FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del Bilag 21
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

2. juni 2010

Statsretskontoret

2010-766-0044

MSP40841

NOTAT

forslag til en Færøsk forfatning

1. Indledning

Statsministeriet har ved brev af 18. marts 2010 anmodet Justitsministeriet

om en nærmere vurdering af de forfatningsretlige spørgsmål, som et for-

slag til lagtingslov om Færøernes Forfatning (herefter forfatningsforsla-

get) rejser. Forslaget er den 6. marts 2010 fremsat for det færøske Lag-

ting, hvor en afstemning om forslaget under førstebehandlingen den 26.

marts 2010 måtte udsættes, fordi der ikke var nok lagtingsmedlemmer til

stede til at gennemføre afstemningen.

Det nævnte forslag er betegnet ”Færøernes Forfatning” og består af 58

paragraffer. Forfatningsforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om magt-

fordeling, menneskerettigheder, forvaltningsretlige spørgsmål, dømmen-

de magt, Lagtinget, landsstyret, finansforhold og den udenrigspolitiske

kompetence. Foruden de enkelte paragraffer indeholder forfatningsfor-

slaget en præambel.

Det er kendetegnende for forfatningsforslaget, at det på en række punkter

er vanskeligt forståeligt. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at der ikke til for-

slagets enkelte bestemmelser er knyttet bemærkninger, hvor det nærmere

indhold af den enkelte bestemmelse er beskrevet.

Forfatningsforslaget skal for at træde i kraft ”vedtages af tinget, inden

folket tager endelig afgørelse ved en folkeafstemning mindst et halvt år

senere”, jf. forslagets § 58. Så vidt Justitsministeriet er orienteret, er der

ikke taget skridt til en eventuel regulering af spørgsmålet om afholdelse

af en sådan folkeafstemning på Færøerne.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

Under pkt. 2 foretages en overordnet gennemgang af forfatningsforsla-

gets opbygning og indhold, og under pkt. 3 gives en kort beskrivelse af

den færøske selvstyreordning.

Herefter følger under pkt. 4 en generel vurdering af forfatningsforslaget,

mens der under pkt. 5 foretages en vurdering af forfatningsforslagets en-

kelte bestemmelser.

Notatet afsluttes i pkt. 6 og sammenfattes i pkt. 7.

2. Forfatningsforslagets opbygning og indhold

Forfatningsforslaget har titlen ”Forslag til lagtingslov om Færøernes For-

fatning”. Forslaget indledes med en præambel, hvorefter følger 6 dele

med i alt 58 paragraffer. Efter forfatningsforslagets bestemmelser følger

som en afslutning bemærkninger om udarbejdelsen af forfatningsforsla-

get fra det såkaldte ”§ 25-udvalg”, som Lagtinget havde valgt til at udar-

bejde forslaget til Færøernes forfatning. Udvalget bestod af 10 lagtings-

medlemmer.

I forslagets præambel anføres bl.a., at forfatningen vedtages af Færøernes

folk, og at den er fundamentet under det færøske folks styre, som skal

sikre frihed, sikkerhed og trivsel. Det anføres også, at Færøerne i århund-

reder har samarbejdet med andre lande og riger, og at intet kan kvæle

landets uafhængighed eller det færøske folks selvbestemmelsesret. End-

videre anføres det, at landets egne love kun omfatter dem, som er udar-

bejdet på rette måde i selve landet efter folkets vilje, og at alle love og

sædvaner skal respektere forfatningen, ligesom ingen lov eller sædvane

må antages at gælde, blot fordi den er ældre end forfatningen eller har

været anvendt i lang tid.

Forfatningsforslagets første del er betegnet ”Forfatning” og indeholder 4

paragraffer (§§ 1-4). I § 1 om ”Folket og landet” anføres, at Færøerne er

et land, færingerne er en nation og al magt i landet ligger hos Færøernes

folk. I forlængelse heraf anføres det, at Færøerne ifølge aftaler har sam-

arbejdet med andre lande og fremdeles kan samarbejde med andre lande

ifølge overenskomst. Det anføres også, at såfremt det besluttes at afgive

magt til unionsinstitutioner, som ellers tilkommer landets myndigheder,

skal dette være klart belyst i en international overenskomst, og Lagtinget

skal vedtage en sådan overenskomst, inden folket tager endelig afgørelse

ved en folkeafstemning mindst et halvt år og højst et år senere. Endelig

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

anføres det bl.a., at ethvert unionssamarbejde kan opsiges på samme må-

de, hvor folket ved en folkeafstemning skal tage endelig afgørelse mindst

et halvt år efter og højst et år efter, at Lagtinget har taget stilling.

I § 2 om ”Magtfordeling” anføres bl.a., at Færøerne er et land med de-

mokrati, og at folket udøver sin magt gennem Lagting, Færøernes lands-

styre og domstole. Lagtinget vedtager landets love, landsstyret stadfæster

og administrerer lovene, og domstolene dømmer i henhold til lovene. I §

3 om ”Retfærdighed” anføres bl.a., at forfatningen foruden de rettighe-

der, der er fastsat i forfatningen, beskytter andre indlysende rettigheder,

mens det i § 4 om ”Symboler og sprog” anføres, at Færøerne har flag,

nationalsang og våbenskjold, og at færøsk er nationalsprog og offentligt

sprog.

Forfatningsforslagets anden del er betegnet ”Rettigheder og pligter” og

indeholder 20 paragraffer (§§ 5-24). I § 5 om ”Rettigheder og deres be-

skyttelse” anføres bl.a., at rettigheder kun kan begrænses ved lov og i

overensstemmelse med forfatningen, og at rettigheder kan knyttes til

statsborgerskab eller bopæl. I § 6 om ”Pligter” anføres bl.a., at alle skal

respektere forfatningen og de love, pligter og rettigheder, som udfærdi-

ges i overensstemmelse med den.

Herefter følger i forfatningsforslagets §§ 7-24 bestemmelser om en ræk-

ke konkrete rettigheder. Det drejer sig om rettigheder vedrørende ”Lige-

stilling”, ”Liv og sikkerhed”, ”Personlig frihed”, ”Bolig og kommunika-

tion”, ”Ejendomsret”, ”Trosfrihed”, ”Valgret”, ”Ytringsfrihed”, ”For-

eningsfrihed”, ”Forsamlingsfrihed”, ”Erhverv og arbejde”, ”Skole”, ”So-

cial sikkerhed”, ”Familie”, ”Indtægtsrettigheder”, ”Allemandsret”,

”Odelsjord og landsjord” samt ”Ressourcer og miljø”.

Forfatningsforslagets tredje del er betegnet ”Forvaltning” og indeholder 2

paragraffer (§§ 25 og 26). Af § 25 om ”Forvaltningsmæssige rettigheder”

fremgår bl.a., at alle har ret til en forvaltning, der bygger på lov, god for-

valtningsskik, åbenhed og gennemsigtige procedurer, ret til sagligt be-

grundede forvaltningsafgørelser, ret til dokumentation af alle vurderinger

og begrundelser, og ret til en skriftlige begrundelse for afgørelser, der går

imod borgerens interesser. Det fremgår også, at forvaltningsmæssige ret-

tigheder og procedurer skal fastsættes i lov. Af § 26 om ”Kommuner”

fremgår bl.a., at Færøerne er inddelt i kommuner under landets opsyn, at

Lagtinget fastsætter, i hvilken udstrækning kommunerne kan gældsætte

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

sig, at kommunerne med hjemmel i lov kan påligne skat, og at kommu-

nalbestyrelserne er folkevalgte og regulerer forholdene på stedet.

Forfatningsforslagets fjerde del er betegnet ”Den dømmende magt” og

indeholder 4 paragraffer (§§ 27-30). I § 27 om ”Organisation” anføres

bl.a., at den dømmende magt er hos uvildige domstole, og at retsplejen er

organiseret med mindst to retlige instanser. Bestemmelsen indeholder

endvidere regler om bl.a. offentlighed i retsplejen samt dommeres ud-

nævnelse og afsættelse. I § 28 om ”Sigtelse og anklage” anføres, at sig-

telse og tiltale alene kan fremsættes med hjemmel i lov, og at ingen kan

straffes uden direkte hjemmel i lov. I § 29 om ”Lægfolk i retsplejen” an-

føres bl.a., at nævninge skal dømme i alvorlige straffesager, og at i andre

straffesager kan domsmænd dømme sammen med en juridisk dommer.

Af § 30 om ”Retssager” fremgår bl.a., at alle har ret til at blive repræsen-

teret i straffesager og andre sager, som det offentlige rejser mod dem,

ligesom retten til sagkyndig repræsentation og fri proces skal præciseres i

lov.

