven på hinanden som en

lag-på-lag-planlægning, sagde Lone Søderkvist Kris-

tensen. For eksempel landbrugsinteresser, naturin-

teresser, vindmøller, grundvandsbeskyttelse osv.

Hvert lag har sine regler, der siger, hvad man

ikke

må. I landbrugsområder må der ikke laves byudvik-

ling, i naturområder skal naturen beskyttes, vindmøl-

ler skal have en vis afstand til beboelse osv. ”Men de

er ikke tænkt sammen til en helhed. Det er det, jeg

efterspørger,” sagde Lone Søderkvist Kristensen.

Teknologirådet

Planlægning i det åbne land

Fonden

Tre dimensioner

flik

Toldbodgade 12

1253 København K

Tlf. +45 33 32 05 03

www.tekno.dk

[email protected]

Ejerens egen forvaltning

jde

rin

hå

alt

Lokal-

samfundet

Abonnement

-L

Landbrug med forskellige frihedsgrader

Projektleder Marianne Fisker fortalte om helheds-

orienteret planlægning i Jammerbugt Kommune.

”Halvdelen af kommunen er beskyttede natur

arealer, men der kan drives landbrug overalt i kom-

munen – med forskellige frihedsgrader,” sagde hun.

Kommunens landbrugsplanlægning tog udgangs-

punkt i en kortlægning af landskabernes karakter i

hele kommunen – og derefter en værdikortlægning.

På robust dyrkningsjord tildeles landbruget en høj

grad af frihed, og der kan investeres i nye produkti-

onsanlæg. Langs kysten spiller landbruget primært

en rolle ved afgræsning og pleje af naturområder.

Den helhedsorienterede planlægning er gennem-

ført i et tværfagligt samarbejde og bygger på tæt

dialog med borgere og interesseorganisationer.

”I processen fik vi opbygget en fælles forståelse.

Både turistaktørerne og landbruget nikkede ja,” sag-

de Marianne Fisker. De kommunale politikere har

også været tæt inddraget i hele processen, tilføjede

hun på spørgsmål fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

Fordelen ved denne form for planlægning er, at

den baner vej for en differentieret anvendelse af

arealerne og fremmer den lokalt forankrede udvik-

ling. Udfordringen er, at kommunerne kan regulere

alt andet end landbrugets dispositionsret.

”Man kan skrive i planen, at det ville være rigtig

dumt at lokalisere et stort svinebrug ude i de sår-

bare kystområder. Men man kan ikke forhindre det

med kommuneplanen. Det er den store udfordring,”

sagde Lone Søderkvist Kristensen i et svar til Kirsten

Brosbøl (S).

- Bevaring og udvikling af stedets værdier -

modtages pr. email.

Tilmelding på:

[email protected]

Nyhedsbrevet kan

Kommunen

Dialogbaseret planlægning

Tidligere nyhedsbreve

Indtil nu har planlægningen mest håndteret de konflikter, der kan opstå,

når stadig flere interesser skal have plads i det åbne land

findes på:

(trekantens

www.tekno.dk

højre side). ”Mit budskab er, at vi måske skal lave mere af den slags

planlægning, hvor kommunen i dialog med lokalsamfundet formulerer

planer for bevaring og udvikling at stedets værdier (trekantens bund),”

sagde Lone Søderkvist Kristensen på høringen

Eksemplet herunder er fra Lihme sogn ved Skive. Sammen med de

mennesker, der bor på egnen, er der lavet en helhedsplan som tænker

landbyens behov sammen med landskabet. Landsbyen bliver grøn med

stier og byskov, grønne korridorer skaber sammenhængende naturarealer

med forbindelse til det enestående kystlandskab ved Limfjorden. Der er

også forslag til et nyt boligområde i det åbne land.

Erfaringer fra Holland

Landinspektør Karsten L. Willeberg-Nielsen fra Møl-

bak Landinspektører A/S fortalte om implemente-

ringen af de store forandringer, der er gennemført

i Holland for at løse problemerne med kvælstofud-

ledning, husdyrsygdomme og konflikt mellem by og

land. Rekonstruktionsloven definerer tre forskellige

områder:

1) Områder for landbrugsudvikling, hvor samfundet

investerer aktivt i, at landbruget kan udvikle sig

og producere mere.

