Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 91 Bilag 5
Offentligt
1590346_0001.png
DANVA
Dansk Vand- og
Spildevandsforening
Skanderborg, den 20. januar 2016
CEL/HSA/BI
DANVA notat
Vedr.: L 91 – Fremlæggelse af problemstillinger for Folketingets Ener-
gi-, Forsynings og Klimaudvalg
Den danske vandsektor deler visionen fra den politiske aftale om en ny og forbedret regulering af den dan-
ske vandsektor ”om en økonomisk effektiv vandsektor, der leverer vand- og spildevandsrensning af høj mil-
jø- og sundhedsmæssig kvalitet gennem optimal udnyttelse af ressourcer og anvendelse af bedst mulige
teknologier”. Men når DANVA ser på indholdet og konsekvenser af det regelsæt, der skal honorere aftalen,
er den økonomiske regulering ikke blot så stram, at den presser de øvrige dele af det politiske forlig. Den in-
deholder også flere forhold, som må formodes at være, det håber vi i hvert fald, utilsigtede. Men da, der er
tale om forhold med store og uhensigtsmæssige konsekvenser, er det nødvendigt at rette op og finde løs-
ninger. Derfor har DANVA bedt om foretræde for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Opbremsning af lånefinansiering og dermed færre investeringer i vente på kort og længere sigt
Vandsektoren lånefinansierer mange af sine aktiviteter i stedet for at opkræve midlerne hos forbrugerne,
hvilket genererer låneomkostninger. Imidlertid er der ikke taget højde for låneomkostninger i hverken lov-
forslag eller udkast til bekendtgørelser. I forhold til omkostningerne fra allerede optagne lån, så går DANVA
ud fra at der vil ske en rettelse, så de kommer til at indgå i grundlaget for vandselskabernes kommende øko-
nomiske rammer. Dette er nødvendigt hvis ikke sektoren skal have et ekstra effektiviseringskrav på 350 mio.
kr., men medfører samtidigt, at selskaberne bliver pålagt effektiviseringskrav på fastlåste renteomkostninger.
Derudover skal vandselskaberne uanset effektiviseringskrav finde en måde at finansiere rentestigninger på,
hvis ikke renten forbliver historisk lav.
Renteomkostninger forbundet med nye lån bliver ikke håndteret med det nuværende oplæg. Vandselskaber-
ne har de seneste 3 år i gennemsnit optaget 1,9 mia. kr. årligt i ny gæld og forsætter denne udvikling forven-
ter DANVA, at renteomkostningerne vil stige med ca. 50 mio. kr. årligt frem mod 2020. Dermed skal vandsel-
skaberne finde 50 mio. kr. årligt via ekstraordinære effektiviseringer, svarende et årligt effektiviseringskrav på
ca. 5 % af driftsomkostningerne eller ca. 200 mio. kr. årligt i 2020 (for branchen). Det vil være de selskaber,
der investerer mest og dermed låner mest, der kommer til at mangle flest penge. DANVA har regnet på en
case fra et selskab, der viser, at det pågældende selskab uden rentestigninger i 2020 må forvente at skulle
finde 9 mio. kr. til renteomkostninger årligt ud af et nuværende prisloft på 101 mio. kr. til drift- og investering,
svarende til en reduktion på ca. 9 %. Flere selskaber vil komme i en lignende situation og man må forvente,
at de manglende penge til renteomkostninger vil føre til en opbremsning i låntagning og dermed de bagved-
liggende investeringer.
Vandhuset
Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
Tlf.nr.: 7021 0055
Fax: 7021 0056
[email protected]
www.danva.dk
L 91 - 2015-16 - Bilag 5: Henvendelse af 20/1-16 fra DANVA
1590346_0002.png
DANVA opfordrer til:
1. Der skal gives tillæg til renteomkostninger for nye renteomkostninger i investeringsrammen. Det er
vigtigt, at tillægget gives uanset om formålet er udskiftning af det selskabet allerede har fx nye led-
ninger eller der er tale om dækning af et nyt behov som fx et forbedret anlæg der skal honorere nye
behov og ønsker.
2. Renteomkostninger bør undtages fra effektiviseringskrav, da de alene kan påvirkes ved spekulation.
Der mangler sikring af udskiftning af eksisterende anlæg også hos pressede selskaber.