Forfatningsforslagets femte del er – ligesom første del – betegnet ”For-

fatning” og indeholder 27 paragraffer (§§ 31-57) fordelt på 3 afsnit. Det

første afsnit omhandler Lagtinget og indeholder regler om bl.a. lovgiv-

ningsproceduren, valg, valgperiode, tingsmændene, tingsformanden,

tingssamlingen, tingets arbejde og udvalg samt offentlighed ved tingets

møder. Det andet afsnit omhandler landsstyret og indeholder regler om

bl.a. valg af lagmand samt landsstyrets organisation, sagsområder og for-

valtningsmæssige ansvar. Det tredje afsnit omhandler finansforhold og

indeholder regler om skat, finansloven, tillægsbevillinger, bevillingsord-

ningen, landskasseregnskabet, revision, Landsbanken og Økonomifon-

den.

Forfatningsforslagets femte del indeholder afslutningsvis 3 generelle be-

stemmelser. Af § 55 om ”Tilsyn” fremgår bl.a., at Lagtinget fører tilsyn

med, at landsstyret arbejder i henhold til lov, mens det af § 56 om ”Lag-

tingets ombudsmand” fremgår, at ombudsmanden fører tilsyn med lan-

dets forvaltning. I § 57 om ”Udenrigsmagt” anføres, at en landsstyre-

mand har ansvaret for udenrigsanliggender og udenrigstjenesten i forhold

til udlandet. Det anføres også, at Lagtinget vælger et udenlandsudvalg,

som landstyret skal rådføre sig med i forbindelse med internationale for-

handlinger og udenrigspolitiske afgørelser af særlig betydning, og at in-

ternationale aftaler skal vedtages af Lagtinget.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

Forfatningsforslagets sjette del er betegnet ”Samtykke og gyldighed” og

indeholder kun § 58, hvoraf det bl.a. fremgår, at forfatningen skal vedta-

ges af tinget (formentlig menes Lagtinget), at folket skal tage endelig af-

gørelse ved en folkeafstemning mindst et halvt år senere, og at forfatnin-

gen får gyldighed samme dag, som folket har truffet sin afgørelse.

Forfatningsforslaget afsluttes med det såkaldte ”§ 25-udvalgs” bemærk-

ninger om udarbejdelsen af forfatningsforslaget. Det fremgår bl.a., at

formålet med arbejdet har været at opnå bred politisk enighed på grund-

lag af det arbejde, der hidtil er lavet i forbindelse med Færøernes forfat-

ning. Det fremgår også, at udvalget ved affattelsen af forfatningsforsla-

gets bestemmelser har besluttet at anvende korte, overordnede formule-

ringer for at sikre, at forfatningen bliver smidig og velegnet til at tilpasse

sig ændrede forhold. Endelig fremgår det, at udvalget vurderer, at forsla-

get nu er egnet til fremlæggelse og behandling i tinget (formentlig menes

Lagtinget) – og herefter til at blive genstand for en folkeafstemning.

3. Den færøske selvstyreordning

3.1.

Den færøske hjemmestyreordning blev etableret ved lov nr. 137 af

23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre (herefter hjemmestyreloven).

Det følger af hjemmestyrelovens § 1, at Færøerne er et selvstyrende fol-

kesamfund i det danske rige. Med lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de fæ-

røske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (herefter over-

tagelsesloven), som er et supplement til hjemmestyreloven, blev der ind-

ført en ny selvstyreordning for Færøerne. Overtagelsesloven skaber det

retlige grundlag for, at Færøerne kan overtage sager og sagsområder, der

ikke er omfattet af den færøske hjemmestyrelov fra 1948.

Med lov nr. 579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse af

folkeretlige aftaler (herefter fuldmagtsloven) blev der endvidere etableret

en såkaldt fuldmagtsordning, hvorefter det færøske landsstyre på rigets

vegne kan forhandle og indgå folkeretlige aftaler med fremmede stater og

mellemfolkelige organisationer, herunder forvaltningsaftaler, som fuldt

ud angår sagsområder, der er overtaget af de færøske myndigheder. Ord-

ningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og sik-

kerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælder for Dan-

mark, eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation,

hvoraf Kongeriget Danmark er medlem.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

Da Færøerne som nævnt er en del af det danske rige, følger det af grund-

lovens § 1 – hvorefter grundloven gælder for alle dele af det danske rige

– at grundloven også gælder for Færøerne.

Sammen med grundloven udgør hjemmestyreloven, overtagelsesloven og

fuldmagtsloven grundlaget for Færøernes nuværende forfatningsmæssige

stilling i riget.

Hvis Færøerne måtte ønske at udtræde af riget, vil det skulle ske i over-

ensstemmelse med bestemmelsen i grundlovens § 19, der kræver, at rege-

ringen og Folketinget giver sin tilslutning til indskrænkninger i rigets

område. Forud for en henvendelse til den danske regering med henblik på

gennemførelse af forhandlinger om færøsk selvstændighed, vil Færøerne

– inden for de netop nævnte rammer for Færøernes forfatningsmæssige

stilling i riget – kunne indlede en forfatningsforberedende proces og fore-

tage ensidige forberedelser hen imod selvstændighed.

3.2.

Den færøske selvstyreordning, der følger af hjemmestyreloven og

overtagelsesloven, indebærer, at Færøerne kan overtage samtlige sager

og sagsområder bortset fra: Statsforfatningen (nr. 1), statsborgerskab (nr.

2), Højesteret (nr. 3), udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik (nr. 4)

samt valuta- og pengepolitik (nr. 5), jf. overtagelseslovens §§ 1 og 2 samt

pkt. 5.4.1 nedenfor.

Inden for de sager og sagsområder, som Færøerne har overtaget, har de

færøske myndigheder den lovgivende og udøvende magt, jf. hjemmesty-

relovens § 4, 1. pkt., og overtagelseslovens § 3, stk. 1.

Færøerne har allerede overtaget de fleste sager og sagsområder, jf. nær-

mere herom pkt. 5.5.1. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at

Færøerne i overensstemmelse med det, der er anført under liste A, pkt. 1,

på det bilag om færøske særanliggender, der er optaget som bilag til

hjemmestyreloven, har overtaget Færøernes egen styrelsesordning. Efter

liste A, pkt. 1, har Færøerne således overtaget ”Færøernes egen styrel-

sesordning inden for de ved nyordningen angivne rammer. (Herunder

falder – inden for de nævnte rammer – bestemmelser om lagtinget, lov

om valg til dette, det administrative styre, lagtinglovenes tilblivelse, ved-

tagelse og stadfæstelse og deres bekendtgørelse, egne tjenestemænds an-

sættelse, afskedigelse, tjenestevilkår, lønning og pensionering)”.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

Det færøske hjemmestyre har således adgang til i overensstemmelse med

de rammer, der følger af hjemmestyreloven og overtagelsesloven, at ved-

tage en styrelsesordning for Færøerne.

En sådan styrelsesordning vil dog også skulle ligge inden for rammerne

af grundloven. Efter Justitsministeriets opfattelse indebærer dette bl.a., at

Færøerne i den nuværende forfatningsmæssige situation ikke vil kunne

gennemføre en retsakt, som helt eller delvist skal træde i stedet eller gå

forud for grundloven, jf. nærmere herom pkt. 4.1.

Herudover vil en færøsk retsakt, der gennemfører en styrelsesordning for

Færøerne, efter Justitsministeriets opfattelse – som følge af Færøernes

forfatningsmæssige stilling i riget, jf. nærmere herom under pkt. 4 og 5 –

ikke kunne indeholde bestemmelser, (1) der er uforenelige med grundlo-

ven, (2) der begrænser rigsmyndighedernes kompetence til at lovgive om

forhold på Færøerne, (3) som angår sager eller sagsområder, der ikke kan

overtages i medfør af selvstyreordningen, eller (4) som angår sager eller

sagsområder, der kan overtages i medfør af selvstyreordningen, men

endnu ikke er overtaget.

I det omfang en retsakt, der gennemfører en færøsk styrelsesordning,

måtte være uforenelig med de anførte retlige rammer, vil den færøske

retsakt – helt eller delvist – efter Justitsministeriets opfattelse være uden

retsvirkninger.

4. Generel vurdering af forfatningsforslaget

4.1. Grundlovens § 88

Som det fremgår af pkt. 3.1 ovenfor, gælder grundloven for Færøerne, og

i det danske retssystem har grundloven (og andre retskilder på grund-

lovsniveau) den højeste retskildemæssige værdi. Dette indebærer bl.a., at

grundloven går forud for andre retsakter, hvis der opstår en konflikt mel-

lem grundloven og f.eks. en lovbestemmelse.