2) Integrationsområder, hvor flere funktioner skal

sameksistere og landbruget i højere grad målret-

tes mod miljø og naturbeskyttelse.

3) Ekstensiveringsområder, hvor landbrug nedlæg-

ges eller omlægges til naturnær drift.

Omstruktureringerne er gennemført ved opkøb af

jord, jordfordeling, lokalplaner, lokale aftaler og

massive investeringer. Staten har finansieret en

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: Teknologirådets arealprojekt og den afsluttende konference

Fra rådet til tinget

TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET

Udgiver

tredjedel, resten af de i alt ca. 7 milliarder kr. er rejst

gennem offentligtprivate partnerskaber. Fonde og

private virksomheder som f.eks. mejerier og sælge-

re af landbrugsmaskiner har medfinansieret de dele

af planerne, som gav særlig mening for dem. Nogle

steder er der bygget særlige veje til landbrugstrafik

ved siden af de almindelige landeveje. Mange land-

brugsbygninger er taget i brug til andre formål.

I Danmark er problemerne ikke så store, som de

var blevet i Holland, men nogle steder er der tilsva-

rende udfordringer. ”Vi bliver nødt til at differentie-

re vores lovgivning om arealanvendelsen og udvikle

en tilsvarende tradition for lokal planlægning af det

åbne land med konkret finansiering af planerne,”

mente Karsten L. Willeberg-Nielsen.

husdyrbrug og skab hjemmel i planloven for at lo-

kalplanlægge disse store industrielle produktionsan-

læg,” lød opfordringen fra Thyge Nygaard.

Fonden

Teknologirådet

Toldbodgade 12

1253 København K

Tlf. +45 33 32 05 03

www.tekno.dk

[email protected]

Debat om lokale løsninger

I den efterfølgende debat bad Jens Henrik Thulesen

Dahl (DF) eksperterne om at uddybe forholdet mel-

lem central styring og lokal implementering.

Karsten L. Willeberg-Nielsen sagde, at det kun

er lovrammen, der er topstyret i Holland. Inden for

rammen er det lokale komitéer, der står for både

den fysiske planlægning, implementeringen og fi-

nansieringen.

Lone Søderkvist Kristensen fortalte, at f.eks. for-

slaget om en trampesti omkring landsbyen Lihme

godt kan gennemføres af de lokale, som kender

hinanden, men når landmændene skal afgive mere

jord, f.eks. til grønne korridorer, mangler lokalsam-

fundet og kommunen virkemidler, så landmændene

kan få økonomisk kompensation.

Abonnement

Nyhedsbrevet kan

modtages pr. email.

Tilmelding på:

[email protected]

Tidligere nyhedsbreve

findes på:

www.tekno.dk

Store landbrug kan poppe op overalt

Danmarks Naturfredningsforenings landbrugspoli-

tiske rådgiver, Thyge Nygaard, slog et slag for at be-

grænse landbrugets frie allokeringsret.

”Da begrebet landzone blev til i 1970 var der

140.000 landbrug, mest små brug med blandet hus-

dyrhold. Nu er der 40.000, deraf kun knap 10.000

fuldtidsbedrifter. Der er ingen øvre grænse for stør-

relsen af landbrugene og deres produktionsbygning-

er. En bedrift med 500 malkekøer har 1.600 trans-

porter til og fra om året. Markerne ligger spredt, og i

nogle perioder er der meget store maskiner døgnet

rundt på veje, der ikke er bygget til det. Landsbyer-

ne er i dag overvejende beboet af folk uden tilknyt-

ning til landbruget. De lever med risikoen for, at et

stort landbrug kan poppe op overalt. Folk må leve

med støjen, deres huse bliver usælgelige, og der er

ingen hjælp at hente politisk.”

