L 89 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/1-16 om kønsopdelt lønstatistik, jf. L 89 - samrådsspm. A-D, til beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2015-16
L 89
Offentligt

TALE

19-01-2016

Beskæftigelsesministerens tale til samråd den 26. ja-

nuar 2016 om L 89 (kønsopdelt lønstatistik)

[Det talte ord gælder]

J.nr. 2015 - 3508

CAL

Samrådsspørgsmål A, stillet af Rasmus Horn Langhoff

(S)

Spørgsmålets ordlyd:

”Ministeren bedes redegøre for regeringens væsentligste ar-

gument for den delvise tilbagerulning af lovgivningen om

kønsopdelt lønstatistik.”

Samrådsspørgsmål B, stillet af Rasmus Horn Langhoff

(S)

Spørgsmålets ordlyd:

”På baggrund af førstebehandlingen af lovforslaget bedes

ministeren oplyse følgende:

1) Hvilke administrative byrder virksomheder fritages for

såfremt L 89 vedtages,

2) hvilken ændring der vil ske i Danmarks Statistiks opgaver

og relation til virksomheder såfremt L 89 vedtages,

3) hvorvidt det fortsat er ministeriets vurdering, at man i den

nuværende lovgivning ikke yder tilstrækkelig sikkerhed for at

medarbejderes lønforhold holdes anonymt, samt baggrunden

for denne vurdering?”

Samrådsspørgsmål C, stillet af Rasmus Horn Langhoff

(S)

Spørgsmålets ordlyd:

”Ministeren bedes uddybe, hvordan vedtagelsen af lov-

forslaget ”forbedrer… virksomhedernes kendskab til regler-

L 89 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/1-16 om kønsopdelt lønstatistik, jf. L 89 - samrådsspm. A-D, til beskæftigelsesministeren

ne om kønsopdelt lønstatistik”, som ministeren sagde under

førstebehandlingen af lovforslaget.”

Samrådsspørgsmål D, stillet af Rasmus Horn Langhoff

(S)

Spørgsmålets ordlyd:

”Hvad er ministerens holdning til, at lovgivningen stiller ar-

bejdsgivere bedre end arbejdstagere idet informationer, der i

dag vil tilgå arbejdstagerne, fremover udelukkende vil blive

delt i det omfang arbejdsgiverne vurderer det ”væsentligt”?

Herunder bedes ministeren forholde sig til, hvilke konse-

kvenser informationsasymmetri mellem arbejdsgiver og ar-

bejdstager normalt har for vilkår og lønforhold for arbejds-

tagere.”

Besvarelse

Jeg vil gerne takke for muligheden for endnu engang at re-

degøre for regeringens forslag om at ændre reglerne for

kønsopdelt lønstatistik.

Jeg vil besvare spørgsmålene samlet, og jeg skal på forhånd

beklage, hvis mine svar lyder genkendelige.

Det skyldes, at jeg tror vi har været flere af emnerne igen-

nem allerede.

I samrådsspørgsmål A bliver jeg bedt om at redegøre for re-

geringens væsentligste argument for at ændre reglerne om

kønsopdelt lønstatistik.

Som jeg tidligere har redegjort for, vil regeringen med L 89

skabe et relevant og dueligt redskab til at belyse, om der på

en virksomhed er et ligelønsproblem.

L 89 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/1-16 om kønsopdelt lønstatistik, jf. L 89 - samrådsspm. A-D, til beskæftigelsesministeren

For regeringen mener ikke, at det giver mere ligeløn ude på

den enkelte virksomhed, at mange vil få tilsendt en lønstati-

stik for ansatte, der ikke udfører det samme arbejde.

På virksomheder, som ikke har mænd og kvinder, der udfø-

rer de samme arbejde, vil en kønsopdelt lønstatistik nemlig

ikke sige noget om, hvorvidt der er ligelønsproblematikker

på virksomheden.

Regeringen ønsker også at genskabe den tidligere sammen-

hæng mellem reglerne om kønsopdelt lønstatistik og reglerne

om information og høring af lønmodtagere.

På den måde udnytter vi den etablerede struktur for samar-

bejde mellem ledelse og ansatte. En struktur, som arbejds-

markedets parter har været med til at definere.

Derfor fremgår det klart af L 89, at kønsopdelt lønstatistik er

”til brug for information og høring af lønmodtagerne om løn-

forskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden”.

Lov om information og høring slår fast, at de oplysninger,

som lønmodtagerne skal høres om, om muligt skal foreligge

i skriftlig form.

Da de virksomheder, som er omfattet af reglerne om køns-

opdelt lønstatistik, vil modtage en sådan fra Danmarks Stati-

stik eller fra en arbejdsgiverorganisation eller selv vil udar-

bejde den, er der således taget højde for lønmodtagerrepræ-

sentantens mulighed for at få udleveret kønsopdelt lønstati-

stik.