Grundloven indeholder i § 88 en bestemmelse, som fastlægger den nær-

mere procedure for at ændre grundloven. Proceduren gælder også, hvis

man i det danske retssystem ønsker, at en retsakt skal træde i stedet eller

gå forud for grundloven.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

Af grundlovens § 88 fremgår det, at grundloven ændres ved, at et lov-

forslag i første omgang skal vedtages af Folketinget, og at der herefter

skal udskrives nyvalg. Efter nyvalg skal lovforslaget vedtages i uændret

skikkelse af det nye folketing. Herefter skal lovforslaget – efter nærmere

regler, der fastsættes ved lov – inden et halvt år forelægges for vælgerne

til godkendelse eller forkastelse ved en folkeafstemning. Til vedtagelse af

lovforslaget kræves, at et flertal af de vælgere, der deltager i afstemnin-

gen, stemmer for lovforslaget, og at dette flertal udgør mindst 40 % af de

stemmeberettigede.

Hvis der på trods af det anførte blev gennemført en retsakt, som efter

hensigten skulle træde i stedet eller gå forud for grundloven, ville en så-

dan retsakt efter Justitsministeriets opfattelse ikke have retsvirkninger, og

grundloven ville således gå forud den pågældende retsakt eller de be-

stemmelser i retsakten, som måtte være uforenelige med grundloven.

4.2. Forfatningsforslaget

Så længe den forfatningsretlige situation er, at grundloven gælder for Fæ-

røerne, har Færøerne efter Justitsministeriets opfattelse ikke kompetence

til at gennemføre en retsakt, som skal træde i stedet eller gå forud for

grundloven. En sådan retsakt vil således som nævnt i pkt. 4.1 skulle gen-

nemføres i overensstemmelse med proceduren i grundlovens § 88. Dette

gælder, uanset om den pågældende retsakt betegnes ”forfatning”, ”styrel-

sesordning” eller ”lagtingslov”.

Forfatningsforslaget indeholder ikke en omtale af forholdet til grundlo-

ven (eller til hjemmestyreloven, overtagelsesloven eller fuldmagtsloven),

og det er således bl.a. ikke bestemt, at forfatningen skal træde i stedet

eller gå forud for grundloven.

På trods af det anførte efterlader forfatningsforslaget det indtryk, at det er

hensigten, at forfatningen – hvis forslaget gennemføres – skal træde i

stedet eller gå forud for grundloven. Forslaget fremtræder således i kraft

af navnlig sin betegnelse, sin præambel og sit indhold som et forslag til

en retsakt, der skal have den højeste retskildemæssige værdi – og dermed

gå forud for andre retskilder – i det retssystem, som retsakten skal gælde

for. Der kan herved bl.a. henvises til følgende:

Forfatningsforslaget betegnes ”Færøernes Forfatning”, og forfatningsfor-

slagets præambel indledes med følgende passus: ”Vi, Færøernes folk,

vedtager denne forfatning. Den er fundamentet under vores styre […]”.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

Endvidere kan der peges på, at det af forfatningsforslagets § 1, stk. 1,

fremgår, at ”Færøerne er et land, færinger er en nation og al magt ligger

hos Færøernes folk”. I tilknytning hertil fremgår det af forslagets § 2, stk.

2, at ”Lagtinget vedtager landets love, landsstyret stadfæster og admini-

strerer lovene og domstolene dømmer i henhold til lovene”.

Herudover kan der peges på, at det i præamblen anføres, at ”landets egne

love omfatter kun dem, som er udarbejdet på rette måde i selve landet

efter folkets vilje”, ligesom det i præamblen anføres, at ”alle love og

sædvaner skal respektere denne forfatning. Ingen lov eller sædvane må

antages at gælde, blot fordi den er ældre end denne forfatning eller har

været anvendt i lang tid”.

Der kan herudover henvises til, at forfatningsforslaget – som nærmere

omtalt i pkt. 2 – bl.a. indeholder bestemmelser om magtfordeling, men-

neskerettigheder, dømmende magt, Lagtinget, landstyret, finansforhold

og den udenrigspolitiske kompetence.

Der kan endvidere peges på, at det i § 5 om ”Rettigheder og deres be-

skyttelse” bl.a. anføres, at rettigheder kun kan begrænses ved lov og i

overensstemmelse med forfatningen, og at rettigheder kan knyttes til

statsborgerskab eller bopæl, ligesom det i § 6 om ”Pligter” bl.a. anføres,

at alle skal respektere forfatningen og de love, pligter og rettigheder, som

udfærdiges i overensstemmelse med den.

Hvis det er hensigten med forfatningsforslaget, at det gennemførte for-

slag skal træde i stedet eller gå forud for grundloven, vil de færøske

myndigheder i den nuværende forfatningsmæssige situation som nævnt

ikke have kompetence til at gennemføre forslaget, der endvidere i givet

fald heller ikke vil kunne have sådanne retsvirkninger, jf. pkt. 4.1.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at Justitsministeriet ikke har oplysnin-

ger om, hvorvidt udarbejdelsen og fremsættelsen af forfatningsforslaget

er led i den forfatningsforberedende proces hen imod selvstændighed,

som Færøerne er berettiget til at foretage. Statsministeriet har dog oplyst,

at de færøske myndigheder ikke har rettet henvendelse til den danske re-

gering med henblik på at indlede forhandlinger om færøsk selvstændig-

hed, jf. det anførte i pkt. 3.1 om proceduren efter grundlovens § 19.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

5. Forfatningsforslagets enkelte bestemmelser

5.1. Indledning

Som det fremgår af pkt. 4, giver en generel vurdering af forfatningsfor-

slaget anledning til forfatningsmæssige overvejelser.

Forfatningsforslaget giver imidlertid også anledning til andre forfat-

ningsmæssige overvejelser.

Forslaget indeholder således – som det fremgår af pkt. 5.2-5.5 nedenfor –

(1) bestemmelser, der synes uforenelige med grundloven, (2) bestemmel-

ser, der efterlader det indtryk, at de bl.a. sigter mod at begrænse rigs-

myndighedernes kompetence til at lovgive om forhold på Færøerne, (3)

bestemmelser, der angår sagsområder, som Færøerne ikke kan overtage,

og (4) bestemmelser, der angår sagsområder, som Færøerne kan overta-

ge, men endnu ikke har overtaget.

Som det fremgår af pkt. 5.6 indeholder forfatningsforslaget også (5) be-

stemmelser, der vil kunne skabe usikkerhed i det internationale samfund

om Færøernes folkeretlige stilling, såfremt forfatningsforslaget blev gen-

nemført.

Der kan i forlængelse heraf mere generelt peges på, at såfremt forfat-

ningsforslaget ikke er foreneligt med de retlige rammer, der følger af

navnlig grundloven, hjemmestyreloven og overtagelsesloven, vil forsla-

get i Færøernes nuværende forfatningsmæssige situation – helt eller del-

vist – være uden retsvirkninger, selvom det måtte blive gennemført.

I det følgende gennemgås de bestemmelser i forfatningsforslaget, som

giver anledning til forfatningsretlige overvejelser.

5.2. Bestemmelser i forfatningsforslaget, som rejser spørgsmål i for-

hold til konkrete grundlovsbestemmelser

Efter Justitsministeriets opfattelse, er det først og fremmest bestemmel-

serne i forfatningsforslagets §§ 5-24, der indeholder regler om menneske-

rettigheder mv., som rejser spørgsmål i forhold til konkrete grundlovsbe-

stemmelser.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

Om de nævnte bestemmelser i forfatningsforslagets §§ 5-24 om menne-

skerettigheder skal det mere generelt bemærkes, at deres ordlyd ikke sva-

rer til ordlyden af de menneskerettighedsbestemmelser, der er fastsat i

grundlovens kapitel 8 (§§ 71-85). Dette forhold skaber i sig selv tvivl

om, hvorvidt bestemmelserne i forfatningsforslaget er forenelige med de

tilsvarende bestemmelser i grundloven.

I forlængelse heraf kan bl.a. peges på følgende bestemmelser om menne-

skerettigheder i forfatningsforslaget, der rejser spørgsmål i forhold til

foreneligheden med konkrete grundlovsbestemmelser:

For det første kan forfatningsforslagets § 9 om frihedsberøvelse nævnes.

I bestemmelsen anføres det bl.a., at ”frihedsberøvelse kun kan ske ved

lov”, og at ”afgørelse i henhold til en sådan lov kan forelægges for en

dommer”. Det anføres endvidere bl.a., at ”bliver nogen arresteret for en

forbrydelse, skal vedkommende stilles for en dommer inden 24 timer.

Kun en dommer kan stadfæste eller forlænge arrestation”.

I forhold til grundlovens § 71 om den personlige frihed kan der bl.a. pe-

ges på, at det ikke – som det er tilfældet i grundlovens § 71 – fremgår af

forslagets § 9, at ingen dansk borger på grund af sin politiske eller religi-

øse overbevisning eller sin afstamning kan underkastes nogen form for

frihedsberøvelse, at dommerens kendelse vedrørende fængsling skal være

ledsaget af grunde, at kendelsen skal afsiges snarest muligt og senest in-

den tre dage, at dommeren skal bestemme sikkerhedens art og størrelse,

hvis den anholdte løslades mod sikkerhed, at den kendelse, som domme-

ren afsiger, af vedkommende straks særskilt kan indbringes for højere ret,

og at ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun

kan medføre bøde eller hæfte. I modsætning til grundlovens § 71 fremgår

det heller ikke af forfatningsforslagets § 9, at udenfor strafferetsplejen

skal

lovligheden af en administrativ frihedsberøvelse, som ikke har

hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den frihedsberø-

vede eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige

domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.