”Se realiteterne i øjnene. Kom i gang med at ud-

pege afgrænsede arealer til de store industrielle

Hollands problemer havde vokset sig store

Kirsten Brosbøl (S) og Anni Matthiesen (V) påpegede,

at den hollandske model er meget dyr. Hvor meget

har man været nødt til at betale i kompensation til

landmændene, og hvordan er fødevareproduktionen

blevet påvirket, spurgte Anni Matthiesen.

Problemerne i Holland havde vokset sig meget

store, sagde både professor Jørgen Primdahl, Kar-

sten L. Willeberg-Nielsen og Bruno Sander, Land-

brug & Fødevarer. ”Desuden er befolkningstæthe-

den meget stor, så man erkendte, at det ville koste

så mange penge at indrette landskabet sådan, at det

står mål med samfundets ønsker,” sagde Karsten L.

WillebergNielsen. Svineproduktionen er faldet med

25 procent, men i intensiveringsområderne ser man

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: Teknologirådets arealprojekt og den afsluttende konference

Fra rådet til tinget

TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET

Udgiver

nu en vækst i lokalt producerede og lokalt brande-

de mærkevarer. Andre har omlagt til naturnær drift

kombineret med aktiviteter for børn, ældre, misbru-

gere mv. Cirka halvdelen af udgifterne i et bestemt

område var kompensation til landmænd, men det

omfatter støtte til nye produktioner, tilføjede han.

gen af de værdifulde naturområder og grønne kor-

ridorer imellem dem vil give kommunerne et bedre

grundlag at agere på.

Men man har solgt projektet til kommunerne

uden at de har noget i værktøjskassen, fortsatte

han. De har ingen mulighed for at afvise ønsker om

investeringer i intensivt landbrug i de områder, der

bliver udpeget som del af det grønne Danmarkskort,

påpegede han.

For at virkeliggøre intentionerne skal kommuner-

ne spille en meget aktiv rolle i jordformidling. De

skal opkøbe strategiske ejendomme, etablere jord-

puljer og spille sammen med offentlige og private

fonde om at få jord taget ud af drift i de grønne om-

råder og finde nye ejere til den og etablere udflyt-

ning til andre områder for dem, der ønsker det.

”Jeg vil bede politikerne tænke alvorligt over,

hvordan de kan imødekomme ønskerne om, at kom-

munerne får disse muligheder, så de kan lave varige,

holdbare løsninger,” sagde han.

Esben Munk Sørensen sagde også, at de foreslå-

ede lempelser af begrænsningerne for etablering af

boliger og erhverv i landzone kan udvikle sig til lidt

af en gyser, hvis kreditinstitutionerne gerne vil give

lån til formålet i Nordsjælland tæt på byområder,

men ikke i yderområderne.

Fonden

Teknologirådet

Toldbodgade 12

1253 København K

Tlf. +45 33 32 05 03

www.tekno.dk

[email protected]

Zonering ad bagdøren

Steen Gade (SF) rettede opmærksomheden mod

den nye målrettede miljøregulering af landbruget,

som skal indføres fra 2018. Landbrugets udledninger

skal ikke mere reguleres efter antallet af dyr og mar-

kernes størrelse, men efter miljømål: Hvad kan mil-

jøet tåle i det område, hvor bedriften ligger?

”Der vil være områder, hvor landmændene får

at vide, at de ikke mere må gøre som de plejer og

måske må flytte produktion til et andet sted. Det er

zonering ad en anden vej. Det er ubegavet, hvis vi

ikke får det til at hænge sammen med den bevidste

planlægning,” sagde Steen Gade.

Eksperterne var enige. ”Vi risikerer at lave et helt

nyt forvaltningssystem, der ikke er forankret i land-

distrikternes ejerstruktur, de mennesker, der bor der

og hele samspillet mellem by og land,” sagde Esben

Munk Sørensen, Aalborg Universitet.

”Vi skal virkelig passe på. Vi er i gang med at tabe

den samordnende fysiske planlægning på gulvet,

hvis der ikke er sammenhæng mellem planloven og

sektorlovgivningen på miljøområdet” tilføjede Lone

Søderkvist Kristensen.

