København 24. januar 2017
Til Sundhedsudvalget
I Patientdataforeningen er vi bekymrede over at lægemiddelindustrien vil have adgang til danskernes
sundhedsdata, men stadig vil holde egne data hemmelige. I dag skriver Lægemiddelindustriforeningen
(LIF) at lægemiddelindustrien ikke har adgang til danskernes personlige sundhedsdata (1). Det er
naturligvis korrekt at de ikke har direkte adgang til de danske sundhedsregistre. Derimod har
lægemiddelindustrien, ligesom andre private, mulighed for at anmode Sundhedsdatastyrelsen (SDS)
om dataudlevering, som så kan udleveres personhenførbart (2). Det er den type dataudlevering som
SDS kalder for ”classic” og 70% dagens udleveringer af data fra SDS sker med ”classic” metoden.
SDS har også tænkt sig at ”classic” metoden skal kunne bruges fremover, men har dog tænkt sig at
indskrænke metoden, så man mere benytter sig af de såkaldte forskermaskine, uden dog at lukke for
”classic”. Og planen er fortsat at medicinalindustrien skal have adgang til danskernes helt private
sundhedsoplysninger på individniveau, for eksempel i forbindelse med det såkaldte NEXTpartnershp
projekt (3). Under fanen ”presse” på NEXT hjemmeside kan man læse:
"NEXT offers national patient recruitment including national database platforms to support successful
recruitment. It is the intention to add patient specific data to the recruitment process to support a
precision medicine-approach, i.e. selection of subgroups of patients for specific trials."
NEXT – National Experimental Therapy Partnership - er et offentligt-privat partnerskab inden for klinisk
forskning, bestående af landets regioner, universiteter, tolv lægemiddelproducerende virksomheder og
et GTS-institut.
Desuden er især bekymrende at medicinalindustrien vil have adgang til danskernes helbredsdata, både
personhenførbart men også via forskermaskiner, uden at medicinalindustrien vil tillade at forskerne kan
få adgang til medicinalindustriens egne data. Når uafhængige forskere ikke kan få adgang til
medicinalindustriens data så er der fare for at den kommercielle forskning ikke tegner et helt retvisende
billede (4-6). Det er bekymrende at LIF kun mener at åbenhed gælder en vej.
Selv hvis medicinalindustrien udelukkende ville kunne få adgang til anonymiserede data, så er der fare
for at registerdata i realiteten mest kan bruges til markedsføring. Registerdata kan nemlig ikke bruges til
udvikling af ny medicin. Nye lægemidler udvikles i laboratorier og ikke ved at kigge på befolkningens
helbredsdata. Mange lægemidler udvikles endda i forbindelse med offentligt finansieret forskning.
Ønsker man jobskabelse i den danske medicinalindustri er øget finansieret grundforskning på
universiteternes biomedicinske institutter derfor oplagt.
Når nye lægemidler og behandlingsformer er klare, skal de testes. Det sker gennem
lodtrækningsforsøg. I lodtrækningsforsøg sammenligner man gængs behandling mod ny behandling
eller placebo. Man inkluderer patienter med en sygdom og trækker blandt disse lod om hvorvidt de skal
have den ene eller den anden behandling. I lodtrækningsforsøg kan man med stor sikkerhed afklare
hvilken behandling, der er bedst effekt eller om den overhovedet har effekt.
Data indsamlet gennem sundhedsregistre er af en anden natur end laboratoriedata. Det drejer sig om
data hvor man over tid registrerer diagnoser sammen med en række indikatorer så som alder, højde,
vægt, alder, køn, blodtryk, puls, blodprøver, medicinforbrug og mange andre ting. Den slags data kan
reelt bruges til: Markedsføring, rekruttering af forsøgspersoner, segmentering af befolkningen, analyse
af hyppigheder og sammenhænge. Det er den slags data, der har afsløret sammenhæng mellem
rygning og kræft. Når det gælder registerforskning, er det nok afsløring af især sjældne sammenhænge
mellem behandlinger og uønskede virkninger, såkaldte bivirkninger, som er af størst betydning. Her kan
meget store registre med helbredsdata være stærke værktøjer.
Fortalerne for at lade medicinalindustrien for adgang til de danske sundhedsregistre angiver ofte at det