Dernæst kan bestemmelsen i forfatningsforslagets § 14 om ytringsfrihed

nævnes. Efter denne bestemmelse har ”enhver […] ret til under ansvar at

have og fremføre sine synspunkter”, og ”på samme måde har alle ret til at

deltage i kommunikation og modtage oplysning”.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

I forhold til grundlovens § 77 om ytringsfrihed kan der peges på, at det

ikke – som det er tilfældet i grundlovens § 77 – fremgår af forslagets §

14, at ansvaret for offentliggjorte ytringer (alene kan) pålægges ved dom-

stolene, og at censur og andre forebyggende forholdsregler ikke kan ind-

føres.

Desuden kan nævnes forfatningsforslagets § 15 om foreningsfrihed,

hvori det anføres, at ”alle har ret til at samles i foreninger og sammen-

slutninger til ethvert formål”, og at ”foreninger og sammenslutninger kan

ophæves, såfremt hensyn til sikkerhed, fred, lov og orden kræver det”.

Rækkevidden af beskyttelsen af foreningsfriheden efter den nævnte be-

stemmelse forekommer på en række punkter mindre end den beskyttelse,

der følger af grundlovens § 78 om foreningsfrihed. Der kan således bl.a.

peges på, at det af forfatningsforslagets § 15 – i modsætning til grundlo-

vens § 78 – ikke fremgår, at foreninger kan dannes uden forudgående

tilladelse, og at foreninger ikke kan opløses ved en regeringsforanstalt-

ning (men kun ved dom).

Herudover kan der henvises til bestemmelsen i forfatningsforslagets § 16

om forsamlingsfrihed. Efter denne bestemmelse har ”alle ret til at for-

samles på et offentligt sted, såfremt dette ikke bryder sikkerhed, fred, lov

og orden”.

Denne bestemmelse rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 79 om

foreningsfrihed, idet der f.eks. kan peges på, at det ikke – som det er til-

fældet for så vidt angår grundlovens § 79 – fremgår, at borgerne kan for-

samle sig uden forudgående tilladelse, og at bestemmelsen kan forstås

således, at en forsamling kan forbydes, hvis den ”bryder” med den of-

fentlige orden, mens kravet for at forbyde en forsamling efter grundlo-

vens § 79 er, at der er ”fare for den offentlige fred”.

Endvidere kan nævnes forfatningsforslagets § 18 om undervisning. Det

fremgår bl.a. af bestemmelsen, at ”alle har lige ret til undervisning” og

”pligt til at modtage undervisning i barne- og ungdomsårene”.

I forhold til grundlovens § 76 om undervisning kan der peges på, at det

ikke – som det er tilfældet i grundlovens § 76 – fremgår af forslagets §

18, at alle børn har ret til fri – det vil sige gratis – undervisning i folke-

skolen.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

Ligeledes kan nævnes bestemmelsen i forfatningsforslagets § 25, stk. 4,

hvorefter ”forvaltningsmæssige rettigheder og procedurer skal fastsættes

i lov, som bl.a. skal fastsætte […] ret til at forelægge en forvaltningsafgø-

relse for et uvildigt appelnævn eller domstol”.

Den adgang for domstolene til at påkende spørgsmål om øvrighedsmyn-

dighedens grænser, som følger af den nævnte bestemmelse, forekommer

mindre end den adgang til domstolsprøvelse, som følger af grundlovens §

63. Efter grundlovens § 63 er domstolene således berettigede til at på-

kende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser, mens for-

fatningsforslagets § 25, stk. 4, kan forstås således, at det ved lov kan be-

stemmes, at en forvaltningsafgørelse, der har været prøvet af et uvildigt

appelnævn, ikke efterfølgende kan indbringes for domstolene.

Det skal for god ordens skyld nævnes, at forfatningsforslaget ikke inde-

holder bestemmelser svarende til grundlovens § 68, hvorefter ingen er

pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den,

som er hans egen, eller til grundlovens § 80 om den væbnede magts ad-

gang til at skride ind ved opløb.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at i Færøernes nuværende forfat-

ningsmæssige situation vil grundloven gå forud for bestemmelser i en

eventuelt vedtaget færøsk forfatning, som måtte være uforenelige med

grundlovens bestemmelser.

5.3. Bestemmelser i forfatningsforslaget, som rejser spørgsmål om

rigsmyndighedernes kompetence til at lovgive om forhold på Færø-

erne

5.3.1.

Det følger af grundlovens § 3, 1. pkt., at den lovgivende magt er

hos regeringen (kongen) og Folketinget i forening. Der kan om bestem-

melsen i § 3, 1. pkt., henvises til Poul Andersen, Dansk Statsforfatnings-

ret (1954), side 551, Max Sørensen, Statsforfatningsret (2. udgave ved

Peter Germer (1973)), side 205 f, Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret (3.

udgave ved Ole Espersen, 1980), side 495 f, Henrik Zahle, Dansk Forfat-

ningsret 1 Institutioner og regulering, 3. udgave (2001), side 378 f, og

Peter Germer, Statsforfatningsret, 4. udgave (2007), side 100 ff.

Med den gældende færøske (og grønlandske) selvstyreordning er det an-

taget, at grundlovens § 3, 1. pkt., ikke er til hinder for, at de færøske (og

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

grønlandske) myndigheder overlades regeludstedende kompetence inden

for nogle rummeligt angivne rammer.

Det fremgår således af den færøske selvstyreordning, der følger af

hjemmestyreloven og overtagelsesloven, at Færøerne kan overtage samt-

lige sager og sagsområder bortset fra: Statsforfatningen (nr. 1), statsbor-

gerskab (nr. 2), Højesteret (nr. 3), udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspoli-

tik (nr. 4) samt valuta- og pengepolitik (nr. 5), jf. overtagelseslovens §§ 1

og 2. Inden for de sager og sagsområder, som Færøerne har overtaget,

har de færøske myndigheder den lovgivende og udøvende magt, jf.

hjemmestyrelovens § 4, 1. pkt., og overtagelseslovens § 3, stk. 1.

Den omstændighed, at de færøske myndigheder inden for en række sager

og sagsområder har bl.a. den lovgivende magt, indebærer ikke, at Færø-

erne kan gennemføre en retsakt, der begrænser den kompetence, der i

henhold til grundlovens § 3, 1. pkt., tilkommer regeringen og Folketinget

i forening.

Hvis der uanset det anførte blev gennemført en retsakt af de færøske

myndigheder, der efter hensigten skulle begrænse rigsmyndighedernes

kompetence til lovgive om forhold på Færøerne, ville en sådan retsakt

efter Justitsministeriets opfattelse ikke have retsvirkninger, og rigsmyn-

dighederne ville således fortsat fra en forfatningsretlig synsvinkel have

kompetence til at lovgive om forhold på Færøerne.

5.3.2.

Der er på trods af det anførte dele af forfatningsforslaget, der rejser

spørgsmål i forhold til rigsmyndighedernes kompetence til at lovgive om

forhold på Færøerne. Der kan herved peges på forfatningsforslagets § 1,

stk. 1, hvori det bl.a. anføres, at ”al magt i landet ligger hos Færøernes

folk”.

Der kan endvidere henvises til, at det i præamblen bl.a. anføres, at ”lan-

dets egne love kun omfatter dem, som er udarbejdet på rette måde i selve

landet efter folkets vilje”, og at ”alle love og sædvaner skal respektere

denne forfatning”.

Herudover kan der peges på forfatningsforslagets § 5, stk. 1, hvori det

anføres, at ”rettigheder kun kan begrænses ved lov og i overensstemmel-

se med denne forfatning”, og forfatningsforslagets § 6, stk. 1, hvori det

bl.a. anføres, at ”alle skal respektere denne forfatning og de love, pligter

og rettigheder, der udfærdiges i overensstemmelse hermed”.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

Justitsministeriet skal i øvrigt henvise til, at visse bestemmelser i forfat-

ningsforslagets §§ 5-24 om menneskerettigheder synes at indeholde en

mere vidtrækkende beskyttelse end den beskyttelse, der følger af de til-

svarende grundlovsbestemmelser. Som eksempel på sådanne bestemmel-

ser i forfatningsforslaget kan nævnes bestemmelserne om frihedsberøvel-

se i § 9, stk. 4 og 5, hvor der er fastsat nogle nærmere bestemte grænser

for den tidsmæssige udstrækning af varetægtsfængslingen (som ud-

gangspunkt maksimum 4 måneder) og af isolationsfængslingen (maksi-

mum 2 måneder). Grundlovens § 71, der regulerer spørgsmålet om fri-

hedsberøvelse, indeholder ikke sådanne tidsmæssige grænser for ud-

strækningen af varetægtsfængslingen eller isolationen.