Abonnement

Nyhedsbrevet kan

modtages pr. email.

Tilmelding på:

[email protected]

Tidligere nyhedsbreve

findes på:

www.tekno.dk

Mere målrettede støtteordninger

Kommunerne savner indflydelse på de nationale

støtteordninger, sagde naturmedarbejder Michael

Krogh, Næstved Kommune.

Hans første eksempel var skovrejsning. Kommu-

nerne udpeger de områder, hvor man ønsker mere

skov og de områder, hvor man ikke ønsker skov. I de

neutrale områder må man gerne plante skov, men

man kan ikke få den højeste sats i tilskud.

Støtteordningen styres af NaturErhvervsstyrelsen,

og den har ændret hovedformålet til kvælstofreduk-

tion. Dermed er den kommunale planlægning sat ud

af kraft, sagde Michael Krogh. ”Fint nok med kvæl-

stofreduktion, grundvandsbeskyttelse og klimatilpas-

ning. Men hvad med de andre mål, folkesundhed,

friluftsliv og biodiversitet,” spurgte han. Desuden er

bevillingerne stærkt svingende, tilføjede han.

Det andet eksempel var naturpleje. Kommunerne

udpeger de steder, der skal beskyttes efter paragraf

3 i naturbeskyttelsesloven og laver handleplanerne

for Natura 2000 områderne. Kommunerne har den

faglige viden, den lokale ekspertise og er myndig-

hed på området. ”Vi opfordrer landmændene til at

bruge naturplejeordningerne, men vi har ingen mu-

lighed for at målrette dem,” sagde Michael Krogh.

”Staten ønsker enkle ordninger, der kan det hele,

men strandenge og heder stiller ikke samme krav til

pleje og drift. Resultatet er, at vi ikke kommer i mål

Det bedste redskab, vi har

I høringens anden runde sagde Arkitektforeningens

direktør, Jesper Pagh, at den sammenfattende fy-

siske planlægning er det bedste redskab, vi har, til

at prioritere arealanvendelsen og sikre vækst og

udvikling i hele Danmark. Men der er behov for en

grundlæggende gentænkning af hele plansystemet,

fortsatte han. Ikke kun loven, men også administra-

tion og praksis.

Mønstrene for erhverv og bosætning har udviklet

sig, uden at planlægningen er fulgt med. Og syste-

met er blevet så indviklet og uoverskueligt, at det

skaber en usikkerhed, der forringer retssikkerheden,

den demokratiske indflydelse og investeringssikker-

heden, sagde han. Han advarede mod opdeling i ad-

skilte sektorsystemer uden sammenfattende plan-

lægning. I et svar til Steen Gade (SF) tilføjede han, at

staten bør tage et større ansvar for at prioritere og

koordinere den tværkommunale planlægning.

Grønt Danmarkskort uden virkemidler

Det grønne Danmarkskort er en meget interessant

del af det nye planlovsforslag, sagde professor Es-

ben Munk Sørensen, Aalborg Universitet. Udpegnin-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: Teknologirådets arealprojekt og den afsluttende konference

Fra rådet til tinget

TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET

Udgiver

med biodiversiteten. Og vi får et stort antal over-

trædelsessager, fordi landmændene ikke forstår af-

talerne.”

Anni Matthiesen (V) spurgte hvor langt han ville

gå i retning af at overlade ansvaret for fordeling af

pengene til kommunerne.

”En løsning kunne være, at man deler ordningen

i en centralt styret basismodel og en målrettet ple-

jeplusmodel der giver landmændene kompensati-

on for en lokalt tilpasset naturpleje. Det, jeg efter-

lyser, er, at vi kan bruge landdistriktsmidlerne til at

målrette og kvalitetssikre indsatsen og tilgodese de

lokale behov, så løsningerne bliver holdbare på den

lange bane,” sagde Michael Krogh.

des at Finansiel Stabilitet på grund af finanskrisen er

blevet ejer af store dele af dansk landbrugsjord.