Endelig fastholder vi, at virksomhederne som udgangspunkt

gratis får tilsendt en kønsopdelt lønstatistik fra Danmarks

Statistik eller en arbejdsgiverorganisation.

L 89 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/1-16 om kønsopdelt lønstatistik, jf. L 89 - samrådsspm. A-D, til beskæftigelsesministeren

På denne måde kombinerer vi ønsket om at vende tilbage

niveauet i 2006-reglerne med den forbedrede service af virk-

somhederne, som understøtter, at virksomhederne efterlever

reglerne.

--o0o--

I samrådsspørgsmål B bliver jeg bedt om at oplyse, hvordan

virksomhedernes administrative byrder lettes, hvordan sam-

spillet bliver mellem virksomhederne og Danmarks Statistik

samt vurdere de gældende reglers sikring af medarbejdernes

anonymitet.

Mit svar til den første del af spørgsmålet bliver lidt en genta-

gelse af mit svar på LIU alm del spørgsmål 21.

Regeringen mener, at de gældende regler pålægger særligt de

mindre virksomheder unødvendige byrder, fordi der ikke i de

gældende regler er et krav om, at der skal være mænd og

kvinder med sammenlignelige arbejdsfunktioner på virk-

somheden for, at der skal udarbejdes en kønsopdelt lønstati-

stik.

Regeringen er grundlæggende uenig med den tidligere rege-

ring i, at det fremmer ligeløn på den enkelte virksomhed, at

der skal drøftes kønsopdelt lønstatistik på en virksomhed,

hvor der ikke er mænd og kvinder med sammenlignelige ar-

bejdsfunktioner.

Det er regeringens holdning, at lovgiver alene skal stille krav

til virksomheder, som konkret kan bidrage til at belyse even-

tuelle ligelønsproblemer på den enkelte virksomhed.

I modsat fald risikerer man, at en drøftelse af kønsopdelt

lønstatistik, der fx viser, at de enkelte faggruppers løn er for-

skellig, fører til misforståelser om, hvad lønstatistikken

egentlig viser og hvad den kan anvendes til.

L 89 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/1-16 om kønsopdelt lønstatistik, jf. L 89 - samrådsspm. A-D, til beskæftigelsesministeren

Denne type drøftelser mener regeringen er en unødvendig

byrde for de små virksomheder, da drøftelserne ikke efter

regeringens opfattelse bidrager konkret med at fremme lige-

lønssituationen på den enkelte virksomhed.

Forslaget fritager de små virksomheder for denne admini-

strative byrde.

Til den anden del af spørgsmålet kan jeg oplyse, at L 89 ikke

umiddelbart indebærer anden ændring end, at færre virksom-

heder vil skulle have en dialog med Danmarks Statistik om

den lønstatistik, som de modtager.

Til det sidste spørgsmål vil jeg gentage det jeg sagde på sam-

rådet her i udvalget den 9. december 2015, nemlig, at

at spørgsmålet om anonymitet ikke er regeringens hovedbe-

grundelse for at føre reglerne tilbage til det niveau, der var i

2006-loven.

Regeringen har ønsket, at reglerne om kønsopdelt lønstatistik

igen skal følge lov om information og høring af lønmodtage-

re.

Derudover har regeringen ønsket at genindføre kravet om, at

der skal være et vist antal mandlige og kvindelige lønmodta-

gere med sammenlignelige arbejdsfunktioner.

På den måde sikres et reelt sammenligningsgrundlag, når det

skal vurderes, om der er ligelønsproblemer på virksomheden.

Derudover er der det forhold, at når man opererer med grup-

per af tre personer af hvert køn, så er risikoen for, at en en-

keltpersons lønforhold – eller for eksempel forkert indberet-

tede lønoplysninger – kan ’skævvride’ statistikken, større.

L 89 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/1-16 om kønsopdelt lønstatistik, jf. L 89 - samrådsspm. A-D, til beskæftigelsesministeren

Efter min opfattelse er det egentligt et større problem end, at

små grupper med indekseret lønforskel teoretisk set ville

kunne udgøre et anonymitetsproblem.

Der er altså ikke ændret på vurderingen af de gældende reg-

lers beskyttelse af den enkelte lønmodtagers anonymitet.

Men som jeg også tilkendegav på samrådet her i udvalget

den 9. december 2015, så er jeg uenig i, at dette spørgsmål

på nogen måde er til hinder for, at regeringen kan beslutte en

anden tilgang til kønsopdelt lønstatistik end den tidligere re-

gering.

Det regeringen har sagt i forbindelse med ændringen af reg-

lerne er helt overordnet, at jo mindre virksomheder, og jo

mindre grupper, jo bedre kender de ansatte hinanden.

--o0o—

I samrådsspørgsmål C bliver jeg bedt om at uddybe, hvordan

vedtagelsen af lovforslaget ”forbedrer… virksomhedernes

kendskab til reglerne om kønsopdelt lønstatistik.”