Endvidere indfører visse af bestemmelserne i forfatningsforslagets §§ 5-

24 rettigheder, der er nye i forhold til grundloven. Som eksempel på så-

danne ”nye” rettigheder, der ikke genfindes i grundloven, kan bl.a. næv-

nes, at det i forfatningsforslaget foreslås fastsat, at dødsstraf ikke kan

fastsættes (§ 8, stk. 3), at børn har ret til opvækst under sikre og gode

forhold (§ 20, stk. 2), og at landet sikrer, at både offentlige og private

ressourcer i landet forvaltes på en selvbærende måde med respekt for

miljøet (§ 24, stk. 4).

I det omfang de nævnte bestemmelser i forfatningsforslaget efter hensig-

ten også skal begrænse rigsmyndighedernes kompetence til at lovgive om

forhold på Færøerne, er det Justitsministeriets opfattelse, at de pågælden-

de bestemmelser ikke vil kunne have sådanne retsvirkninger.

5.4. Bestemmelser i forfatningsforslaget, der angår sagsområder,

som Færøerne ikke kan overtage

5.4.1. Grænserne for overladelse af sager og sagsområder til Færø-

erne

Spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan overlades sager og sagsområ-

der til Færøerne, er reguleret i overtagelseslovens § 1. Denne bestemmel-

se har følgende ordlyd:

”§ 1.

Denne lov omfatter samtlige sager og sagsområder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Loven omfatter ikke følgende sager og sagsområder:

1) Statsforfatningen.

2) Statsborgerskab.

3) Højesteret.

4) Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

5) Valuta- og pengepolitik.”

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

Som det fremgår, følger det af overtagelseslovens § 1, at Færøerne kan

overtage samtlige sager og sagsområder bortset fra statsforfatningen (nr.

1), statsborgerskab (nr. 2), Højesteret (nr. 3), udenrigs-, sikkerheds- og

forsvarspolitik (nr. 4) samt valuta- og pengepolitik (nr. 5).

Sager og sagsområder, som er omfattet af overtagelsesloven, overgår til

de færøske myndigheder enten på tidspunkter, der fastsættes af de færø-

ske myndigheder, eller på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myn-

digheder efter forhandling med de danske myndigheder, jf. overtagelses-

lovens § 2.

I den forbindelse bemærkes, at afgrænsningen i overtagelseslovens § 1

af, hvilke sager og sagsområder der kan overlades til Færøerne, bygger

på et notat, der er optaget som bilag til lovforslaget vedrørende overta-

gelsesloven (L 169 af 11. maj 2005), hvor regeringen har foretaget en

nærmere gennemgang af grænserne for overladelse af sager og sagsom-

råder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige

bestemmelser i grundloven.

I notatet anføres det, at det efter regeringens opfattelse må antages, at

hensynet til rigsenheden (rigsfællesskabet) indebærer, at der til de færø-

ske myndigheder alene kan overlades anliggender, der vedrører færøske

forhold.

Dette indebærer for det første, at der til de færøske myndigheder – af

hensyn til rigsenheden – alene kan overføres anliggender, der er geogra-

fisk begrænset til at angå Færøerne. Det betyder f.eks., at de færøske

myndigheder ikke vil kunne få kompetence til at udstede regler, der skal

gælde i riget som helhed.

For det andet indebærer det anførte, at der, selv med den nævnte geogra-

fiske begrænsning, er anliggender, der må anses for at vedrøre riget som

helhed, således at de – af hensyn til rigsenheden – ikke kan overføres til

de færøske myndigheder, men må reguleres af rigsmyndighederne.

I notatet er det i øvrigt anført, at adgangen til at overlade beføjelser til de

færøske myndigheder for visse anliggenders vedkommende kan være be-

grænset som følge af grundlovens særlige regler om de pågældende an-

liggender.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

I den forbindelse peges der på, at hensynet til rigsenheden og særlige be-

stemmelser i grundloven må antages at begrænse adgangen til at overlade

beføjelser til de færøske myndigheder i forhold til de sager og sagsområ-

der, der nu også er nævnt i overtagelseslovens § 1, stk. 2.

I det følgende foretages en nærmere gennemgang af indholdet af de en-

kelte begrænsninger i adgangen til at overlade sager og sagsområder til

Færøerne, der er nævnt i overtagelseslovens § 1, stk. 2, og i tilknytning

hertil foretages en vurdering af, i hvilket omfang forfatningsforslagets

bestemmelser rejser spørgsmål i forhold til disse begrænsninger.

Under pkt. 5.4.2 omtales sagsområdet statsforfatningen, mens sagsområ-

det statsborgerskab omtales under pkt. 5.4.3. Dernæst følger under pkt.

5.4.4 en gennemgang af sagsområdet Højesteret og under pkt. 5.4.5 sags-

området udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Herefter gives under

pkt. 5.4.6 en omtale af sagsområdet valuta- og pengepolitik.

5.4.2. Statsforfatningen

5.4.2.1. Nærmere om sagsområdet statsforfatningen

I regeringens notat om grænserne for overladelse af sager og sagsområ-

der på Færøerne til de færøske myndigheder er anført bl.a. følgende ved-

rørende sagsområdet statsforfatningen:

”Hensynet til rigsenheden og grundlovens bestemmelser om de øverste stats-

myndigheder indebærer efter regeringens opfattelse, at statsforfatningsretlige an-

liggender ikke kan overlades til de færøske myndigheder.

Grundloven vil således bl.a. være til hinder for at overlade til de færøske myn-

digheder at varetage spørgsmål om kongehusets forhold.

Heller ikke bl.a. sager og sagsområder, der angår Folketingets virke eller den

danske regerings førelse i sager vedrørende Færøerne, herunder f.eks. spørgsmål

om danske ministres retlige ansvar, vil kunne overgå fra de danske myndigheder

til de færøske myndigheder.

Det samme gælder med hensyn til valg til Folketinget. Hensynet til rigsenheden

samt grundlovens bestemmelser om valg til Folketinget må således antages at

indebære, at det ikke kan overlades til de færøske myndigheder at fastsætte reg-

ler m.v. om valg af de 2 færøske folketingsmedlemmer, herunder regler om valg-

ret og valgbarhed.

Grundlovens §§ 45-47 omhandler statens finanser, der ifølge sagens natur er et

rigsanliggende. Alle spørgsmål om statens indtægter og udgifter hører således

under rigsmyndighedernes kompetence uden mulighed for at overlade dele af

kompetencen til de færøske myndigheder.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

Som yderligere eksempel på et område, der falder inden for statsforfatningen,

kan nævnes kundgørelse af love (samt anordninger og bekendtgørelser), der er

udstedt af rigsmyndighederne, jf. grundlovens § 22, hvorefter kongen (regerin-

gen) kundgør disse love. Spørgsmål om kundgørelse på Færøerne af rigslove

m.v. kan derfor ikke overdrages til de færøske myndigheder.

Hensynet til rigsenheden indebærer efter regeringens opfattelse også, at spørgs-

mål om rigssymbolerne - der selvsagt er fælles for hele riget - hører under de

danske myndigheder uden mulighed for at overlade kompetence til de færøske

myndigheder inden for riget.

Det må derfor anses for et rigsanliggende at varetage regeludstedelse og admini-

stration med hensyn til anvendelse af rigsflaget, rigsvåben m.v. på Færøerne.

Visse spørgsmål om flag er i øvrigt reguleret i hjemmestyrelovens § 12. Ifølge

denne bestemmelse anerkendes et særlig færøsk flag, om hvis anvendelse på Fæ-

røerne det er op til de færøske myndigheder at fastsætte nærmere regler. Det

fremgår desuden af bestemmelsen, at rigsmyndighederne på Færøerne anvender

rigsflaget (Dannebrog) også for skibes vedkommende. Private på Færøerne har

efter bestemmelsen ret til at anvende rigsflaget på land.

[…].”

Som det fremgår, kan statsforfatningsretlige anliggender ikke overlades

til de færøske myndigheder (jf. således også overtagelseslovens § 1, stk.

2, nr. 1). Dette indebærer, at bl.a. følgende spørgsmål ikke kan overlades

til de færøske myndigheder: (1) spørgsmål om kongehusets forhold, (2)

sager og sagsområder, der angår Folketingets virke eller den danske rege-

rings førelse i sager vedrørende Færøerne, (3) spørgsmål om valg til Fol-

ketinget, (4) spørgsmål om statens indtægter og udgifter, (5) spørgsmål

om kundgørelse på Færøerne af rigslove samt anordninger og bekendtgø-

relser, der er udstedt af rigsmyndighederne, og (6) spørgsmål om rigs-

symbolerne, herunder regeludstedelse og administration med hensyn til

anvendelse af rigsflaget, rigsvåben m.v. på Færøerne.