”De jorde burde straks screenes for ådale, lav-

bundsområder og andet, så de kunne blive taget ud

af drift og tilbudt til naturfondene og andre,” sagde

Esben Munk Sørensen.

Fonden

Teknologirådet

Toldbodgade 12

1253 København K

Tlf. +45 33 32 05 03

www.tekno.dk

[email protected]

Multifunktionel værktøjskasse

Esben Munk Sørensen sammenfattede sit syn på

kommunernes virkemidler således: ”Giv kommuner-

ne en multifunktionel værktøjskasse. De skal kunne

forhandle om ejendomstransaktioner med et kom-

munalt jordbrugsnævn i baghånden og en statslig

jordfond eller naturfondene som samarbejdspart-

ner. De skal også have mulighed for at udbetale en-

gangserstatninger til lodsejere, der ønsker at forbli-

ve på ejendommen med restriktion om naturpligt.

Og for det tredje skal aftalerne om naturpleje ud i

en mere målrettet geografisk selektivitet. Hvis plan-

læggerne har de tre værktøjer med ud, kan de lave

individuelle aftaler, der passer til det, der kan for-

handles på plads i lokalområdet.”

Abonnement

Nyhedsbrevet kan

modtages pr. email.

Tilmelding på:

[email protected]

Tidligere nyhedsbreve

findes på:

www.tekno.dk

Offentlige jordejere

Søren Egge Rasmussen (EL) konstaterede, at det er

nemmest at sikre arealanvendelsen, hvis man selv

ejer jorden. ”Aarhus Kommune har lang tradition

for at være en stor jordejer og Samsø Kommune har

lavet en jordbrugerfond for at fremme økologien.

Man kunne gøre noget tilsvarende for at fremme

naturen,” sagde han.

Steen Gade gjorde opmærksom på, at det offent-

lige aldrig har ejet så meget jord som nu. Det skyl-

Fremtidens Danmark

Projektet Prioritering af fremtidens arealan-

vendelse i Danmark støttes af VELUX FONDEN

og udføres af Teknologirådet i samarbejde med

Aalborg Universitet. Formålet er at skabe bred

debat om, hvordan anvendelsen af Danmarks

areal skal prioriteres og planlægges i fremtiden.

Projektet har frembragt en større baggrunds-

analyse og afholdt workshops med eksperter,

interessenter og politikere. I januar blev proble-

merne lagt frem for 250 repræsentativt udvalgte

danskere på et ’borgertopmøde’. Borgernes stil-

lingtagen og to seminarer har dannet baggrund

for to høringer i Folketinget. Projektet afsluttes

i 2017 med offentliggørelse af konklusioner og

anbefalinger.

Den politiske følgegruppe, ’fremtidspanelet’,

har deltaget i hele projektet. Gruppens medlem-

mer er Anni Matthiesen, Venstre, Christian Poll,

Alternativet, Henrik Dahl, Liberal Alliance, Ida

Auken, Radikale Venstre, Jens Henrik Thulesen

Dahl, Dansk Folkeparti, Kirsten Brosbøl, Social-

demokratiet, Maria Reumert Gjerding, Enhedsli-

sten, Mette Abildgaard, Det konservative Folke-

parti og Steen Gade, Socialistisk Folkeparti.

Læs mere om projektet på www.tekno.dk

Dette nummer af Fra rådet til tinget er skrevet og re-

digeret af journalist Ebbe Sønderriis. Kontakt:

Projektleder Gy Larsen, [email protected], tlf. 30 78 51 66

De sidste fem numre af Fra rådet til tinget:

Nr. 292: Borgerinddragelse i klimatilpasning

Nr. 291: Folketingshøring om multifunktionalitet i

det danske landskab

Nr. 290: Bedre samspil, mere planlægning

Nr. 289: Er Danmark blevet for lille?

Nr. 288: Bekæmpelse af madspild

Fra rådet til tinget kan frit kopieres til egen brug og

videresendes til interesserede. Der må kun citeres

med kildeangivelse og kun linkes til visninger på må-

der, der fører hen til Teknologirådets hjemmeside.