Med dette mente jeg blot, at det forhold, at virksomhederne

fremover vil få tilsendt kønsopdelt lønstatistik fra Danmarks

Statistik er en forbedring af servicen overfor virksomhederne

i forhold til 2006-reglerne, som vi med L 89 i stor udstræk-

ning vender tilbage til.

Jeg er naturligvis opmærksom på, at reglerne allerede i dag

giver den service til de omfattede virksomheder.

Det er en hjælp til virksomhederne, og det er også derfor, at

regeringen ikke med lovforslaget ændrer på det element.

L 89 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/1-16 om kønsopdelt lønstatistik, jf. L 89 - samrådsspm. A-D, til beskæftigelsesministeren

Hvis jeg ikke har udtrykt mig tilstrækkeligt klart om dette

under 1. behandlingen af L 89, så skal jeg naturligvis bekla-

ge det.

--o0o—

Endelig bliver jeg i samrådsspørgsmål D bedt om at redegøre

for min holdning til, hvilke konsekvenser informations-

asymmetri mellem arbejdsgiver og arbejdstager normalt har

for vilkår og lønforhold for arbejdstagere.

Også her kommer jeg til at sige noget jeg har sagt før – både

i mit svar på LIU alm del spørgsmål 27 og her i dag i mit

svar på samrådsspørgsmål A.

Men allerførst vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger til

indholdet af de gældende regler for så vidt angår samarbejdet

omkring kønsopdelt lønstatistik.

Det er korrekt, som det flere gange er blevet påpeget, at de

gældende regler indeholder ganske udførlige pligter og ret-

tigheder for virksomheder og lønmodtagere.

Det er der en god grund til.

Og den er, at de gældende regler omfatter virksomheder med

ansatte svarende til mindst 10 fuldtidsbeskæftigede.

Om konsekvensen heraf står der i bemærkningerne i den tid-

ligere regerings lovforslag, at

”…de almindelige regler om

information og høring af lønmodtagere finder imidlertid ikke

anvendelse på virksomheder med færre end 35 ansatte. Med

lovforslaget fastsættes derfor nærmere regler for, hvordan

samarbejdet på virksomhederne omkring kønsopdelt lønsta-

tistik skal foregå.”

L 89 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/1-16 om kønsopdelt lønstatistik, jf. L 89 - samrådsspm. A-D, til beskæftigelsesministeren

Det var altså målgruppens afgrænsning, der skabte behovet

for, at reglerne for samarbejdet om lønstatistikken ude på

virksomhederne blev fastsat direkte i ligelønsloven.

Som jeg tidligere har sagt, så har regeringen ønsket at gen-

etablere linket mellem reglerne om kønsopdelt lønstatistik og

lov om information og høring af lønmodtagere.

Lov om information og høring bygger i stor udstrækning på

Samarbejdsaftalen mellem LO og DA.

Samarbejdsformen ude på virksomhederne er altså i høj grad

udviklet af arbejdsmarkedets parter selv.

Og det link genetablerer vi nu med L 89.

Lov om information og høring slår fast, at oplysninger til

brug for information og høring om muligt skal foreligge i

skriftlig form og på en sådan måde og med et sådant indhold,

at lønmodtagerrepræsentanterne har mulighed for at sætte sig

ind i og vurdere indholdet af oplysningerne og kan forberede

høringen af lønmodtagerene.

Og det fremgår direkte af L 89, at kønsopdelt lønstatistik er

”til brug for information og høring af lønmodtagerene om

lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden”.

Med denne formulering har virksomheden pligt til via løn-

modtagerrepræsentanten at give de ansatte fyldestgørende

oplysninger om den kønsopdelte lønstatistik.

Der er så at sige allerede taget stilling til, at kønsopdelt løn-

statistik pr. definition er af væsentlig betydning for de ansat-

te på virksomheden.

L 89 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/1-16 om kønsopdelt lønstatistik, jf. L 89 - samrådsspm. A-D, til beskæftigelsesministeren

Hvis man ser på spørgsmålet om informationsasymmetri ud

fra en helt overordnet betragtning, så vil arbejdsgiveren altid

være den, der ved mest om aflønningen på virksomheden.

Sådan er det også med de gældende regler om kønsopdelt

lønstatistik.

Men man skal huske på, at lønmodtagerne har ret til at vide-

regive oplysninger om egne lønforhold til hvem de ønsker.

Lønmodtagerne har på den måde selv mulighed for at ”af-

hjælpe” den informationsasymmetri.

Jeg mener, at regeringen med L 89 og lov om information og

høring giver lønmodtagerrepræsentanterne på de virksomhe-

der, som er omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik,

de samme muligheder for at få indsigt i kønsopdelt lønstati-

stik, som efter de gældende regler.

Afslutningsvist kan jeg oplyse, at skulle der opstå en situati-

on, hvor en virksomhed ikke overholder samarbejdsreglerne

i lov om information og høring, så kan virksomheden straffes

med bøde.

Tak for ordet.