I den forbindelse skal det bemærkes, at det under pkt. 6.3 i de almindeli-

ge bemærkninger til lovforslaget vedrørende overtagelsesloven i relation

til sagsområdet ”statsforfatningen”, er anført, at det med overtagelseslo-

vens § 1, stk. 2, nr. 1 (hvorefter sagsområdet statsforfatningen ikke kan

overlades), er forudsat, at de færøske myndigheder ikke vil have kompe-

tence til at fastsætte, hvilke almindelige regler der skal gælde for den

virksomhed, som danske myndigheder på Færøerne udøver. I forlængelse

heraf er det anført, at det fortsat efter gennemførelsen af overtagelseslo-

ven vil være de danske myndigheder, der har kompetencen til at fastsætte

og administrere almindelige regler om f.eks. Rigsombudsmandens virk-

somhed, og det vil fortsat være regeringen og Folketinget, som har kom-

petencen til at ændre eller indføre nye almindelige regler herom (f.eks. i

den danske offentlighedslov, forvaltningslov og persondatalov).

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

5.4.2.2. Forfatningsforslagets bestemmelser

Enkelte af forfatningsforslagets bestemmelser rejser spørgsmål i forhold

til sagsområdet ”statsforfatningen”.

Der kan således peges på, at det i forfatningsforslagets § 6, stk. 1, anfø-

res, at ”alle skal respektere denne forfatning og de love, pligter og ret-

tigheder, som udfærdiges i overensstemmelse med denne”, og at det i

forslagets § 25 bl.a. anføres, at forvaltningsmæssige afgørelser skal være

sagligt begrundede og offentlig myndigheders forvaltningsmæssige afgø-

relser, der går imod borgernes interesser, skal være ledsaget af en skrift-

lig begrundelse.

Bestemmelserne i forfatningsforslagets § 6, stk. 1, og § 25 vil rejse

spørgsmål i forhold til sagsområdet ”statsforfatningen”, hvis de skal for-

stås således, at også rigsmyndighederne skal respektere de forvaltnings-

retlige love, som de færøske myndigheder måtte udstede, eller skal re-

spektere de forvaltningsmæssige rettigheder, der er anført i forslagets §

25. Dette skyldes – som nævnt under pkt. 5.4.2.1 – at det er rigsmyndig-

hederne, der har kompetencen til at fastsætte og administrere almindelige

regler om rigsmyndighedernes virksomhed på Færøerne, og det er såle-

des regeringen og Folketinget, der har kompetencen til at ændre eller ind-

føre nye almindelige regler herom (f.eks. i den danske offentlighedslov,

forvaltningslov og persondatalov).

Der kan i øvrigt være grund til at bemærke, at det i forfatningsforslagets § 4, stk. 2, an-

gives, at færøsk er nationalsprog og offentligt sprog. Det vil efter Justitsministeriets

opfattelse rejse spørgsmål i forhold til hjemmestyrelovens § 11 – hvoraf det følger, at

dansk lige så vel som færøsk skal kunne anvendes i offentlige forhold – hvis den nævn-

te bestemmelse skal forstås således, at borgerne afskæres fra at anvende det danske

sprog i offentlige forhold på Færøerne.

5.4.3. Statsborgerskab

5.3.3.1. Nærmere om sagsområdet statsborgerskab

I regeringens notat om grænserne for overladelse af sager og sagsområ-

der på Færøerne til de færøske myndigheder er det vedrørende sagsområ-

det ”statsborgerskab” (jf. overtagelseslovens § 1, stk. 2, nr. 2) bl.a. an-

ført, at besiddelse af dansk statsborgerskab har en række retsvirkninger,

der gælder over alt i riget (f.eks. valgret til Folketinget, jf. grundlovens §

29), og at det fremgår af den særlige kompetencebestemmelse i grundlo-

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

vens § 44, at meddelelse af dansk statsborgerskab til udlændinge (natura-

lisation) sker ved lov. På den baggrund kan det ikke overlades til de fæ-

røske myndigheder at varetage spørgsmål, der vedrører opnåelse eller

fortabelse af dansk statsborgerskab.

I tilknytning hertil skal det bemærkes, at det fremgår af hjemmestyrelo-

vens § 10, at som færing anses den, der har dansk statsborgerskab og er

hjemmehørende på Færøerne. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at

der ikke – bortset fra valgret og valgbarhed til organer, der henhører un-

der det færøske hjemmestyre – i lovgivningen kan gøres forskel på fæ-

ringer og andre danske statsborgere.

5.4.3.2. Forfatningsforslagets bestemmelser

Det fremgår af forfatningsforslagets § 1, stk. 1, at ”Færøerne er et land,

færinger er en nation”, og af forslagets § 6, stk. 2, fremgår det, at ”ret-

tigheder kan knyttes til statsborgerskab eller bopæl”.

I den forbindelse skal det bemærkes, at der ikke inden for den gældende

selvstyreordning – bortset fra valgret og valgbarhed til organer, der hen-

hører under det færøske hjemmestyre – i lovgivningen må gøres forskel

på de rettigheder, der tilkommer færinger og andre danske statsborgere,

jf. således hjemmestyrelovens § 10. En videregående forskelsbehandling

mellem færinger og danske statsborgere vil i givet fald kunne rejse

spørgsmål i forhold til grundlovens § 70, der forbyder diskrimination på

grundlag af trosbekendelse eller afstamning for så vidt angår adgangen til

den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder.

5.4.4. Højesteret

5.4.4.1. Nærmere om sagsområdet Højesteret

I regeringens notat om grænserne for overladelse af sager og sagsområ-

der til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige be-

stemmelser i grundloven – jf. pkt. 5.4.1 ovenfor – anføres det på den ene

side, at grundloven efter regeringens opfattelse ikke er til hinder for, at

det overlades til de færøske myndigheder at regulere retsplejen på Færø-

erne, herunder at oprette selvstændige domstole på Færøerne, dog således

at reguleringen af retsplejen naturligvis vil skulle udøves inden for

grundlovens rammer. Det gælder f.eks. kravet om medvirken af nævnin-

ger og lægdommere inden for strafferetsplejen, jf. grundlovens § 65, stk.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

2, samt de krav, der efter grundloven gælder med hensyn til domstolenes

uafhængighed.

På den anden side er det dog anført i notatet, at grundloven indeholder en

forudsætning om, at riget har én fælles, øverste domstol (Højesteret),

hvilket bl.a. indebærer, at den samlede ordning for behandling af færøske

retssager må indrettes på en sådan måde, at visse sager kan indbringes for

Højesteret. Endvidere indebærer forudsætningen om én fælles, øverste

domstol, at det ikke kan overlades til de færøske myndigheder at udøve

beføjelser, der angår Højesterets organisation m.v., herunder at udforme

processuelle regler for færøske sager, der føres i Højesteret, eller regler

om, hvilke sager der kan indbringes for Højesteret. Det vil heller ikke

kunne overlades til de færøske myndigheder at regulere spørgsmål med

tilknytning til Højesterets judicielle virksomhed eller at træffe beslutning

om, at der kan ske genoptagelse af en sag, hvori Højesteret har afsagt

dom.

5.4.4.2. Forfatningsforslagets bestemmelser

Forfatningsforslagets indeholder i §§ 27-30 nærmere bestemmelser om

den dømmende magt, herunder at retsplejen er offentlig og organiseret

med mindst to retlige instanser (§ 27, stk. 1). Endvidere indeholder for-

fatningsforslaget bl.a. bestemmelser om domstolenes uafhængighed,

dommeres udnævnelse og afskedigelse samt lægmænds medvirken i rets-

plejen.

Bestemmelserne i forslagets §§ 27-30 giver ikke Justitsministeriet anled-

ning til bemærkninger i forhold til sagsområdet ”Højesteret”, idet mini-

steriet herved forudsætter, at den samlede ordning for behandling af fæ-

røske retssager i givet fald ville blive indrettet i overensstemmelse med

det, der er anført under pkt. 5.4.4.1, herunder bl.a. således, at visse færø-

ske retssager kan indbringes for Højesteret. Herudover forudsætter

Justitsministeriet, at bestemmelserne om bl.a. domstolenes uafhængighed

og dommeres udnævnelse og afskedigelse skal forstås i overensstemmel-

se med de tilsvarende bestemmelser i grundloven.

Der henvises dog om §§ 27-30 i forfatningsforslaget i øvrigt til pkt. 5.5

nedenfor.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

5.4.5. Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik

5.4.5.1. Nærmere om sagsområdet udenrigspolitik

Da forfatningsforslaget ikke indeholder bestemmelser om sikkerheds-

eller forsvarspolitikken, er der ikke anledning til at foretage en nærmere

gennemgang af, hvilke begrænsninger dette (del)område sætter for over-

ladelsen af beføjelser til de færøske myndigheder.

