Mange tak.
Det er positivt at se, at vores danske folketingsmedlemmer er engagerede og motiverede til handling i forhold til de svære vilkår, som en tredjedel, eller hvad der svarer til 5.000 børn i Grønland, lever under, og gerne vil gøre noget.
Samtidig har vi her en rigtig stor opgave i forhold til at sikre, at vores lovgivning på det familieretlige område og ikke mindst implementeringen af lovgivningen sker fyldest, hvilket er en stor udfordring i det grønlandske samfund i dag.
Jeg har set frem til, at vi skal behandle den her familieretspakke, for den indeholder nemlig en nødvendig opdatering af en række områder, herunder forældreansvar, børnebeskyttelse, registreret partnerskab mellem par af samme køn og kriminalloven.
Pakken har været behandlet i Inatsisartut, det grønlandske parlament, hvorefter der er kommet tilføjelser med i forhold til kriminalloven.
Den endelige behandling af lovpakken i Folketinget faldt desværre med udskrivelsen af folketingsvalget.
Lovene var ellers planlagt til at træde i kraft den 1.
oktober.
Derfor glæder vi os i Inuit Ataqatigiit til, at sagen nu kan behandles endeligt og forhåbentlig afsluttes inden længe, så det kan komme borgerne i Grønland til gavn.
Det er vores klare forventning, at Folketingets partier og den danske regering vil være lydhør over for de grønlandske ønsker, ligesom man også var det ved førstebehandlingen i foråret.
I Inuit Ataqatigiit synes vi, det er yderst positivt, at børn får en udvidet mulighed for at blive hørt, og at revselsesretten langt om længe bliver afskaffet i Grønland.
Det er rigtig glædeligt.
Inuit Ataqatigiit har over for naalakkersuisut, den grønlandske regering, påpeget behovet for, at man også anskuer revselsesrettten og den problemstilling, der er i forhold til det, både ud fra et kriminalretligt perspektiv, men også ud fra et socialt perspektiv.
Indførelsen af forældreansvarsloven er et godt og nødvendigt initiativ.
Barnets ret til begge forældre styrkes, medmindre dette er i direkte modstrid med barnets interesser.
Det er en klar forbedring, som Inuit Ataqatigiit kun kan bakke varmt op om.
Vi finder det positivt og helt på sin plads, at par af samme køn får mulighed for at indgå ægteskab, også i kirken.
Det er en vigtig sag for Inuit Ataqatigiit, og jeg ser frem til, at vi kan sikre den mulighed endeligt.
Vi synes også, det er rigtig positivt, at Haagerbørnebeskyttelseskonventionen træder i kraft.
Men inden vi går til den endelige vedtagelse af denne lovpakke, er der en række forhold, som man er nødt til at forholde sig til.
Der er et hul i lovgivningen.
Forældre, som er separeret ved fødslen af deres barn, og som ikke har boet sammen ved fødslen, får ikke automatisk fælles forældremyndighed.
Udgangspunktet må ellers være, at alle forældre uanset køn skal måles på deres evne til at drage omsorg for barnet og imødekomme barnets behov, frem for at man ser på, hvilket køn forældrene har.
Inuit Ataqatigiit glæder sig over, at et enigt lovudvalg i Inatsisartut bakker op om vores ønske om at få opdateret børneloven og få Barnets Reform indført i Grønland.
Børneloven er fra 1962 og, som jeg sagde, mere end 53 år gammel, så man må sige, at det er på tide at få den lovgivning på plads.
Vi har påpeget, at den er dybt forældet, og at den ikke giver mulighed for at anerkende begge forældre hos par af samme køn, det såkaldte medmoderskab.
Det medfører en diskrimination i rigsfællesskabet, ligesom børneloven også betyder, at potentielle forældre i dag skal stå skoleret hos politiet for at vedkende sig faderskabet frem for den mere tidssvarende model, man har i Danmark, hvor der underskrives en ansvars- og omsorgserklæring i kommunen.
IA bemærker, at børneloven er opdateret gentagne gange i Danmark, så den altid afspejler det aktuelle samfund, og vi mener, det giver anledning til bekymring og opmærksomhed, at love behandlet i Folketinget unødigt forsinkes og stiller grønlandske borgere ringere på grund af et manglende fokus på at få opdateret love, der vedrører Grønland.
Der skal sikres børnesagkyndig viden, som skal være til stede, når barnet skal inddrages, så barnet får de optimale rammer i retten og ikke kommer i klemme i forældrenes konflikt.
Det er i dag en udfordring med det massive arbejdspres, som de grønlandske kommuners socialforvaltninger oplever.
Regeringen er nødt til at forholde sig til implementeringen af denne lovgivning og til et socialt system, som er stærkt udfordret i det grønlandske samfund.
Det fremgår ikke tydeligt af dette lovforslag, hvordan man har tænkt sig at sikre dette i praksis.
Vi ser desværre, at det grønlandske samfund lovmæssigt stilles ringere end det danske, og som jeg var inde på tidligere, går man fra, at det hedder »skal«, til, at det hedder »kan«.
I forhold til Haagerbørnebeskyttelseskonventionen er der ikke taget højde for at ændre kriminalloven for Grønland.
Det betyder, at en bortførelse af et barn fra Danmark til Grønland bør sidestilles med bortførelse uden for rigsfællesskabet.
Det fokus bør man have i udvalget.