Med oplægget til økonomisk regulering får de selskaber, der har de ældste anlæg, det laveste udgangspunkt
i indtægtsrammen til brug for udskiftning af de eksisterende anlæg. Flere af disse selskaber har samtidigt de
største behov for udskiftning. Anlæggene kan således være nedslidte på grund af den fremskredne alder og
udskiftningen påkrævet, fordi ledningerne eksempelvis får brud, der svækker forsyningssikkerheden og øger
driftsomkostningerne. Samtidig har oplægget til ny regulering fjernet sikkerhedsventilen i form af et tillæg,
som sikrede, at vandselskaber altid kan afbetale på gæld og betale de tilhørende renteomkostninger. Det be-
tyder, at selskaberne ikke længere økonomisk forsvarligt kan optage lån udover det, der er tillæg til i ind-
tægtsrammen. Hvis der er tale om udskiftning af eksisterende anlæg, øges den økonomiske ramme ikke
med øgede investeringer. Når den givne ramme er brugt, kan selskabet ikke optage yderligere gæld og er
nødt til at stoppe investeringerne. Nogle selskaber står efter DANVAs oplysninger tæt på denne udfordring
og må, hvis reglerne fastholdes, korrigere deres investeringsplaner. Manglende udskiftning af anlæg vil for-
venteligt betyde lavere forsyningssikkerhed og kvalitet.
DANVA foreslår:
1. Der indsættes en bestemmelse som sikrer, at også de mest pressede vandselskaber kan gennemfø-
re udskiftning af eksisterende anlæg.
Tillæg for mål bliver afgørende både i forhold til miljø, forsyningssikkerhed, ressourceudnyttelse mv.
I den fremlagte økonomiske regulering bliver selskabernes økonomiske regulering og dermed indtægts-
grundlag låst fast på baggrund af det nuværende niveau. Niveauet kan udvides med omkostninger til aktivi-
teter og investeringer, der godkendes af kommunen eller staten. Det kan eksempelvis være til forebyggelse
af oversvømmelser og klimaforandringer eller sikring af rent vand og god service. DANVA finder det meget
positivt, at flere typer aktiviteter kan udløse mål. Vi forudser dog to store udfordringer, når det kommer til an-
vendelsen af regelsættet i praksis. For det første vil muligheden for tillæg blive aktuel i rigtig mange sam-
menhænge, hvor der må henvises til denne del af reglerne for løsning/finansiering af meget forskelligartede
forhold. Det gælder eksempelvis klimasikring ved andre metoder end medfinansiering, udefra påtvungne
ledningsomlægninger i forbindelse med fx motorvejsprojekter, udvidelse af ressourceudnyttelse i forbindelse
med biogasproduktion og deltagelse i demonstrationsprojekter. Hvis ikke, der gives tillæg i forbindelse med
sådanne aktiviteter, vil de enten skulle finansieres ved at skære ned andre steder eller undlades. For det an-
det er det uvist, hvilke krav der stilles til den kommunale/statslige godkendelse/fastlæggelse af målene og ik-
ke mindst til dokumentation af de nødvendige omkostninger. De tidligere regler om miljø- og servicemål var
oprindeligt uklare og blev stramt fortolket, hvilket medførte, at stort set ingen vandselskaber fik tillæg de før-
Side 2 af 3
L 91 - 2015-16 - Bilag 5: Henvendelse af 20/1-16 fra DANVA
1590346_0003.png
ste år. Det er meget vigtigt at forebygge en lignende situation, da de nye regler om mål spiller en endnu me-
re central rolle i reguleringen. De forventeligt mange ansøgninger om mål gør det endvidere meget vigtigt
med et administrativt enkelt dokumentationskrav.
Et særskilt men meget væsentligt problem med omkostningerne til mål er, at de investeringsomkostninger,
som er forbundet med målopfyldelsen, efterfølgende underlægges effektiviseringer. Det er ikke muligt at ef-
fektivisere på den gennemførte investering efterfølgende, da pengene er brugt, og der skal derfor spares
andre steder for at honorere effektiviseringskravet.
DANVA opfordrer til:
1. At de tilfælde, som allerede nu må forudsættes skal løses via reglerne om kommunale/statslige mål,
angives som ikke udtømmende eksempler i lovbemærkningerne.
2. At kravene til målsætning og dokumentation fastlægges i lovbemærkningerne, og at der i forbindelse
hermed stilles krav om en løsning, der medfører mindst muligt bureaukrati i implementering og ad-
ministration som muligt.
3. At der ikke gives effektiviseringskrav til den del af tillægget, som skal finansiere investeringer, her-
under renteomkostninger til opfyldelse af målet.
Side 3 af 3