For så vidt angår grænserne for overladelse af udenrigspolitikken be-

mærkes, at det i regeringens notat om grænserne for overladelse af sager

og sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og

særlige bestemmelser i grundloven, er anført bl.a. følgende vedrørende

spørgsmålet om udenrigspolitiske anliggender, jf. Folketingstidende

2004-05, 2. samling, tillæg A, s. 7933 f.:

”Efter grundlovens § 19 handler kongen (regeringen) på rigets vegne i mellem-

folkelige anliggender. Heri ligger, at enkelte dele af riget efter grundloven ikke

har eller ville kunne tillægges selvstændig kompetence i disse anliggender. Det

ville derfor forudsætte en grundlovsændring, hvis Færøerne statsretligt skulle

have adgang til på egne vegne at handle på dette område.

Spørgsmålet er herefter, om der forfatningsretligt set er mulighed for, at Færøer-

ne kan handle på rigets vegne i en række mellemfolkelige anliggender. Herom

bemærkes følgende:

De færøske myndigheder vil ved at handle på rigets vegne binde hele riget, såle-

des at dispositioner på det udenrigspolitiske område som udgangspunkt vil berø-

re rigets generelle udenrigspolitiske forhold. Eventuelle spørgsmål om folkeret-

ligt ansvar for manglende overholdelse af en aftale indgået af Færøerne vil derfor

inddrage rigsmyndighederne.

Herved adskiller udenrigspolitik sig afgørende fra tilfælde, hvor de færøske

myndigheder har regeludstedende og udøvende myndighed, idet disse beføjelser

kun giver adgang til at fastsætte regler m.v. med virkning på Færøerne. Betingel-

sen om, at der til de færøske myndigheder kun kan overlades anliggender, der

alene vedrører Færøernes forhold, vil derfor aldrig kunne være (fuldt ud) opfyldt

for så vidt angår mellemfolkelige anliggender.

Det er derfor regeringens opfattelse, at grundloven vil være til hinder for en

egentlig overladelse af beføjelser til de færøske myndigheder til at handle i mel-

lemfolkelige anliggender omfattet af grundlovens § 19, stk. 1. Som en konse-

kvens heraf må det desuden antages, at det ikke vil være muligt at overlade re-

geludstedende kompetence på det udenrigspolitiske område til de færøske myn-

digheder - det vil sige bl.a. udstedelse af regler om udenrigstjenestens forhold.

Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at det er udelukket at gennemføre en

ordning, hvor landsstyret får fuldmagt til at handle på rigets vegne i visse uden-

rigspolitiske anliggender. I den forbindelse kan der henvises til, at regeringen har

tilkendegivet overfor Færøerne og Grønland, at regeringen er indstillet på at

drøfte en ordning, hvorefter det færøske og det grønlandske landsstyre får ad-

gang til at handle på rigets vegne i sådanne mellemfolkelige anliggender, der

alene angår Færøerne henholdsvis Grønland.”

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

Som det fremgår, antages det, at hensynet til rigsenheden og grundlovens

§ 19 indebærer, at Færøerne ikke inden for de gældende forfatningsretli-

ge rammer kan handle på egne vegne i udenrigspolitiske anliggender.

Derimod er det ikke udelukket at gennemføre en ordning, hvor landssty-

ret får fuldmagt til at handle på rigets vegne i visse udenrigspolitiske an-

liggender.

I overensstemmelse hermed har Færøernes landsstyre som anført i pkt.

3.1 med fuldmagtsloven fået mulighed for på rigets vegne at forhandle og

indgå folkeretlige aftaler med fremmede stater og mellemfolkelige orga-

nisationer, herunder forvaltningsaftaler, som fuldt ud angår sagsområder,

der er overtaget af de færøske myndigheder, jf. fuldmagtslovens § 1, stk.

Den nævnte fuldmagtsordning omfatter dog ikke folkeretlige aftaler, som

berører forsvars- og sikkerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som

skal gælde for Danmark eller som forhandles inden for en mellemfolkelig

organisation, hvoraf Kongeriget Danmark er medlem, jf. fuldmagtslovens

§ 1, stk. 4.

Fuldmagtsordningen begrænser heller ikke de danske myndigheders for-

fatningsmæssige ansvar og beføjelser vedrørende forhandling, indgåelse

og opsigelse af folkeretlige aftaler, herunder aftaler, der er omfattet af

fuldmagtsordningen, jf. fuldmagtslovens § 1, stk. 5.

I forarbejderne til fuldmagtsloven (L 171 af 17. maj 2005) er det i be-

mærkningerne til § 1 bl.a. anført, at § 1, stk. 5, klargør, at fuldmagtsord-

ningen ikke begrænser udenrigsministerens og de danske myndigheders

udenrigspolitiske kompetence for så vidt angår Færøerne. Det anføres

endvidere, at udenrigsministeren fortsat bærer det samlede ansvar for ri-

gets udenrigspolitik – herunder over for Folketinget – og fuldt ud bevarer

beføjelserne efter grundloven til at føre forhandlinger og indgå folkeret-

lige aftaler både for riget som helhed og for de enkelte rigsdele med re-

spekt af de gældende regler for høring og inddragelse af det færøske

landsstyre. Herudover anføres det, at hvis en aftale, der er omfattet af

fuldmagtsordningen, undtagelsesvist skulle kræve indhentelse af samtyk-

ke fra Folketinget, fordi den indeholder forpligtelser af større betydning

for riget, så vil et sådant samtykke skulle indhentes af udenrigsministe-

ren, der også vil have ansvaret for, at Det udenrigspolitiske Nævn bliver

inddraget i det omfang, dette følger af grundloven og loven om Det uden-

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

rigspolitiske Nævn. Der henvises til Folketingstidende 2004-05, 2. sam-

ling, tillæg A, s. 7973 f.

5.4.5.2. Forfatningsforslagets bestemmelser

Af forfatningsforslagets § 57, der vedrører ”Udenrigsmagt”, fremgår det,

at en landsstyremand har ansvaret for udenrigsanliggender og udenrigs-

tjenesten i forhold til udlandet. Endvidere fremgår det, at Lagtinget væl-

ger et udenlandsudvalg, som landsstyret skal rådføre sig med i forbindel-

se med internationale forhandlinger og udenrigspolitiske afgørelser af

særlig betydning. Endelig fremgår det af den nævnte bestemmelse, at in-

ternationale aftaler skal vedtages af Lagtinget.

I det omfang den nævnte bestemmelse i forfatningsforslaget skal forstås

således, at den landsstyremand, der har ansvaret for udenrigsanliggender

og udenrigstjenesten, kan handle på Færøernes vegne (egne vegne) i

udenrigspolitiske anliggender – og ikke som fastsat ved fuldmagtsloven

på rigets vegne i visse udenrigspolitiske anliggender – vil de pågældende

bestemmelser ikke være i overensstemmelse med de forfatningsretlige

rammer, der er omtalt under pkt. 5.4.5.1, med hensyn til Færøernes ad-

gang til at handle i udenrigspolitiske anliggender.

Det samme gælder i øvrigt, i det omfang den pågældende bestemmelse

skal forstås således, at Færøerne ikke (via udenrigsministeren) skal ind-

hente folketingssamtykke til en international aftale eller inddrage Det

udenrigspolitiske Nævn, hvor dette måtte følge af grundloven og loven

om Det udenrigspolitiske Nævn.

Derimod vil bestemmelsen ikke rejse forfatningsretlige spørgsmål, hvis

den skal forstås således, at den landsstyremand, der har ansvaret for

udenrigsanliggender og udenrigstjenesten, skal udøve sine beføjelser in-

den for de rammer, der følger af navnlig fuldmagtsloven.

5.4.6. Valuta- og pengepolitik

5.4.6.1. Sagsområdet valuta- og pengepolitik

Af regeringens notat om grænserne for overladelse af sager og sagsområ-

der til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige be-

stemmelser i grundloven fremgår, at hensynet til rigsenheden indebærer,

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

at valuta- og pengepolitik må anses for et anliggende, der ikke kan over-

føres til de færøske myndigheder.

I det nævnte notat er det i den forbindelse anført, at valutapolitik drejer

sig om valg af valuta og målsætningen for dens værdi i forhold til andre

valutaer, f.eks. i form af et bånd eller anden tilknytning til andre valutaer,

flydning over for andre valutaer eller andre valutapolitiske systemer. Det

er endvidere anført, at pengepolitik angår pengeforholdene og har over-

ordnet til opgave at fastholde pengenes købekraft.

Herudover fremgår det, at valuta- og pengepolitik omfatter forhold, der

vedrører de helt grundlæggende forudsætninger for enhver økonomisk

virksomhed i et samfund, herunder bl.a. spørgsmål om, hvilken værdi en

valuta skal have, og hvilket udbud (mængde) der skal være af den pågæl-

dende valuta.

5.4.6.2. Forfatningsforslagets bestemmelser

Efter forfatningsforslagets § 53 skal Landsbanken forvalte de finans- og

økonomisager, som den ved lov er pålagt at forvalte. Bestemmelsen giver

ikke anledning til overvejelser om foreneligheden med princippet om

rigsenhed, idet Justitsministeriet herved forudsætter, at den pågældende

lagtingslov vil være i overensstemmelse med den kompetencefordeling,

der er omtalt under pkt. 5.4.6.1.

5.5. Bestemmelser i forfatningsforslaget, der angår sagsområder,

som Færøerne kan overtage, men endnu ikke har overtaget

5.5.1.

Det følger af hjemmestyreloven fra 1948, at de sager og sagsområ-

der, som er opført på ”liste A”, der er optaget som bilag til loven, princi-

pielt betragtes som færøske særanliggender. Det færøske hjemmestyre

kan bestemme, at alle disse sager og sagsområder eller nogle af dem

straks skal overgå til hjemmestyret med den følge, at det dermed overta-

ger de dermed forbundne udgifter. Med den samme følge kan hjemme-

styret på et senere tidspunkt bestemme, at sager og sagsområder på listen,

der ikke straks overtages, skal overgå til hjemmestyret. På tilsvarende

måde er hjemmestyret forpligtet til at overtage sager og sagsområder, der

er opført på listen, når det ønskes af rigsmyndighederne, jf. hjemmestyre-

lovens § 2.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

For de sagsområder, der er opført på ”liste B”, der ligeledes er optaget

som bilag til hjemmestyreloven, afgøres det ved nærmere forhandling,

om og i hvilket omfang disse spørgsmål kan henføres til færøske særan-

liggender, jf. hjemmestyrelovens § 3.

For de områder, der henhører under hjemmestyret, har dette den lovgi-

vende og administrative myndighed, jf. hjemmestyrelovens § 4, 1. pkt.

Som nævnt under pkt. 5.4.1, følger det herudover af overtagelsesloven

fra 2005, at Færøerne kan overtage samtlige sager og sagsområder bort-

set fra statsforfatningen (nr. 1), statsborgerskab (nr. 2), Højesteret (nr. 3),

udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik (nr. 4) samt valuta- og pengepo-

litik (nr. 5), jf. overtagelseslovens § 1.

De sager og sagsområder, der er omfattet af overtagelsesloven, overgår

som udgangspunkt til de færøske myndigheder på tidspunkter, der fast-

sættes af de færøske myndigheder. Dog overgår de sager og sagsområder,

der fremgår af ”liste I”, der er optaget som bilag til loven, til de færøske

myndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder

efter forhandling med de danske myndigheder, jf. overtagelseslovens § 2.

Det følger endvidere af overtagelsesloven, at de færøske myndigheder i

forhold til de sager og sagsområder, der overtages, har den lovgivende og

udøvende magt, jf. overtagelseslovens § 3, stk. 1.

Den selvstyreordning, som hjemmestyreloven fra 1948 og overtagelses-

loven fra 2005 bygger på, hviler således på en forudsætning om, at Færø-

erne alene har kompetence til at regulere et sagsområde, hvis det pågæl-

dende område på tidspunktet for reguleringens ikrafttræden er eller ved

reguleringens ikrafttræden vil blive overtaget på grundlag af de to nævnte

love. Endvidere følger det af selvstyreordningen, at de sagsområder, som

ikke i medfør af hjemmestyreloven eller overtagelsesloven er overtaget

af de færøske myndigheder, henhører under rigsmyndighederne.

For så vidt angår sagsområderne på hjemmestyrelovens liste A kan det

oplyses, at visse sundhedsområder samt sagsområderne ”særforsorgen”

og ”folkeforsikring” fortsat er fællesanliggender, idet hjemmestyret dog i

medfør af hjemmestyrelovens § 9 i henhold til rammelove, der er vedta-

get af Folketinget, har overtaget den lovgivende og administrative myn-

dighed på områderne med bloktilskud. De øvrige sagsområder på liste A

er overtaget som færøske særanliggender.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

For så vidt angår sagsområderne på hjemmestyrelovens liste B kan det

oplyses, at sagsområderne ”politiet” og ”luftfart” fortsat er fællesanlig-

gender, mens de øvrige sagsområder er overtaget som færøske særanlig-

gender.

Af de sager og sagsområder på overtagelseslovens liste I, som Færøerne

endnu ikke har overtaget, kan nævnes: Kriminalforsorgen (nr. 5), luftfart

(nr. 6), person-, familie og arveretten (nr. 8), politiet og anklagemyndig-

heden samt de dertil knyttede dele af strafferetsplejen (nr. 9), retsplejen,

herunder oprettelse af domstole (nr. 10) samt udlændingeområdet og

grænsekontrollen (nr. 12).

5.5.2.

Enkelte bestemmelser i forfatningsforslaget synes at forudsætte, at

de færøske myndigheder har overtaget sagsområdet ”politiet og ankla-

gemyndigheden samt de dertil knyttede dele af strafferetsplejen”, jf. liste

I, nr. 9. Enkelte bestemmelser i forfatningsforslaget synes endvidere at

forudsætte, at de færøske myndigheder har overtaget sagsområdet ”rets-

plejen, herunder oprettelse af domstole”, jf. liste I, nr. 10.

Der kan således henvises til forfatningsforslagets § 9, stk. 4 og 5, der re-

gulerer spørgsmålet om anvendelse af varetægtsfængsling og isolation,

herunder fastsætter særlige tidsmæssige grænser for udstrækningen heraf.

Der kan også henvises til forfatningsforslagets § 28, stk. 1, hvorefter sig-

telse og tiltale alene kan fremsættes med hjemmel i lov.

Der kan herudover bl.a. peges på bestemmelserne i forfatningsforslagets

§§ 27-30, der indeholder regler om domstolenes organisering, spørgsmå-

let om lægmænds medvirken i straffesager samt regler om, at alle har ret

til at være repræsenteret i straffesager eller andre sager, som det offentli-

ge rejser mod dem.

De nævnte bestemmelser vil efter Justitsministeriets opfattelse alene have

retsvirkninger fra det tidspunkt, hvor Færøerne måtte have overtaget de

pågældende sagsområder. Det vil sige fra tidspunkter, der fastsættes af de

færøske myndigheder efter forhandling med de danske myndigheder, jf.

overtagelseslovens § 2, stk. 2.

FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Orienterede af brev af 15. august 2017 om et udkast til forslag til forfatning i høring, fra Færøernes landsstyre

5.6. Færøernes folkeretlige stilling

I lovforslaget vedrørende fuldmagtsloven er det i bemærkningerne til lo-

vens § 1 anført, at ”Danmarks Riges Grundlov forudsætter, at Kongeriget

Danmark er ét folkeretssubjekt (én stat)”, jf. Folketingstidende 2004-05,

2. samling, tillæg A, side 7897.

Endvidere er det i bemærkningerne til fuldmagtslovens § 2, hvorefter de

folkeretlige aftaler, som Færøernes landsstyre indgår på rigets vegne,

indgås under betegnelsen ”Kongeriget for så vidt angår Færøerne”, an-

ført, at den nævnte betegnelse viser, at ”Færøernes Landsstyre […] hand-

ler på rigets vegne og ikke som et selvstændigt folkeretssubjekt”, jf. Fol-

ketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 7898.

Som det fremgår af det anførte, er Færøerne ikke et selvstændigt folke-

retssubjekt. Det er derimod Kongeriget Danmark, der er ét folkeretssub-

jekt (én stat).

Forfatningsforslaget kan imidlertid efterlade det indtryk, at det bygger

på, at Færøerne er en selvstændig stat med selvstændig folkeretssubjekti-

vitet, og således at Færøerne kan handle på egne vegne i mellemfolkelige

anliggender.

Det fremgår således af forfatningsforslagets § 57 om ”Udenrigsmagt”, at

en landsstyremand har ansvaret for udenrigsanliggender og udenrigstje-

nesten i forhold til udlandet. Endvidere fremgår det, at Lagtinget vælger

et udenlandsudvalg, som landsstyret skal rådføre sig med i forbindelse

med internationale forhandlinger og udenrigspolitiske afgørelser af sær-

lig betydning. Desuden fremgår det af den nævnte bestemmelse, at inter-

nationale aftaler skal vedtages af Lagtinget.

Det fremgår endvidere af forfatningsforslagets præambel, at ”Færøerne i

århundreder har samarbejdet med andre lande og riger. Intet kan dog

kvæle landets uafhængighed eller vores selvbestemmelsesret”.

Det fremgår herudover af forfatningsforslagets § 1, at Færøerne er et

land, færingerne er en nation og al magt i landet ligger hos Færøernes